Læsetid: 4 min.

Hvordan løser man problemet med ghetto-gymnasier?

Langkær Gymnasium ved Aarhus er begyndt at opdele klasserne efter etnicitet. Målet er at undgå, at de 20 procent etnisk danske elever, som netop er startet på skolen, flytter væk. Information har spurgt en debattør, en elevrådsformand og en rektor, hvad de mener om den løsning
På Langkær Gymnasium ved Aarhus udgør etnisk danske elever 50 pct. af årgangen i tre klasser.

I de resterende  klasser er 100 pct. af eleverne af anden etnisk baggrund end dansk.

På Langkær Gymnasium ved Aarhus udgør etnisk danske elever 50 pct. af årgangen i tre klasser.

I de resterende  klasser er 100 pct. af eleverne af anden etnisk baggrund end dansk.

Arkivfoto: Kåre Viemose/Polfoto

8. september 2016

Kritikken er haglet ned over Langkær Gymnasium, efter det er kommet frem, at de er begyndt at opdele klasserne efter etnicitet.

På den årgang, som lige er startet efter sommerferien, har 80 procent af eleverne anden etnisk baggrund end dansk.

I et forsøg på at holde på det faldende antal etnisk danske elever, er gymnasiet begyndt at samle dem i de samme klasser.

I tre af årgangens klasser udgør etnisk danske elever 50 procent, mens de resterende klasser 100 procent består af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Er det en god løsning?

Tarek Ziad Hussein, debattør og jurastuderende

»Det her er et klokkeklart eksempel på diskrimination. Det bliver ekstra problematisk, fordi der er tale om nogle unge, som kommer fra belastede boligområder, og som har brudt den sociale arv ved at komme på gymnasiet. Man kunne jo også vende den om og sige, at det her er en kæmpestor succes.«

»Vi ser en så markant stigning i antallet af unge med anden etnisk baggrund fra et område med masser af sociale problemer, som bryder gennem den sociale mur. I stedet får de så at vide, at de bliver isoleret i deres egne klasser, fordi de etnisk danske elever ikke gider at gå i klasse med dem. Dermed sender man et signal til dem om, at de etnisk danske elever har større værdi for skolen end dem. Skolen begrunder jo ikke beslutningen med, at det har nogle konkrete negative konsekvenser, at fordelingen er blevet skæv. Det bunder mere i en antagelse om, at det at befinde sig sammen med mange af anden etnisk baggrund, er en negativ ting.«

– Hvad er løsningen så?

»Min grundlæggende holdning er, at selvfølgelig er det bedst for sammenhængskraften, at vi befinder os sammen med mennesker, der har forskellige sociale, kulturelle og etniske baggrunde. Derfor ser jeg det som et lige så stort problem, at der oppe i Nordsjælland er rene hvide gymnasier.«

»Da jeg startede på jurastudiet, kom der en elev op til mig og sagde, at jeg var den første udlænding, han nogen sinde havde snakket med. Så den ultimative løsning ville være en form for fordelingsnøgle, som gør, at man spreder elever etnisk og socialt. Så kunne man screene dem efter faglighed, og så fordele dem rundt på gymnasierne på baggrund af deres faglighed.«

Jens Phillip Yazdani, elevrådsformand på Langkær Gymnasium og elev i 3.G

»Når en elev oplever at sidde som den eneste elev med dansk etnisk baggrund, så svarer det ikke til de forventninger, som de har haft til deres gymnasietid. Mange bliver nervøse for, om de kan få venner i klassen, om de har nogen at tage til gymnasiefest med, eller om de nu er nok til at fylde studentervognen.«

»Jeg tror, at det er ekstra svært som etnisk dansker, fordi man er vant til at være en del af majoriteten, og når man så pludselig befinder sig et sted, hvor alle ikke ligner en, så er der mange etniske danskere, der ikke har den robusthed, som det kræver, at håndtere det at være en minoritet.«

»Men problemet går også den anden vej. På Aarhus Katedralskole er det kun tre procent af eleverne, der har anden etnisk baggrund. De går jo glip af de kulturmøder, som er så vigtige for samfundet, for integrationen og for de enkelte mennesker. Det er de kulturmøder, som bliver sværere for os at skabe, når der er så få etnisk danske elever.«

– Er det her så løsningen?

