Spørgsmål: Hvad sker der, hvis afviklingen af danske heltidslandbrug fortsætter i samme takt som i de seneste 30 år?
Svar: Så er der ét stort landbrug tilbage om seks år.
Den såkaldte strukturudvikling er ved at tage livet af landbrugserhvervet, som vi har kendt det. Som landbrugsøkonomen, seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, formulerer det:
»Landmændene forgår, men landbrugsproduktionen består.«
Andre landbrugsøkonomer taler om erhvervets dødsspiral og om landmændenes trædemølle.
Læs også: Landbruget er 'låst fast i en serie af onde cirkler'
Faktum er følgende: I midten af sidste århundrede var der 200.000 danske landbrug, i 1973 var der 120.000 tilbage, heraf godt 80.000 heltidsbedrifter. I 1993 var antallet af heltidsbedrifter faldet til ca. 30.000 og et årti senere til ca. 20.000. Når 2016 er gået, forventes der at være blot 10.000 heltidsbrug tilbage.
»Der er ikke tegn på, at kurven knækker foreløbig. Der er faktisk tale om en meget lineær udvikling, hvor bedrifterne år for år bliver færre og færre og parallelt hermed større og større,« siger Henning Otte Hansen.
»Udviklingen mod færre og færre brug foregår med søvngængeragtig sikkerhed, og det rejser spørgsmålet, hvad det ender med – ender det med ét stort brug,« spørger en anden økonom med indsigt i landbrugets strukturudvikling, lektor Mogens Ove Madsen, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
Dødsspiralen
Hvis man antager, at udviklingen fremover følger en lineær trend som i tiden siden 1985, så vil der forsvinde næsten tre heltidsbedrifter hver dag, og så vil heltidslandbruget i 2022 faktisk være koncentreret på én gigantisk bedrift. Det viser en fremskrivning, Information har foretaget på baggrund af historiske data fra Danmarks Statistik. Mogens Ove Madsen når i en anden lineær fremskrivning frem til, at kun ét fuldtidsbrug om 20 år sidder på al dyrket landbrugsjord i Danmark.
Fremskrivningerne kan baseres på forskellige forudsætninger, men de illustrerer, hvor dramatisk hastigt afviklingen foregår. Hvor det præcis ender, ved ingen.
»Men det ender i hvert fald med noget, som man politisk bliver nødt til at tage stilling til,« siger Mogens Ove Madsen.
»Man siger, at kurven bevæger sig asymptotisk mod nul, men det er overdrevet at sige, at det ender med nul. Der vil altid være et vist antal heltidsbedrifter tilbage, for man må gå ud fra, at stordriftsfordelene på et eller andet tidspunkt vil være udtømt,« vurderer en anden landbrugsøkonom, lektor Alex Dubgaard, Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet.
»Gennemsnitslandmændene er i en dødsspiral og har været det hele tiden,« siger en tredje, landbrugsøkonom Jan Holm Ingemann, Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
»Man kan ikke helt bruge linealen til at forudsige udviklingen, men det er rigtigt, at kurven gradvist bevæger sig nærmere nul. Fortsætter den nuværende strategi og politik, vil vi om et par årtier have pænt under 1.000 landbrug,« mener Jan Holm Ingemann.
Læs også: Vores jord - vores mad
»På sigt vil kurven flade ud,« vurderer Henning Otte Hansen.
»Foreløbig er der dog ikke tegn på, at man har nået en sådan overgrænse for størrelsen af landbrug, at der begynder at opstå direkte stordriftsmæssige ulemper. De teknologiske drivkræfter forudsætter fortsat stadig større ejendomme, for at man kan producere med lavest mulige omkostninger.«
Som Mogens Ove Madsen anfører: »Man køber ikke en dyr malkerobot til 20 køer.«
Henning Otte Hansen mener, at disse drivkræfter i form af nye maskiner og ny teknologi er betydeligt mere bestemmende for strukturudviklingen end de økonomiske og politiske rammevilkår.
Han kalder fremtidens danske landbrug for »big business«, forstået som et erhverv bestående af meget store spillere: landbrugsvirksomheder, der bliver større, mere industrialiserede, mere specialiserede og mere forretningsorienterede.
