Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forskere: Udlændingestramninger bidrager til polarisering

Både blandt dem, som identificerer sig stærkt med asylansøgere, og dem, som absolut ikke nærer varme følelser for udlændinge, er der risiko for radikalisering, når politikerne strammer lovgivningen på udlændingeområdet
Ofte er det personer, som ikke selv bliver direkte berørt af stramninger af udlændingelovgivningen, men som identificerer sig med den befolkningsgruppe. der rammes, som risikerer at blive radikaliseret. Her Krudttønden efter terroranslaget i februar 2015.

Ofte er det personer, som ikke selv bliver direkte berørt af stramninger af udlændingelovgivningen, men som identificerer sig med den befolkningsgruppe. der rammes, som risikerer at blive radikaliseret. Her Krudttønden efter terroranslaget i februar 2015.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Indland
10. september 2016

Hadsk retorik og snak om borgerkrig mellem islam og Vesten kan anspore til ekstremisme – både blandt nydanskere og etniske danskere.

Sådan lød advarslen fra justitsminister Søren Pind (V) for nylig.

Men det er ikke kun retorik, der har den effekt, vurderer flere forskere og eksperter på området.

Gentagne politiske stramninger på udlændingeområdet kan have samme effekt.

»En af forudsætningerne for en terrorhandling er had, og det had bliver forstærket af en kombination af retorik og politiske stramninger. Retorik alene kan godt medvirke til, at aggressionsniveauet stiger, men når du samtidig ser, at vores lovgivere udmønter det i konkrete handlinger, så har det en forstærkende effekt. Dermed opnår man, at aggressionsniveauet stiger, hvor man ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i stedet burde forsøge at begrænse det så meget som muligt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET. 

I 2025-planen skriver regeringen, at den siden sidste efterår, hvor der »gik hul på Europa« har indført markante stramninger. Det er en kurs, der har virket efter hensigten, og som man ønsker at fortsætte.

Derfor lægger regeringen i 2025-planen op til 44 nye stramninger. Det skal blandt andet være sværere at komme fra integrationsydelse til almindelig kontanthjælp, det skal være lettere at hjemsende folk og vanskeligere at opnå permanent opholdstilladelse.

Låst fast

Men det er paradoksalt nok ikke blandt dem, som bliver ramt af stramningerne, at der er størst grund til at frygte radikalisering. Det er derimod blandt en lille gruppe unge, som er født og opvokset i Danmark, og som har en oplevelse af at være marginaliseret og diskrimineret i det danske samfund. Det viser et ph.d.-projekt af terrorforskeren Milan Obaidi, som er post.doc. på universitetet i Uppsala.

»Når vi relaterer os til betydningsfulde grupper i vores liv, som for eksempel vores familie, venner, etniske og religiøse grupper samt nationalitet, så oplever vi ofte gruppen som ’os’. Derfor kan nogle herboende muslimer, som ikke direkte er mål for de politiske beslutninger, stadig føle sig indirekte som ofre i kraft af deres gruppetilhørsforhold,« forklarer han.

Læs også:Flere stramninger på vej trods risiko for radikalisering

Følelsen af at være låst fast i en underprivilegeret social situation og blive diskrimineret forstærkes, når de oplever, hvad de opfatter som uretfærdigheder blive begået mod flygtninge, hvoraf størstedelen kommer fra muslimske lande.

»Der er jo en hel del socialpsykologiske undersøgelser, som viser, at når man oplever, hvad man opfatter som racisme, så begynder man at identificere sig stærkere med sin egen gruppe – i det her tilfælde muslimer. Så en af grundene til, at der er mange muslimer her i landet, der identificerer sig stærkt med muslimer, bunder i oplevelsen af at blive diskrimineret.« siger Milan Obaid

Farer til højre og venstre

Radikaliseringsforsker ved DIIS Ann-Sophie Hemmingsen understeger, at de, der er i farezonen for at blive radikaliseret af politiske tiltag, er en meget lille gruppe, som i forvejen er inspireret af eksempelvis Islamisk Stat. Desuden mener hun, at der er en anden gruppe, som er mindst lige så vigtig at holde øje med.

»Det ville i mine øjne give mening at forvente, at kraftige stramninger på udlændingeområdet kunne medføre en radikalisering blandt de mennesker, som gennem de seneste år har organiseret sig og engageret sig aktivt i at hjælpe flygtninge og asylansøgere. Blandt de folk, der har meget stærke følelser, ville jeg forvente, at der kunne være nogle små fraktioner, som kunne blive radikaliseret i den forstand, at de ville synes, at det var rimeligt at tage mere konfrontatoriske metoder i brug,« vurderer forskeren.

Men det er ifølge Ann-Sophie Hemmingsen ikke kun dem, der føler sig krænkede over den førte udlændingepolitik, der kan tænkes at blive påvirket i den retning. Også i den anden ende af det politiske spektrum er der grund til at være særligt opmærksom.

»Tit overser vi, at politiske beslutninger og debatten ikke kun kan virke radikaliserende på dem, som føler sig som ofre. Det kan også virke radikaliserende på dem, som føler, at det understøtter deres egne ideer. Hvis man får indtryk af, at det tavse flertal støtter en og ønsker, at man handler, så vil man jo være en stor helt, hvis man går ud og handler. Så på den måde kan en politisk beslutning både radikalisere dem, der føler sig trådt under fode, og dem, som føler sig støttet.«

Hans Jørgen Bonnichsen mener også, at den yderste højrefløj udgør en risiko, som skal tages alvorligt.

»Man burde sætte højreekstremisme på dagsordenen. For det ligger og lurer, og det er vi slet ikke opmærksomme på,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uanset min foragt for nogle af stramningerne - især de der har til formål at gøre konventionssikrede ophold til en plage - og som kan gøre en og anden desperat - så har jeg svært ved at se radikaliseringspresset:

Hovedpukterne:
Permanent grænsekontrol
Straksbehandle asylansøgere ved grænsen og returnere til sikre lande
Lave repatrieringsplan for hver enkelt flygtning/familiesammenførte
Fjerne dagpengeretten igen for folk med midlertidig opholdsstatus
Fjerne konventionsbindinger ift. udvisning af kriminelle og tildeling af statsborgerskab

Mange skyder med kanoner mod gråspurve i denne sag:

Ann-Sophie Hemmingsen understeger, at de, der er i farezonen for at blive radikaliseret af politiske tiltag, er en meget lille gruppe, som i forvejen er inspireret af eksempelvis Islamisk Stat. ...men de højreorienterede! ...forsætter hun så.

Også truslen fra en politisk højreekstremisme er ubetydelig. Hvis blot vi handler humant og respekterer, at danskernes holdninger i sagen bliver inddraget i debatten - herunder østarbejdere og lavtlønspres.

Finn Thøgersen, Per Holmberg, Jan Weis, Hans Aagaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Politiske og dermed økonomiske stramninger har naturligvis en stor effekt på alle i samfundet. Det hjælper vel ikke at fokusere ensidigt eller urealistisk, tværtimod?

Jan Weis, Ernst Enevoldsen, Hans Aagaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins

Jeg tror egentlig du har ret, det er efter min mening tonen, retorikken den oppiskede stemning, der er farlig. 'Indvandrer' kortet er et godt 'følelseskort' at spille, det giver mega mange stemmer.

Desuden så har politiker af sort politisk observans jo brug for radikaliserede på 'den anden side', ligesom de radikaliserede har brug for dem af 'sort' politisk observans. De er låst sammen i et afhængighedsforhold.

// Jesper

Bill Atkins

Du glemmer tonen og signalværdien, de allerede herboende med anden ernisk ophav, vil blandt visse individer blot tage dette som endnu en understregning af den "hetz" mange føler der bliver ført mod dem.

Stramninger på flygtninge/indvandrings området er nu engang noget der har betydning for mange, det ved man hvis man bl.a. har intivet og undersøgt det.

Så man bør ikke affeje det som værende en bidragende til en yderligere splittelse.

Interview

Mikkel Nielsen, jeg er ret overbevist - har ind til flere tilkendegivelser - om at de herboende med anden etnisk ophav, er meget meget tilfredse med den balance samfundet har i dag. Naturligvis er familiesammenføringer et meget presserende spørgsmål som skal behandles inden for de konventioner vi har aftalt.