»Det her er den mindst dårlige løsning. Alternativet er, at vi får et endnu mere polariseret gymnasium med en endnu mindre andel af etniske danskere, og hvor integrationen blev endnu dårligere. Men problemet kan ikke løses på Langkær Gymnasium, for det er ikke et lokalt problem. Det er et samfundsproblem, som kommer af, at vi har et polariseret samfund med velhaverghettoer såvel som indvandrerghettoer.«

»Konsekvensen er, at de skoler, der ligger i de områder, får en skæv elevsammensætning. Som det er nu, har skolerne ikke nogen værktøjer til at løse problemet, for de skal optage de elever, som ansøger. En løsning kunne være at åbne op for, at gymnasierne kunne tage andre hensyn. For eksempel kunne man lave en fordelingsnøgle, hvor skolen kunne prioritere ansøgninger fra elever med anden etnisk baggrund, når de havde optaget 80 procent med dansk etnisk baggrund.«

Mogens Andersen, rektor på Høje-Taastrup Gymnasium

»Af vores nye elever i 1.g har 62 procent en anden etnisk baggrund end dansk. Men det er egentlig ikke noget problem for de elever, der går her på skolen, for de har det udmærket og får en god studentereksamen. Det er derimod et problem for det danske samfund. Det er vigtigt for samfundet og sammenhængskraften, at de unge har danskere og folk med anden etnisk baggrund at spejle sig i.«

»Jeg vil ikke dele eleverne op efter etnicitet. Vi har diskuteret det, men her på Høje-Taastrup Gymnasium har vi valgt at sige, at vi danner klasserne ud fra de forhåndstilkendegivelser på studieretninger, som eleverne har givet. Det gør, at jeg har klasser med 90 procent tosprogede og andre med kun 40 procent, og det giver samme problemer som på Langkær Gymnasium, nemlig at danske elever ikke vil gå her, fordi de ikke kan have samme ungdomskultur som på et gymnasium med flere danske elever.«

»Ungdomskulturen er vigtig for eleverne, fordi det gavner motivationen og derfor er en forudsætning for, at eleverne kan løftes fagligt.«

– Hvad er løsningen så?

»Det er det frie skolevalg, der er problemet, fordi det medfører, at de unge søger gymnasier i andre områder, end der hvor de bor. Derfor skal det frie valg ændres, så man får et mere balanceret optag. I Høje Taastrup er en tredjedel af de unge mennesker mellem 16til 19 år indvandrere, men de har en væsentligt større repræsentation på det lokale gymnasium. Hvor er det tilsvarende antal danskere så? De har valgt nogle andre gymnasier til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Hans Aagaard
Malan Helge og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Umiddelbart er jeg dybt uenig i at mennesker/unge ikke bare kan gå sammen uanset etnicitet, social status, køn og tro. Jeg må indrømme at jeg ser de unge med "dansk" bagrund som en smule forstokkede, når de ikke bare kan arbejde sammen med hvilken som helst ung. jeg indrømmer det kan være en udfordring, men hvis vi også over tid gerne vil have "muslimer" i en mere fri retning så må det være vejen. Reelt set er "hysteriet" her og elevflugt her et spørgsmål om muslimer, som tilsyneladende både skal uddanne sig og assimilere sig, men helst skal gøre det uden at komme i daglig berøring med gammeldanske festaber. Det at de ikke drikker alkohol kan jo gøre enhver fest dødssyg ikke?? Selvfølgelig er det en udfordring, men for pokker lad os glæde os over at så mange af de uglesete viser sig fra den side som vi faktisk forlanger/forventer.

Rikke Nielsen, Malan Helge, Per Jongberg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg elsker at være kulturel turist, men kan da sagens forstå hvis unge i den aldersgruppe ikke lige prioriterer det i deres liv.

Mikkel Madsen og Mathias Løkke Madsen anbefalede denne kommentar

Gammeldanske festaber

- så er det sagt. Fremragende kommunikation, som de vordende gymnasiaster sikkert vil tage til sig.

Per Holmberg, Thomas Krogh, Mikkel Madsen, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Fordeling

For 25 år siden sad jeg i bestyrelsen for det Danske Center for Menneskerettigheder. Vi havde mange ting op at vende. Én af de allersidste, jeg skulle forholde mig til, var fordeling af flygtninge i Danmark. Jeg var i mindretal, medens den senere formand, Morten Kjærum, var i flertal. Med min erfaring fra Berkeley i Californien, hvor jeg boede og arbejdede i slutningen af 70'erne, og hvor mit eget barn gik i skole, var jeg tilhænger af 'busing', hvor forskellige etniske grupper blev fordelt på de offentlige skoler i forhold til deres antal i lokalsamfundet. Min egen datter kørte sammen med en majoritet af hvide børn med skolebussen ned ad bjerget til en skole, der lå midt på bjerget bag universitetet, og fra downtown Berkeley blev de overvejende sorte elever fragtet nedefra og op til samme skole. Det fungerede fremragende. I Berkeley nøjedes man ikke med at vride hænder; man gjorde noget ved problemet. Men det var der ikke lydhørhed for i bestyrelsen i Danmark. Dér stod man fast på den 'vestlige', individualistiske forståelse af menneskerettigheder.

Den problematik har vi nu atter inde på livet. Skal vi sætte de kommende gymnasieelevers ret til frit at vælge gymnasium (en feberdrøm for den borgerlige regering) over de samfundsmæssige interesser i, at forskellige befolkningsgrupper integreres?