»Allerede i dag har vi næsten en 80:20-regel, hvor de 20 pct. største bedrifter står for 80 pct. af landbrugsproduktionen.«
Hvor en gennemsnitsbedrift midt i sidste århundrede var på ca. 15 hektar, er den vokset til 30 hektar i begyndelsen af 1970’erne siden til ca. 160 hektar som den nuværende gennemsnitsstørrelse for et heltidsbrug. Henning Otte Hansen forventer næsten en fordobling af dette gennemsnitsareal til 300 hektar i 2030 – allerede i dag er de største danske landbrug dog 10 gange så store, over 3.000 hektar. Det svarer til godt 4.000 gange Parkens areal i København.
Antallet af svin og køer på gennemsnitsbedrifterne er tilsvarende gået op. Hvor der i 1950’erne på en typisk gård var en alsidig sammensætning med ca. 15 køer og 16 svin foruden høns, heste og planteavl, så er brugene nu stærkt specialiserede med 3.400 svin som gennemsnit for landets svinebedrifter og 165 køer pr. malkekvægbesætning. Ifølge Henning Otte Hansens fremskrivninger har udviklingen retning mod 10.000 svin i en gennemsnitlig svinebedrift og 400 køer i en malkekobedrift i 2030.
Samtidig producerer den enkelte gris i dag 50 pct. flere pattegrise om året og den enkelte malkeko 50 pct. mere mælk end for tre årtier siden. Kun tre pct. af bedrifterne har i dag en alsidig produktion med både svin og køer.
Gældsfælden
Mogens Ove Madsen siger, at de danske landmænd »er fanget i en meget snæver korridor«.
Eftersom den globale konkurrence på produktion af mælkeprodukter, svinekød etc. hele tiden skærpes, falder også verdensmarkedspriserne.
»For dansk landbrug er de reale priser faldet med omkring 90 pct. over perioden 1966-2007,« påpeger han med henvisning til en opgørelse fra Det Økonomiske Råd.
Den enkelte landmand er derfor nødt til hele tiden at øge sin produktivitet for at kunne konkurrere og opretholde en indtægt. Men produktivitetsvækst forudsætter løbende investeringer i et mere effektivt produktionsapparat, og det har et stigende antal landmænd ikke kunnet præstere de seneste 10 år.
»De har stadig en kæmpegæld, som skal serviceres, og pengene til det kan kun tages ét sted: fra indkomsten,« siger Mogens Ove Madsen.
Men indkomsten svinder, fordi der netop på grund af gælden ikke er penge til investeringer i den produktivitetsforbedrende teknik, der kunne have øget mulighederne for at tjene penge.
Ved udgangen af 2015 var landbrugets gæld til banker og realkreditinstitutter ifølge Landbrug & Fødevarers videncenter SEGES vokset til 379 mia. kr. Det er en vækst på over 100 mia. i forhold til situationen før krisens start i 2008. Og en vækst på 15.000 kr. i minuttet hele sidste år. Ved indgangen til 2015 skyldte den gennemsnitlige heltidslandmand 22,3 mio. kr.
Hovedforklaringen er de kraftige jordprisstigninger – målt i løbende priser en femdobling fra 1992 og frem til krisestarten – som fik etablerede landmænd til at låne stort til udvidelser og tvang nye landmænd til tilsvarende at tage store lån for at kunne købe en bedrift til de stadigt stigende priser – i begge tilfælde en låntagning tilskyndet af bankerne. En reel jordprisboble, der brast i 2008.
Presset fra bankerne
»Lige nu er indkomsten for mange landmænd negativ, og derfor må de læne sig meget op ad rådgiverne i banksektoren,« forklarer Mogens Ove Madsen.
For banker og realkreditinstitutter ejer det meste, og kun hvis landmanden gør, som banken siger, kan han få forhøjet kassekreditten og dermed råd til det næste foderparti til dyrene i stalden.
