Formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har mildest talt befundet sig i en interessekonflikt, da han i 2014 skulle vurdere en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Det var nemlig ham selv, der havde underskrevet ansøgningen.
Alligevel erklærede han sig ikke inhabil, da ansøgningen blev vurderet, og Bæredygtigt Landbrug fik tildelt 1,5 millioner koner. Det viser en aktindsigt fra et bestyrelsesmøde i fonden. Fonden er offentligt finansieret via Miljøministeriet.
Formand i Transparency International Danmark, der bekæmper korruption og bestikkelse, Knut Gotfredsen, kalder kasketforvirringen »fuldstændig uacceptabel«. Han tøver ikke med at betegne det som »korruption«.
»Sådan gør man bare ikke, når der er tale om offentlige midler,« siger han.
Sagen begyndte 27. august 2014. Her underskrev Flemming Fuglede Jørgensen en ansøgning som formand for erhvervsorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Ansøgningen lød på 1.525.000 kroner. Penge, som Bæredygtigt Landbrug ville sende videre til handelshøjskolen CBS, hvor et lille hold forskere skulle analysere »Landbrugets konkurrencesituation i forhold til konkurrenterne i EU«.
Godt en måned senere, 29. september, sad selvsamme Flemming Fuglede Jørgensen ved bordet til et bestyrelsesmøde i Promilleafgiftsfonden for Landbrug, hvori han er medlem af bestyrelsen.
Fonden rådede på det tidspunkt over en bevillingsramme på 237,8 millioner kroner, og bestyrelsen skulle på mødet tage stilling til en række ansøgninger.
Selv om Flemming Fuglede Jørgensen altså selv havde en ansøgning i puljen, vurderede han ikke, at han havde et habilitetsproblem.
Det fremgår af referatet fra bestyrelsesmødet, hvor der står, at »der ikke var nogen bestyrelsesmedlemmer, der havde meddelt, at de vurderede at være inhabile i forhold til konkrete ansøgninger«.
Ansøgningen fra Bæredygtigt Landbrug blev godkendt, mens 11 andre af de i alt 29 ansøgninger fik afslag.
Et makværk
To år senere, i august 2016, udgav CBS rapporten Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne. Ingen steder stod der, at det var Bæredygtigt Landbrug, der havde skaffet pengene til rapporten.
Konklusionen var blandt andet, at de danske miljøregler er »konkurrenceforvridende« for landbruget.
En pointe, som umiddelbart lyder som et ekko af en af Bæredygtigt Landbrugs egne mærkesager, nemlig at landbruget bør have mere lempelige rammevilkår.
Rapporten er da også blevet kritiseret for at være uvidenskabelig og tendentiøs. Den var ikke peer reviewed, dvs. kvalitetssikret ved en forskerbedømmelse, og lå desuden langt fra resultaterne i to tilsvarende undersøgelser fra COWI og Københavns Universitet.
Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard, sagde i en artikel til Altinget, at rapporten var »et makværk og et partsindlæg«, der burde »dø i synden«.
Torben Vagn Rasmussen, projektleder på CBS, afviste kritikken og sagde, at rapporten var lavet efter »alle kunstens regler«.
Vil ikke kommentere egen rolle
Flemming Fuglede Jørgensen afviser over for Information, at han har været inhabil i sagen, men han ønsker ikke at kommentere sin egen rolle yderligere.
Bæredygtigt Landbrug er tidligere blevet kritiseret for at ville bruge rapporten til at fremme sin egen politiske dagsorden.
Men det har ikke været kendt i offentligheden, at organisationens formand selv var med til at godkende ansøgningen.
Tidligere i år kritiserede Rigsrevisionen i skarpe vendinger den manglende kontrol med tildeling af midler fra de i alt 15 landbrugsfonde, som hvert år uddeler mere end 500 millioner kroner til formål, der kan fremme landbrugets interesser. Det er NaturErhvervstyrelsen, der fører tilsyn med fondene.
Rigsrevisionen bemærkede i sin beretning, at NaturErhvervstyrelsen har »indskrænket inhabilitetsbegrebet på en måde, som Rigsrevisionen ikke tidligere har set«.
