Læsetid: 8 min.

Københavnerne skal trække landmændene til økologi

Med en stor indsats fra Københavns Madhus er 90 pct. af de kommunale køkkener i hovedstaden nu økologiske. Næste skridt er større afsætningsaftaler med kommuner som Lejre og Bornholm, der kan give landmændene sikkerhed for indtjening, hvis de lægger om
Det er lykkedes at omlægge de kommunale køkkener i København til at være stort set økologiske, således at daginstitutioner, skoler, plejehjem m.m. i dag bruger 90 procent økologiske fødevarer. Her spiser Harald og Olivia i børnehaven Hylet dagens ret.

Det er lykkedes at omlægge de kommunale køkkener i København til at være stort set økologiske, således at daginstitutioner, skoler, plejehjem m.m. i dag bruger 90 procent økologiske fødevarer. Her spiser Harald og Olivia i børnehaven Hylet dagens ret.

Lars Krabbe

27. september 2016

Gåde: Hvor meget landbrugsjord skal der til at forsyne hele Københavns befolkning med økologiske fødevarer til alle måltider?

Svar følger.

Foreløbig arbejder en gruppe ihærdige københavnere på at omlægge alle de kommunale køkkener til økologi. Dvs. køkkener hos daginstitutioner, skoler, plejehjem, sociale institutioner, kulturhuse etc. Og de er næsten i mål.

Ved udgangen af 2015 var stort set 90 pct. af de kommunale fødevarer og dermed 120.000 daglige måltider økologiske.

»Det overrasker mig faktisk ikke,« siger Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, der siden 2007 har været drivende kraft bag omstillingen via rådgivning, undervisning, koordinering og udvikling af modellerne for økologisk drift af de kommunale køkkener.

Læs også: København fravælger eget madhus til fordel for Meyers

Før Københavns Madhus blev etableret ved en kommunal beslutning med bl.a. daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) som drivkraft, bistod Anne-Birgitte Agger via sin egen rådgivningsvirksomhed Albertslund og Roskilde kommuner med at omlægge kommunale køkkener til økologi.

»Derfor har jeg hele tiden været overbevist om, at det kunne lade sig gøre også at lægge køkkener og madordninger om i København. Det har givet os energien til at klø på med dette projekt,« siger hun.

»Men det var aldrig sket uden den politiske beslutning om at nå målet på 90 pct. De steder, jeg kender til, hvor omlægning ikke har været drevet af en politisk beslutning, er indsatsen typisk stoppet omkring de 50 pct. De sidste 40 pct. kræver, at man bider tænderne sammen.«

Rød salami

Det er så det, man har gjort i 900 små og store kommunale køkkener med 1.750 medarbejdere i København. Som på plejehjemmet Slottet i De Gamles By på Nørrebro, hvor ernæringskoordinator Tania Ødum Harder sammen med det øvrige personale på halvandet år har bragt økologiprocenten op fra 55 til 90,2.

»Jo mere man arbejder med økologien her på stedet, desto mere faglig stolthed er der i at kunne lave de her ting fra bunden og vide noget om råvarerne,« fortæller hun i en beretning om økologi på Slottet.

Eller som i daginstitutionen Havblik på Amager, som ved den seneste måling var nået op på 98,6 pct. økologi, og hvor køkkenleder Anna Guy inddrager børnene i køkkenarbejdet.

»Der er institutioner, der er oppe på 100 pct. økologi, fordi de gerne vil, men efter min mening ville det være at gå for langt, hvis man gennemtvang de 100 pct. Hvis hr. Jensen på et plejehjem vil have rød salami, som han har fået hele sit liv, hvorfor skal man så bestemme, at han ikke må,« siger Anne-Birgitte Agger.

Et hjørne af omlægningsindsatsen foregår gennem skolemadsordningen EAT, som Københavns Madhus og kommunen har udviklet siden 2009, og som i dag bruges af 43 skoler og 12 madskoler i København.

