Læsetid: 7 min.

Fører Margrethe Vestager krig mod storkapitalen?

Begejstrede røster kalder EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestagers sag mod Irlands skatteaftale med Apple for en revolution. mens kritikere frygter amerikansk vrede over afgørelsen
Tidligere EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa, Poul Skytte, vurderer, at Margrethe Vestager har en langt stærkere rolle i Kommissionen end hendes umiddelbare forgængere.

Line Ørnes Søndergaard

2. september 2016

Som økonomiminister blev Margrethe Vestager kendt for sin hårde økonomisk liberale kurs.

Nu er hun på kort tid blevet symbolet på EU’s kamp mod skattesnyd og særregler for storkapitalen. Selv hos venstrefløjens EU-kritikere i Enhedslisten anerkender finansordfører Pelle Dragsted kommissærens værdi.

»Jeg går ikke og bærer nag til Margrethe Vestager, selv om hun var med til at ødelægge nogle ting i sin tid som minister, som vi ser konsekvenserne af nu. Hun skal have anerkendelse for at gå i kødet på de store virksomheder.«

Rækken af virksomheder, Margrethe Vestager har lagt sig ud med, tæller både Starbucks, Google, McDonald’s og Amazon.

Vestager hyldes som de multinationale mastodonters fjende nummer ét, og som seneste tilføjelse til David mod Goliat-referencerne har konkurrencekommissæren nu sendt et skattesmæk på knap 100 milliarder kroner efter Apple.

Irland har ifølge Kommissionen i årevis givet skattefordele til it-giganten, som ingen andre virksomheder har fået, og det er ulovlig statsstøtte ifølge Vestager og hendes godt 900 embedsmænd. Derfor pålægger hun nu Irland at kradse den manglende skat ind for 2003-2014.

Vestagers valg

Undersøgelserne af Apples skattebetaling i Irland blev igangsat af Vestagers forgænger, Joaquín Almunia, og selv holder Kommissionen fast i, at de blot følger de gældende traktater og gængse procedurer for fair konkurrence.

Alligevel tillægger flere iagttagere altså Vestager en stor del af æren for at føre de efterhånden mange sager ud i livet. En af dem er Poul Skytte, tidligere EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.

»Hun har en stærk rolle i Kommissionen, langt stærkere end hendes umiddelbare forgængere. Hun er mere modig, hun går længere med sagerne, og hun er langt mindre indstillet på backroom deals med de store firmaer end hendes forgængere.«

Poul Skytte vurderer, at Vestager i høj grad selv har været med til at lægge den hårde linje.

»Det er ikke min fornemmelse, at det har været en linje besluttet ovenfra,« siger Poul Skytte, der ser en naturlig sammenhæng mellem den radikale tankegang og Vestagers nuværende sager.

»Det er konsistent med hendes tidligere holdninger. Det er ikke liberalt at være særligt liberal over for nogen. Så den fair konkurrence er på den måde et godt liberalt princip,« siger Poul Skytte.

–Hvorfor kommer alle sagerne nu, mens Vestager sidder på posten?

»Jeg tror, der ligger en hel del moralsk indignation bag. At hun er oprigtigt forarget over, at der i realiteten eksisterer to forskellige regelsæt for små og store virksomheder, hvor de store kan forhandle sig frem til gunstige løsninger.«

Læs også: Verdens mest tech’ede kvinde

De Radikales formand, Morten Østergaard, mener, man kan finde svar på spørgsmålet ved at se på Vestagers filmpræferencer.

»Hun har en usædvanlig stor svaghed for actionfilm. Helst noget med Bruce Willis eller Matt Damon i Bourne-filmene. Noget med stærke mænd i undertrøjer. Og jo mere tjubang, blod ned af kinden og biljagter, des bedre. Så hvis hun har sådan en lidt hasta la vista baby-tilgang, kan det være, det er inspireret af Bruce Willis,« lyder det fra den radikale politiker.

Også hos Mellemfolkeligt Samvirke, hvor bekæmpelse af skattesnyd står højt på kampagnedagsordenen, er der Vestager-begejstring at spore.

»Jo, vi er bestemt begejstrede for hendes indsats. Hun er gået engageret og modigt ind i det. Hun har også udtalt sig meget om ansvarlighed over for virksomheder, mere end hun måske havde behøvet. Der er hun gået stik imod organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv herhjemme, der understreger, at virksomheder blot skal sørge for at overholde lovgivningen og ikke tage særligt ansvar. Der har hun lagt en anden linje, og det har vi bidt mærke i,« lyder det fra politisk rådgiver i organisationen Troels Børrild.

Ryan Heath fra det Bruxelles-baserede medie Politico beskriver sagen mod Apple som en »revolution i EU’s skattelov« og sammenligner Vestagers stil med Obamas.