Fondenes bestyrelser er nemlig primært sammensat af interessenter fra landbruget, hvoraf de fleste har en interesse i at få tildelt midler til netop deres organisation.
Ikke godt nok
Knut Gotfredsen fra Transparency International Danmark mener både, at Flemming Fuglede Jørgensen burde have gjort det klart for resten af bestyrelsen, at han var inhabil i vurderingen af sin egen ansøgning, ligesom de øvrige medlemmer af bestyrelsen også burde have sat foden ned.
»Hvis de har læst ansøgningen, kan de jo se, at det er hans navn, der står på, og at han samtidig sidder lige på den anden side af bordet. Det er simpelthen ikke godt nok,« siger han.
Vagn Jelsøe er næstformand i Promilleafgiftsfonden for Landbrug og samtidig vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
Han var til stede ved det bestyrelsesmøde, hvor ansøgningen fra Bæredygtigt Landbrug blev behandlet, men han husker ikke, hvordan mødet forløb.
Dog undrer det ham ikke, at Flemming Fuglede Jørgensen ikke blev betragtet som inhabil.
»Hele systemet er dybt problematisk,« siger han.
Landbrugsfondenes inhabilitetsregler bliver ifølge ham fortolket på en måde, så bestyrelsesmedlemmerne kun er inhabile, hvis de selv har en personlig økonomisk interesse i ansøgningerne. For eksempel hvis deres egen løn er afhængig af ansøgningen.
Forbrugerrådet Tænk ansøger ofte selv om midler fra fonden. Vagn Jelsøe siger, at han plejede at gøre bestyrelsen opmærksom på, at han var inhabil i behandlingen af de ansøgninger.
»Men det gør jeg ikke mere. Hver gang er jeg nemlig blevet belært om, at jeg ikke var inhabil. For hvis jeg var det, ville alle bestyrelsesmedlemmerne være inhabile hele tiden,« siger han.
En særlig interesse
Landbrugets fonde er forpligtet til at overholde forvaltningsloven. Her står, at en person i den offentlige forvaltning er inhabil, hvis vedkommende »deltager i ledelsen« af et selskab eller en forening, der »har en særlig interesse i sagens udfald«.
Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), mener ikke, at Flemming Fuglede Jørgensen har overholdt forvaltningsloven i denne sag.
Men Fødevareministeriets egen vejledning om habilitetsregler giver meget vide rammer for, hvad der kan betegnes som inhabilitet.
Der står blandt andet, at det »ikke i sig selv [kan] begrunde inhabilitet«, at et medlem af fondens bestyrelse samtidig repræsenterer en interesseorganisation.
Hvis der skal være tale om inhabilitet, skal bestyrelsesmedlemmet selv have en »særlig interesse« i udfaldet af en ansøgning. I de tilfælde skal der foretages en vurdering af den enkelte sag. Det er tilsyneladende ikke sket i tilfældet med ansøgningen fra Bæredygtigt Landbrug.
Peder Larsen vurderer, at Flemming Fuglede Jørgensen har været »konkret inhabil« i sagen.
Det vil sige, at han eller en organisation, han repræsenterer, kan have profiteret på hans tilstedeværelse på bestyrelsesmødet. Han kritiserer desuden vejledningen fra Fødevareministeriet.
»Formuleringen ’særlig interesse’ er meget uheldig. Hvornår har man en særlig interesse? Det er jo elastik i metermål,« siger han.
Sammen med de øvrige statsrevisorer skrev han i maj, at NaturErhvervstyrelsens tolkning af, hvornår et bestyrelsesmedlem er inhabilt, er »meget snæver, usædvanlig og problematisk«.
Fødevareministeriet vil i kølvandet på Rigsrevisionens kritik indlede en proces, hvor ministeriet og fondene skal diskutere en ny fortolkning af inhabilitetsreglerne.
Det vil blandt andet blive diskuteret på Promilleafgiftsfonden for Landbrugs bestyrelsesmøde, som finder sted i dag, mandag.