EAT er et af eksemplerne på omlægningen af et stort centralkøkken, der leverer 5-7.000 måltider dagligt, og som har opnået det statskontrollerede økologiske spisemærke i guld som bevis på, at økologiprocenten i måltiderne er 90-100 pct.

Et andet løbende projekt forestået af madhuset er Økoløft Danmark, der rækker ud over kommunen og siden 2012 har hjulpet med omlægning af offentlige køkkener og kantiner i Aarhus, Lejre, Hvidovre, Varde, Bornholm, Odense og Faxe kommuner foruden omlægning til økologi i tre statsfængsler og otte arresthuse.

I alt 560 køkkener i hele landet har siden starten på Økoløft nået en økologiprocent på mellem 60 og 90.

Senest har Region Hovedstaden besluttet at prioritere økologien i hospitalerne, så man i samarbejde med Københavns Madhus også når de 60-90 pct.

København som drivkraft

Anne-Birgitte Agger betoner, at projekterne ikke blot skal ses som en måde at skaffe god og sund mad på i de offentlige køkkener.

»Hele arbejdet med at omlægge køkkenerne handler også om at medvirke til, at dansk landbrug bliver ordentligt, altså f.eks. passer ordentligt på vore drikkevandsressourcer ved at undgå sprøjtemidler. Ved at øge efterspørgslen på økologiske og lokale fødevarer kan man gøre det interessant for landmænd at lægge om,« siger hun.

Med sin store befolkning kan København være med til at drive efterspørgslen i vejret og dermed fremme omlægningen i kommuner med mere landbrug. Bornholm og Lejre er to sådanne kommuner med store økologiske ambitioner, men med begrænset lokal efterspørgsel.

»I begge kommuner har man oplevet det som en stor udfordring at overbevise landmænd om, at de kan være sikre på afsætning, hvis de lægger om. Derfor er den store efterspørgselsvolumen i København interessant for dem.«

Fødevarebehovet i Københavns kommunale køkkener og kantiner er imidlertid ikke større, end at det kan produceres på en femtedel af Lejres landbrugsareal eller en ellevtedel af Bornholms. Derfor er de tre kommuner nu gået i samarbejde om at øge den økologiske efterspørgsel blandt københavnerne for at øge incitamentet for landmænd i Lejre og på Bornholm til at lægge om. Madfællesskabet hedder det ny samarbejde.

»I fællesskab vil vi tage livtag med modsætningsforholdet mellem storby og landområder og genskabe den kobling mellem land og by, forbrugere og producenter, som er blevet væk. Vi må se hinanden som forudsætninger for hinanden,« siger Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S).

I dag er Bornholm ifølge borgmesteren »ret meget en landbrugsmæssig monokultur«, der producerer svin samt foderkorn til svin på næsten hele landbrugsarealet.

»Erhvervet er bundet op på én produktion og derfor meget sårbart. Vi vil gerne skabe et mere robust landbrug med en alsidig økologisk produktion og frilandsgrise. Og vi vil gerne bruge efterspørgslen i København til at bane vej for det.«

I Lejre, der kalder sig Danmarks økologiske kommune, er perspektivet det samme.

»Vi vil trække nogle nye forbindelseslinjer mellem land og by via Madfællesskabet. Man har i de sidste 30 år søgt løsninger på de svære spørgsmål om offentlige udbud, logistik og ressourcestrømme på dette område. Før har f.eks. enkeltlandmænd søgt at etablere forbindelser til kundegrupper i byerne, men de har ikke haft de nødvendige kontakter og ressourcer til at gøre det stort. Madfællesskabet er mig bekendt det første eksempel på, at man sætter sig sammen på tværs af land og by for at finde løsningerne,« fortæller Tina Unger, kommunens programleder for klima og bæredygtighed.