»Hun opfører sig mindre som en traditionel eurokrat og mere som USA’s præsident Obama, som bruger præsidentens udøvende magt til at omgå dødvande i kongressen,« lyder analysen.

Senior Fellow ved Tænketanken Bruegel, Georgios Petropoulos, går dog ikke helt så langt.

»Det er lidt for meget. EU’s regler er helt klare for medlemsstaterne her, og hvis man giver særlige aftaler til enkelte virksomheder, er det altså ulovlig statsstøtte. Vi har set det samme i sagerne med Starbucks og Fiat. Kommissionen går altså ikke længere end konkurrenceloven,« forklarer han.

Han ser det høje antal af store sager under Vestagers kommando som en konsekvens af to ting.

For det første har der været en stejl læringskurve for Kommissionen i forhold til nye teknologier, hvor Kommissionen er blevet mere »moden i forhold til at vurdere virksomhedernes opførsel og identificere konkurrenceforvridende opførsel på de nye og mere fleksible markeder«, som han siger. For det andet handler det om prioriteringer.

»Kommissionen har en stærk vilje nu til at gå efter de store. Og det står hun i spidsen for.«

Selv afviste Vestager på tirsdagens pressemøde, at hun skulle have et særligt ønske om at lægge sig ud med den ene nationalitet eller virksomhed frem for den anden.

»Det er ikke rigtigt. Det er ikke op til mig at vælge. Det handler om sagens fakta.«

Bevidst om kommunikation

Vestager deler vandene i både USA og Europa med sagen, der reelt handler om ulovlig statsstøtte i Irland.

I internationale medier fremstilles sagen som eksempel på EU’s kamp mod skatteunddragelse, særligt over for multinationale virksomheder fra USA.

I debatter på det amerikanske Fox Business anklager værterne europæerne for at være for dumme til at kunne »innovere sig ud af en papirspose«, hvorfor de er nødt til at rippe Apple, der heldigvis er så rige, at de 100 milliarder kroner »bare er ligesom, hvis værten måtte af med 20 dollar«.

I Europa har de store lækager om skattely i Luxembourg og Panama-papirerne til gengæld gjort det populært at gå efter de multinationale selskabers skattefiduser.

Bekæmpelse af skattesnyd kommer ind på top tre over europæernes ønsker for EU’s fokus ifølge det seneste eurobarometer. Sagen kan derfor vise sig at øge opbakningen til EU-projektet, mener Morten Østergaard (R).

»EU er jo et marked og en økonomi, man ikke kan komme udenom. Der er ingen store virksomheder, der vil sige: ’Vi vil ikke Europa.’ Netop derfor er det vigtigt med de fælles regler. Det her er en uhellig alliance mellem et land og en virksomhed. Og jeg tror det er helt afgørende for opbakningen til EU på længere sigt.«

Her kan Vestager være EU’s stærkeste kort, lyder det fra en af dem, der kender Bruxelles bedst, nemlig den tidligere klimakommissær Connie Hedegaard.

»Hun er enormt bevidst om at få sagerne kommunikeret. På den måde er hun blevet et ansigt, EU har brug for. Der har før været kommissærer, der ikke ligefrem har set det som deres primære rolle at kommunikere til borgerne, og det er vigtigt at vise, at EU tager sine egne regler alvorligt. Der er virkelig stille i forhold til andre store tiltag fra Kommissionen, og derfor bliver det her et af de steder, hvor der virkelig sker noget.«

Alligevel er det langt fra risikofrit for Vestager at gå imod Irland, hvor regeringen er blevet kastet ud i et regulært stormvejr i debatten om, hvorvidt de skal anke sagen og kæmpe for at vedblive at være en skattefordelagtig økonomi, eller acceptere det og kradse de mange milliarder ind i statskassen.

Både i Irland og i Storbritannien bruger EU-skeptikere allerede sagen som symbol på, at EU går for langt og blander sig i skattesager, der ellers er landenes nationale anliggende.

Til det svarer Vestager, at EU ikke blander sig i Irlands skat, men bare håndhæver regler om ulovlig statsstøtte. Hvis Irland og Apple anker sagen, er det afgørende for EU, at sagen holder i retten.

»Det er virkelig en sag, hvor man skal holde tungen lige i munden. Det har potentiale til at styrke respekten for EU, men det er en meget fin balance,« siger Connie Hedegaard.

En multinational mundfuld

Samtidig frygter skeptikere, at Vestagers hold har taget munden for fuld. At der bliver kørt for mange sager på én gang, og at modstandernes størrelse gør det svært at leve op til de efterhånden tårnhøje forventninger.

»Flere spørger, om sagerne kan bære hele vejen til en domstolsprøvelse. Flere stiller sig også kritiske over for, om afgørelserne kræver, at man skaber nye regler i konkurrencepolitikken,« lyder det fra Poul Skytte.