Det er næsten til at græde over, at tidligere erfaringer helt ignoreres. Utallige sociologer (bl.a. amerikaneren Richard Sennett) har allerede beskrevet, hvad der sker med vores byer, hvis vi lader markedet og manglen på regulering bestemme, hvor folk skal bo. Det fører uundgåeligt til ghettoer - både for de rige (som i USA begynder at omhegne deres kvarterer) og for de fattige (der udvikler sig til dysfunktionelle parallelsamfund). Vi véd det allerede, det er empirisk dokumenteret - men politikerne ved ikke en skid om det. Heller ikke i Danmark.

Det er opskriften på dybtgående, langvarige og kostbare konflikter i samfundet. De viser sig først i deres fulde flor, når nutidens (amatør)politikere er gået på pension, så ingen kan drages personligt til ansvar - og i øvrigt, med hvilket formål og effekt? Det er derfor NU, vi skal intervenere.

1.
Det er uholdbart for den fremtidige, sociale sammenhængskraft, hvis befolkningen splittes op i uddannelsessystemet efter etniske kriterier.

2.
Løsningen på det problem indebærer a) en landspolitisk boligmæssig spredning af flygtninge og indvandrere og b) en kvoteordning, der fordeler befolkningsgrupper forholdsmæssigt på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

3.
Det er nødvendigt for den dansk-kulturelle sammenhængskraft, at den almene dannelse i uddannelsessystemet har sit fundament i den europæiske oplysning, den danske kulturarv og et nordisk frisind.

Den aktuelle diskussion har atter rejst spørgsmålet om 'integration' vs. 'assimilation'. Det ligger til os som 'tolerante' mennesker at acceptere 'integration' (der her betyder, at tilflyttere fastholder deres medførte kulturelle normer). Praksis har vist, at det fører til parallelsamfund, der ikke accepterer majoritetens kultur (kvinder bliver slået ihjel, fordi de er 'for danske').

På det gymnasiale niveau - suppleret af offentlige svømmehaller, mad i daginstitutioner, regler for hilsener, accept af ægteskab med ikke-muslimer mv. – er der tale om en puritanisering af vores allerede gældende kultur, der alene indføres af hensyn til et hensynsløst mindretal, der aldrig kunne finde på at gå på kompromis med vores kulturelle normer.

Per Holmberg, Lars Riber , Jan Weis, Bo Klindt Poulsen , Mikael Velschow-Rasmussen, Britt Kristensen, Charlotte Svensgaard, Christian De Thurah, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Hans Aagaard og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Mihail: Jeg er ikke enig i alle dine konklusioner og forsøg på at dokumentere rigtigheden af dine synspunkter. jeg vender tilbage med en anden vinkel omkring festaberne :)

Et ord: Apartheid, hvad bliver det næste? Parkbænke for hvide og parkbænke for andre etnisiteter? For ellers vil folk ikke sidde på dem?
Uha! Det er skræmmende Langkær Gymnasium, sagt af en Århusianer! Man må da håbe at det bare betyder at flere vælger det gymnasium fra!

Niels Johannesen

#steen nielsen

Gymnasiet gør det jo for at undgå apartheid - for at sikre at der stadig er både brune og hvide på skolen. Jeg synes du er nødt til at forholde dig til problemet - at der i århus tilsyneladende er ved at opstå en "frivillig racedeling" på gymnasierne - før du smider om dig med skældsord om den foreslåede løsning.

Det hele løser sig selv når etniske dansker ikke længere er velkommen. Klart - man ikke skal være en minoritet hverken i skolen eller i sit boligområde. Hvem har lyst til at være i en klasse, hvor der bliver talt andet end dansk imellem ens kammerater. Fester er desuden en vigtig del af det sociale liv i den alder, for ikke at tale om fælles udflugter (rejser). Rektoren er blevet sat på en Sisyfos opgave af samfundet, som hun forsøger at løse bedst muligt.

Jannik Sørensen, Per Holmberg, Britt Kristensen, Niels Johannesen og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar
Mathias Løkke Madsen

1. At starte i et gymnasium anno 2016 er ikke at bryde social arv. Det er det iøvrigt heller ikke at gennemføre uddannelsen.

2. At fjerne det frie valg af gymnasium fjerner ikke det frie valg til at flytte.

Så længe samfundet bygger på konkurrence findes der ingen løsning.

