Formand i regionerne kalder ét år gammel udredningsgaranti ’et fejlskud’

Det er umuligt at fastholde en høj kvalitet i børne- og ungdomspsykiatrien, hvis fagpersonalet kun har 30 dage til at stille en diagnose.

Derfor skal den såkaldte ’udredningsgaranti’ for psykisk syge børn skrottes, mener Radikale Venstres Charlotte Fischer, der er forkvinde for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg.

»Udredningsgarantien på en måned i psykiatrien er simpelthen et fejlskud. Det bør Folketinget lave om. Vi har brug for at flytte noget af fokus væk fra ren og skær hurtighed og tilbage til kvaliteten af det arbejde, vi laver i psykiatrien,« siger hun.

Læs også: Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge - ikke raske

Det var ellers fuldstændigt enigt folketing, der i 2014 vedtog at ligestille patienter med psykiske lidelser og mennesker med fysiske ledelser ved at sikre dem samme behandlingsgaranti.

Siden 1. september 2015 har psykisk syge således haft et krav på hurtig udredning, der højst må vare en måned.

Men når 50 yngre læger og psykologer nu i et åbent brev advarer om, at det høje tidspres går ud over kvaliteten af diagnoserne og behandlingerne, bør det ifølge Charlotte Fischer vække til eftertanke i Folketinget.

»Folketinget må bløde op for udredningshastigheden, for det går ud over kvaliteten. For selv om Danske Regioner har fået tilført flere penge fra Christiansborg til at styrke psykiatriområdet, sker der samtidig en kraftig vækst i antallet af patienter,« siger hun.

S: Klar til at kigge på garanti

Opråbet fra de 50 læger og psykologer bekymrer sundhedsordførerne i Folketinget, hvor både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF nu vil kigge nærmere på vilkårene i psykiatrien.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen peger på, at der i årevis har manglet faglært personale til psykiatrien, som gør det svært at leve op til udredningsgarantien.

»Men hvis ikke vi havde ligestillet psykiatri og somatik under Helle Thorning-regeringen, havde vi ikke set alvoren i øjnene. Men hvis det viser sig, at garantien er uhensigtsmæssig og uretfærdig, er det noget, vi vil holde meget vågent øje med,« siger han.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt vil undersøge, hvor de 2,2 mia. kr., der blev afsat til psykiatrien på seneste satspuljeaftale, er blevet af.

Læs også: 'Vi gav diagnose til et barn, vi aldrig have mødt'

»Det virker, som om at når vi propper pengene ind i psykiatrien, fiser de ud igen den anden vej. Er det, fordi regionerne sparer et andet sted? Det vil jeg holde sundhedsministeren op på.«

Psykiatriordfører Trine Torp (SF) vil også bede sundhedsminister Sophie Løhde (V) om at klarlægge, hvordan presset i børne- og ungdomspsykiatrien er kommet så vidt.

»Vi risikerer at svigte en generation af psykisk sårbare børn og unge, hvis ikke de får den behandling, de har brug for. Derfor indkalder jeg sundhedsministeren til samråd, så vi kan blive klogere på, hvorfor det er kommet så vidt,« siger Torp, som selv har en formodning om, hvor problemets kerne ligger:

»Sektoren er domineret af den her New Public Management-ydelsestænkning, hvor det mere er aktivitetsstyret end kvalitetsstyret. Det er vi nødt til at kigge på, om vi kan gøre anderledes.«

Minister: Bekymrende

I et skriftligt svar til Information kalder sundhedsministeren det bekymrende, »når fagfolk mener, at der ikke bliver taget ordentlig hånd om sårbare børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien«.

Ministeren fortsætter i sin mail til Information:

»Jeg er helt enig i, at kvaliteten i patienternes udrednings- og behandlingsforløb skal være i orden. Det nytter eksempelvis ikke noget, at man hurtigt kan stille en diagnose, hvis det efterfølgende viser sig, at den er forkert. Vi må dog samtidig holde fast i, at hverken patienterne eller deres familier har godt af at skulle vente i månedsvis på at komme til. De har krav på at få hurtig hjælp, og derfor har vi styrket deres patientrettigheder, men det er klart, at det ikke må ske på bekostning af kvaliteten.«