Læsetid: 7 min.

Hvis det fortsætter som hidtil, vil der i 2022 være ét dansk landbrug tilbage

Dansk landbrug er i eksistentiel krise. Den globaliserede konkurrence driver en ubønhørlig strukturudvikling, der hver eneste dag får landmænd til at kaste håndklædet i ringen. Det kan ende med nogle få, gigantiske landbrugsfabrikker, forudser økonomer
I 1950’erne var der på en typisk gård en alsidig sammensætning med ca. 15 køer og 16 svin foruden høns, heste og planteavl, mens kreaturerne i dag er samlet på store bedrifter. Det gælder dog sjældent på eksempelvis de økologiske landbrug, som kræver mere plads til dyrene.

Lars Hansen

5. september 2016

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis afviklingen af danske heltidslandbrug fortsætter i samme takt som i de seneste 30 år?

Svar: Så er der ét stort landbrug tilbage om seks år.

Den såkaldte strukturudvikling er ved at tage livet af landbrugserhvervet, som vi har kendt det. Som landbrugsøkonomen, seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, formulerer det:

»Landmændene forgår, men landbrugsproduktionen består.«

Andre landbrugsøkonomer taler om erhvervets dødsspiral og om landmændenes trædemølle.

Læs også: Landbruget er 'låst fast i en serie af onde cirkler'

Faktum er følgende: I midten af sidste århundrede var der 200.000 danske landbrug, i 1973 var der 120.000 tilbage, heraf godt 80.000 heltidsbedrifter. I 1993 var antallet af heltidsbedrifter faldet til ca. 30.000 og et årti senere til ca. 20.000. Når 2016 er gået, forventes der at være blot 10.000 heltidsbrug tilbage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • John Hansen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Aksel Gasbjerg
Ejvind Larsen, John Hansen, Ebbe Wagner Smitt, Michael Kongstad Nielsen, Viggo Okholm og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jordspekulation er hovedårsagen til landbrugets økonomiske kriser og til, at landbruget koncentreres på færre og færre hænder.
Når det går godt i landbruget stiger prisen på landbrugsjord.
Og forventningen om fremtidige stigninger får prisen til at overstige jordens dyrkningsværdi.
Nye landmænd låner store beløb for at købe jord, og eksisterende landmænd belåner deres friværdier for at købe maskiner.
Efterhånden som landmændene giver op - evt. med hånden vredet om på ryggen af en bank - bliver landbrugene erhvervet af de store.
Den eneste løsning, der kan forhindre dette, er en løbende årlig afgift på jord (grundskyld).
Landmændene skal eje bygninger og maskiner, og de skal leje jorden af samfundet via den årlige afgift.
Afgiften skal være præcis så stor, at jorden ikke længere har værdi som handelsobjekt.
Landmænd har altid modarbejdet dette i et forsvar for det selveje, der nu er ved at være forbeholdt nogle få store.
I løbet af nogle år vil ejendomsretten blive organiseret som aktieselskaber, så den globale spekulationskapital kan tilegne sig en stigende del af værdien af den danske jord.
Nogle få af de "selvejende" danske landmænd bliver ansat som lønmodtagere.
De resterende landmænd bliver kastet ud i kampen om jobs, og de bliver udsat for alle de reformer, der presser de ledige.
Var det mon dette, der var meningen med kampen for selvejet?
PS. Det samme sker på boligmarkedet.

Niels Peter Baadsgaard, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Torben Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Ivan Breinholt Leth, Jakob Trägårdh og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Jeg tror, at industrielt landbrug går under i Danmark. Andre lande har meget større arealer og produktion, så de kan bringe enhedsprisen længere ned. Vores indgang bør være kvalitet fremfor pris. F.eks. økologiske produkter. Godt nok er disse varer dyrere end verdensmarkedsprisen, men på verdensmarkedet er der også en stigende efterspørgsel efter kvalitet. Kunne vi brande Danmark og danske produkter som bæredygtige kvalitetsprodukter vil også landbrugets overlevelse være sikret. Desværre er det jo ikke regeringens strategi.

Karsten Aaen, Ejvind Larsen, Mona Blenstrup, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Christian Nymark, Martin E. Haastrup, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Jens Falkenberg, David Zennaro, John Hansen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Leif Høybye, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Ebbe Wagner Smitt, Jan Weis, Helene Kristensen, Michael Kongstad Nielsen, John Andersen, John jingvers@gmail.com, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Ivan Breinholt Leth, Bill Atkins, Robin Frederiksen, Kim Houmøller og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Artikler som denne vil "male fanden på væggen".