1) Vi er et lille land, og mange af de elever, der går i gymnasiet, vil i forvejen have gået i grund-/folkeskole sammen.
2) Ganske vist gør man en ihærdig indsats for at gøre undervisningen til en tovejs-kommunikation, men det er nu stadigvæk i høj grad fra katederet, visdomsordene spreder sig.
3) Om man går i klasser sammen og deler fag er vel af mindre betydning i forhold til den spredning, der foregår udenfor timerne.
4) Det er alligevel mærkeligt, at der stadig er sådan en samling i institutionerne, i betragtning af den almindelige etniske spredning, der jo er 3:100.

jens peter hansen

En del gymnasier i Københavnsområdet er domineret at elever med anden etnisk baggrund end dansk. De søges sjældent af pæredanske elever og omvendt søger børn med anden etnisk baggrund end dansk gymnasier hvor der er mange med fremmed baggrund. I folkeskolen har man haft problemet i årevis og her løser man det ved at sætte sine børn i private skoler, som på Nørrebro, hvor 75 % af alle etnisk danske børn går i private skoler. Når selv EL siger at det man gør i Århus kan være en løsning, så må det vel være fordi at middelklassen nu endelig har fået øjnene op for at den gratis tolerance nu bliver udfordret af virkeligheden. Nu troede man lige at gymnasierne havde man for sig selv. Enhver der pippede lidt op for år tilbage blev kaldt racist og så var den ikke længere. Når Pernille Skipper udtaler sig accepterende for Langkærmodellen, så er det virkelig et skred og en øjenåbner. Danske teenagere gider ikke gå på gymnasier med unge som har en helt anden tilgang ungdomslivet. Det opdagede de fleste da de gik i 7-9. klasse, da venskaber og kammeratskaber blev brudt på grund af en for stor forskellighed i mulighederne for at leve sit eget teenageliv.
Sørgeligt at venstrefløjen har været så længe om at se elefanten i rummet.

Jannik Sørensen, Per Holmberg, Jan Kauffmann, Lars Riber , Maria Busch, Britt Kristensen, Niels Johannesen, Michael Friis, Kim Houmøller og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

@Mihail Larsen: Nu er det frie gymnasievalg ikke kun "en borgerlig feberdrøm". Langt fra; https://www.facebook.com/%C3%96zlem-Cekic-47520761764/?fref=ts - Cekics post fra i går om dette emne.

Til gengæld går EL ind for modellen, at dømme efter toneangivende medlemmers udsagn. Så den har virkelig slået kiler ind rundt omkring, denne sag. Der er ikke noget klart højre/venstre split i den.

Det er ikke diskrimination men segregation. Det har man jo allerede prøvet mange steder med katastrofale resultater.

Man skulle tro at vi er klogere som så og i stand til at lære af andres fejltagelser, men det er åbenbart en fejltagelse at tro på dette.

jeg er personlig både vred og rystet omkring de reaktioner her. I min optik, for at skære det ud i pap, så er mennesker her i dette land uanset køn, tro og social status fuldstændig ligeberettigede til at gå på de samme skoler og arbejdspladser m.v. En gymnasieklasse har flere linjer og vi må gå ud fra at de studerende placeres efter den retning de vil. Pågældende gymnasium ligger så tilsyneladende i et område med mange etniciteter, hvilket selvfølgelig kan være en udfordring på flere måder. Det med det sociale synes at være det største problem og jeg vil da medgive at den problematik går begge veje. De unge gymnasieelever med såkaldt "ren" dansk baggrund har måske en drøm om liv og glade dage og fester med øl o.s.v. De unge af anden etnicitet er måske presset en smule til kun at koncentrere sig om studiet og i øvrigt gå lige hjem, sådan groft sagt. Men det primære på et gymnasium, som er frivillig, må være uddannelsen og her skal begge parter sgu lære at gebærde sig på tværs af kultur, farve og tro. Det er vilkårene i dag. Men ansvaret for dette ligger hos de enkelte forældre og det at så mange, også blandt de "rigtige" på venstrefløjen, vælger privatskoler og med en anden stemme støtter vore nye, er så toppen af dobbeltmoral. Folkeskolerne bærer præg af det og der har været forsøg på at flytte børn rundt, men problematikken her er jo, hvis vi tager Odense, at børn fra Hunderupkvarteret så skulle ud i skolerne der omkring. Hvis det sker skal I bare se løjer og det er ikke de "farvedes" skyld.

Rikke Nielsen, Malan Helge, Hans Larsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Da jeg i '79 startede på Aalborg Katedralskole, var der kun 4 drenge, som havde valgt sproglig linje. De blev af skolen anbragt i den samme klasse, mens der så var 2-3 rene sproglige pigeklasser. Det føltes fornuftigt og egentlig ikke specielt diskriminerende, for det sikrede, at drengene fik tålelige forhold, mens det ikke forhindrede andre i at få en uddannelse.

I en ideel verden skulle det ikke være nødvendigt at lave den slags opdelinger, men nu lever vi jo ikke der endnu.

Der er mange konsekvenser af indvandring. Store udfordringerne for indvandrerne og for danskerne. Det drejer sig om bl.a. at dele og risiko for at blive rodløs. Samfundet kunne have f.x. have brugt erfaring fra fejl fra Grønland og andre lande.
I virkeligheden er dette toppen af isbjerget, indvandringen vil sandsynligvis vokse og de første generationer er tilbøjelige til at få flere børn end danskere. Dermed stigere andelen af ikke etniske danske.
Min børn har haft en tyrkisk underviser i religion i den danske folkeskole. Umiddelbart synes jeg det var underligt men det syntes at virke problemfrit.
Danmark har mange befolkningsudfordringer/problemer forude og emnet er svært bl.a. forbi racist kortet er så let at få op af lommen. Vi vil gerne frihed, men som samfund er vi ikke glade for mange af de beslutninger folk tager. Fx "busing" vil skuppe elever til privatskolerene.
Hvordan ser Danmark ud om 50 år? Meget anderledes.

Overskriften provokerer mig...hvorfor dog kalde et gymnasium for ghetto-gymnasium bare fordi det har en overvægt af tosprogede, sikkert kloge unge mennesker!

Hasse Gårde-Askmose

"GHETTO-GYMNASIER".

Hvor er det dog en ubehagelig betegnelse og skal slettes som betegnelse for disse gymnasier.

Man skulle tro, at det var Martin Henriksen, der havde opfundet udtrykket.

Rikke Nielsen, Karsten Aaen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Umiddelbart kan de fleste mennesker bedst lide at være sammen med nogen, der ligner dem selv.

Der er flere steder i "det store udland" ( f. eks så nært som i Sydspanien) hvor englændere , skandinaver, tyskere , russere, kinesere o s v "klumper" sig sammen med "deres egne" - kommer man ud i mere "eksotiske lande, bliver "klumpningstendensen" meget tydeligere.

"klumpningstendensen" er ikke udtryk for racisme eller for foragt for andre - det er vist noget psykologisk /almenmenneskeligt, som i tidernes morgen på godt og ondt bidrog til at holde sammen på de små samfund / grupper, så de kunne overleve.

I et frit samfund må man hver i sær frit bestemme, hvad man selv vil mene , tro, gøre, hvem man have til venner o s v
- det giver så et problem, hvis man vil integrere på den måde, at man forbyder folk selv at vælge deres "omgivelser" / omgangskreds / fritidsfornøjelser o s v .

Det er et ækelt problem, og det bliver kun værre, hvis man hælder benzin på bålet ved i misforstået "godhed" og i politisk korrekthed begynder at tale om racisme/diskrimination - det drejer sig om at gå pragmatisk og udramatisk til værks - og gøre det på en åben og gennemsigtig måde, så alles tillid er sikret.

Ghetto-gymnasier, det er jo så fristende med disse ordspil - smart! Uden at gå videre med klumpe-klike dannelsen, så er det jo en del af samfundet og har været det altid.
Vi søger tryghed - vi kritiserer: storbyer og udkanter - landsbyer og outreret - ude hvor kragerne vender.

Rettidig omhu – selvforsvar

Der er øjensynligt en rektor på århuskanten, der bare forsøger at redde nogle af sine gymnasieelever fra at deltage i endnu et højst usikkert inklusionseksperiment, velsagtens i håbet om, at de vil kunne lære noget mere og slippe derfra uden varige mén med et pænere eksamensbevis …

Man kunne også kalde projektet for ’kulturelt selvforsvar’, men straks hyler de sædvanligt mistænkte op, også i disse spalter, i s.f. at se sig omkring i samfundet og med deres forstand tænke over, hvori en påstået kulturel berigelse består og hvorfor der er opstået disse ’dybtgående, langvarige og kostbare konflikter’ vi er vidner til næsten dagligt og som primært skyldes et fundamentalistisk mindretal, der ikke indtil nu alvorligt har vist, at de vil dét dér med kulturel fordragelighed og vel heller ikke er i stand til eller ’får lov til’ - frem for genopdragelse af gæstgiverne – men ustandseligt skaber negative overskrifter …

„Es gibt keine moralische Pflicht zur Selbstzerstörung“ – Peter Sloterdijk.

Jannik Sørensen, Per Holmberg, Mihail Larsen, Jan Kauffmann og Lars Riber anbefalede denne kommentar

Som flere skriver er dette et boligpolitisk problem.

Det jo tydeligt at der er skabt en ubalance som bliver svær at rette op på og fordelingen af eleverne får næppe nogen indflydelse på om de bliver eller går.

Grundlæggende er det et dansk gymnasium med en majoritet af troende fra den islamiske religion, og der skal vel mere end alm. forståelse til for at gennemføre sin gymnasie tid på et dansk islamistisk gymnasium hvis man er dansker.

Imens der diskuteres om vandet i bunden af båden skal øses ud til højre eller venstre, så pibler vandet lystigt ind igennem hullet i skroget.

Det har været en fornøjelse at læse kommentarerne i denne tråd. Der er mange gode bidrag og jeg er blevet tvunget til at anskue problematikken fra forskellige vinkler.