For bankerne handler det om at skabe hurtig omsætning, så landmanden kan servicere sin gæld. F.eks. ved at han udvider besætningen og producerer mere mælk eller svinekød i tillid til kortsigtede analyser om, at ’om et år så løfter det sig og så stiger afsætningen’.
»Ved at gå med på det, får landmanden kassekreditten hjem, og så har han lige nøjagtig nok til eget forbrug. Men investeringsefterslæbet fortsætter,« siger Mogens Ove Madsen. Så når svinekøds- eller mælkeprisen næste gang falder, fordi den voksende produktion overstiger efterspørgslen, så svigter indtjeningen på ny, og så må landmanden kaste håndklædet i ringen – hvis det da ikke er banken, der synes, den har tabt penge nok, og derfor lukker for kreditten.
Stadig flere begæres således konkurs og må måske se slægtsgården og bedriften gå på tvangsauktion. De heldigste kan være dem, der selv når at sige stop og sælge gården i fri handel. At få solgt gården bliver imidlertid også sværere, fordi bedrifterne er blevet stedse større og dermed dyrere.
»Det bliver sværere og sværere for bankerne at give nye landmænd lån til køb af en bedrift, for landmændenes egenkapital bliver mindre og mindre i forhold til det store beløb, der skal lægges, når man skal i gang som ny landmand,« siger Henning Otte Hansen.
Konsekvensen er, at dansk landbrug i stigende grad vil blive overtaget af eksterne investorer med f.eks. jordspekulation for øje.
»En investor vil typisk købe et landbrug, når prisen er i bund og så sælge det 10 år senere. Investorens mål er primært at tjene pengene på værdistigninger og ikke på det løbende afkast. Altså købe billigt og sælge dyrt.«
Den mytiske forestilling
For Henning Otte Hansen er det svært at forestille sig, at der kan gøres op med strukturudviklingen.
»Jeg ser det som et globalt vilkår, hvor ny teknologi indebærer, at fødevarerne kan produceres mere effektivt og billigere i en proces, hvor landmænd overflødiggøres af maskiner, sådan som det er sket og sker i andre brancher.«
»Jeg tror, det er en nødvendighed,« siger landbrugsøkonomen.
Hans kollega, Alex Dubgaard, ser det ikke meget anderledes.
»Man kan ikke i Danmark gøre noget som helst for at reducere hastigheden på den globale trædemølle for almindelig standardproduktion af fødevarer. Det er bestemt af den internationale teknologiske udvikling, og der er intet, vi kan gøre ved den, med mindre vi melder os ud af verdensmarkedet,« mener Dubgaard.
Mogens Ove Madsen siger, at man i bestræbelsen på at redde selve landbrugsproduktionen har udsat sig for en så hård international konkurrence, at det vil tage livet af de fleste landmænd.
»Operationen lykkes måske, men patienten dør,« siger han.
Jan Holm Ingemann mener, at landbrugets organisationer og politikerne »bliver ved at holde fast i en analyse af udfordringerne, som er forkert«.
»Man ligger under for en mytisk forestilling om, at man skal løse erhvervets problemer ved at gøre mere af det samme. Men det har man jo gjort i 60 år nu, og problemerne er bare blevet værre.«
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
Tænk, hvis landbruget har en fremtid
21. oktober 2016Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Jordspekulation er hovedårsagen til landbrugets økonomiske kriser og til, at landbruget koncentreres på færre og færre hænder.
Når det går godt i landbruget stiger prisen på landbrugsjord.
Og forventningen om fremtidige stigninger får prisen til at overstige jordens dyrkningsværdi.
Nye landmænd låner store beløb for at købe jord, og eksisterende landmænd belåner deres friværdier for at købe maskiner.
Efterhånden som landmændene giver op - evt. med hånden vredet om på ryggen af en bank - bliver landbrugene erhvervet af de store.
Den eneste løsning, der kan forhindre dette, er en løbende årlig afgift på jord (grundskyld).
Landmændene skal eje bygninger og maskiner, og de skal leje jorden af samfundet via den årlige afgift.
Afgiften skal være præcis så stor, at jorden ikke længere har værdi som handelsobjekt.
Landmænd har altid modarbejdet dette i et forsvar for det selveje, der nu er ved at være forbeholdt nogle få store.