Det får tåbelige politikere til at holde "lange og sørgmodige taler" om "international udvikling", "frihandel" og "effektivisering". Alt dette for at bane vejen for et salg af hele det danske landbrugsareal til en kapitalfond, som bor i skattely.

Desværre indebærer handlen, at de danske skatteydere hænger på gælden - omkring 400 mia. kr.
For at få handlen til at glide igennem, så har man været nødt til at tillade en 3 dobling af diverse udledninger af kemi og lort. Man har i samme omgang solgt alle rettigheder til det grundvand, som ligger under jorden.

Endelig har man søgt om optagelse i "bananrepublikkernes sammenslutning".

Husk at du har læst det først her :-)

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Leif Høybye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Til beskrivelsen af 50`ernes landbrug hører, at 40 tønder land kunne brødføde familien med 8 børn og ansat karl og pige. Og de havde det godt. Man fik traktor med sidehængt mejetærsker. Man var en aktiv del af livet i landsognet.

Men Danmark er ikke en Ø. Omverdenens økonomiske påvirkning fjernede selvbestemmelsen. Landbruget kan ikke få det for varen, som det koster at fremstille den. Og det blev den ubarmhjertige udvikling, som beskrevet i artiklen.
Forbrugerne er "glade". Vi har råd til alverdens skidt og kram, som ikke er basale behov, samtidig med at fødevarerne er underbetalte.
Politikerne er passive og uforstående.
Det er tid at se alvorligt på rovdriften på naturen på alle måder og indtænke den i de økonomiske principper : Skat på jord og resurser i bred forstand - istedet for på flittige menneskers aktiviteter.

Karsten Aaen, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Per Jongberg, Flemming Berger, Niels Bent Johansen, John Hansen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Jakob Trägårdh, Lars Bækgaard og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

der vil være et utal af relativt små økologiske landbrug, det er den vej, det bør gå, og så vil der være ganske få meget store dyrefabrikker til de, der ikke kan få det billigt nok.

...Goldman Sachs ARGRO med hovedsæde i Irland :-(

Fremtiden indebærer, at alt af væsentlig værdi vil samles på færre og færre hænder til enorm stor skade for helheden, hvis ikke der gribes ind politisk.

Lige nu er der desvære stor politisk opbagning for den "nødvendige" Goldman Sachs løsning. Og det helt uden protest overhovedet. Nærmest tvært imod. Underlig og trist.

Niels Bent Johansen, kloge ord, som desværre ramler lige ind i privatkapitalismens destruktive handlingslammelse...
...man kan undre sig over, at landbrugets elendige varetagelse af dansk natur og landbrug ikke er et politisk spørgsmål.

Ejvind Larsen, Niels Bent Johansen, Mona Blenstrup, Allan Stampe Kristiansen, John Hansen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Per Torbensen, Benta Victoria Gunnlögsson og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Bliver ramt af forbløffelse over at artiklen KUN omhandler det konventionelle landbrug - og alle de problemer og selvskabte plager dette skaber for vores land.
Og ikke eet eneste ord om den økologiske og biodynamiske landbrugsproduktion.
Kunne være interessant at se nogle sammenlignelige grafer sat op overfor hinanden.
Om Dyrevelfærd, sprøjtegift, afsætningspriser, arbejdsglæde, udgifter og indtægter.

Karsten Aaen, Mona Blenstrup, Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Leif Høybye, Michael Kongstad Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jo, jeg tror bestemt de laves, grafer for økologi, og det er absolut et af lyspunkterne, for der sælges stadig flere øko-produkter. Her hurtigt søgt statistik på alt, nyheder.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/landbrug-gartneri-og-skovbrug

Men artiklen vil nok koncentrere sig om regeringens hjertensbarn, de store, konventionelle, heltidsbedrifter. Efter tallene her i artiklen udgør de godt halvdelen at al Danmarks dyrkede landbrugsjord på ca. 2,6 mio. ha. (60 % af Danmark). Det betyder jo, at deltidslandbrug også fylder rigtig meget. Og hvad gør egentlig det? Jeg kunne godt se for mig en yderligere opblomstring af øko-landbrug og deltidsbedrifter, mere frugt og grønt, gamle kornsorter, der giver mindre udbytte men er mere næringsrige osv.
Den der med kun én stor bedrift tilbage, den skal de længere ud på landet med.