Han mener, det er afgørende for sagernes succes, at Vestager ikke kun har imponeret udadtil.

»Embedsmændene er henrykte over den nye, engagerede linje. Der er mange måder at være kommissær på. Og Vestager har en anden arbejdsmetode end de tidligere kommissærer. Der er langt mere dialog i hendes måde at køre sagerne på, og det har givet god kemi og stemning på arbejdsgange,« lyder hans vurdering.

Pelle Dragsted advarer alligevel håbefulde skatteaktivister imod at bruge konkurrencekommissæren som symbol på kampen for fair skat og retfærdig skatteopkrævning.

»Jeg vil stærkt advare socialister noget sted i verden imod at sætte deres lid til Margrethe Vestager.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Jørgensen
  • Ole Vedel Villumsen
  • Mihail Larsen
Torben Jørgensen, Ole Vedel Villumsen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Starbucks, Google, McDonald’s, Amazon og Appel
Det er jo ikke en politik en kommissær selv udstikker, den er givet klappet af med trojkaen...

Ih, hvor berettiget(ha ha ha) amerikanerne bliver vrede, på MV go EU.

For omkring 6 mdr. siden havde de selvsamme politikere en høring om skatteflugten fra Amerika til bl.a. Irland, men handlede ikke siden på dette med lovgivning.

End ikke én eneste politikere slog på den amerikanske patriotisme for Amerika og at Apple besmittede denne med sine handlinger.

Politikerne i Amerika er ikke lønnet af staten som det sker i mange Europæiske lande, men derimod afhængige af månedlige "bidrag" fra vælgerside, og derfor ender mange også som købte politiske slaver af liberalismen, - altså en slags politiske ludere for penge fra de store virksomheder.

Det politiske liv i Amerika er derfor ikke demokratisk, men derimod Corporatokrati grundet de penge som de sender til politikerne, og som de forventer bestemte klare politiske holdninger til, der er i overensstemmelse med hvad disse virksomheder gerne vil have.

Corporatokratiet i Amerika er derfor maskeret som et demokrati for folket, men intet er mere forkert end lige netop det, for når kapital skal betale livet som politiker, så ender det altid med at blive den gamle sang om igen; "den der betaler musikken bestemmer også hvad den skal spilles"!

Jeg har undret mig over den udsendelsesrække på TV der har kørt for et stykke tid siden, og havde fået navnet; "They build America", og hver gang jeg så et afsnit tænke jeg: "de byggede sgu ikke Amerika, NEJ, de voldtog Amerika og demokratiet"!

erik winberg, Allan Stampe Kristiansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Jørgensen, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Ja, ja og ja

Jeg er i almindelighed heller ikke tilhænger af Margrethe Vestager, men jeg synes, at hun gør et godt arbejde i EU. Det generer dog åbenbart dem, der af princip hader EU. De v i l ikke se noget positivt i EU, også selv om det er evident. Hvad er det nu, vi kalder den slags? Argumentresistens, postfaktualitet, dumhed.

I gamle dage - da jeg var ung - anvendte de kritiske hoveder på venstrefløjen 'ideologikritik' som ét af redskaberne i demaskeringen af den borgerlige politik Det var vigtigt at finde eksempler på, at de borgerlige politikere ikke selv levede op til deres påståede idealer. Nu har vi en borgerlig politiker, som faktisk gør det - og straks forfalder en del af venstrefløjen til en virkelighedsfornægtelse. Det er ikke troværdigt. Det er faktisk sørgerligt. Og i al fald ikke et argument for at overlade magten til den slags mennesker.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Lindegaard, Steffen Gliese, Thomas Andersen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Espen Bøgh skrev: ""de byggede sgu ikke Amerika, NEJ, de voldtog Amerika og demokratiet"!

Det er da noget mærkeligt noget at skrive. USA var det første land i verden, der fik demokrati - med forfatningen i 1776 - 3 år før den franske revolution.

Demokratiet har det fint - Præsident Clinton var fattig som ung, Præsident Obama var både sort og barn af en enlig mor - og tager vi Præsident Kennedy, så var han en realpolitiker uden illusioner - trods sin rige baggrund i Boston.

De slås så det vil noget i valgkampe, fattig som rig - og skaber nogle fantastiske politikere.

Når det drejer sig om forretningsmænd, så viser serien "The Men Who Built America", hvad der skal til for at skabe gode forretninger til gavn for alt og alle. Vis mig lige en tilsvarende serie fra det daværende USSR, der tør den slags ;-)

Hvis det ikke er nok, så kan jeg anbefale dig Robert Redfords nye serie: "The American West", hvor han deler sol og vind lige mellem de oprindelige amerikaner og de tilrejsende fra bl.a. Danmark. De kunne noget dengang med mennesker fra alle verdener - som vi godt kunne trænge til at lære noget af.

