Læsetid: 3 min.

Fire eksempler på uværdig genoplivning

De ansatte på plejecentret Vigerslevshus har oplevet flere situationer, hvor forsøg på genoplivning har medført kaotiske og uværdige livsafslutninger. En gruppe sygeplejersker og sosu-assistenter har nedskrevet nogle af deres oplevelser for at gøre Etisk Råd opmærksom på, hvilke konkrete dilemmaer de står i. Information har fået lov til at bringe et udpluk af dem
20. september 2016

Beskyldt for usømmelig omgang med lig

En sygeplejerske blev tilkaldt, fordi nattevagten på en kommunal ældreinstitution fandt en borger livløs. Borgeren var kølig med begyndende dødsstivhed.

De alarmerede 112, som blev informeret om situationen. Alarmcentralen bad plejepersonalet starte hjertemassage og benytte hjertestarteren om muligt, og der blev sendt en ambulance.

Personalet gik i gang, ambulancen ankom og lidt efter også akutlægen. Akutlægen bemærkede i fuld alvor, at situationen mest af alt måtte betegnes som »usømmelig omgang med lig«, en henvisning til straffelovens § 139.

Han kritiserede, at der heller ikke hos denne borger på forhånd var taget stilling til, om genoplivning skulle forsøges ved hjertestop. Det var tydeligvis ikke første gang, han stod i denne situation. Alle implicerede erklærede sig fuldt enige.

Mand var for rask til at fravælge genoplivning

En ældre mand var indlagt på en rehabiliteringsafdeling efter et hospitalsophold. Han var svækket og mente selv, at det gik ned ad bakke med helbredet.

Hans praktiserende læge var på besøg og talte med manden, hans datter og sygeplejersken. Det var efter sygeplejerskens mening en god samtale præget af tillid mellem parterne. Undervejs i samtalen sagde den gamle mand, at hvis han skulle falde om med hjertestop, så måtte personalet endelig ikke »gøre noget«, for så ville han have lov til at dø. Han blev bakket op af datteren.

Efter samtalen bad sygeplejersken lægen om at notere mandens ønske i journalen. Lægen sagde, at det kunne han desværre ikke, da han ikke vurderede, at den ældre mand var alvorligt syg eller uafvendeligt døende.

Personalet på genoptræningsafdelingen var derfor fortsat forpligtet til at starte genoplivning ved hjertestop, til trods for deres kendskab til mandens ønske.

Datter tiggede sygeplejerske om at lade hendes mor dø i fred

En sygeplejerske blev kaldt ind til en gammel dame på et plejehjem. Hun var blevet dårlig med besværet vejrtrækning, der forværredes i løbet af nogle timer. Hun kunne ikke selv give udtryk for, om hun ønskede at komme på hospitalet, men datteren, som var på besøg, ønskede helst ikke, at hendes mor skulle indlægges.

Sygeplejersken og datteren blev enige om at kontakte vagtlægen. Mens sygeplejersken talte i telefonen med vagtlægen, ophørte vejrtrækningen, og den gamle dame blev livløs.

Vagtlægen instisterede på, at sygeplejersken skulle starte genoplivning med hjertemassage, og han sendte en ambulance. Datteren græd, skubbede sygeplejersken væk og insisterede på, at hendes mor skulle have lov at være i fred.

Sygeplejersken var i et dilemma, fordi hun juridisk set var forpligtet til at følge lægens anvisning, men samtidig forekom det hende meget forkert at gå imod datterens ønske.

Løj om smerter for at skåne ægtefælle

En ældre kvinde, som var svækket af uhelbredelig kræft, var indlagt på en hospitalsafdeling. Kvinden fik pludselig hjertestop, men det lykkedes at genoplive hende. Hun vågnede delvist op og sagde nogle lyde.

Vejrtrækningen var dog stærkt svækket, og hun blev straks overflyttet til respiratorbehandling på intensivafdeling, hvor hun afgik ved døden efter et par timer.

Vi modtog hendes grædende ægtefælle, der kom for at hente hendes ejendele. Han takkede for plejen, men var fuld af selvbebrejdelser over, at han ikke havde ’forbudt’ os at forsøge genoplivning. Det var nemlig helt imod hustruens ønske at skulle dø på den måde, og han var meget bekymret for, hvad hun måtte have oplevet i de sidste timer.

Vi forsøgte at trøste ved at sige, at vi ikke troede, hun havde oplevet så meget, da hun var meget fjern. Men vi løj. Vi tror faktisk, at hun kom til bevidsthed og derfor med al sandsynlighed oplevede lidelse i form af kvælningsfølelse, smerter og angst, indtil hun forhåbentligt blev lindret på intensivafdelingen.

Læs også: Genopliver vi ældre, som burde have lov at dø?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu