Læsetid: 4 min.

Flertal støtter opgør med offentligt regeltyranni

Både højre og venstre side i Folketinget støtter S-formand Mette Frederiksens opgør med new public management-tankegangen i den offentlige sektor. Men fra begge fløje lyder det, at det er lettere sagt end gjort at realisere de gode intentioner
Flere af Folketingets partier bakker op om Mette Frederiksens bebudede opgør med new public management, men vil dog se de gode intentioner omsat til praksis. Her S-formanden på talerstolen ved Socialdemokraternes kongres.

Flere af Folketingets partier bakker op om Mette Frederiksens bebudede opgør med new public management, men vil dog se de gode intentioner omsat til praksis. Her S-formanden på talerstolen ved Socialdemokraternes kongres.

Rene Schutze

24. september 2016

Et bredt politisk flertal bakker op om Socialdemokraternes forslag om at gøre op med kontrollen af offentligt ansatte.

Både Enhedslisten, SF, Alternativet, de radikale og Dansk Folkeparti er enige i, offentligt ansatte bruger for megen tid på at registrere og dokumentere deres arbejde frem for at udføre det.

»Tillid til at medarbejderne selv kan finde ud af at gøre nogle ting, som de finder rigtigt, giver nu engang noget,« siger Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen.

Reaktionen kommer, efter at Socialdemokraterne formand, Mette Frederiksen, har forslået en såkaldt velfærdskontrakt til medarbejderne i det offentlige, som skal sikre mere frihed til de ansatte og de lokale ledere.

I sin tale til Socialdemokraternes kongres fredag gjorde Mette Frederiksen således op med den styringsform, der på Djøf-sprog kaldes new public management (NPM), og som blandt andet har haft til hensigt at effektivisere den offentlige sektor.

Logikken bag NPM er, at man opstiller regler og mål, som offentligt ansatte skal agere efter og til slut dokumentere opfyldelsen af.

»Den rigtige styring for vores offentlige sektor er ikke længere new public management,« lød det fra Mette Frederiksen i Aalborg Kongrescenter.

Gylden middelvej

Rene Christensen fra Dansk Folkeparti advarer dog mod at droppe kontrollen helt.

»Vi skal jo heller ikke tilbage til de gamle dage, hvor kammerateriet florerede i bedste velgående, og der ikke var nogen kontrol med, hvem der fik de forskellige opgaver,« siger Rene Christensen og fortsætter: »Så det er om at finde en gylden mellemvej. Der skal være kontrol med, hvordan man bruger pengene, men gerne mindre end i dag.«

Socialdemokraternes tidligere regeringspartnere, de radikale og SF, advarer om, at det er lettere sagt end gjort at realisere en sådan velfærdskontrakt.

Efter radikalt ønske blev det i 2011 indskrevet i den daværende SRSF-regerings grundlag, at der skulle laves en såkaldt tillidsreform, hvis formål var at muge ud i »overflødige dokumentationskrav« i det offentlige og sikre et langt bedre samarbejde mellem de offentlige arbejdsgivere og ansatte. To år senere, i 2013, indgik daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager så en aftale om syv principper, som skulle »guide arbejdet i og indretningen af den offentlige sektor«, med organisationer som FTF, Akademikerne, OAO, KL og Danske Regioner samt regeringen.

»Lige så vigtig denne dagsorden er, lige så svært er det at gennemføre i praksis,« siger de radikales finansordfører, Martin Lidegaard, i dag. »Margrethe Vestager kæmpede også med dette i SR-regeringen, og man skal ikke blive særlig konkret, før budgetbisserne bliver urolige, eller nervøsiteten for forskelsbehandling kvæler de gode intentioner. Vi bliver nødt til at vise mod og erkende, at fjerner man bureaukratiet, bliver der også større forskel på, hvordan den enkelte borger bliver behandlet. Men det er et kæmpe plus i min bog, fordi vi jo alle sammen er forskellige mennesker med forskellige behov og præferencer.«

Svage mest udsatte

SF’s velfærdsordfører, Kirsten Normann Andersen, henviser til, at hendes parti selv har foreslået, at der skal være 10 procent færre regler i den offentlige sektor, og at reglerne på et område kun må ændres én gang om året, så medarbejderne får arbejdsro.

Samtidig vil SF lade de ansatte vurdere, i hvilke tilfælde registrering er nødvendig.

»Desværre blev de gode intentioner tidligere syltet i Thorning-Corydon-æraen, så jeg håber, at det er andet og mere end varm luft fra Socialdemokraterne denne gang. Vi er i hvert fald klar til at gå ind i konstruktive forhandlinger,« siger Kirsten Normann Andersen.

Senest har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) konkluderet, at styring efter resultater i den offentlige sektor virker stik imod hensigten på tre store velfærdsområder: folkeskolen, beskæftigelsen og socialområdet. Konklusionen er, at de undersøgte institutioner fokuserer så meget på målene, at de mister blikket for andre væsentlige opgaver, og at de svageste borgere er de mest udsatte, når faglige skøn bliver erstattet af tjeklister.

Dårligere service

Alternativets finansordfører, Josephine Fock, var som sekretariatschef i OAO (Offentligt Ansattes Organisationer) i sin tid med til at aftale tillidsreformen med den daværende SRSF-regering. Hun frygter, at der endnu en gang ikke følges op på de »pæne ord«.

»Den socialdemokratiske formand har jo selv været del af en regering, som havde chancen for virkelig at gøre noget ved det, da man lavede trepartsaftalen om en tillidsreform. Men der er behov for, at man genskaber tilliden til de offentligt ansatte og sikrer, at deres faglighed kommer i fokus, og at man ikke skal dokumentere hver enkelt proces. Det er dét, som er problemet i dag, og som er ødelæggende for arbejdsglæden, resultaterne og i sidste ende borgerne, fordi de ikke får den service, de kunne få,« siger Josephine Fock.

Det samme siger Enhedslistens fungerende finansordfører, Rune Lund:

»Retningen er rigtig, men jeg vil ikke bedømme udmeldingen på flotte ord. Jeg vil bedømme den på, hvor meget kontroltyranni og hvor mange registreringer der ender med at blive afskaffet.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Mette Frederiksens forslag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uha for et ønske uanset hvor tiltrængt det er.Desværre tror jeg at menneskesynet lige fra arbejderen og kassedamen til departement chefen skal have et grundigt service eftersyn i hver enkelt menneskes sind/psyke,moral før det kan lykkes. Vi kan jo bare tage de "skandaler" der opstår når folketinget og deres medarbejdere dummer sig sikkert uden at ville det. Det første der sker er kravet om en kommission der kan sikre at en er syndebuk og skal tage ansvaret/skylden. Er det ikke bureaukrati? Vore magthavere har så gennem de sidste ca 20 år fokuseret voldsomt på lederne og deres bonusløn. samarbejdsforsamlinger, medarbejderråd til at sikre at den "store" leder hører alle. Revision i hoved og r.. omkring forbrug af offentlige og private midler, to underskrifter kontrol af bilag. Hele cirkusset om at kunne stå til rådighed på arbejdsmarkedet og krumspring for at se om den syge i det mindste kan arbejde en time om ugen. Kravet om dokumentation om hver enkelt handling lige fra pædagogen til postbuddet og læger og sygeplejersker. hvis jeg skulle komme med et forslag så ville partiet :Den sunde fornuft og partiet: Jeg stoler på dig være velkomne alternativer og måske sammen med Alternativet.

Jamen det lyder jo fantastisk.
Første punkt er at indføre Basisindkomst og fjerne ca 20 bureaukratiske regelsæt. Ikke at forglemme den store frihed for de svagest stillede borgere, som burde være S-vælgere.
Næste punkt er at gennemføre en decentraliserings proces, hvor lokalt frihed under ansvar kommer i højsædet, i modsætning til NPM-statsstyring.
Jeg tror ikke Mette Fredriksen ved, hvad hun lægger op til - og hvilke kræfter, der vil kæmpe imod.
Derfor - en erklæring med meget lidt realisme.

michael andersen, Jesper Frimann Ljungberg og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Man må gå ud fra, at hun og alle de politikere, som stemmer med i jubelkoret regner med at danskerne er fuldstændig demente. De sidste 20 år (ca. og mindst) har hele banden derinde på borgen opfundet den ene kontrol og mistænkeliggørelse efter den anden. Alternativet er at de er fulde af løgn eller selv er blevet akut demente.

Leo Nygaard, Torben Skov, Ebbe Overbye og Grethe Clara Lahoz anbefalede denne kommentar
michael andersen

Helt enig Leo Nygaard. Men på et eller andet tidspunkt, så kan det blive en realitet, når store grupper af den middelklasse der stadig ikke har mistet deres arbejde bliver arbejdsløse pga af den jobløse vækst, som kommer til at betyde massiv arbejdsløshed for så vil de her new public management grupper, som jo er stik i rend dreng for eliten og for erhvervslivet blive de første der får dødstødet.

MA - Eliten incl NPM folkene skaber arbejde for sig selv. Hvem saver den gren over, de selv sidder på.
Så er det jeg plejer at sige - UBI.