I løbet af nogle år vil ejendomsretten blive organiseret som aktieselskaber, så den globale spekulationskapital kan tilegne sig en stigende del af værdien af den danske jord.
Nogle få af de "selvejende" danske landmænd bliver ansat som lønmodtagere.
De resterende landmænd bliver kastet ud i kampen om jobs, og de bliver udsat for alle de reformer, der presser de ledige.
Var det mon dette, der var meningen med kampen for selvejet?
PS. Det samme sker på boligmarkedet.
Måske har Marx ret? Der er en naturlig bevægelse frem imod landbrugskollektivet.
Landmænd skal ikke eje - og slet ikke maskiner, som de traditionelt har ejet i fællesskab.
Jeg tror, at industrielt landbrug går under i Danmark. Andre lande har meget større arealer og produktion, så de kan bringe enhedsprisen længere ned. Vores indgang bør være kvalitet fremfor pris. F.eks. økologiske produkter. Godt nok er disse varer dyrere end verdensmarkedsprisen, men på verdensmarkedet er der også en stigende efterspørgsel efter kvalitet. Kunne vi brande Danmark og danske produkter som bæredygtige kvalitetsprodukter vil også landbrugets overlevelse være sikret. Desværre er det jo ikke regeringens strategi.
Artikler som denne vil "male fanden på væggen".
Det får tåbelige politikere til at holde "lange og sørgmodige taler" om "international udvikling", "frihandel" og "effektivisering". Alt dette for at bane vejen for et salg af hele det danske landbrugsareal til en kapitalfond, som bor i skattely.
Desværre indebærer handlen, at de danske skatteydere hænger på gælden - omkring 400 mia. kr.
For at få handlen til at glide igennem, så har man været nødt til at tillade en 3 dobling af diverse udledninger af kemi og lort. Man har i samme omgang solgt alle rettigheder til det grundvand, som ligger under jorden.
Endelig har man søgt om optagelse i "bananrepublikkernes sammenslutning".
Husk at du har læst det først her :-)
...Goldman Sachs ARGRO med hovedsæde i Irland :-(
Fremtiden indebærer, at alt af væsentlig værdi vil samles på færre og færre hænder til enorm stor skade for helheden, hvis ikke der gribes ind politisk.
Lige nu er der desvære stor politisk opbagning for den "nødvendige" Goldman Sachs løsning. Og det helt uden protest overhovedet. Nærmest tvært imod. Underlig og trist.
Niels Bent Johansen, kloge ord, som desværre ramler lige ind i privatkapitalismens destruktive handlingslammelse...
...man kan undre sig over, at landbrugets elendige varetagelse af dansk natur og landbrug ikke er et politisk spørgsmål.
Bliver ramt af forbløffelse over at artiklen KUN omhandler det konventionelle landbrug - og alle de problemer og selvskabte plager dette skaber for vores land.
Og ikke eet eneste ord om den økologiske og biodynamiske landbrugsproduktion.
Kunne være interessant at se nogle sammenlignelige grafer sat op overfor hinanden.
Om Dyrevelfærd, sprøjtegift, afsætningspriser, arbejdsglæde, udgifter og indtægter.
Connie Brask, det er vel fordi de ikke laves - graferne!
Jo, jeg tror bestemt de laves, grafer for økologi, og det er absolut et af lyspunkterne, for der sælges stadig flere øko-produkter. Her hurtigt søgt statistik på alt, nyheder.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/landbrug-gartneri-og-skovbrug
Men artiklen vil nok koncentrere sig om regeringens hjertensbarn, de store, konventionelle, heltidsbedrifter. Efter tallene her i artiklen udgør de godt halvdelen at al Danmarks dyrkede landbrugsjord på ca. 2,6 mio. ha. (60 % af Danmark). Det betyder jo, at deltidslandbrug også fylder rigtig meget. Og hvad gør egentlig det? Jeg kunne godt se for mig en yderligere opblomstring af øko-landbrug og deltidsbedrifter, mere frugt og grønt, gamle kornsorter, der giver mindre udbytte men er mere næringsrige osv.