@ Hans Jørn Storgaard Andersen

Du er forfærdende naiv. 'Amerikaniseringen' af USA foregik ved vold, der i dag ville blive betragtet som folkedrab.

Derfor har amerikanerne det så svært ved at kritisere Israel.

erik winberg, Jens Kofoed, Allan Stampe Kristiansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Jørgensen, Flemming Berger, Christian Nymark, Per Torbensen, peter fonnesbech, Steffen Gliese, John Andersen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

" USA var det første land i verden, der fik demokrati "
Jeg troede det var Athen.

uffe hellum, Karsten Aaen, Per Torbensen, Torben Jørgensen, Ole Vedel Villumsen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, John Andersen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar

Et ansigt EU har brug for? – og Irland kan ende med at gå bankerot

Mon ikke der er mange ”dumme socialistiske ballademagere” og ”den slags mennesker”, der får det direkte fysisk dårligt ved at blive bildt ind, at én af de største RV-buddinger fra borgerligheden i nyere dansk politik, med ikke så lidt social kulde over for udsatte danskere på sin samvittighed, lige pludselig skulle være bannerfører for en EU-vendetta mod den globale storkapital uden at også dette skulle være med henblik på egen vinding – og så ovenikøbet profileret med et overdimensioneret forsidebillede (må vi så blive fri) af genstanden for en påstået selvberoende kommissær med en hidtil godt skjult ”moralsk indignation”, damen næppe har med hjemme fra …

For som en nuværende RV-politiker i EP fra et kendt dansk politikerdynasti engang fyrede af – ’politik og moral har intet med hinanden at gøre’ – kald ham bare Rasmus …

erik winberg, Per Torbensen, Jette M. Abildgaard, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Bill Atkins, Henrik L Nielsen, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Man kunne måske endda sige at sammenhængen mellem politik og moral er at der ingen er ☺
Måske 'de' derfor altid forsøger at fremstå som moralens vogtere.

Og hvorfor er det så lige, at denne dygtige kvinde, endnu ikke har ladet sig opstille som kandidat til at blive Danmarks nye Statsminister ? Det haster !

Henrik L Nielsen

Hans Frost
Rolig nu! Selvom hun, måske, har succes med denne ene ting, så må vi ikke glemme hvor forfærdelig hun var i regering.

Fører Vestager krig mod storkapitalen? Er hun blevet modstander af TTIP? Er der noget jeg har misset?

Allan Stampe Kristiansen, Sup Aya Laya, Karsten Aaen, Flemming Berger, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, Colin Bradley og curt jensen anbefalede denne kommentar

Hans Jørn Storgaard Andersen: du skal lige bide mærke i at forfatning er fra kolonitiden. det virkelig demokratiske at aldrig have revideret den, og holder fast i dens ord som var en guddomlig tekst. den diskurs forholder amerikaner sig aldrig til, de følger en text der er 250 år gammel. som de prøver at projektere ude i verden... hold kæft en joke. 2/3 af USA er opkøbt fra Frankrig. resten har de stjålet i deres glorificerende togt mod vest " Going West ". Det var virkeligt demokratiske at ikke kunne leve side om side med Indian Nation.

Karsten Aaen, Per Torbensen, Colin Bradley og curt jensen anbefalede denne kommentar

Moral er måske ikke den drivende kraft, men nyheden er god alligevel. Og med 100 mia. i kassen skulle Irland nok opnå en vis polstring mod truende bankerot. Forhåbentlig ikke en EU vendetta som ville nok ende en dag i tårer, men et signal om at EU har en politik og et jura der ikke bare er til pynt, men er til for at vedligeholde et jævnt spillebane, som alle stor og små forventes at respektere. Og et signal om at europæere ønsker en anden samfundsmodel end USAs, og har ikke tænkt sig at importere den US model hertil, blot for at gøre Europa modent til den type korporativt udnyttelse så udbredt i US.

Allan Stampe Kristiansen, Thomas Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I øvrigt sikker en ubegavet kommentar fra Mortern Østergaard.

Thomas Petersen, Ture Nilsson, Pia Svendsen, Benno Hansen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Imponerende så meget myter kan reproducere sig selv. At kalde USA det første demokrati er noget af et falsum, der var op til "flere" demokratier før den Amerikanske udgave af dette.

Amerikanerne opfandt meget lidt, hele deres system byggede på engelske/europæiske konstruktioner og ideer! I bedste fald var der tale om en videreudvikling, som efter dagens standard i hvert fald de første 8 år ikke vil blive betegnet som speciel demokratisk.

Amerikanerne vandt på guerilla krigsførsel, terror, sabotage, snigmord og andre liden flatterende taktikker godt hjulpet af andre Europæiske magter. Anført af flere rige farmere der var pro slaveri og som levede et liv der til forveksling minde om et europæisk aristokrati, Washington mængede sig stortset kun med folk fra den øverste klasse, en mand der sagtens kunne være endt som diktator, men som heldigvis ikke besad den form for magtbegær.