Jesper Frimann Ljungberg

Tja.. stadig.. hvis de regler vi har i dag havde været gældende for 100-200 år siden, så havde jeg ikke eksisteret i dag.
Jeg er 25% Svensk og har så Tysk, Polsk, Spansk m.m. aner også. Et sammenrend af fattige svenske udvandrere der ikke nåede længer end København på vej til USA. Polske roepiger, tyske kulsvierer, natmænd og jøder...

// Jesper

Det er formentlig et 'stramningsvilkår' der ikke er specifikt for 'udlændingepolitik'.

Kulturkampen og den nye kompromisløshed

Der er visse negative udviklinger i tidsånden – f.eks. ikke at ville indgå kompromisser omkring ’badeforhæng’, en metafor for utallige krav fra et eksponeret religiøst mindretal, og i en politisk sammenhæng ikke at ville acceptere andet end en bestemt procentdel skattelettelse for millionærerne – begge disse eksempler er ikke til diskussion i en demokratisk samtale for at bevare den sociale fred og forsøge opretholde og udvikle samfundskontrakten mellem borgerne …

Samfundsudviklingen ser ud til, at konvergere mod især to ståsteder, som har negative fællestræk, nemlig et kulturelt og åndeligt barbari – (almen)dannelse har siden oplysningstiden op gennem det 20. århundrede været knyttet til en forestilling om kulturel eller personlig forædling, åndelig udvikling og visdom - heri ligger en forståelse af, at det dannede individ eller samfund er særligt modstandsdygtig over for åndeligt og kulturelt barbari og dekadence, og at det dannede menneske eller samfund har opnået privilegeret forståelse af verdens beskaffenhed – men det kunne efterhånden anses som endnu en illusion …

Det kan muligvis gælde i et rimeligt homogent og konsensuspræget demokratisk samfund, hvor f.eks. den kantianske moralfilosofi er en del af oplysningen – men åbenlyst ikke for en mindre population af tilflyttere, med andre indpodede prioriteter, som regel af lovreligiøst tilsnit fra forne tider nede fra ørkenen …

Samlivet bliver således en kulturkamp, for den største del en afvisning af et snigende barbari efter salamimetoden, og for den mindre del, men kun for nogle toneangivende og eksponerede elementer, en missionerende fundamentalistisk og ufravigelig ’vendetta’ mod vantro – et kulturfremmed element, som ’katten har slæbt ind’, og som naturligvis kun kan opfattes som en civilisatorisk aberration i flertallets øjne – et uønsket åndeligt barbari, da der her ikke er nogen mulighed for afvigelse eller bare at finde nåde for krumsablen …

Et inferiørt politisk parti i Folketinget har øjensynlig lært noget af de religiøse fundamentalister og har annammet samme missionerende og fundamentalistiske tilgang til de gammelkendte demokratiske arbejdsformer – en flok opkomlinge, der også tilbeder en guddom, nemlig den neoliberale afgud - Moloch …

Barbariet er således ankommet i sine foreløbige singulært dødelige former – hvilket næsten dagligt kan konstateres – hvis man ellers gider åbne sine oplyste øjne – nu står sociale sammenkomster og ordensmagten lige pludselig også for ’skud’, og unge mennesker myrder og parterer hinanden …

Lovgivningsmæssige stramninger som denne livstruende såkaldte integrationsydelse vil blive mødt med yderligere radikalisering, advarer nogle, der åbenbart er modtagelig for trusler, også de neo-grusomhederne umiddelbart rammer - men her i sognet har vi altså indført parlamentarisme og folkestyre, og det indebærer, hvis man gennemfører en bestemt lovgivning, f.eks. afskaffelse af efterløn eller forkortelse af dagpengeperioden, skal man vide, at det vil live bekæmpet politisk ikke med trusler som følget et efterhånden velkendt mønster: Gør I det mod os, så gør vi det mod Jer, skal i bare vide, og så bliver vi mere radikaliserede – en ret peril opførsel …

Note:
Barbari - rå, uciviliseret tilstand.
Barbarisk - som anses for primitiv eller uciviliseret eller som udtryk for uvidenhed.

Michael Kongstad Nielsen

Visse debattører tror ikke på den europæiske dannelse. Tror ikke på vor egen kultur, Det gælder lige fra Slavoj Žižek til Jan Weis. Men det er en misforståelse af dimensioner, for europæisk kultur er stærk som et ondt år. Den kan sagtens tage imod fremmede kulturer uden at vakle, tværtimod styrker modtagelsen kun. Vær ikke bange for de fremmede, de ser op til os.

MKN_helt misforstået, du har klart behov for at læse teksten igen - det modsatte er tilfældet, den vesterlandske kultur skal såmænd nok klare sig, med mindre nogle post-faktuelle kræmmertyper begynder at sælge ud fordi de er ved at skide i bukserne af skræk for Ibrahimanerne ...

Niels Duus Nielsen

Tak, Jan weis, for at du har gjort din holdning tydelig på en måde, så jeg endelig kan forstå den. Almindeligvis foruroliger du mig med dine dobbeltbundede sarkasmer - er Jan Weis nu bare almindeligt sarkastisk eller er han meta-sarkastisk og mener derfor i virkeligheden, hvad han siger bogstaveligt?

Du har i ovenstående skrift endelig formuleret dit ståsted (jf. en vis psykolog, lol) på en forståelig måde, og selv med forbehold for mulige sarkasmer i teksten, er jeg ikke længere i tvivl om hvad du mener. En lille smule måske..

Jeg er så både enig og uenig.

Enig i det med fundamentalismen, om den så er religiøs, politisk eller moralsk er den noget snavs.

Men jeg er uenig i din prioritering af, hvordan man modvirker fundamentalisterne. Den for mig at se alvorligste fundamentalistiske ideologi, nemlig tilbedelsen af Mammon, i daglig tale kaldet neoliberalismen, som truer os alle sammen med varmedød og hvad ved jeg, er så alvorlig en trussel for vores fælles overlevelse, at det, at nogle medlemmer af en ørkenrøver-religion i religiøs ekstase og social indignation dræber et par hundrede mennesker i ny og næ, forekommer at være et langt mindre problem.

Og om de vil beholde tøjet på, når de tager sig en svømmetur, kan da ikke være noget, vi skal blande os i. Det er tilladt at grine ad mennesker, der bader som vore kødelige forfædre gjorde før Første Verdenskrig. At kalde det en trussel mod vores kultur er direkte latterligt.

+1 til MKN, når han ikke tvivler på kulturens styrke. De stærkeste kulturer er netop i stand til at indoptage fremmedelementer; målet på en kulturs styrke er, om den bevæger udefrakommende til at assimilere sig.

Den kinesiske kultur er fx en meget stærk kultur, et utal af barbarer har gennem årene erobret Kina og har gjort sig til herskerklasse, og efter en halv generation er de alle sammen blevet kinesere inde i hovedet.

Højrefløjen og størstedelen af de "bekymrede" xenofober er en flok svagpissere, der ikke tror på styrken i den lokale kultur. At se et tørklæde som en ideologisk trussel er udtryk for, at højrefløjen ikke har tiltro til den danske, nationale kulturs styrke.

Okay, jeg har været til punkkoncert, så jeg er ikke ved min forstand fulde brug. Punk er i dag en del af dansk kultur, like it or not. Ligesom stærke rusmidler er en del af dansk kultur, lovlige eller ej. Hvis perkerne ikke vil drikke sprut, kan vi jo så bare fyre en fed sammen med dem i stedet, det er jo ikke forbudt ifølge Koranen. No big deal.

Jeg foretrækker til enhver tid en festabe frem for en fundamentalist.

Jan Weis, sig mig imod, jeg vil så svare dig i morgen. Nu må jeg sove.