Jeg kunne godt tænke mig, at bidrage til debatten ved indledningsvis at opfordre os alle til at se problematikken i et større samfundsperspektiv. Polariseringen i grupper af mennesker med anden kulturel baggrund end dansk og kulturelle danskere er bare en afledning af den generelle polarisering, der er i vores samfund. De fleste mennesker med anden kulturel baggrund end dansk befinder sig økonomisk og socialt i bunden af vores samfund. Dette er en konsekvens af den stigende ulighed, der er på fremmarch, men udviklingen har også til dels rod i netop kulturen.

En meget stor andel af menneske med anden kulturel baggrund en dansk afskyr den danske kultur med krav om ligestilling mellem kønnene, større seksuel frisind, forholdet mellem individet og kollektivet, ytringsfrihed – ja, vel egentlig de ting, vi forbinder med et moderne demokrati.

Hvis vi vil tale om racisme, så går den i hvert fald begge veje. Når de kulturelle danskere adskiller efter kulturelt tilhørsforhold kalder vi det racisme, men når det omvendte er tilfældet, kalder vi det, at de bare forsøger at få deres kultur til at overleve.

Venstrefløjen bærer en stor del af skylden for, at vi ikke noget før har kunne italesætte denne problematik. Formodentlig i et forsøg på at undgå at give højrefløjen esser på hånden, har venstrefløjen haft en ekstrem berøringsangst, hvilket har bevirket, at problemet nu er ved at vokse os over hovedet.

Jeg vil vove den påstand, at vi skal have lov til som samfund at beslutte, hvilken kultur, vi synes skal gælde og hvilken indretning af vores samfund, vi ønsker. Den kulturrelativisme vi giver udtryk for, holder selvfølgelig ikke en meter. Hvis dette var tilfældet, ville vi jo ikke kæmpe for et demokratisk, ligeværdigt samfund. Det er på tide, at vi melder ud, hvad spillereglerne er – at vi fx. ikke accepterer, at kvinder opfattes som andenrangsborgere eller salgsvarer.

Som den unge mand Jens Phillip Yazdanl så velovervejet og nuanceret udtrykker det, så er løsningen med opdelingen den mindst dårlige løsning. På samme måde forholder det sig med demokratiet, det er formodentlig den mindst dårlige styreform, så lad os beskytte det mens vi kæmper for et økonomisk og socialt mere lige samfund, hvor vi tør fordømme alle handlinger, der er i strid med vores ønske om at opretholde dette samfund – om det være sig korrupte forretningsfolk og politikere, sexister eller racister. Vores samfund skal være lige, men ikke relativistisk.

Jannik Sørensen, Per Holmberg, Mihail Larsen og Lars Riber anbefalede denne kommentar

Når virkeligheden møder fastkørte politisk korrekte holdninger..
Selv tredie generation indvandrere kan være dårligere integreret end deres forfædre.
Hvad hjælper fine politisk korrekte holdninger når kulturfremmede indvandrerbørns muslimske livsstil får etniske danskere, og de nytilkomne der ønsker at blive en del af majoritetskulturen, til konkret at uddanne sig blandt overvejende ligesindede?

Laveste fællesnævner gavner sjældent nogen.

Den slags håndgribelig hverdagsfakta er venstrefløjen tilsyneladende herligt fri for konsekvenserne af...

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

De, der ikke er kendt i Århus-området kan kigge på et kort, for at få nogle geografiske kendsgerninger på plads.
Langkaer gymnasium ligger i Tilst - en forstad uden store fristelser for ungdommen; der er ikke deciderede naturperler - og bydelen er præget af et kolossalt Bilka, en ToysRus og lignende, store kasser af indkøbscentre.
Af disse grunde vil gymnasiet ikke være voldsomt attraktivt for midtbyungdom. I Tilst ligger der et socialt boligkvarter, ganske stort, men også villaer. Mange villaer. Tilsyneladende er der nu en tendens til, at mange af børnene fra disse villaer søger væk fra bydelens gymnasium.
Hvad der måske vil overraske er, at det modtager mange elever fra Gellerup-planen, der ellers har andre gymnasier tættere på - som oven i købet er væsentlig nemmere at nå med offentlig trafik.
Når Langkær Gymnasium er så søgt af elever af "anden etnisk herkomst" skyldes det altså ikke kun, at det ligger geografisk tæt på store sociale boligkvarterer - det skyldes også, at "andre etniske grupper" har en tendens til at søge samme sted han - formodentlig for at finde den tryghed, der ligger i det.
Det er ikke noget, jeg finder hensigtsmæssigt - det er lige så skævvridende for samfundet som andre ophobninger af egenartede grupper; diversiteten på Risskov Gymnasium og Katedralskolen er næppe meget større.
Men hvis det skal kaldes apartheid og racisme, at elever med dansk-etnicitet vil være sammen med en vis mængde ligesindede - så er det vel lige så galt, at arabisktalende vil det?
Problemet er jo, at man ikke kan have et gymnasium, der er præget af tryg, mellemøstlig kultur - med stort flertal af x-generationsindvandrere i alle klasser - og samtidig forvente tilstrækkeligt med dansk-etniske til at danne et godt grundlag for niveauet i dansk sprog og kulturfagene.
De dansk-etniske ønsker ikke en ungdomstid præget af mellemøstlige normer og søger andetsteds hen, hvis de ikke kan være i det mindste halve klasser præget af "gammeldansk" kultur.
Ønskerne fra begge grupper er sådan set forståelige; men det var formentlig fornuftigt - hellere nu end senere - at gøre noget ved gymnasiernes rekrutteringspolitik.
Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at huske egen ungdomstid - og overveje, hvad I den gang ville have ønsket. I stedet for at blive forargede og nægte at se højst iøjnefaldende problemer.