Karsten Aaen, Ejvind Larsen, Mona Blenstrup, Flemming Berger, John Hansen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar

Ja, Connie Brask, det er forbløffende at der overhoved ikke nævnes et eneste ord om økologisk landbrug. Især når det er tilfældet at denne del af landbruget er i stærk vækst i Amerika. Et stigende antal forbruger i både Amerika og Kina efterspørger sunde fødevare. Et andet aspekt som aldrig nævnes vedrørende landbrugets mange problemer er, når politiker bruger landbruget som ”gidsler” i stor Politiken. Vore sanktioner af landbrugsprodukter til Rusland har tilsyneladende skadet os selv mest. Ruserne har sagt at den handel aldrig kommer tilbage. De har lært at være selvforsynede

Karsten Aaen, Jens Falkenberg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det lille regnestykke med ét landbrug tilbage i 2022 er desværre forkert. Siden 1960 har urværket kørt med særdeles stor præcision, når det gælder antallet af landbrug. Antallet er nemlig blevet halveret hver gang der er gået 20 år. 200.000 landbrug i 1960, 100.000 landbrug i 1980 og 50.000 landbrug i 2000. I 2015 var antallet dog kun faldet til 36.000, så hvis tendensen fortsætter, vil der være 30.000 landbrug i 2022. Der er ikke noget som fakta, der kan ødelægge en god historie.

Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Torben Lindegaard, Jens Falkenberg, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Morten Korch drømmeverden som fotoet antyder. Den tid var vistnok ikke som i filmene. Verden er anderledes nu og der er mange munde at mætte. Vel pt producerer landbrug i hele verden lidt for meget mad derfor prisfald. Men hvem husker ikke overskrifterne i 2008 da majspriserne var skyhøje og flere mellemamerikansk lande havde udfordringer med sultne befolkninger. En af forklaringerne var bl.a. at der var stigende efterspørgsel efter ethanol til transport.
Som Michael Larsen skriver ovenfor er overskriften (naturligvis) overdrevet. Den kunne have f.x. have været "Færre lukninger i dansk landbrug."
Udviklingen er lynhurtig og det kan synes umuligt at følge med - ikke kun inden for landbruget. Hvordan er det i andre brancher? Skibsbygning, tekstilindustri, butikker, fabrikker etc?

Torben Jørgensen

Det er klart at dansk landbrug har det svært. Hvormeget af det i Brugsen og Netto produceres i Danmark? 2-3%?

Producere lokalt, køb lokalt, skabe lokal arbejdespladser!

Torben Jørgensen, jeg tror 30-40% opgjort i priser. Men et gæt.
Jeg har stor sympati med at købe lokalt m.v. men hvad med Danmarks eksport? Og vil vi acceptere kun at kunne købe varer der er i sæson i Danmark? Hvad med varer vi slet ikke producerer i Danmark. Mange dilemmaer.

Torben Jørgensen

@Michael Friis!

Vi skal slet ikke producer 30 millioner grise om året i Danmark!

Mange af de varer vi slet ikke producere men kunne producere er produceret i lande hvor overenskomster er ikke eksisterende.

Globalopvarmning er en direkte resultat af globalisering. Varer transporters over enom afstande over hele verden med fly og i kæmpe container skibe.

Vi kan sagtens producere lammekød her i danmark uden at vi importere det fra New Zealand. Figner, vinberg snegle, druer, valnødder . . . . You name it buddy!

Vi kan selv, vi skal selv! Vi skal rede vores omgivelse og de venner vi har i dyrverden.

Ejvind Larsen, Mona Blenstrup, Martin E. Haastrup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

En del af problemet ligger formentlig Alex Dubgaards udtalelse "Man kan ikke i Danmark gøre noget som helst for at reducere hastigheden på den globale trædemølle for almindelig standardproduktion af fødevarer."
Danmark har uanset erhverv aldrig kunnet overleve på almindelig standardproduktion derfor er det nødvendigt at vi specialiserer os på økologi, dyrevelfærd og kvalitet som er de parametre der er stigende efterspørgsel på og dermed også stigende indtjening.
Derudover kunne det være interessant at høre hvor mere om de store landbrug (>3.000 hektar) - hvilken produktions mix-har de og tjener de penge?