Touhami Bennour

I det Spanske sprog er de 50.000 arabiske ord,men det er ikke mindre spansk. Det skyldes,Spanien har været arabisk I 800 år.Sydamerika taler spansk, nogle taler portugaisisk.Ingen ved præcis hvad kultur er. Jeg tror selv er en sag for hjertet.Mandela taler English og africaansk men han er Afrikaner,og hvad er det. Mister Weis taler om kultur, ørken og brun men han ved intet om indholdet. Dårlig alkymi,,nu er vandet dampet og der kun salt tilbage

Vibeke Hansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Selv tak, Niels Nielsen, men generelt synes du at beskæftige dig med harmløse og sekundære fænomener og markører på et uinteressant detailniveau, hvilket bare ender i banaliteter som diskussioner af badedragter, eller det er da også fandens med alle disse biler, som bliver futtet af i denne tid, o.l. – hvor det nok er mere givtigt, sådan erkendelsesmæssigt, at prøve på at fabulere på et meta-niveau, som du selv nævner …

Religion betragtet som en form for sværm-intelligens i menneskeparken kunne være et aktuelt tema, hvor der nede i ørkenen (igen) i denne tid udspiller sig et interessant fænomen, hvor i ti-tusindevis kønsopdelte enkeltindivider defilerer rundt omkring et tildækket kubeformet skur, mod uret, mod tiden – hvor man i fiskenes verden trods alt kan forklare fænomenet med, at det beskytter den enkelte fisk bedre mod at blive ædt, og i fuglenes verden (Sort Sol) sørger for, at arterne holder sammen under trækkene …

Et væsentligt indhold i kulturkampen ser ud til at være en fortsat insisteren på, at den vestlige oplysningstradition, demokratiske individualisme og de personlige frihedsrettigheder kan bevares, hvis en affinitet henimod retrospektive tilbøjeligheder skulle vinde større fodfæste på vore breddegrader …

Nå, håber du er blevet ædru og nøgtern igen, så spøg til side og hofter fat – og med en håbløs tegnsætning og ordstilling (germanismer) må du gerne bære over med … ;-)

Touhami Bennour

Det er virkelig despotism, ikke andet.

Etniske danskere er saa meget i vildrede om hvad 'dansk' er for en stoerrelse at det har vaeret noedvendigt med en 'kultur kanon' i stil med TV programmet 'Sporloes'. Danskere paa jagt efter deres ukendte kulturelle ophav. Man har ret til at vide hvor man stammer fra!

For pinligt.

Niels Duus Nielsen

Jan Weis: "hvor det nok er mere givtigt, sådan erkendelsesmæssigt, at prøve på at fabulere på et meta-niveau".

Både ja og nej. Man skal have en erkendelsesteoretisk ramme at sætte sine erkendelser ind i, men det, der er anledning til erkendelserne, er i min erfaring altid de konkrete begivenheder. Konkrete begivenheder har kraft til at ændre rammerne for erkendelse, brændende biler i gaderne er måske uinteressante, men de kan også være en målestok for de gældende epistemologiers manglende kapacitet til at rumme de mange detaljer.

Og hvis en opfordring til at rette skytset mod overklassens aktive og velovervejede manipulationer i stedet for underklassens mere eller mindre spontane og uigennemtænkte reaktioner er udtryk for en kredsen om uinteressante detaljer, vil jeg da gerne vide, hvilket niveau debatten så skal føres på.

Ørkenrøverne er kommet for at blive. At de har hang til at gå avet om rundt om en sten for at realisere sig selv er selvfølgelig latterligt, men jeg ser hver dag mennesker, der gør latterlige ting, så det er vel ikke noget nyt? Punkkoncerter forekommer sikkert latterlige for folk, der ikke bryder sig om punk.

Jeg ser simpelthen ikke truslen fra de "kulturfremmede". I min verden er det meget værre, at bedsteborgerne på helt udansk vis lader sig skræmme af et tørklæde - en i sandhed ligegyldig detalje - og i deres angst giver deres politiske støtte til den første den bedste Løkkeridder, der formår på overfladen at tale dem efter munden, mens Hjorten i de småskjulte dybder demonterer velfærdsstaten.

Niels Duus Nielsen

Angst æder sjæle op, og på lidt længere sigt vil bedsteborgernes angst forandre samfundet til et meget ubehageligt sted at befinde sig i. Og man kan ikke bare melde sig ud, ikke engang ved at flytte til Schweiz. Så vi må prøve at leve med dsamfundet, evt. ændre det på en måde, så vi alle kan være her. Det er det sidste jeg opfordrer til. Vi kunne fx stoppe med at sætte falske modsætninger op og i stedet koncentrere os om de reelle.

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at en galning i en lastbil kører hundrede mennesker ihjel i Frankrig, men det er da heller ikke acceptabelt, at et politisk styresystem - en såkaldt "administration" - dræber halve og hele millioner af mennesker, fordi de ikke har haft styrken til selv at afsætte en diktator.

Hvor det første problem kan minimeres ved at fjerne de mikrosociologiske anledninger til den sociale indignation, er det langt sværere at minimere det andet problem, som er en direkte følge af den overordnede statslige dans om guldkalven. Der er simpelt hen for mange penge i at producere våben, og nu, hvor vi har reddet BNP ved at anskaffe os en håndfuld pissedyre kampfly, må vi jo også hellere finde på noget at bruge dem til. En rask lille krig et eller andet sted. Og når de udbombede befolkninger så flygter, afviser vi dem allesammen over en kam, fordi en lille del af dem går op i, hvad vej man skal bevæge sig rundt om en sten.

Ja, jeg har tømmermænd.

Radikalisering stammer sandsynligvis ikke saa meget fra stramningerne i sig selv men den evindelige dryp-dryp stramning a la kinesisk vand tortur.

Nedsaet et Integration Raad a la Det Oekonomiske Raad eller Det Etiske Raad som ikke alene endevender aktuelle konflikter men forudseer hvilke der maate opstaa i fremtiden. Saa undgaas de medie drevne stramninger hvor Inger Stoejberg hver morgen slaar op i Ekstra Bladet eller Jyllands Posten med det formaal at finde impulser til nye stramninger.

Det vil ogsaa faa gassen til at gaa af avisernes utaalelige Islam forargelses-fobi-industri. Selv Jyllands Posten har set lyset.

Endelig boer der udgives undervisnings literatur om hvad der er uacceptabelt i Danmark som indvandrene skal undervises i.. Du skal give haand - ogsaa til kvinder. Vi vil se dit ansigt. (Og hvis der er nogle der brokker sig er svaret "Naa, men det er noget far og mor bestemmer")

Endelig skal dansker proeven afskaffes og immigranter skal underskrive en kontrakt med Danmark, som man underskriver et laan i en bank. Saa laenge man afdrager (eller opfoerer sig acceptabelt) er alt o. k. ellers ryger man i RKI - eller mister sin opholdstilladelse.

Niels Nielsen,
har svært ved at se, hvor vi i grunden er uenige, men det er da af betydning for interessen, på hvilket niveau debatterne føres – for ikke at notere, hvilke ord, der ikke må benyttes, for det skal andre åbenbart også bestemme ud fra mottoet: Du får ret og jeg får fred – så vidt er det nu kommet i vores kulturkreds - stik mig pengene så bliver du skånet …

Konkrete begivenheder og materielle betingelser styrer folks handlinger – så overskriften bør næste gang hedde: Udlændingebander bidrager til polarisering for at få bare en smule balance i forståelsen for, at vores kultur kun er så stærk, som vi gør den til – de overlevende på ’Charlie Hebdo’ og alle de andre tildragelser med dødelig udgang, også herhjemme som bekendt, hvor det er gået ud over vestlig levevis, skriver sikkert gerne under på, ud fra deres erfaringer med ’sværm-intelligensen’, eller skulle man bare kalde fænomenet ’lemmingeeffekten’, at den vestlige kulturkreds ikke længere er så langt fremme i sikkerhedsskoene og så stærk, som nogle på gadeniveauet postulerer, dog uden evidens – men den amerikanske Fedtmulekulturimperialisme synligt overalt fortsætter sikkert lidt endnu, evt. med våben i hånd – så er I advaret …

Der er skrevet tykke bøger om massernes opkomst og deres ihærdige forsøg på, med alle midler, at blive subjekter – en tro på kulturel opstigning til de højere sfærer uden at aflægge deres almuekultur – dén går naturligvis ikke – en såkaldt bertelbimsk ’kulturkanon’ muss her …

Niels Duus Nielsen

Jan Weis, jeg tror ikke vi for alvor er uenige i substansen, det er snarere et spørgsmål om prioritering. At jeg ikke kan føre bevis for at kulturen er stærk, falder for modargumentet, at du ikke kan føre bevis for, at kulturen er svag.

Men måske er der kun tale om en forskel i det perspektiv, vi hver især anlægger: Jeg anskuer problemerne fra en lysskakt på bunden af samfundet, du iagttager verden ud gennem dine panoramavinduer med udsigt til den sønderjyske natur - eller hvad du nu har udsigt til.

Du kan godt bilde mig ind, at middelklassekulturen har tabt sammenhængskraft til fordel for en "mig først" mentalitet, det er nemlig også min egen erfaring, men at tilskrive underklassen denne mentalitet er en projektion af egne laster over på den ukendte Anden.

Jeg har opholdt mig begge steder, både i middelklassen og i underklassen. Vi hjælper hinanden i underklassen. Vi ved alle, hvordan det er at være på røven, så vi er normalt large med drikkepenge, når vi en sjælden gang har nogen penge at give ud af. Forbløffende mange "velbeslåede" middelklassemennesker er nærige. Og der er forbløffende langt mellem xenofoberne i de miljøer, der lever op og ned ad de fremmede.

Men jeg kan på kommentarerne her i avisen se, at mange mennesker, som engang har set en kloakarbejder på afstand, mener at vide alt om kloakarbejdernes mentale og sociale habitus. Folk, der aldrig har talt med en muslim, opkaster sig selv som eksperter i islamisme. Alle forskere, som har haft hænderne nede i lortet, siger "på den ene side...på den anden side". Men ignoranterne har afgjort hvad de mener om den sag, der er ingen gråzoner, verden er præcis så sort-hvis, som Ritzau forsøger at få den til at se ud.

Du virker ikke som en ignorant på mig, Jan Weis, derfor undrer det mig, at du i denne sag er faldet for middelklassens forblændelse.

Touhami Bennour

Den Nye politiksstjerne I frankrig Emmanuel Macron: sagde noget kun intelligente menneske kan sige, Jeg sige stjerne fordi han er I 30 erne; "jeg har sat min finger på systemet´s grænse". Jeg tror han vil gøre de sidste 20-25 år de er gået som en mareridt. før den postfaktuelle bliver en vane; det er potologiske. Så til April 2017.

Niels Nielsen,
ville gerne høre lidt mere om dette dit begreb - middelklassens forblændelse - hvori består den, og på hvilken måde bliver den tingsliggjort (åbenbart kun i ental) - efter princippet: et autobil tingsliggør bilismen, ved du ...

Michael Kongstad Nielsen

Mit indlæg i går aftes manglede en henvisning til en eller flere intellektuelle debattører, som heller ikke tror på danskernes kulturelle styrke, men jeg kunne ikke huske navnene. Nu er jeg kommet i tanke om et af dem, Frederik Stjernfelt, professor vist nok.
https://www.information.dk/debat/2015/09/muhammed-krisen-skaaret-opinion...

Niels Duus Nielsen

Middelklassens forblændelse er at leve i illusionen om, at man helt uden hjælp fra andre mennesker - helt alene har arbejdet sig til og derfor har fortjent at leve det gode liv, og at de, der sidder og hakker i det i de sweatshops, hvor middelklassens forbrugsgoder produceres, selv er ude om deres ulykkelige situation. "De kunne jo bare have gjort ligesom mig", er tanken, "Oog hvis de er sultne, hvorfor spiser de så ikke bare kage?"

For ikke så længe siden var der en lokalpolitiker, der ikke mente det var noget problem at skære i fattigdomsydelserne. Folk kunne jo bare lade være med at drikke så mange sodavand, som hun sagde. Typisk hjernedød middelklasse.

Niels Nielsen - må nok skuffe dig, denne hjernedødhed og sociale kulde er ikke én, der abonneres på herfra - og det er forhåbentlig ikke det du mente 16:06? ...

Niels Duus Nielsen

Nej, det er jo derfor jeg undrer mig over, at du ser Islam som en trussel. Den største trussel er og bliver da Claus Hjorth Frederiksen og hans kumpaner, som lukrerer på det fjendebillede, højrefløjen svælger i.

Jeg har stadig tømmermænd, så jeg lider lidt af vilde fægtninger og målskydning med spredehagl, undskyld.

