Læsetid 7 min.

’Vi gav en diagnose til et barn, vi aldrig havde mødt’

Ekspresdiagnoser og mangelfuld behandling er hverdag for psykisk syge i børne- og ungdomspsykiatrien. I værste fald kan det forværre psykiske lidelser og føre til tanker om selvmord, lyder advarslen
Ekspresdiagnoser og mangelfuld behandling er hverdag for psykisk syge i børne- og ungdomspsykiatrien. I værste fald kan det forværre psykiske lidelser og føre til tanker om selvmord, lyder advarslen
Hustad Katinka
14. september 2016

Psykisk syge børn får overfladiske diagnoser, fordi der ikke er tid til at være grundig.

Derefter får de medicin, fordi der ikke er ressourcer til at give dem terapi.

Arbejdsforholdene i børne- og ungdomspsykiatrien er blevet så dårlige, at det kan skade børnene og går ud over den faglige stolthed, lyder advarslen fra 50 yngre læger og psykologer i et åbent brev til Dansk Regioner og Folketinget.

»Effektiviseringsskruen er nu strammet så hårdt, at gevindet er gået i stykker,« skriver de i brevet.

Mette Ewers Haahr er en af fire afsendere på brevet, som Information har talt med. Hun arbejder til daglig som læge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, hvor hun har oplevet at skulle stille en psykisk diagnoser ’i blinde’.

»Jeg har siddet til en konference med fire andre læger og psykologer, hvor ingen af os nogensinde havde snakket med det barn, vi skulle stille en diagnose på. Jeg havde overtaget sagsansvaret fra en kollega, der havde skiftet stilling. Jeg havde haft én samtale med forældrene, men ellers måtte vi diagnosticere på baggrund af kollegaens noter,« siger Mette Ewers Haahr.

»Det skulle vi måske ikke have gjort, men det gjorde vi. Vi gav i blinde en psykiatrisk diagnose til et barn, vi aldrig havde mødt.«

Hurtigere, hurtigere

Mette Ewers Haahr får opbakning fra lægerne Marie Louise Max Andersen, Louise Hyldborg Lundstrøm og Kristin Sanne, der alle har skrevet under på brevet til politikerne. De beskriver et system, der ikke længere giver mening.

Når et barn første gang møder børne- og ungdomspsykiatrien, gennemgår det en række test og undersøgelser. Herefter samles holdet af læger og psykologer til en konference for at stille en psykiatrisk diagnose på barnet. Diagnosen stilles på baggrund af undersøgelserne, samtaler med barnet og forældrene, samt andre relevante informationer fra skolen, med videre.

Læs også: Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske

Ideelt set er det et grundigt forløb, hvor fagpersonalet udtømmende diskuterer alle muligheder, inden de træffer en potentielt livsændrende beslutning for barnet.

Men i praksis er presset for hurtige udredninger så voldsomt, at de 50 medunderskrivere har oplevet at skulle stille »diagnoser på børn på baggrund af andres vurderinger beskrevet kort i patientens journal«.

En fremmed voksen

Og selv når lægerne selv møder børnene, har de nogle steder kun to arbejdsdage til at foretage en samlet udredning af et psykisk sårbart barn.

»Vi snakker børn ned til syv år, som vi skal køre igennem den ene test efter den anden, fordi vi ikke har tid til at indkalde dem igen. Du kan forestille dig et syvårigt barn, hvor træt eller nervøs det kan blive efter mange timer med personlige spørgsmål fra en helt fremmed voksen,« siger Mette Ewers Haahr.

Brevet skal derfor ses som en kritik af styringsdiskursen i børne- og ungdomspsykiatrien, siger de fire læger.

»Ingen tager ansvar for de helt konkrete beslutninger, der styrer vores hverdag. Hvis vi spørger: ’Hvor kommer den her regel fra, at vi skal se patienten og ikke forældrene?’, så er der ingen, der melder sig,« siger Mette Ewers Haahr.

»Det bliver lidt kafkask på en eller anden måde,« tilføjer Louise Hyldborg Lundstrøm.

Ned med ventelisterne

Det høje arbejdstempo er konsekvensen af en mangeårig politisk debat om udrednings- og behandlingsgarantier på det psykiatriske område. Tilbage i 2004 havde Aalborg Psykiatriske Sygehus eksempelvis en ventetid på næsten halvandet år, før børnene fik stillet en diagnose. Det fremgår af en folketingsdebat om behandlingsgaranti fra 25. maj 2004.

I 2011 foretog foreningen Bedre Psykiatri undersøgelsen Børn og unge på venteliste, hvoraf det fremgik, at 15,8 pct. af psykisk syge børn ventede over et halvt år på at få stillet en diagnose. 10,8 pct. ventede over to år, selv om der på det tidspunkt var vedtaget en udredningsgaranti på to måneder.

Læs også: Danske Regioner ønsker opgør med udredningsgarantien

SRSF-regeringen strammede yderligere i 2013, så udredningsgarantien fra 1. september 2015 har været højst én måned for børn og unge i psykiatrien. Der fulgte dog ikke ekstra penge med til regionerne for at løse opgaven.

»Det kommer til at kræve benhårdt arbejde i sundhedsvæsnet og kreativitet og virkelyst fra regionernes side. Men vi signalerer jo netop med den her aftale, at vi tror på, det kan lade sig gøre,« sagde daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF), da aftalen blev indgået i 2013.

