Nyhed
Læsetid: 4 min.

Folketinget på teatertur i australske flygtningelejre

Folketingets udlændingeudvalg blev verdenskendt, da det kom frem, at medlemmerne som ganske få udenforstående havde fået lov at besøge de australske flygtningelejre på Nauru. Turen endte med en aflysning, men måske fik alle, hvad de kom efter. Her følger historien om en forudsigelig fuser
Indland
3. september 2016

Telefonen ringer på redaktionen. Folketingets udlændingeudvalg skal til Nauru, og det er ret opsigtsvækkende.

Den for kort tid siden upåagtede ø på den anden side af jorden er blevet centrum for afsløringer af selvskade og massive overgreb på børn og voksne i de australsk betalte flygtningecentre.

Nu får en lille gruppe danske politikere som nogle af de få i verden tilsyneladende selvsyn for forholdene på den ellers notorisk lukkede ø.

Folketingets udvalg tager ofte på studieture til udlandet. Siden 2010 har udlændingeudvalget været i Kenya og Tyrkiet, mens udenrigsudvalget har været i Burkina Faso, Myanmar og på Mali.

Læs også: Folketinget skal studere flygtningelejre på Nauru

I tilfældet Nauru var det udvalgsformand Martin Henriksen (DF), der fik ideen til at kigge nærmere på den omdiskuterede ’australske model’. Ikke alle i udvalget støttede ideen fra en start, men i en slags kompromis kom turen i stand, så også kritikere af den australske politik var på programmet.

Men turen er en hemmelighed, bliver det indskærpet i opkaldet. Den danske ambassade i Canberra har angiveligt advaret om, at flygtninge tidligere har sat ild til sig selv under et FN-besøg for at sætte fokus på deres forhold. Så ingen omtale før de er ankommet.

Jord under neglene

Nogle dage senere fylder SF’s Jacob Mark morgenfladen på Radio24syv. Han fortæller glad om udvalgets forestående rejse.

De øvrige udvalgsmedlemmer tøver nogle timer, før de udtaler sig. Men katten er ude af sækken. En forbløffet Guardian-journalist er live igennem fra Australien.

En politiker fra det australske parti The Greens har netop fået forbud mod at besøge Nauru, så at danskerne har fået lov, bliver beskrevet som ekstraordinært. Kort efter skriver The Guardian i Australien selv historien.

Historien går hurtigt verden rundt.

»Danmark bruger Australiens asylpolitik som inspirationskilde,« lyder en overskrift i de australske nyheder, efterfulgt af lige så overraskede udmeldinger fra BBC, Sydney Morning Herald og mange andre.

Og nu får de øvrige udvalgsmedlemmer travlt med at udtale sig om turen. Martin Henriksen (DF) finder ’den australske model’ interessant og er ikke klar til at forkaste den som inspirationskilde for danske flygtningeløsninger.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten må til gengæld forklare vrede følgere på Facebook, at hendes rolle var at stille kritiske spørgsmål til en model, hun på ingen måder støtter. Det samme siger hun til internationale medier.

Kampen om dagsordenen er i gang, inden politikerne har sat så meget som en fod på flyet til Australien.

En østat i kovending

Tilsyneladende går det sent op for Nauru, hvad de er gået ind til. Da det viser sig, at det ikke er fem lovprisende danskere, der er på vej i deres retning, finder de bunken med visumansøgninger frem igen.

Martin Henriksen må godt komme. Og de to fra Venstre og Socialdemokratiet, som de ikke kan have hørt så meget til, må også gerne. Men hende den sure venstreorienterede, der hele tiden hakker på dem i australske medier, og så ham SF’eren med to fornavne, kan der desværre ikke blive plads til på den lille ø. Og nå ja, heller ikke ham Naser med det muslimskklingende efternavn. Men der var vist også noget om, at han var kommet med på et afbud og havde søgt lidt sent.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) prøver at ringe til Nauru, men telefonen bliver ikke taget.

Australien mener heller ikke rigtig, de kan gøre noget. De har jo uddelegeret ansvaret for flygtninge til Nauru, og så er det lidt svært at have total kontrol med forholdene bagefter.

Johanne Schmidt Nielsen og Jacob Mark ringer forarget til Danmark og fortæller om aflysningen, den åbenlyse diskrimination mod kritikere og muslimer, og hvad de i øvrigt mener om den australske model og Nauru-lejren, som de altså ikke har set.

I det mindste er hele udvalget blevet enige om at aflyse turen og blive i Australien for at se nærmere på landets øvrige flygtningeforhold.

Martin Henriksen tager umiddelbart ikke sin telefon, men der er jo også otte timers tidsforskel.

Går mere op i 2025

Jacob Mark er vist ikke gået i seng endnu. På hans facebookside tikker opslagene ind. Et handler om Australien. Men i mellemtiden har regeringen præsenteret sin 2025-plan og sit forslag til finansloven.

Efter antallet af opslag at dømme er Jacob Mark ni gange mere rasende over udsigten til SU-forringelser, end situationen i Australien.

Næste morgen 6.15 ringer Martin Henriksen frisk. Jovist, var det ærgerligt, at de ikke kom til Nauru. Men til gengæld har Australien også nogle meget strikse detentionscentre på egen jord. Endnu striksere end Sandholmlejren! Og så tager de australske myndigheder også ud i internationalt farvand og vender bådene om.

Man ved vist ikke, hvad der så sker med dem, men det stopper langt flere flygtninge end det antal, de har sendt til Nauru, har Martin Henriksen blandt andet lært. Efter ti minutter ryger forbindelsen.

Noget fik udlængeudvalget trods alt ud af den tur, der egentligt skulle have været en hemmelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Prøveri at søge google "children abuse Nauru". Store internationale medier dokumenterer dokumenterer det finder sted. DF går ubetinget ind for et system, hvor misbrug af børn foregår ustraffet. V og S siger ikke så meget, men synes det kunne være spændende at se det.
Guided tur til helvedes forgård.

Torben Lindegaard

@Tine Toft Jørgensen & Emil Rottbøll

Det lykkes jer at få stemplet Jacob Mark som et fjols.
Det er han måske også - hva' ved jeg.

Meeen - inden vi dømmer ham...................
Vidste han noget om fortrolighedsklausulen?
Havde han accepteret nødvendigheden af denne fortrolighed?
I givet fald - hvorfor brød han så denne fortrolighedsklausul?
Og hvad er Jacob Marks kommentar til historien?

En gang i mellem skal vore politikere jo snuse og forundres af den store verden uden for andedammen!

Begriber stadig ikke, hvad Johanne skulle på den galej - stille 'kritiske spørgsmål' til 'bødlerne'? ...