Ejvind Larsen, Mona Blenstrup, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Michael Friis og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Torben Jørgensen

@Michael Friis!

Du må giv mig ret i at de flest varer som importeres til Danmark kommer fra land hvor der inge overenskomster er. Dvs. at arbejderne får dårligt løn, ingen overarbejdsbetaling, ingen betalt ferie, slet ikke i 6 uger, barselsorlov ved de ikke hvar er, efteruddannelse mangler og vi kan blive ved!

Hvordan konkurrere man mod slaveri?

Ejvind Larsen, Mona Blenstrup, Martin E. Haastrup og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

@Torben Jørgensen
"Hvordan konkurrere man mod slaveri?"

Regeringen mener at dette kun gøres ved også at indføre slaveri i Danmark.

Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger og Torben Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Jørgensen

Niels Bent!

Du har fuldstændigtt ret! Regeringen føre neokolonial politik fra den gang slaveri i De Vestindiske øer var tilladt.

Oehm, har "vi" overhovedet brug for dansk landbrugproduktion ? Er der ikke mad nok i verden omkring os, og vil "de" ikke gerne saelge til "os" ?

Eller, er det ikke loekketaenkning, at hvis en virksomhed ikke kan faa oekonomien til at haenge sammen, ja saa maaden sgu da bare lukke og ejeren og de ansatte, maa sgu saa finde andre og mere lukrative maader at tilbringe arbejdstiden paa.

Touhami Bennour

Det er ikke kun ejerforhold og økologi man skal se på I fremtiden , men også helbredsegensksaber som mange landbrugs produkter har på helbredet, isæ det forebyggende. Der finds mange sygdomme I øjeblikke. læge er god men det ved vi også vi prøver at klare os selv mest muligt når vi kan og ved hvordan. Og synes diæt og sund mad hjælper meget, og jeg går selv sjælden til lægen med mindre det er et uheld eller ligninende. Altså ejerforhold og økologi er ikke nok.i fremtiden skal se selv på sin helbred. I den tidligere arabiske tid var der noget der hed natur medecin, nu kende jeg ikke noget Europeisk natur medecin s historie, men I det arabisk er det nu stor interesse på dadler og hunkamelmilk, de har stor forebyggende virkning på helbredet. Hunkamelmilk er rig på vitaminer og jern og calcium og det hjælper mange ting, som diabetes og kræft osv. Milken er riger end komilk, Danmark burde importere disse produkter fra Dubai for ex, de vil bliver solgt især I det mellemøstlige miljøer og samtidig hjælper på at ser mere på natur medecin. Dadler også har stor forebyggende stor virkning på helbredet. Dadler er bevist det ligner selv medecin, Mange araber siger ofte "hvis det går galdt I verden de kan lever af dadler og hunkamelmilk. problemet er de dyrt at opdrætte og dyrke det.

Touhami Bennour

Hunkamel milk er dyrt til opdræt men dadle treer koster næsten ikke noget. De lever lang tid og får vand selv fra undergrunden

Den problematik Information her tager op er uhyre vigtig. Indlæggene her viser det tydeligt og tilsyneladende er der endnu ingen konventionel bonde, som læser Information eller tør gå ind i løvens hule her :) Det kan måske være ligesom når muslimer forsvarer og forklarer deres tro til kristne og ateister: De får hammeren så de holder kæft og lider i stilhed. Jeg mener, som vokset op på landet og bonde til 1966, at Danmark i princippet stadig er et landbrugsland set ressourcemæssigt. Men rigtig mage fælder er bønderne gået i. Ikke mindst det at rådgivere appellerede til store moderniseringer og specialiseringer og at der op gennem især firserne og til nu blev voldsomme stigninger på jord. Dernæst er landmændene meget ejer fikseret og hermed har de haft svært ved at finde strukturer så de havde maskiner til fælleseje. dernæst bundetheden i alle ugens dage har jo fået mange unge til ikke at ville være bonde ikke engang som medhjælpere. Priserne er en artikel for sig og forskellige betingelser landene imellem trods EU. Det sidste er som en skriver: Ruslands boykot, som jo helt og holdent er vores egen skyld her i Vesten Rigtig mange djævle. Men jeg er da enig i at deltidsbrug, specialiteter og økologi er et godt alternativ.

Karin Hansen, Karsten Aaen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar