Læsetid: 7 min.

Fører Margrethe Vestager krig mod storkapitalen?

Begejstrede røster kalder EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestagers sag mod Irlands skatteaftale med Apple for en revolution. mens kritikere frygter amerikansk vrede over afgørelsen
Tidligere EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa, Poul Skytte, vurderer, at Margrethe Vestager har en langt stærkere rolle i Kommissionen end hendes umiddelbare forgængere.

Line Ørnes Søndergaard

2. september 2016

Som økonomiminister blev Margrethe Vestager kendt for sin hårde økonomisk liberale kurs.

Nu er hun på kort tid blevet symbolet på EU’s kamp mod skattesnyd og særregler for storkapitalen. Selv hos venstrefløjens EU-kritikere i Enhedslisten anerkender finansordfører Pelle Dragsted kommissærens værdi.

»Jeg går ikke og bærer nag til Margrethe Vestager, selv om hun var med til at ødelægge nogle ting i sin tid som minister, som vi ser konsekvenserne af nu. Hun skal have anerkendelse for at gå i kødet på de store virksomheder.«

Rækken af virksomheder, Margrethe Vestager har lagt sig ud med, tæller både Starbucks, Google, McDonald’s og Amazon.

Vestager hyldes som de multinationale mastodonters fjende nummer ét, og som seneste tilføjelse til David mod Goliat-referencerne har konkurrencekommissæren nu sendt et skattesmæk på knap 100 milliarder kroner efter Apple.

Irland har ifølge Kommissionen i årevis givet skattefordele til it-giganten, som ingen andre virksomheder har fået, og det er ulovlig statsstøtte ifølge Vestager og hendes godt 900 embedsmænd. Derfor pålægger hun nu Irland at kradse den manglende skat ind for 2003-2014.

Vestagers valg

Undersøgelserne af Apples skattebetaling i Irland blev igangsat af Vestagers forgænger, Joaquín Almunia, og selv holder Kommissionen fast i, at de blot følger de gældende traktater og gængse procedurer for fair konkurrence.

Alligevel tillægger flere iagttagere altså Vestager en stor del af æren for at føre de efterhånden mange sager ud i livet. En af dem er Poul Skytte, tidligere EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.

»Hun har en stærk rolle i Kommissionen, langt stærkere end hendes umiddelbare forgængere. Hun er mere modig, hun går længere med sagerne, og hun er langt mindre indstillet på backroom deals med de store firmaer end hendes forgængere.«

Poul Skytte vurderer, at Vestager i høj grad selv har været med til at lægge den hårde linje.

»Det er ikke min fornemmelse, at det har været en linje besluttet ovenfra,« siger Poul Skytte, der ser en naturlig sammenhæng mellem den radikale tankegang og Vestagers nuværende sager.

»Det er konsistent med hendes tidligere holdninger. Det er ikke liberalt at være særligt liberal over for nogen. Så den fair konkurrence er på den måde et godt liberalt princip,« siger Poul Skytte.

–Hvorfor kommer alle sagerne nu, mens Vestager sidder på posten?

»Jeg tror, der ligger en hel del moralsk indignation bag. At hun er oprigtigt forarget over, at der i realiteten eksisterer to forskellige regelsæt for små og store virksomheder, hvor de store kan forhandle sig frem til gunstige løsninger.«

Læs også: Verdens mest tech’ede kvinde

De Radikales formand, Morten Østergaard, mener, man kan finde svar på spørgsmålet ved at se på Vestagers filmpræferencer.

»Hun har en usædvanlig stor svaghed for actionfilm. Helst noget med Bruce Willis eller Matt Damon i Bourne-filmene. Noget med stærke mænd i undertrøjer. Og jo mere tjubang, blod ned af kinden og biljagter, des bedre. Så hvis hun har sådan en lidt hasta la vista baby-tilgang, kan det være, det er inspireret af Bruce Willis,« lyder det fra den radikale politiker.

Også hos Mellemfolkeligt Samvirke, hvor bekæmpelse af skattesnyd står højt på kampagnedagsordenen, er der Vestager-begejstring at spore.

»Jo, vi er bestemt begejstrede for hendes indsats. Hun er gået engageret og modigt ind i det. Hun har også udtalt sig meget om ansvarlighed over for virksomheder, mere end hun måske havde behøvet. Der er hun gået stik imod organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv herhjemme, der understreger, at virksomheder blot skal sørge for at overholde lovgivningen og ikke tage særligt ansvar. Der har hun lagt en anden linje, og det har vi bidt mærke i,« lyder det fra politisk rådgiver i organisationen Troels Børrild.