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
Tænk, hvis landbruget har en fremtid
21. oktober 2016Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Af en eller anden grund undrer det ikke. Og her tænker jeg ikke kun på FFJ.
Kunne være interessant at vide, om nogle af de 11 der fik afslag havde bestyrelsesmedlemmer i fondens bestyrelse.
Så vidt jeg kan se på forvaltningsloven, så er der vist ikke meget tvivl om, at der er tale om inhabilitet i denne sag.
Men - jeg kan ikke se noget i lovgivningen om straf eller konsekvenser ved ikke at følge denne lovgivning. Nogen der er lidt mere ferme end mig, til de større retslige sammenhænge, der kan hjælpe? Eller er der bare ingen konsekvenser?
Bæredygtigt råddenskab, er det!
Korruption, det er jo en positiv fortolkning af "Bæredygtigt" Landbrug.
Denne sag overrasker mig egentlig ikke, når man ser hvordan landbruget i øvrigt har indflydelse i den offentlige forvaltning, fødevarestyrelsen osv.
Jeg interesserer mig egentlig mere for CBS's bestillingsarbejde. Det er overordentlig pinligt hvis det beviseligt er muligt at bestille rapporter med bestemte konklusioner ved CBS. Så er vi oppe over Penkowa-niveauet i svindel.
Mange af os ved sikkert at det danske landbrugserhverv er i store problemer uanset ansvar, dumhed eller bare udvikling. Men det kan undre at der er så mange penge gemt i diverse organisationer og fonde, når den enkelte landmand er på fallittens rand. En af mine gamle venner og tidligere i spidsen for dansk Familiebrug´(husmandsforeningen) nævnte Axelborg i København som er et center for lobbyisme i større grad og med en værdi som skriger i forhold til de problemer den menige bonde står i. Jeg vil stadig kæmpe for landbrugets anerkendelse som et vigtigt erhverv,men en gevaldig oprydning og selverkendelse ville være på sin plads.
Hvad med, at fortælle om børnene til svinebonden og deres problemer med MRSA CC398 og så tage den derfra i god ro og orden, der er for meget på spil, til at spille tid på Flemming Fuglede Jørgensen her i avisen.
Ikke fordi korruption ikke er vigtigt, at gøre noget ved af rettens vej, men lige precist i landbruget, er korruption det mindste problem.
Når man husker på at BL også er i ledtog med LA, så forklarer det måske hustlerstilen.
"Går den så går den..."
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE4518582/LA-indg%C3%A5r-omstridt-aft...
Naturligvis er formanden for bæredygtigt landbrug ikke inhabil i denne sag. Påstanden er egnet til at skabe forvirring i en offentlighed, som ikke kender vilkårene for forskningsbevillinger indenfor sektorforskningen. Tværtimod er det anerkendelsesværdigt, at han søger eksterne bevillinger til at kaste lys over et kompliceret spørgsmål af offentlig interesse.
Det er heller intet odiøst i at bestille og betale for en forskningsrapport udarbejdet af forskere på CBS. Universiteterne er de sidste 30 år blevet stadigt kraftigere opfordret til at påtage sig sådanne opgaver. Det afgørende er at institutionen har muligheden for at takke nej.
Jeg finder det derimod kritisabelt, at forskerne bag rapporten tilsyneladende ikke har taget skridt til at få den publiceret i et anerkendt tidsskrift med peer review. Vi kan naturligvis ikke vide om en sådan process er i gang, idet dette normalt er fortroligt. Men jeg har mine tvivl. Der udgives alt for mange rapporter, som aldrig underkastes peer review og alligevel benyttes i debatten som om de havde videnskabelig status.
Et andet eksempel på dette problem blev vi præsenteret for i Deadline, hvor Ulla Tørnæs af journalisten gentagne gange blev foreholdt en rapport, som angiveligt skulle vise, at udenlandske studerende ikke lod sig påvirke af en nedsættelse af SU på 800 kr om måneden. Journalisten kaldte rapporten for forskning på trods af, at den ikke er peer reviewet. Et andet problem, som Ulla Tørnæs ikke kunne gennemskue, er, at rapporten ikke måler hvad folk gør, men kun hvad de selv fortæller, at de agter at gøre. Det er et kæmpe stort hul i metoden. Hvis man spørger folk, hvor meget økologisk mad de agter at spise i det nye år, så får man indtryk af, at hovedparten af landbrugsproduktionen må være økologisk, mens den i realiteten kun udgør nogle få procent.
Det er simpelthen faldgruppe nummer et i samfundsvidenskab. Spørg ikke folk om hvad de agter at gøre, men observer deres faktiske handlinger.
Den CBS-forsker, der lavede rapporten fro Bærdygtig Landbrug er ikke en hvem som helst, men har tætte relationer til foreningen. Her er hvad jeg fandt da jeg google Troels Troelsen.
"Troels Troelsen, der er nationaløkonom og professor på Copenhagen Business School (CBS) var en af de indlægsholdere, Bæredygtigt Landbrug havde inviteret til at tale på konferencen 'Bæredygtig vækst - med tanke på vore efterkommere." Mødet blev afholdt d. 28. marts 2013 i Fællessalen på Chr.borg. http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2013/03/professor-troels-troelsen...
Og: Økonom: Rammevilkårene har ødelagt dansk landbrug
Udgivet 22. januar 2015 http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2015/01/nabotjek-%C3%B8konom-ramm...
Og: Milliontab på rammevilkår for hver landmand - 26. februar 2015
http://landbrugsavisen.dk/milliontab-p%C3%A5-rammevilk%C3%A5r-hver-landmand
Og: Stormøde: Skrot de danske virkemidler og gør som i Tyskland - 31. oktober 2014
http://landbrugsavisen.dk/mark/storm%C3%B8de-skrot-de-danske-virkemidler...
Og: Møde på Agerskov kro hvor TT optræder s.m. med Bæredygtgit Landbrug http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/bilag/162/1335962/index.htm
Og: Nyhedsbrev fra BL 6. febr 2015 - http://docplayer.dk/9429510-Foerste-delsejr-i-goedningssagen-er-en-reali...
- og sikkert endnu mere
Troelsen har en økonomisk relation til Bæredygtigt Landbrug, og mon ikke det har spillet ind, da foreningen skulle vælge en akademiker til at lave rapporten? En man kunne stole på. Det ville næsten være mærkeligt andet.
Love og regler gælder da ikke for V-klanens medlemmer.
@Frank Hansen
Kan du ikke oplyse os i resten af befolkningen om vilkårene for forskningsbevillinger indenfor sektorforskningen?
For når jeg læser følgende:
"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,"
Og
"3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,"
i forvaltningsloven, så har jeg svært ved at se, hvordan der ikke er tale om inhabilitet, så jeg håber du kan kaste lys over sagen.
Hvis man vil have noget gjort, så må man gøre det selv! Så er man også sikker på at det bliver gjort ordentlig og at man får det som man vil have det.
Eller - bestil en rapport ved McKinsey!
Hastigt ned ad korruptionsrutsjebanen, må man nok sige.
Troels Larsen,
Det er da ret indlysende. Man man da ikke med nogen rimelighed påstå, at lederen af Bæredygtigt Landbrug har en konkret personlig økonomisk interesse i indholdet af rapporten. Det så meget mere, som at han på tidspunktet for ansøgning om bevilling ikke kunne vide hvad indholdet ville blive. Landbruget som sådan kan måske siges at have en interesse i et bestemt udfald, men det er usikkert og kan næppe udstrækkes til de enkelte medlemmer.
På samme måde kan et medlem af en fond, som giver en bevilling til et forskningsprojekt indenfor tandpleje ikke siges at være inhabil blot fordi han på et senere tidspunkt kan få ondt i tænderne og dermed få glæde af en ny behandling, som måske endda er billigere end den eksisterende, hvormed han får en økonomisk gevinst.
Det er også uden betydning, at der er et betydeligt personsammenfald, og at personerne kender hinanden. Det kan ikke undgås i et lille land som Danmark. Det afgørende må være forskningens lødighed og den vurderes bedst af anonyme og uafhængige referenter, som udpeges af redaktionen af et videnskabeligt tidsskrift.
