Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kan forbrugerne ændre dansk landbrug?

Flere ønsker fødevarer produceret økologisk og med stor gennemsigtighed. Det ses eksempelvis i Aalborg, hvor byens borgere køber anparter i det lokale landbrug           
De danske forbrugere vil gerne tættere på fødevareproduktionen og interesserer sig langt mere for det, de putter i munden, end tidligere. Det er der en række eksempler på landet over – eksempelvis her på Knivholt i Nordjylland, hvor man producerer gammeldags kåltyper.

De danske forbrugere vil gerne tættere på fødevareproduktionen og interesserer sig langt mere for det, de putter i munden, end tidligere. Det er der en række eksempler på landet over – eksempelvis her på Knivholt i Nordjylland, hvor man producerer gammeldags kåltyper.

Cicilie S. Andersen

Indland
1. oktober 2016

Egholm Folkefarm – det lyder både meget jordnært og lidt eksotisk. For hvad er en folkefarm?

»Egholm Folkefarm er et driftsselskab, hvor vi udbyder anparter med det formål at gøre byens beboere til medejere af deres egen fødevareforsyning,« siger Thomas Gellert Larsen, der er medstifter af Egholm Folkefarm.

Folkefarmen ligger på Egholm ø i Limfjorden umiddelbart vest for Aalborg, og det tager blot ti minutter inklusive færgeoverfart at komme fra Egholms marker til Aalborg Centrum.

I december 2014 fik Thomas Gellert Larsen derfor den idé at skabe en direkte forbindelse mellem det dyrkede på Egholms marker og Aalborgs forbrugere.

Konceptet fungerer ved, at interesserede kan købe anparter af 5.000 kroner, der giver medejerskab over produktionen og førsteret til køb af afgrøder med en fast rabat.

Læs også: Københavnerne skal trække landmændene til økologi

Indtil videre råder folkefarmen over 65 hektar landbrugsjord, som er forpagtet, og målet er at nå 500 hektar jord med omkring 1.000 anpartshavere. Det kræver ca. en hektar jord at forsyne to husstande med fødevarer.

»Vi forpagter os til jord og maskiner, og vi afsætter vores økologiske varer direkte til forbrugerne uden om grossister og uden fordyrende markedsføring. Så må vi se, om vi med tiden kan etablere os og også begynde at opkøbe jord selv,« siger Thomas Gellert Larsen.

Han forklarer, at anpartshaverne foruden at få adgang til et bredt udvalg af lokalt producerede økologiske råvarer, som de selv kan hævde et vist ejerskab til, får de også »en fornemmelse af at være selvforsynende«.

Tendens bider sig fast

At de danske forbrugere gerne vil tættere på fødevareproduktionen – og i det hele taget interesserer sig langt mere for det, de putter i munden, er en forholdsvis ny, men hastigt udviklende tendens.

Det mener Nina Preus, der er forbrugersociolog hos landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer. Hun peger på, at det både handler om forbrugernes egen sundhed og derfor tillid til fødevarerne, men også om at tage stilling i en verden, der kan virke stadigt mere bekymrende.

»Vi kan i hvert fald se et større ønske om involvering. Folk vil vide, hvor deres mad kommer fra,« siger Nina Preus, der mener, at der er flere grunde til, at forbrugerne er begyndt at fokusere meget mere på fødevarernes rejse fra jord til bord.

»Det handler meget om et ønske om at tage ansvar og handle på det, man finder bekymrende. At vi passer på vores jord og vores ressourcer.«

Nina Preus forklarer, at tendensen kan ses i de årlige analyser, hvor Landbrug & Fødevarer spørger forbrugerne, hvad der har størst betydning for deres valg af fødevarer.

Læs også: Ny måling: Prisen er det vigtigste, når danskerne køber mad

Selv om pris stadig er det parameter, som flest tillægger størst betydning, når de handler, er der markant færre i forhold til tidligere, der prioriterer dette højest. Omvendt er der flere og flere, der prioriterer dyrevelfærd, økologi og om fødevarerne er dansk produceret.

I 2011 svarede 27 procent, at prisen var det mest afgørende for valg af fødevarer. I 2015 var andelen faldet til 19 procent. I samme periode steg andelen, der prioriterer økologi højest, fra otte procent i 2011 til 14 procent i 2015.

»Vi ser en klar tendens. År efter år er der flere og flere, der prioriterer økologi og danske produkter højere end pris, når de handler ind. Så man kan sige, der er noget i røre blandt forbrugerne,« siger Nina Preus, der mener, at forbrugerne reagerer på en verden, der bliver stadig mere kompleks, og blandt andet derfor ønsker at komme tættere på fødevareproduktionen for at få vished om fødevarernes sundhed og kvalitet.

»Kompleksitet skaber utryghed, så det handler meget om et ønske om at opnå gennemsigtighed.«

»Vi tror meget på, at det her med ønsket om rene fødevarer – altså varer med stor gennemskuelighed og uden e-numre – at det er en tendens, der bider sig fast,« Siger Nina Preus.

Fremtidig produktionsform

Thomas Gellert Larsen er meget enig i, at økologiske varer bliver stadigt mere populære. Da han begyndte at omlægge til økologi på Egholm, rystede folk på hovedet. Men i dag er næsten hele øen enten omlagt eller ved at omlægge til økologi. Alligevel er det ikke kun økologi, der har gjort ideen om en folkefarm populær.

–Men hvad er det da, folk søger, når de køber anparter?

»I udgangspunktet tænkte vi, at det ville være varerne i sig selv, der skulle få folk til at købe anparter. Men det viser sig, at det i lige så høj grad er ideen og de oplevelser, der følger med, som trækker folk til,« siger Thomas Gellert Larsen, der fortæller, at også målgruppen har overrasket.

Thomas Gellert Larsen havde i starten forestillet sig, at det primært ville være børnefamilier fra middelklassen, men det har vist sig at være en meget mere forskelligartet gruppe af byboere, der køber anparter.

»Sammensætningen af folkefarmere er meget mere forskelligartet, end vi havde turde håbe på. Det er ikke bare børnefamilierne, men også pensionister, unge studerende og enlige eller par uden børn, der køber anparter.«

Og det er godt nyt, at målgruppen tilsyneladende er langt større end oprindeligt antaget.

»Det hjælper os med at tro på, at det her nok skal lykkes.«

»Vi håber jo, at de udgifter, vi sparer ved at gå uden om supermarkeder og andre grossister, gør, at produktionen kan hænge sammen og forretningen kan udvikles,« siger Thomas Gellert Larsen, der netop understreger, at folkefarmen skal vokse. Ikke kun i størrelse, men også i produktionsleddene.

»Vi vil gerne beholde hele værdikæden i folkefarmen. Det betyder, at vi med tiden også skal se på forarbejdning af råvarer og distribution,« siger Thomas Gellert Larsen, der tror på, at fremtidens fødevareforsyning kommer langt tættere på forbrugeren.

»Hvis man kan lave en forretning, hvor både forbrugerne og landmændene er glade, så kunne det da være en fremtidig produktionsform i dansk landbrug. Det løser også problemet med at kunne komme til at dyrke jorden. Jeg ville aldrig kunne købe et landbrug, men på den her måde, kan det lade sig gøre for mig at blive landmand.«

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

TILLID
Landbrugets vigtigste branding-parameter og salgsargument på hjemme- og eksportmarkedet er TILLID, som med antibiotikaskandalen er skudt i sænk.