Ryan Heath fra det Bruxelles-baserede medie Politico beskriver sagen mod Apple som en »revolution i EU’s skattelov« og sammenligner Vestagers stil med Obamas.

»Hun opfører sig mindre som en traditionel eurokrat og mere som USA’s præsident Obama, som bruger præsidentens udøvende magt til at omgå dødvande i kongressen,« lyder analysen.

Senior Fellow ved Tænketanken Bruegel, Georgios Petropoulos, går dog ikke helt så langt.

»Det er lidt for meget. EU’s regler er helt klare for medlemsstaterne her, og hvis man giver særlige aftaler til enkelte virksomheder, er det altså ulovlig statsstøtte. Vi har set det samme i sagerne med Starbucks og Fiat. Kommissionen går altså ikke længere end konkurrenceloven,« forklarer han.

Han ser det høje antal af store sager under Vestagers kommando som en konsekvens af to ting.

For det første har der været en stejl læringskurve for Kommissionen i forhold til nye teknologier, hvor Kommissionen er blevet mere »moden i forhold til at vurdere virksomhedernes opførsel og identificere konkurrenceforvridende opførsel på de nye og mere fleksible markeder«, som han siger. For det andet handler det om prioriteringer.

»Kommissionen har en stærk vilje nu til at gå efter de store. Og det står hun i spidsen for.«

Selv afviste Vestager på tirsdagens pressemøde, at hun skulle have et særligt ønske om at lægge sig ud med den ene nationalitet eller virksomhed frem for den anden.

»Det er ikke rigtigt. Det er ikke op til mig at vælge. Det handler om sagens fakta.«

Bevidst om kommunikation

Vestager deler vandene i både USA og Europa med sagen, der reelt handler om ulovlig statsstøtte i Irland.

I internationale medier fremstilles sagen som eksempel på EU’s kamp mod skatteunddragelse, særligt over for multinationale virksomheder fra USA.

I debatter på det amerikanske Fox Business anklager værterne europæerne for at være for dumme til at kunne »innovere sig ud af en papirspose«, hvorfor de er nødt til at rippe Apple, der heldigvis er så rige, at de 100 milliarder kroner »bare er ligesom, hvis værten måtte af med 20 dollar«.

I Europa har de store lækager om skattely i Luxembourg og Panama-papirerne til gengæld gjort det populært at gå efter de multinationale selskabers skattefiduser.

Bekæmpelse af skattesnyd kommer ind på top tre over europæernes ønsker for EU’s fokus ifølge det seneste eurobarometer. Sagen kan derfor vise sig at øge opbakningen til EU-projektet, mener Morten Østergaard (R).

»EU er jo et marked og en økonomi, man ikke kan komme udenom. Der er ingen store virksomheder, der vil sige: ’Vi vil ikke Europa.’ Netop derfor er det vigtigt med de fælles regler. Det her er en uhellig alliance mellem et land og en virksomhed. Og jeg tror det er helt afgørende for opbakningen til EU på længere sigt.«

Her kan Vestager være EU’s stærkeste kort, lyder det fra en af dem, der kender Bruxelles bedst, nemlig den tidligere klimakommissær Connie Hedegaard.

»Hun er enormt bevidst om at få sagerne kommunikeret. På den måde er hun blevet et ansigt, EU har brug for. Der har før været kommissærer, der ikke ligefrem har set det som deres primære rolle at kommunikere til borgerne, og det er vigtigt at vise, at EU tager sine egne regler alvorligt. Der er virkelig stille i forhold til andre store tiltag fra Kommissionen, og derfor bliver det her et af de steder, hvor der virkelig sker noget.«

Alligevel er det langt fra risikofrit for Vestager at gå imod Irland, hvor regeringen er blevet kastet ud i et regulært stormvejr i debatten om, hvorvidt de skal anke sagen og kæmpe for at vedblive at være en skattefordelagtig økonomi, eller acceptere det og kradse de mange milliarder ind i statskassen.

Både i Irland og i Storbritannien bruger EU-skeptikere allerede sagen som symbol på, at EU går for langt og blander sig i skattesager, der ellers er landenes nationale anliggende.

Til det svarer Vestager, at EU ikke blander sig i Irlands skat, men bare håndhæver regler om ulovlig statsstøtte. Hvis Irland og Apple anker sagen, er det afgørende for EU, at sagen holder i retten.

»Det er virkelig en sag, hvor man skal holde tungen lige i munden. Det har potentiale til at styrke respekten for EU, men det er en meget fin balance,« siger Connie Hedegaard.