Den der med kun én stor bedrift tilbage, den skal de længere ud på landet med.
Ja, Connie Brask, det er forbløffende at der overhoved ikke nævnes et eneste ord om økologisk landbrug. Især når det er tilfældet at denne del af landbruget er i stærk vækst i Amerika. Et stigende antal forbruger i både Amerika og Kina efterspørger sunde fødevare. Et andet aspekt som aldrig nævnes vedrørende landbrugets mange problemer er, når politiker bruger landbruget som ”gidsler” i stor Politiken. Vore sanktioner af landbrugsprodukter til Rusland har tilsyneladende skadet os selv mest. Ruserne har sagt at den handel aldrig kommer tilbage. De har lært at være selvforsynede
Så dukker russernes farverige og bugende kolokosmarkeder fra den kolde krigs tid måske op igen, inde i millionbyerne...
Det lille regnestykke med ét landbrug tilbage i 2022 er desværre forkert. Siden 1960 har urværket kørt med særdeles stor præcision, når det gælder antallet af landbrug. Antallet er nemlig blevet halveret hver gang der er gået 20 år. 200.000 landbrug i 1960, 100.000 landbrug i 1980 og 50.000 landbrug i 2000. I 2015 var antallet dog kun faldet til 36.000, så hvis tendensen fortsætter, vil der være 30.000 landbrug i 2022. Der er ikke noget som fakta, der kan ødelægge en god historie.
Morten Korch drømmeverden som fotoet antyder. Den tid var vistnok ikke som i filmene. Verden er anderledes nu og der er mange munde at mætte. Vel pt producerer landbrug i hele verden lidt for meget mad derfor prisfald. Men hvem husker ikke overskrifterne i 2008 da majspriserne var skyhøje og flere mellemamerikansk lande havde udfordringer med sultne befolkninger. En af forklaringerne var bl.a. at der var stigende efterspørgsel efter ethanol til transport.
Som Michael Larsen skriver ovenfor er overskriften (naturligvis) overdrevet. Den kunne have f.x. have været "Færre lukninger i dansk landbrug."
Udviklingen er lynhurtig og det kan synes umuligt at følge med - ikke kun inden for landbruget. Hvordan er det i andre brancher? Skibsbygning, tekstilindustri, butikker, fabrikker etc?
Det er klart at dansk landbrug har det svært. Hvormeget af det i Brugsen og Netto produceres i Danmark? 2-3%?
Producere lokalt, køb lokalt, skabe lokal arbejdespladser!
Torben Jørgensen, jeg tror 30-40% opgjort i priser. Men et gæt.
Jeg har stor sympati med at købe lokalt m.v. men hvad med Danmarks eksport? Og vil vi acceptere kun at kunne købe varer der er i sæson i Danmark? Hvad med varer vi slet ikke producerer i Danmark. Mange dilemmaer.
@Michael Friis!
Vi skal slet ikke producer 30 millioner grise om året i Danmark!
Mange af de varer vi slet ikke producere men kunne producere er produceret i lande hvor overenskomster er ikke eksisterende.
Globalopvarmning er en direkte resultat af globalisering. Varer transporters over enom afstande over hele verden med fly og i kæmpe container skibe.
Vi kan sagtens producere lammekød her i danmark uden at vi importere det fra New Zealand. Figner, vinberg snegle, druer, valnødder . . . . You name it buddy!
Vi kan selv, vi skal selv! Vi skal rede vores omgivelse og de venner vi har i dyrverden.
@Torben Jørgensen. Og bygge en mur til omverden? Holde alle vores ferier i Danmark?
En del af problemet ligger formentlig Alex Dubgaards udtalelse "Man kan ikke i Danmark gøre noget som helst for at reducere hastigheden på den globale trædemølle for almindelig standardproduktion af fødevarer."
Danmark har uanset erhverv aldrig kunnet overleve på almindelig standardproduktion derfor er det nødvendigt at vi specialiserer os på økologi, dyrevelfærd og kvalitet som er de parametre der er stigende efterspørgsel på og dermed også stigende indtjening.