Som andre er inde på at deres tekst aldrig revideret - hvilket selvf. er noget problematisk

@ Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvordan du kan finde på at sammenligne med USSR er mig komplet uforståeligt, for du kan da ikke mene en sammenlig mellem Tzar-styre(enehersker) og Corporate styre(oligarki ligger da så langt væk som det overhovedet kan.

Din sammenligning med USSR afslører dig mere end du aner, som den russofob der altid vil gemme sig bag kommunismens rædsler, uden tanke for om det er rigtigt, for det beskytter de gamle tanker mod nyt udefra.

Den gamle forfatter Ambrose Bierce udtalte engang: "E n populær forfatter skriver hvad folk gerne vil læse, et geni inviterer dem til at tænke noget nyt", og den sidste kategori hører du jo ikke til.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

USA blev født i et blodbad, og personlig er jeg lidt i tvilv om hvorvidt de er kommet sig over det,
for hele nationen synes af lide af posttraumatisk stress og paranoide tvangsforestillinger godt blendet det op med bibel citater fra den gamle testamente, og et storhedsvanvid for ligesom lige at kompensere lidt for det hele.

erik winberg, Thomas Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Flemming Berger, Espen Bøgh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

MV gør en fortrinlig indsats mod ulovlig statsstøtte - og det er pragtfuldt, at hun på en velbesøgt pressekonference meget klart fik fortalt alle i den undrende store verden, hvor chokerende lidt i skat Apple betalte.

De enkelte europæiske lande ville ikke hver for sig have kunnet få strikket en sag sammen mod de store globale virksomheders numre - men MV og EU-bureaukratiet har åbenbart styrken til at klare den slags på medlemsstaternes vegne.

Irland er lidt mopset, men hvem har ondt af det usolidariske Irland ?

Jeg er ved at få meget mere sympati for EU.

Allan Stampe Kristiansen, Michael Friis, Hans Jørn Storgaard Andersen, Thomas Andersen, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Robert Kroll, det er nemlig rigtigt - og det er jo om noget en afsløring af hjemlige politikere, der ikke har sørget for at kradse de skattepenge ind, som kunne være kommet befolkningerne til gavn.

Ja, Morten Østergaard er jo nærmest at sammenligne med Ole Lukøje!
Selvfølgelig er stålbørsten nødt til at tage alle, ellers er det jo urimeligt, hatten af for det...

Vi trænger til en tidlig forårsrengøring herhjemme, inden nogen finder på at godkende nogle af de skæve 2025 planer - få ryddet op - men hvem melder sig til det?
Jeg tror ikke, at Margrethe Vestager gider tage hjem til andedammen - RV vil fortage sig efterhånden alligevel.

Ret skal være ret og Vestager skal have den ros der tilkomme hende.
Og jeg er oprigtig bange for, at Vestager er Europas bedste kort mod storkapitalen, og det er virkelig skræmmende.

Jens Kofoed, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

USA er ikke demokrati - så når den politiske klasse brokker sig over at apple o.a. skal betale en retfærdig skat på lige fod med andre - så er det bare oligarkernes talerør, som er i anvendelse... Man kunne sagtens mistænke Danmark for at være langt henne i samme process - især set i lyset af salget af DONG.

http://www.washingtontimes.com/news/2014/apr/21/americas-oligarchy-not-d...

og mere direkte:
http://journals.cambridge.org/download.php?file=%2FPPS%2FPPS12_03%2FS153...

Vestagers virke i EU, i den aktuelle sag, er et godt eksempel på, at man må stå sammen i solidaritet, og stille minimumskrav til de internationale virksomheder, hvis ikke de liberale markedskræfter skal ødelægge levestandarden i de enkelte lande. Ganske enkelt og tydeligt er dette budskab, synes jeg.

Til alle jer der ikke ved det, eller måske bare har glemt det, gennem de seneste 30 års højredrejning: Sådan forholder det sig også på det nationale arbejdsmarked, hvor sammenhold og solidaritet gennem fagforeningerne, er eneste mulighed for at dæmme op for at manden på gulvet ikke bare skal løbe stærkere og stærkere, medens virksomhederne bliver rigere og rigere.

Liberalismens svøbe, kan kun imødegås med sammenhold og solidaritet. Begge dele er desværre lidt en mangelvare i disse tider.

Thomas Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Rolf Clausen skrev: "du skal lige bide mærke i at forfatning er fra kolonitiden ..." og mere væv om gamle dage.

Ja for pokker, nogen skulle jo være de første til at lave en "brexit", og det lykkedes ganske godt, så amerikanere i dag overskygger den oprindelige kolonimagt England.