Niels Nielsen, den dag kommer nok hvor du opdager hvilket fremragende redskab vores civilisations alternative købmandsreligion har været for 'Claus Hjorth Frederiksen og hans kumpaner'. Alene distraktionen af venstrefløjens fokus med denne antikke oppressions-baserede velfærdstænkning ( jeg kan umuligt tro det er 'Allah' der drager Røde Wilfred ?) løber op i fantasilliarder af merværdi :-)

Niels Duus Nielsen

odd bjertnes, jeg har da forlængst opdaget, hvordan købmandsreligionen er til stor fordel for de, som allerede har til overflod, mens mennesker, der intet har, får alt frataget i Mammons navn.

Så hvad er det for en "antik oppresionsbaseret velfærdstænkning" du taler om? Er det den samfundsmodel, som Socialdemokraterne kunne overtale de herskende klasser til at implementere efter Anden Verdenskrig for at forhindre, at fattige danskere tilsluttede sig den fælles arvefjende? Og som de nu forsøger at afskaffe igen, fordi de tror, kommunismen er død og folk bare vil finde sig i at miste deres rettigheder uden et kny?

Som jeg ser det, er de ved at begå en meget stor fejltagelse, set med deres egne briller. Set med mine briller er der et vist håb - elendighedsteorien er grusom i sine konsekvenser, men den skaber blivende forandringer. Om det bliver til det bedre vil fremtiden vise. Det kan dårligt blive meget værre.

Ja det er rigtigt at socialdemokraterne var yderst fremadlænede i de glade neoliberale familiesammenførende 90'ere, og at der er en kompleks sammenhæng mellem den omdiskuterede samarbejdspolitik i 30'erne-40'erne og partiets adfærd i forhold til islam før det blev kaldt til orden af folkeflertallet. Og et interessant forløb ind imellem som en dag skal fortælles, der handler om at være - (og det gør det faktisk stadig) - partiet for alle, der i den neoliberale lampes skær fik den fikse ide ikke at ville være parti for 'islamkritikere'. Og et spil der stadig fortsætter, men lige den fikse ide er partiet lykkeligvis ved at være kommet sig over. 'Væksten' kan det ikke slippe for at være parti 'for'-ikke imod - som fløjbærende, og der arbejdes vel på at finde ud af hvilken slags, for de Corydonske er tydeligvis problematiske og af samme årgang som den overdrevne handelsorienterede kulturelle høflighed der endte i et folkeligt krav om koranen tegnet af Claus Deleuran tak og så ikke mere vrøvl.. .

Niels Duus Nielsen

odd bjertnes, du begår en meget stor fejltagelse, hvis du tror, at flertallet altid har ret.

De facto har flertallet selvfølgelig altid det sidste ord i et demokrati, men set i historiens lys er det tydeligt, at et flertal ikke altid er i stand til at forholde sig adækvat til de store forandringer, der af og til sker.

Det betaler vi så allesammen prisen for efterfølgende, både flertallet og mindretallet. De allieredes bomber skelnede ikke mellem tyske nazister og tyske kommunister under Anden Verdenskrig. For når flertallet beslutter sig for at føre krig, bliver mindretallet ufrivillige medkombattanter.

Men okay, lad os alle sammen æde lort, en milliard fluer kan vel ikke tage fejl?

Flertallet, Niels Nielsen, - har ALDRIG ret. Ned med flertallet.
Forfølgelsen af dette præmis i ethvert forum har naturligvis fremmedgjort megen mainstream beslutningstagningsinteresserret venstrefløjstænkning fra undertegnede igennem tiden.
Derimod skal der kun 10 beslutsomme mennesker til at sætte brand i Jugoslavien, erobre Cuba, eller for den sags erklære alle andre i verden 'krig'. Problemet med islam er at islamister faktisk HAR en milliard fluer der ikke stiller sig i vejen, men tror de rent fysisk og dommedagstungt er er 'muslimer'. Og ikke ytrer sig i nogen debat derudover....
Det er de faktisk ikke. Der er tale om pagan opdragelse og segregationistisk politisk ide, som er i en alvorlig konflikt med klassisk græsk/romersk/jødisk/europæisk humanisme på nærmest ethvert parameter.
Jo, en milliard mennesker kan tro de er fluer - så tager de fejl ;-)