I dag understreger Mette Ewers Haahr, at ingen af de 50 medunderskrivere ønsker sig tilbage til tiden med de lange ventelister:

»Det er ubetinget godt, at ventelisterne er mindsket, og i den forstand har processtyringen jo været en succes. Men nu er grænsen nået for, hvor meget du kan effektivisere, før det bliver ineffektivt, og vi risikerer at forværre deres psykiske tilstand.«

Som en fabrik

At systemet er blevet ineffektivt fremgår også af brevet:

»Hvis man behandler os som fabriksarbejdere, så er det det, man får. Man får lønarbejdere, som kun gør det absolut nødvendige. Man kan ikke tage al medbestemmelse fra os, sætte meningsløse produktionsmål op, som altid trumfer faglige vurderinger, give os mundkurv på, så vi ikke kommer med kritik, og samtidig forvente at have engagerede læger og psykologer,« lyder det blandt andet.

Af 2011-rapporten fremgik det også, at over halvdelen af forældre til børn med psykiske lidelser dengang oplevede, at barnets tilstand forværredes som følge af den lange ventetid. Hver tredje forælder blev sygemeldt som følge af langsom behandling. 20 pct. gik ned i arbejdstid. 7,8 pct. blev fyret, mens hver tiende begyndte på lykkepiller.

– Med så store sociale omkostninger, er det så ikke forståeligt, hvorfor politikerne har arbejdet for at nedbringe ventelisterne?

»Jo,« lyder det fra Kristin Sanne. »Men ikke for enhver pris.«

»Engang var det offentlige også lig med grundighed,« siger Marie Louise Max Andersen.

»Forældrene vidste, at vi fik beskrevet barnet grundigt uden at skele til økonomiske hensyn. Sådan er det ikke længere. Nu bliver den offentlige sektor i den grad styret af økonomi. Den er ikke garant for kvalitet længere.«

Selvmordstruede børn

Kvaliteten halter også efter behandlingerne, forklarer den erfarne børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring. Hun skriver regelmæssigt om faget på DenOffentlige.dk og har fulgt forløbet omkring de 50 lægers og psykologers opråb.

»Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal vi først afsøge miljøterapeutiske foranstaltninger. Altså om der er noget i miljøet, familien, skolen eller børnehaven, som kan påvirkes for at støtte barnet mod en bedre udvikling. I dag springer vi ofte den del over og går direkte til medicinsk behandling,« siger Jørring.

Mange af de terapeutiske behandlingstilbud er nemlig under kommunalt ansvar. Og fordi kommunerne også er pressede, kan et barn stå uden hjælp i månedsvis, selv om børne- og ungdomspsykiatrien har anbefalet et terapiforløb, siger Nina Tejs Jørring.

»Jeg har haft et barn med autisme, hvor børne- og ungdomspsykiatrien havde anbefalet en behandling, som kommunen brugte fire måneder på at overveje. Der skete ikke noget. Så kom barnet tilbage og var nu selvmordstruet. Så stillede vi endnu en diagnose og gav medicinsk behandling. Det blev vi for pokker nødt til at gøre. Vi må jo gøre noget, vi er jo læger. Men hvis kommunen havde sat ind med det samme, var barnet formentlig aldrig kommet så langt ud, at vi måtte behandle for depression.«

Presset økonomi

Alle fem læger anerkender, at kommunerne reagerer, som de gør, fordi de også er pressede på økonomien. Marie Louise Max Andersen uddyber:

»Ressourcemangel står ofte i vejen for den rigtige behandling, både i kommunen og hos os selv. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, om man får mulighed for at give behandling som f.eks. kognitiv adfærdsterapi. Det er en opgave, som bør ligge hos os i psykiatrien, men når der er pres på ventetiderne, bliver den terapeutiske behandling ofte skåret væk,« siger hun.

Umiddelbart virker det, som om medicin er en hurtigere og billigere løsning end terapi. Men det er ikke nødvendigvis korrekt, mener Marie Louise Max Andersen.

»På kort sigt kan det se ud, som om det er langt dyrere at give terapi, end det er at give en pille. Men hvis effekten af terapien er, at børnene får det langt bedre, end de ville alene på medicin, kan terapi på lang sigt vise sig at være en bedre investering for samfundet.«

Frygtkultur

Selv om der er bred kollegial opbakning til brevets budskab, er de fire medunderskrivere nervøse for, hvordan systemet vil reagere på det fælles opråb.

»Folk er bange for at rejse kritik af ledelsen. Det har krævet store overvejelser at melde sig som medunderskriver, og vi har i mail-korrespondancen undervejs kunnet følge, at folk har vaklet i frygt for at stå frem. Det vigtige er dog, at 50 læger og psykologer er enige om budskabet i brevet,« siger Marie Louise Max Andersen.

Hun får opbakning af Louise Hyldborg Lundstrøm:

»Jeg kender en læge og en psykolog, der begge brokkede sig for meget. Så gennemgik ledelsen alle deres sager. Og vi laver jo alle fejl – man kan altid finde noget, der kunne være gjort anderledes. Det endte så med, at den ene blev afskediget med en stor godtgørelse, mens den anden ikke fik godkendt sin uddannelsesstilling. Det er ren management by fear

De fire yngre læger ved bordet frygter derfor, at de sætter deres fremtidige karrierer over styr ved at råbe op nu.

»Men«, siger de enstemmigt. »Alternativet er værre.«

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi er nødt til at forebygge, og det i en fart, og det handler om nedsat arbejdstid til forældre, langt kortere skoledag og selvopdagelsen tilbage i børnelivet.