Du skriver også: "at aldrig have revideret den" - kender du virke ikke til tilføjelserne/Amendmends?

Du kan vist bare ikke lide tanke om, at amerikanerne fandt ud af noget, før Karl Marx blev født ...
Eller du kan bare ikke lidde USA, vel?

No problem, så kan du måske lære at respektere dem, i stedet for at spille Karl Smart?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Espen Bøgh skrev: "Din sammenligning med USSR afslører dig mere end du aner, som den russofob".

Nå, javel, spasiba ... jeg mener stadig, at der var et kapløb mellem de to stormagter efter 2.verdenskrig - og USSR var taberen på næsten alle punkter minus Sputnik.

Endvidere: "Den gamle forfatter Ambrose Bierce udtalte engang: "E n populær forfatter skriver hvad folk gerne vil læse, et geni inviterer dem til at tænke noget nyt", og den sidste kategori hører du jo ikke til."

Det kan du jo mene, jeg mener at det er omvendt. Jeg er geniet, du er populisten.
Det er gammeldags at sværge til en socialisme, som aldrig kommer, som har bevist sin fallit.

USA bevæger sig mod vor Nordisk model - langsom, men dog. Affordable Care Act er eet godt eksempel.
Danmark bevæger sig omvendt mod kapitalismen jf. DONG på aktier.

ps! Det kræver egentlig ikke et genie at finde ud af den slags, kun at læse andre aviser end Land & Folk eg. Information.

...en socialisme, som aldrig kommer, som har bevist sin fallit. ...siger Hans Jørn Storgaard Andersen.

Nu er det sådan at socialisme er en naturlig tanke som alle mennesker får når de bliver bevidst om og analyserer sig frem til demokratiets magtesløshed overfor privatkapitalismens, forsømmelser og uretfærdigheder.

Karl Marx er kun en genvej til de nødvendige erkendelser og de gennemdiskuterede begreber og love for privatkapitalismens afhængighed af overproduktion, overforbrug ...og evindelige planløshed, sammenbrud og økonomiske kriser.

Socialisme er de lænker der skal binde privatkapitalismen i solidaritetens tjeneste Hans Jørn Storgaard Andersen. Det ved enhver.

Jens Thaarup Nyberg

"Det er gammeldags at sværge til en socialisme, som aldrig kommer, ..."
"USA bevæger sig mod vor Nordisk model ..."
Så den er hér, eller hvad, socialismen ?
" Jeg er geniet, ... " sic.

Ivan Breinholt Leth

De 'dygtige' amerikanere, som Hans Jørn Storgaard Andersen nærer så stor en beundring for, har især i de sidste 20-25 år været i fuld gang med at spekulere deres egen økonomi sønder og sammen, og det i en grad, så at amerikansk industri nu på en række punkter er langt bagud for Europa mht. R&D og innovation - især indenfor bilindustrien. En lang række amerikanske kommentatorer, politikere og virksomhedsledere (Jim Leach, Rakesh Khurana, Hyman Minsky, Rana Foroohar, Jeffrey Immelt o.a.) er dybt bekymrede over en udvikling, hvor Wall St. (anført af Goldman Sachs og Morgan Stanley) mere eller mindre overtager produktive virksomheder og forvandler dem til spekulative virksomheder med egen finansafdeling. Da den amerikanske regering måtte nationalisere GM fandt man, at 70% af virksomhedens kapitalanbringelser i årevis havde været i derivater, samtidig med at kvaliteten på GM's biler foringedes så voldsomt, at omkring 140 personer omkom i trafikuheld pga. mangelfuldt sikerhedsudstyr. Det sker hver gang Wall St. involverer sig med en produktiv virksomhed i USA. 'Shareholder value' (hurtig profit) bliver normen hvorefter der styres, og der skæres ned på personale, ressourcer, kontrolsystemer, innovation og R&D.
Apple er faktisk et udmærket eksempel. Der er en grund til, at Apple er i Irland. I 2013 lånte Apple $17 mia af Goldman Sachs for at foretage såkaldte 'share buybacks' - dvs. opkøb af egne aktier med det formål at få aktiekursen til at stige og dermed skabe en hurtig gevinst. Altså en gevinst som der ikke er nogen produktiv dækning for. Apple r nu i fuld gang med at opbygge sin egen finansafdeling, og det påstås, at verdens mest profitabele virksomhed er på vej ned ad bakke, og at der ikke mere er den store forskel på Apple's nye produkter og de ældre modeller. I 2013 havde Apple en opsparing på 145 mia og en profit på $3 mia per måned. Hvorfor skulle Apple låne $17 mia? Jo, det skulle Apple, fordi virksomhedens enorme opsparing var anbragt i Panama, Cayman Island og i Irland. At føre pengene tilbage til USA, vile indebære en betaling af skat efter amerikansk virksomhedsbeskatningsregler, og da renten i USA var lav, var det bedre for Apple at låne pengene til at spekulere i egne aktier.
Hvis Apple er ved at udvikle sig til en spekulativ finansvirksomhed, bør den irske regering overhøre Apple's trusler om at trække sig ud af Irland. Europa har en gang brændt fingrene på at købe 'securitized' pantebreve i amerikanske ejendomme. Lad dem beholde deres spekulative lotterispil hjemme hos dem selv, hvis de absolut skal gamble.