Det er da ret indlysende, at hvis ikke Bæredygtigt Landbrug havde en særlig økonomisk interesse i, at modtage midler fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug til brug hos CBS til en undersøgelse, så havde BL vel ikke lavet en ansøgning om præcis dette?
Og så ser det altså ud som om, det strider mod formuleringen her:
"eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse"
Jeg fandt en nyhed på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside om sagen (link i bunden). Her fremgår det, at BL har været med som praktisk gris (stod for ansøgning og revision), fordi de har en interesse i, at få "et overblik over, hvor meget dansk landbrug og det danske samfund mister som følge af konkurrenceforvridning i forhold til nabolandene"
Når BL er en interesseorganisation der "kæmper landbrugets sag", så lyder det gevaldigt som en økonomisk interesse i mine ører.
Det er da et problem, at Flemming Fuglede Jørgensen ikke blot har været med til at bevillige offentlige midler til sin egen organisation, men også at det er sket på "bekostning" af andre.
Habilitetsspørgsmålet eksisterer vel, i hvert fald delvist, for at undgå den her slags komplikationer?
http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2016/08/bl-om-cbs-rapport-vi-savn...
Landbrugets organisationer aner tydeligvis ikke hvad inhabilitet betyder. Det er ikke den konkrete persons gør og laden, det handler om, men udelukkende at der er en begrundet mistanke.
Det minder og den gang Hede selskabet sad på begge sider af bordet når der skulle bevilges penge til deres egne projekter. Pengene gik sjovt nok næste altid til Hede selskabets egne projekter og uden krav om dokumentation for deres rentabilitet, med en forarmelse af dansk natur til følge
og masser af landbrug, der ikke er levedygtige uden massiv økonomisk støtte.
Dybt korrupt!
Troels Larsen,
Man kan ikke sige, at Bæredygtigt Landbrug havde en økonomisk interesse i at modtage penge til at få lavet en undersøgelse hos CBS. Det er at stille det hele på hovedet. Der er jo ikke tale om at undersøgelsen kunne sælges på Strøget med en profit til medlemmerne. Tværtimod er det i hele samfundets interesse at få disse forhold belyst så nuanceret som muligt, og det kræver flere studier med forskellige metoder og udgangspunkt. Der ville næppe kunne foretages nogen videre forskning i et lille land som Danmark, hvis dine habilitetskrav blev indført.
Igen, det afgørende må være undersøgelsens videnskabelige lødighed og ikke hvem der bestiller, betaler eller udfører den.
Der er da ingen inden for erhvervslivet, der ansøger om penge til at få lavet en undersøgelse, hvis ikke der er et økonomisk mål - mere profit - med at få lavet denne undersøgelse. Så du mener altså bare, at Fuglede og BL's interesse i denne undersøgelse er ren og skær nysgerrighed?
Selvfølgelig har de da en økonomisk interesse i at få penge til undersøgelsen, da BL ellers selv skulle betale - og der kommer jo et skær af seriøsitet ved at få CBS til at lave den for fondspenge - at kunne sige Promillefonden for landbrug har fået lavet denne undersøgelse.
At CBS så har anbragt sig selv i en helt speciel klasse ved at lave en undersøgelse betalt af BL, alle data leveret af BL, og konklusionen på forhånd givet - af BL, er så noget ganske andet.
Flemming Fuglede Jørgensen føler sig højest sandsynlig ikke afsløret som lovbryder.
Det ændre ikke ved at det er et overordentligt udbredt fænomen og at mange ligesom hr Jørgensen oprigtigt mener at netop deres erhverv står over lovene og almindelig velanstændighed.
Undertegnede har på nært hold gennem mange år observeret samme moralske og lovmæssige defekt hos gode, flittige og retskafne landmænd som uden samvittighedskvaler tillægger sig midler som retteligt tilhøre andre.
Indtil grunden til den helt særlige og selv for neoliberale og moderne menneskers opfattelse umoralske indstilling er klarlagt og udbredt, vil fænomener som Flemming Fuglede Jørgensens beskrevne opførsel blive gentaget i al fremtid.