Derudover kunne det være interessant at høre hvor mere om de store landbrug (>3.000 hektar) - hvilken produktions mix-har de og tjener de penge?
@Michael Friis!
Du må giv mig ret i at de flest varer som importeres til Danmark kommer fra land hvor der inge overenskomster er. Dvs. at arbejderne får dårligt løn, ingen overarbejdsbetaling, ingen betalt ferie, slet ikke i 6 uger, barselsorlov ved de ikke hvar er, efteruddannelse mangler og vi kan blive ved!
Hvordan konkurrere man mod slaveri?
@Torben Jørgensen
"Hvordan konkurrere man mod slaveri?"
Regeringen mener at dette kun gøres ved også at indføre slaveri i Danmark.
Niels Bent!
Du har fuldstændigtt ret! Regeringen føre neokolonial politik fra den gang slaveri i De Vestindiske øer var tilladt.
Oehm, har "vi" overhovedet brug for dansk landbrugproduktion ? Er der ikke mad nok i verden omkring os, og vil "de" ikke gerne saelge til "os" ?
Eller, er det ikke loekketaenkning, at hvis en virksomhed ikke kan faa oekonomien til at haenge sammen, ja saa maaden sgu da bare lukke og ejeren og de ansatte, maa sgu saa finde andre og mere lukrative maader at tilbringe arbejdstiden paa.
Det er ikke kun ejerforhold og økologi man skal se på I fremtiden , men også helbredsegensksaber som mange landbrugs produkter har på helbredet, isæ det forebyggende. Der finds mange sygdomme I øjeblikke. læge er god men det ved vi også vi prøver at klare os selv mest muligt når vi kan og ved hvordan. Og synes diæt og sund mad hjælper meget, og jeg går selv sjælden til lægen med mindre det er et uheld eller ligninende. Altså ejerforhold og økologi er ikke nok.i fremtiden skal se selv på sin helbred. I den tidligere arabiske tid var der noget der hed natur medecin, nu kende jeg ikke noget Europeisk natur medecin s historie, men I det arabisk er det nu stor interesse på dadler og hunkamelmilk, de har stor forebyggende virkning på helbredet. Hunkamelmilk er rig på vitaminer og jern og calcium og det hjælper mange ting, som diabetes og kræft osv. Milken er riger end komilk, Danmark burde importere disse produkter fra Dubai for ex, de vil bliver solgt især I det mellemøstlige miljøer og samtidig hjælper på at ser mere på natur medecin. Dadler også har stor forebyggende stor virkning på helbredet. Dadler er bevist det ligner selv medecin, Mange araber siger ofte "hvis det går galdt I verden de kan lever af dadler og hunkamelmilk. problemet er de dyrt at opdrætte og dyrke det.
Hunkamel milk er dyrt til opdræt men dadle treer koster næsten ikke noget. De lever lang tid og får vand selv fra undergrunden
Den problematik Information her tager op er uhyre vigtig. Indlæggene her viser det tydeligt og tilsyneladende er der endnu ingen konventionel bonde, som læser Information eller tør gå ind i løvens hule her :) Det kan måske være ligesom når muslimer forsvarer og forklarer deres tro til kristne og ateister: De får hammeren så de holder kæft og lider i stilhed. Jeg mener, som vokset op på landet og bonde til 1966, at Danmark i princippet stadig er et landbrugsland set ressourcemæssigt. Men rigtig mage fælder er bønderne gået i. Ikke mindst det at rådgivere appellerede til store moderniseringer og specialiseringer og at der op gennem især firserne og til nu blev voldsomme stigninger på jord. Dernæst er landmændene meget ejer fikseret og hermed har de haft svært ved at finde strukturer så de havde maskiner til fælleseje. dernæst bundetheden i alle ugens dage har jo fået mange unge til ikke at ville være bonde ikke engang som medhjælpere. Priserne er en artikel for sig og forskellige betingelser landene imellem trods EU. Det sidste er som en skriver: Ruslands boykot, som jo helt og holdent er vores egen skyld her i Vesten Rigtig mange djævle. Men jeg er da enig i at deltidsbrug, specialiteter og økologi er et godt alternativ.