En multinational mundfuld

Samtidig frygter skeptikere, at Vestagers hold har taget munden for fuld. At der bliver kørt for mange sager på én gang, og at modstandernes størrelse gør det svært at leve op til de efterhånden tårnhøje forventninger.

»Flere spørger, om sagerne kan bære hele vejen til en domstolsprøvelse. Flere stiller sig også kritiske over for, om afgørelserne kræver, at man skaber nye regler i konkurrencepolitikken,« lyder det fra Poul Skytte.

Han mener, det er afgørende for sagernes succes, at Vestager ikke kun har imponeret udadtil.

»Embedsmændene er henrykte over den nye, engagerede linje. Der er mange måder at være kommissær på. Og Vestager har en anden arbejdsmetode end de tidligere kommissærer. Der er langt mere dialog i hendes måde at køre sagerne på, og det har givet god kemi og stemning på arbejdsgange,« lyder hans vurdering.

Pelle Dragsted advarer alligevel håbefulde skatteaktivister imod at bruge konkurrencekommissæren som symbol på kampen for fair skat og retfærdig skatteopkrævning.

»Jeg vil stærkt advare socialister noget sted i verden imod at sætte deres lid til Margrethe Vestager.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Jørgensen
  • Ole Vedel Villumsen
  • Mihail Larsen
Torben Jørgensen, Ole Vedel Villumsen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen, ...du har ret.

Ja, sørme så. Jeg glemte et "ikke" - 21:03, anden sætning. Tillykke, Hans Jørn Storgaard Andersen, så er du, i egen forståelse, fri for at forholde dig til mine argumenter, omkring EU og de multinationale monopolers skatteunddragelse - som artiklen handler om.

Du bliver i jagten på egen succes i vores debat grebet af "menneskekærlighed" som begreb.

"Menneskekærlighed", politisk set, modarbejdes gennem stigende ulighed her i landet, igangsat under Schlüter og videreført af de neoliberale politiske kræfter, fra Socialdemokratiet og helt ud til højre.

Læs eventuelt Kaj O. Pedersens bog Konkurrencestaten, der giver en ganske udmærket historisk gennemgang af konkurrencestatens udvikling. Det vil også være en god øvelse for dig Hans Jørn Storgaard Andersen at læse om den situation dit party har været med til at bringe Danmark i. Det virker lidt indskrænket, Hans Jørn Storgaard Andersen, at du hele tiden referer til USSR uanset hvad jeg skriver.

Hentet fra bogen, Konkurrencestaten:
Poul Nyrup Rasmussen: Gang i 90'erne (Opgør med Socialdemokratiets ry som uansvarlig i økonomisk politik), privatisering og udlicitering.

Allerede fra 1990'erne blev der igangsat politikker med det formål at aktivere dem, som ikke var tilknyttet arbejdsmarkedet eller kun var det ganske løseligt. Det skete bl.a. ved at begrænse dagpengeperioden, stramme reglerne for efterløn, skabe fleksjob, lave ældrepolitik og integrationspolitik, dvs. ved i det hele taget at skabe tilskyndelser til at arbejde. Denne udvikling - er siden fortsat med kontanthjælpsloft, starthjælp, forhøjet pensionsalder, strammere adgang til efterløn og så videre. I den forstand retter den aktive arbejdsmarkedspolitik sig imod en marginal del af befolkningen.

Det er der sgu' ikke megen fiftyfifty over

Det sku' vær' så godt og så' det faktisk rigtig rigtig skidt. I kører underDanmark på fattiggården.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jens Thaarup Nyberg skrev noget, som jeg først troede var løgn?!
"Kommunisme er dog ellers et nyt navn for klassisk humanisme, med historie som vigtig tilføjelse".

Så siger jeg blot: Land & Folk har ikke levet forgæves, der er stadig overlevende, der tror på kommunismens "gode sider". Fordi - humanisme for mig - er noget godt og fint.

Den med tilføjelsen af "historie", den kan jo fortolkes på flere måder. Gode historier fra kommunismen har jeg godt nok aldrig hørt om, ikke engang de unge, der kom i ungdomslejre for at lære mere om Marx og Lenin osv. fik vel valuta for pengene. Men lad nu historien tale for sig selv.

Det værste ved kommunismen er enhedssystemet. Ét parti og kun det. Gud nåde og trøste dig, hvis du træder ved siden af. Så bliver du sendt til Sibirien i en arbejdslejr.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins sluttede sin svada med: "Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk rigtig rigtig skidt. I kører underDanmark på fattiggården."

Det er vist omvendt, men det forstår du vel ikke med din gamle kugleramme.
Vi har råd til at have et velfærdssystem, der ikke bare er baseret på godgørenhed og dumstædighed og 3 chauffører og 5 billettører i busserne og hvad man nu ellers kan finde på, så alle kan have et arbejde.

Fordi vi netop har denne fine balance mellem kapitalen og arbejdskraften, der er effektiv.
Vi har universel velfærd uanset hvordan du så end vender og drejer det.
Fordi vi har råd til det - det er den første forudsætning, du helt overser i dit gamle liv.

Prøv engang at tænke lidt nyt i stedet for disse dogmer fra før 1989 ... Rusland har i dag en økonomi på størrelse med Italien - trods enorme naturrigdomme i Sibirien og omegn. Men til hvilken nytte andet en oligarkerne (en ny betegnelse for de tidligere kommissærer).

Hans Jørn Storgaard Andersen, Socialdemokratiet har mistet evnen til at at rette samfundet op, fordi når Mette Frederiksen argumenterer mod Venstres neoliberale politik, bliver hun mødt med det fakta, at socialdemokraterne har ført den helt samme fattiggørelsespolitik i de socialdemokratiske regeringsperioder.

Folk i København har indset det og den indsigt vil brede sig. S 22% EL 17% Å 11%

Hans Jørn Storgaard Andersen

»Hvis linjen fra Thorning og Corydon fortsætter under Mette Frederiksen, vil partiet bare blive ved at skrumpe,« sagde Ritt Bjerregaard i januar til Politiken.

...fra artilkel i dagens avis:

Neoliberalismen har mødt sine grænser, og politikerne aner ikke, hvad de skal stille op
https://www.information.dk/kultur/2016/09/neoliberalismen-moedt-graenser...

...som jeg synes du skal læse, da den underbygger hvad jeg fremfører ovenfor. Læs den nu, Hans Jørn Storgaard Andersen, det kunne måske hæve dit antikverede retoriske stade en smule.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins mener, at "Socialdemokratiet har mistet evnen til at at rette samfundet op".

Det har kommunister vist altid ment, så du er sådan set ikke på gal vej, men der er - heldigvis - blevet færre af jer neo-kommunister ;-)

nb! Check dit danske sprog - du mener vel "det faktum", men sådan er det, når man overdriver. Ligesom dit Ritt-citat ikke underbygger noget som helst :-) Har du virkelig aldrig lært begrænsningens kunst?

Hans Jørn Storgaard Andersen, når dine indlæg begrænser sig til sproglige korrektioner, så er der vist ikke mere at komme efter... "begrænsningens kunst"? næppe.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Én ting er, at du ikke kan skrive et ordentligt dansk, et andet er, at du ikke kan læse?!
Men det er der råd for. Jeg har en tålmodighed, at du bare ved det - og så har min mor lært mig - helt tilbage i 50'erne, at kommunister er noget værre rakkerpak.
De lover og lover og lover - og så lukker de munden på de, som er imod deres tyranni og despoti.

Dit problem, Bill, det er, at låget røg af i 1989 og deromkring - og afslørede samtlige løgne og bedrag i USSR og omegn. At diktatoren, oligarken eller værre endnu - den nuværende og forrige præsident af Rusland - ikke er troværdig i Vesten, det kan du vel slet, slet ikke forholde dig til?
Du vil vel have den rene vare, som jeg antager ligger et sted i Nordkorea ;-)

Selvkritik har aldrig været et adelsmærke hos ærkekommunister - ej heller neo-kommunister af din type, der skjuler sig i Enhedslistens skørter.

Var det nok? Fik du noget at tygge på, eller trænger det aldring ind?

at jeg ikke kan læse?! ...har jeg overset noget vigtigt du har skrevet? Så må du undskylde men jeg tror det ikke. Jeg lærte af min familie at socialdemokrater udleverede kommunister til nazisterne, sådan har vi hver vores baggrund.

Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Og jeg lærte, at kommunister fortsatte med at bruge Buchenwald efter 2.verdenskrig, overlod lejren til SED-partiet og byggede det største levende fængsel for mennesker med en mur så lang, at selv kineserne fik noget galt i øjnene.
Problemet med dig og din familelærdom er, at du aldrig lærte af historien - aldrig lærte at forstå, at der er forskel på idealisme og realisme.
Du lever i en gold drømmeverden af lutter luftkasteller ... og intet overhovedet kan få dig til at lære noget af det forgangne.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Andreas Martinsen skriver noget mærkeligt om EU, som jeg ikke forstår - især ikke med de eksempler, der medfølger?

Magrethe Vestager: Hvis hun havde været fjende af storkapitalen var hun aldrig gået med til salget af DONG.
Jamen du kære, er du slet ikke klar over, at der var et stort flertal i Folketinget for salget af DONG?
Det startede i 2004, hvor VK-regering fremkom med det første forslag om at delvist privatisere selskabet. Socialdemokrater var dengang imod, men fik indføjet, at højst 49% af aktierne måtte sælges.
Så kom finanskrise 2008, og DONG-salget kom på standby. Indtil 2012, hvor Thorning-regeringen var kommet til, og finansminister Corydon kunne se mulighederne, da man havde fået styr på den offentlige økonomi efter finanskrisen.
Så valgte DF godt nok at træde ud af forliget uvist af hvilken grund (?), men flertallet i finansudvalget var stadig på plads.

Så dit "hvis" er en lidt uklar formodning, Andreas. Faktisk kan jeg ikke forstå, hvad pokker du mener med netop Vestager.

ps! Er du klar over, hvordan det gik og nu går med DONG efter den delvise privatisering? Eller tror du stadig, at det er film. Jeg kan anbefale http://euroinvestor.dk - og vær ej ræd, det handler ikke om €, men om investeringer. DONG er med på top20-listen, så kan du se for dig selv ...
, specielt ikke som økonomiminister. Men når der er større politiske muligheder. Er det ikke grinagtigt, fjenden af storkapitalen har solgt sit eget ud. Man skulle næsten tro det er en film.

Jens Erik Starup

Hans Jørgen Storgaard Andersen. Socialdemokraterne fortsatte sandelig også med at bruge de danske interneringslejre efter krigen.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jens Erik Starup: Mener du virkelig, at der er sammenhæng mellem Frøslev og Buchenwald?
Alene størrelsen giver dig problemer.
En myg og en elefant ;-)

Jens Erik Starup

Hans Jørn Storgaard Andersen: Nu er der jo også forskel på størrelsen af Danmark og Sovjetunionen, men det skal vi måske ikke snakke om. Rent bortset fra det, så synes socialdemokraterne ikke at opføre sig bedre end mange totalitære regimer.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hold da helt op, hvor du er langt, langt ude, Jens Erik.
Du er da så altvidende og -favnende.
Har du glemt emnet i al halsstarrighed?
Vestager, konkurrence, EU?

Flemming S. Andersen

Hans Jørn Storgaard Andersen

Man må sandelig give dig ret i:

og guldsjakalen finansminister Corydon kunne se mulighederne.

Han sørgede som en god socialdemokrat for sig selv og gav fanden i sin opgave

Hans Jørn Storgaard Andersen

Flemming S. Andersen: Du ved intet om daværende finabsminister Bjarne Corydon, og du ved heller ikke noget om, hvad han beriger verden med i dag.

For du forstår ikke det gode i socialdemokrater. Men tænker kun på dig selv og dine fy-ord.
Som ikke ænrer en pind.

Corydon ændrede noget i sin korte tid som minister. Han nød respekt fra sine egne og fra modstanderne.
Det samme kan med rette siges om Vestager. Som er emnet i denne tråd.

Men du kan slet ikke lide politikere, vel Flemming?
Du kan hellervikke udstå EU, vel?

Fortæl mig, hvordan EU skal håndteres, nævn mig blot een politiker, du vil tiltro at styre EU ...

Jens Erik Starup

Det må da være meget besværligt for dig, Hans Jørn Storgaard Andersen, at du er omgivet af så mange uforstandige mennesker. Jeg synes du skulle holde dig til socialdemokraterne. De uforstandige kan du alligevel ikke overbevise.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jens Erik Starup synes, at det er besværligt for min ringe person - er omgivet af så mange uforstandige mennesker.

Det mener jeg ikke at have skrevet noget om. Selvom der kan være et par undtagelser, der ikke vil diskutere politik.

Desuden får jeg så "gode råd" Jeg synes du skulle holde dig til socialdemokraterne - og det må du så have misforstået. Når jeg deltager i debatten her på Information, så er det da fordi, der trænges til lidt modstand. Enhver kan jo se med den mange, der anbefaler hinanden, at der mangler .. modstand ;-)

Endelig påstår Jens Erik sør'me ... De uforstandige kan du alligevel ikke overbevise. Det er din påstand, jeg mener, at politisk debat handler om at ændre synspunkter.

Bortset fra det holder jeg af at skrive om politik, høre andres synspunkter. Hvad dælen er der nu galt med det - er det helt gået af mode i vor moderne tid?

ps! Jeg savner dog, at man holder sig til emnet i hver tråd - og undlader personlige og "kammeratlige" kommentarer om personerne.

Sider