erik winberg, Jens Kofoed, Thomas Petersen, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup, Allan Stampe Kristiansen, Colin Bradley, Torben Jørgensen, Per Torbensen, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Bill Atkins
04. september, 2016 - 00:00
David Graeber har i sin bog "Debt - The First 5000 Years" anført den interessante tanke, at vi allesammen dyrker kommunistiske værdier, i den forstand at vi skaber sociale rum, hvor markedsmekanismen ikke kan nå ind, og hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov. Når vi inviterer gæster til vores hjem er det kutyme, at gæsten medbringer en lille gave, og derefter sætter sig til bords og nyder efter behov. Jeg har tidligere spurgt HJSA, om han tager entre, når han får gæster på besøg :-) Jeg fik ikke noget svar.

Søren Roepstorff, erik winberg, Martin E. Haastrup og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hans Jørn Storgaard Andersen mener Danmark bevæger sig imod kapitalisme og USA vil kopiere vores samfund.

Men hvordan ser Hans Jørn Storgaard Andersen det ske, der der ikke bæredygtig energi til rådighed til vækst i økonomien globalt.

Hvis det skal blive til virkelighed, er det med at få politikerne til, at invester i kulproduktionen igen og få solgt et par nye milliarder inder, et par nye milliarder kinesere og nogle milliarder afrikanere deres første ny bil og fordele overskuddet fra forbruget.

Fossilt brændstof koster intet, så Hans Jørn Storgaard Andersen det er kun at finde investorer.

Men fakta er naturligvis, at fossilt brændstof afbrænding resultere i de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der nu accelerere for alvor, det vil ændre alle menneskers livs og overlevelse betingelser de kommende halvtreds år, de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer vi har oplevet, blev beskrevet for over ethundrede år siden af Svante Arrhenius (1859-1927) i 1896, da fossilbrændstof blev introduceret for alvor, som afløser til datidens foretrukne energi til fremdrift af økonomien dampkraften, men stærke økonomiske kortsigtede gevinster vandt over klogskab og videnskab allerede dengang i slutningen af attenhundredetallet.

Og CO2 ophobning fra fossilbrændstof afbrænding og den efterfølgende globale opvarmning og de tilstødende globale stigende klimakatastrofe konsekvenser, er ikke raketvidenskab, benægtere af dette faktum er at betragte som religøse fanatikere.

Derfor Hans Jørn Storgaard Andersen, du mener Danmark bevæger sig imod kapitalisme og USA vil kopiere vores samfund, jeg tror der sker noget andet.

Fakta!
Vækst skabt ved overforbrug er urentabelt.

Der bliver foretaget ekstrem omstilling, fra fossil brændstof afbrænding til bæredygtig energi, ved stats ekspropriation af olie, gas og kul forekomster, for hurtig og effektiv udfasning.

Værdien af olie, gas og kul er ikke eksisterende, så længe afbrænding føre til ukontrollerbare menneskeskabte klimaforandringer.

Derfor medføre dette, en væsentlig reduktion af transport af vare over store afstande, hvor det er muligt at omlægge til selvforsyning og når det betaler sig energimæssigt.

Det er vigtigt, for ikke at forværre de menneskeskabte klimaforandringer til ukontrollerbare klimaforandringer, at der kun skabes forbrugsdrevet vækst, hvor forbrugsdrevet vækst leder til nedgang i befolkningstilvæksten ved fattigdoms bekæmpelse.

Men sådan er der så meget Hans Jørn Storgaard Andersen.

erik winberg, Bill Atkins og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Philip B. Johnsen: Jeg kan ikke se noget problem i, at vore to lande lærer af hinanden. Selvom vi er et meget lille land, så er vi dog en del af både EU og NATO, som USA - efter min ringe mening - har stor respekt for.

Du nævner så bæredygtig energi - og det er godt valgt, for hvorfor skulle lille Danmark ikke kunne lære store USA noget på dette felt? Vestas har bygget 4 fabrikker i Colorado og har en stor ordretilgang på det amerikanske mared - omvendt ved vi vel godt, hvilke amerikanske virksomheder, vi nyder godt af i Danmark eller?

Det har da intet med overforbrug at gøre som et enkelt element. Tag f.eks. air conditioning, som bruger vist 15% af jordens energiresourcer for tiden. Hvem vil ikke gerne kunne nedkøle sit hus, sine madvarer - det er da en gammel drøm, og det vil du kalde urentabelt?