Per Holmberg, Mihail Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

MKN - du våser – det handler ikke om apartheid (race), der bibeholdes stadig blandingsklasser, men om etnicitet og kultur med inkompatible elementer og sikkert ønsket om endelig at få ’ro på bagsmækken’ …

Det er ikke fair, at overlade den gymnasiale ungdom og deres forældre at løse disse næsten uløselige samfundsskabte konflikter, og de fleste reagerer fornuftsmæssigt med forstanden i behold – de har set og oplevet nok i deres folkeskoletid til at danne sig en kvalificeret mening om problemerne og deres primære årsager …

Michael Kongstad Nielsen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen
I Høje Taastrup gør de det jo ikke.
Der er mange bevæggrunde til at vælge gymnasium. Snob, prestige, festliv, ry, klasse, etnicitet.
Det samme gælder bopæl. Men jeg synes man skal minimere disse ghettodannelser mest muligt, ikke mindst blandt de unge, der har kræfterne til at se ud over trygheden som første prioritet.

Michael Kongstad Nielsen

Jan W., jeg tror ikke, jeg er enig med dig.
Jo, altså apartheid er selvfølgelig en overdrivelse, for at fremme forståelsen,
De unge kan sagtens forstå og bevare forskellen mellem de tosprogede og de single-sprogede. De kan endda udmærket se, at begge grupper har de samme eksplosive hormonbombardementer liggende lige inde under huden, og at der findes andre kulturer, end forældrenes. De har ikke behov for ghettoens "tryghed", de har behov for at komme ud af den.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

MIchael Kongstad Nielsen: Jeg er helt enig i, at vi skal minimere ghettodannelsen mest muligt, og i, at diversitet er et gode, i gymnasiet som de fleste andre steder,
Det, jeg prøver at påpege, er at der ikke bare er tale om, at middelklassen søger væk fra Langkær. selv om det er deres nærmeste gymnasium - der er tale om, at store grupper fra Gellerup søger til Langkær, selv om det slet ikke er deres nærmeste gymnasium.
Tilst er ikke en ghetto - det har blandet population. Men folk af "anden etnisk herkomst" søger sammen - i Langkær Gymnasium. Derfor er balancen tippet.
Jeg argumenterer såmænd bare for, at hvis den ene gruppes ønske om at søge tryghed i at være mange med samme kultur er OK - så er den anden gruppes også. Det er ikke mere ondt eller racistisk af de dansk-etniske børn at ville have ligesindede at spejle sig i - end det er for de unge fra Gellerup.
Problemet lader sig - hvor ubehageligt det end lyder - måske kun løse ved en ændret visitation til gymnasierne med mere tvang. Sådan, at både de unge fra den mellemøstlige og den mere gammeldanske kultur kommer til at opleve tryghed, fordi de ikke behøver være kun 2-3 i hver klasse - og diversitet, fordi gymnasierne får blandede grupper.

Lennart Kampmann

Igen er problemet ikke hudfarve men klassekamp. Det er den klassiske problematik med arbejderbørn der ikke er velkomne i de fines skole.

De ambitiøse vil ikke tynges af de middelmådige.....

Det er faktisk simpelt, men alt for mange lader sig blænde af hudfarve og religion.

Med venlig hilsen
Lennart

Nej, det er ikke kun en klassekamp, men en kulturkamp

Sig ordet: A l m e n d a n n e l s e.

Det handler om, hvilken skønlitteratur, gymnasiasterne skal analysere. Hvilke digte? Hvilke sange? Hvilke filosoffer? Hvilken kulturhistorie?

Det er noget enestående vrøvl, at dette er ligegyldigt. I løbet af nul-komme-fem vil en stor del af den danske kulturarv i form af litteratur, digte, sange være - 'politisk ukorrekt', fordi et militant mindretal føler sig 'krænket' over, at vi hylder skandinavisk frisind.

Det har ikke noget med 'racisme' eller 'klassekamp' at gøre, men om 'kultur'. Nogen vil tvinge os til at give efter, bøje af eller måske endog omfavne en helt anden kultur. Her bør vi stå fast og sige NEJ.

ulrik mortensen, Ernst Enevoldsen, Per Holmberg og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen : Du har fuldstændig ret, det her drejer sig om kultur og for mange har været blinde, overfor den "NEGATIVE KULTUR" (Ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det) Der har fået lov til at indfinde sig.