Jo, der er meget at tænke over Philip B. Johnsen. Især hvis man tror på det med at tænke og få noget ud af det i praksis. Jeg kender ingen som amerikanere, der kan det. Heldigvis har de også nogle svage sider, som vi i Danmark kan udnytte. Jeg har nævnt vindenergi, glem heller ikke medicinalindustrien, hvor vi er godt .. rentable :-)

Hans Jørn Storgaard Andersen, dit præk med at USA har mange dollars, er jo slet ikke det der diskuteres. Vi diskuterer hvorfor det er nødvendigt, at de amerikanske virksomheder betaler skat i de lande hvor de sælger deres produkter.

Og hvorfor kalder jeg det "præk" - det gør jeg fordi du ikke holder dig til emnet.

Hvordan sikre vi os at de amerikansk baserede multinationale monopoler betaler til det samfund der har skabt det marked de udnytter?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Meget let, Bill Atkins - meget let.
Ved at bruge en EU-kommissær som Vestager, der tør bruge den indflydelse, som EU har på verdensplan.

Men .. du er da ikke tilhænger af et stærkt EU, hvis jeg husker ret? Du er for den rene og skinbarlige kommunisme, hvor svarene flyver i vinden for tiden - men lad mig blot tage Enhedslisten: De er da for, at vi gør som briterne: Melder os ud af EU og overlader magten til .. de store, multinationale koncerne?

Hans Jørn Storgaard Andersen, du løber som sædvanlig kun med en halv vind og digter resten ud fra dine fordomme. Internationalt politi- og skattesamarbejde er en udmærket ting og har bestået længere end EU, men købmandsforeningen EU mente at de af legitimitetsårsager absolut skulle sætte sig på disse opgaver. I øvrigt er det jo netop ikke nemt at beskatte multinationale selskaber og så må Danmark jo overveje told på produkterne.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Kære Bill,
Du snakker om at have fordomme?
Ej hvor munter en vinkel.

Til gengæld er du stadig som en nyfødt, når du vover at kræve told på varer i en tid, hvor grænser forsvinder. Men du er vel stadig sammensmeltet med en vis mur ;-)

At tænke sig, DDR lavede verdens største fængsel for at holde fanen højt for de ærede kammerater. Hvor må det være svært ikke at have det værktøj ved hånden i DK ....

Logik har aldrig været kommunisternes stærke side. Ej heller menneskekærlighed, vel?

EU landene gør det muligt for de store selskaber at snyde andre lande. Intern konkurrence når det er værst. Godt gået Vestager. Bliv ved. En dygtig person, som Danmark kan være stolt over. Hun virker desuden ikke hoven eller selvglad.

Hans Jørn Storgaard Andersen, jeg ser det først nu. Du skriver: "menneskekærlighed" er kommunisternes stærke side. Der er indtil flere i dit party der har læst Marx og udfra hans analyser, har udtænkt hvordan privatkapitalismen kan reguleres, og en nationalstat - Hvor få har for meget og færre for lidt - skal opbygges.

Og du sidder og hylder privatisering og udlicitering af statsopgaver og afgivelse suverænitet, samt nedbrydning af socialstaten - og så beskylder du andre for at være uden "menneskekærlighed" - du har overbevist mig om at ærke egoister findes alle vegne, Hans Jørn Storgaard Andersen.

Per Torbensen, Martin E. Haastrup og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Kære Bill.2
Du forstår det stadig ikke, gør du vel?

Jeg skrev: Logik har aldrig været kommunisternes stærke side. Ej heller menneskekærlighed, vel?

Eller sagt på anden vis: Logik og menneskekærlighed ligger ikke til kommunismen.
Måske det er mit gamle sprog "ej heller", der genere din form for logik?

Hvad du heller ikke forstår ud fra mine skriblerier er, at jeg ikke er ensidig - som Enhedslisten. Jeg er i balance, somme tider den perfekte balance. Dvs. jeg går ind for delvis privatisering - sådan rundt regnet 50% - hvor du og dit parti går ind for 0%.

Det samme gælder afgivelse af suverænitet til f.eks. EU, NATO, Europol mv. Efter princippet: Noget for noget - fordi du ikke får noget for ingenting, gør du vel?

Så nej, egoismen kan du godt beholde for dig selv i din kommunismeverden, der faldt til jorden med et bragt, da der gik hul på bylden takket være den sidste generalsekretær for USSR - Michael Gorbatjov. Han var ikke nogen ringe politiker, for han turde gå imod de tossede dogmer, der bragte hans land og en ring rundt om den i uføre.

Hvorimod vort land har det ganske godt i den form for balance, jeg netop har beskrevet. 50/50.

Sider