Thora H.R.
Det kan godt være du har ret men uanset motiverne vil en segregation efter hudfarve eller etnisk herkomst ende med konflikter mellem de forskellige grupper. Sådan har det altid været. Og især når vi lever i en tid hvor man oppefra tvinger befolkningsgrupper til at alle skal konkurrere mod hinanden om stadig svindende ressourcer.

Det er en tikkende bombe. Simpelthen.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Curt Jensen: jeg er enig - det er en tikkende bombe. Jeg foreslår stadig en fordeling mellem forskellige gymnasier - der tager hensyn til etnisk - eller kulturel - gruppering, så man ikke behøver at føle sig som del af en lille minoritet.
I dette tilfælde tror jeg ikke, det har meget med ressourcer at gøre.

Michael Kongstad Nielsen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen
hørte lige i en bid af P1-debat kl. 12.10 om netop dette problem et interview med elevrådsformanden på Langkær Gymnasium, han havde et iransk efternavn, om hvorfor han havde søgt Langkær?
Det var pga. de ting, jeg tidligere har nævnt, et godt ry, gode og engagerede lærerkræfter, et godt elevdemokrati osv. Altså højere estimeret end Gjellerup, må man formode. Om valget var mere trygt, nævnte han ikke noget om, men man skal nok huske på, at de "brune" ikke har samme modersmål, så de må tale dansk sammen

Måske er løsningen at neddrosle "det frie skolevalg", og fordele eleverne med hård hånd centralt fra Rådhuset.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Der er ikke noget Gellerup-gymnasium - der er andre, placeret ind mod Århus. Flere af dem har også et glimrende ry.
Mange af "de brune" taler arabisk sammen - det gælder næppe iranere; men det er heller ikke flertallet.
Jeg tror, det ville være fornuftigt at fordele fra rådhuset. Gerne, så etniske grupper fik ligesindede at være sammen med - så der var mulighed for at have en sekulær og en religiøs kultur på alle gymnasier og alligevel se hinanden.

Der skal da ikke være nogen religiøsitet på nogen skoler, det kan de beholde i deres private forening, langt væk fra det offentlige rum, og det gælder alle religioner.

Religion synes at være en stærkere magt, end vi nogen sinde har forestillet os?
Det har selvfølgelig været tilfældet i historisk tid og årsag til både krig og forfølgelse. Men i sekulære samfund (potentielt) og på læreanstalter er det vel ikke nødvendigt eller tjenende noget formål?

Det vil måske vise sig at være en fordel på længere sigt og skal selvfølgelig gælde alle trosretninger...

Det er måske ikke i skolerne selv der skal søges en løsning. Hvis vi begyndte med at løse problemet i samfundet ville skolerne nok ikke have et problem.

Frihed og solidaritet

Sommetider er den individuelle frihed på kant med solidariteten; i al fald når denne frihed forstås liberalistisk. Hvis man benhårdt står fast på denne individualistiske frihed, så siger det sig selv, at det må give problemer for samfundshelheden. Der må ske en eller anden afvejning.

Den sikre konsekvens af det absolut frie skolevalg er, at der sker en social segregering. Personer med en stor kulturel (og økonomisk) kapital vil søge sammen og overlade de mindrebemidlede tilbage. Det er en selvforstærkende mekanisme, for jo færre af de kulturelt stærke, der bliver tilbage i restgruppen, jo flere af dem vil efterfølgende søge væk.

Så får vi slet ikke problemer med 'blandede' klasser vs. 'ikke-blandede', for til sidst ville der slet ikke være nogen at blande med. Vi vil i stedet få 'rene' etnisk-danske og 'rene' anden-etniske gymnasier.

Det er dette, Langkær Gymnasium har forsøgt at lappe på. Som man kunne forudse: straks med en masse moraliserende fordømmelse. Hvis de moralske kritikere mener det alvorligt, så bør de kræve et opgør med det absolut frie skole- og gymnasievalg. Men se, om det gør det!?

Derfor giver jeg ikke meget for deres moraliseren og deres kritik. De vil ikke gribe fat i ondets rod.

Michael Kongstad Nielsen

Mihail Larsen
10. september, 2016 - 12:46

Husk at læse de kommentarer, du kritiserer, før du kritiserer.
Fx. Thora Hvidtfeldt Rasmussens eller mine. Så dine fordomme lidt sammen.

Michael

Nu udgør du og Thora altså ikke - med al respekt - den meget brede gruppe af mennesker, der både vil have frit skolevalg og integration. Jeg forholder mig til problemer, der findes uden for Informations kommentariat. (Jeg har i øvrigt allerede 'anbefalet' flere af Thora Hvidtfeldt Rasmussens indlæg.)