Et par små eksempler på, hvad Madfællesskabet kan bane vej for, er Lejre Øko-Grønt, hvor fire økologiske landmænd er gået sammen om at levere grøntsager til bl.a. to madskoler i København, samt FarmLab, der skal blive en ’økologisk kreativ kogekedel’ i form af et nyt økologisk landbrug, der skaber forbindelseslinjer mellem landbrug og gastronomi og blandt andet skal forsyne Christian Puglisis restauranter i København.

»Vores opgave er at bane vej for større aftaler om afsætning. Når vi kan præsentere det, er jeg sikker på, at landmændene også er rede at lægge om. De synes jo, det er spændende, og det taler til dem at kunne producere med mere lokal afsætning og direkte kundekontakt for øje,« siger Tina Unger i kommunen, hvor 12,6 pct. af landbrugsjorden foreløbig er omlagt til økologi.

Mangfoldigheden tilbage

Anne-Birgitte Agger siger, at man i Madfællesskabet – som gerne ser flere kommuner deltage – i starten især vil gå efter afsætningsaftaler med større private aktører såsom restauranter og hotelkæder. Det vanskelige er ifølge alle involverede at konstruere aftalerne, så de er lovlige.

»Det er meget svært at lave store offentlige aftaler om indkøb af lokale råvarer, som holder sig inden for EU’s udbudsdirektiv og konkurrencelovgivningen. Det er paradoksalt, for det er jo sund fornuft at indkøbe lokalt. Vi mener dog nu, at vi er på sikker juridisk grund,« siger Winni Grosbøll.

Hos Økologisk Landsforening betegner formanden, Per Kølster, det også som en erhvervsmæssig udfordring at skabe de nye strukturer i landbruget, som kan tilfredsstille byernes stigende ønske om økologiske, lokalt producerede og varierede produkter.

»Den mangfoldighed af forbrugsmuligheder, vi oplever i supermarkedet, afspejler ikke en ægte mangfoldighed i landbruget. Det er en importeret mangfoldighed, for der er jo foregået en voldsom strukturforenkling i dansk landbrug, hvor der er sket et stort tab af variation, og hvor alle marker netop nu er opfyldt af vinterbyg, -hvede og -raps.«

»Men hvis man kan lave afsætningsaftaler med nærmarkedet, så har man også skabt forudsætningen for igen at få alsidige bedrifter med en tilfredsstillende indtjening,« siger Per Kølster, som også betoner perspektiverne i at sikre afsætning den modsatte vej, altså at få spildprodukterne fra byernes madforbrug recirkuleret til landbruget, så de frugtbare kredsløb genopbygges og jordens organiske indhold styrkes.

Rigeligt med plads

Tilbage til gåden fra indledningen: Hvor stort et areal skal dyrkes økologisk for at sikre de 1,7 mio. borgere i hovedstaden en helt igennem økologisk kost?

Hvis man omregner fra tidligere skøn fra Københavns Madhus og Økologisk Landsforening, der for nogle år siden så på arealbehovet ved blot 20 pct. økologi i maden, så indebærer 100 pct. økologi til københavnerne et økologisk dyrket arealbehov på i størrelsesordenen 250.000 hektar.

I estimatet er forudsat en kostsammensætning med lidt mindre kød og mere af årstidens frugt og grønt, svarende til hvad de økologisk omlagte kommunale køkkener i København i dag serverer for borgerne.

Ifølge Danmarks Statistik er der på Sjælland et dyrket areal på godt 530.000 hektar, så der er altså rigeligt med jord på Sjælland til at forsyne københavnerne med økologiske fødevarer, forudsat at en tilpas stor andel dyrkes økologisk.

Hvis man i stedet antager, at ikke blot hovedstadens borgere, men alle på Sjælland skiftede til kun at spise økologisk, er det dyrkede areal på Sjælland så stort nok til at gøre landsdelen økologisk selvforsynende?

Med en sjællandsk befolkning på 2,6 mio. indebærer en opjustering af tallene for hovedstaden, at arealbehovet bliver godt 382.000 hektar. Tallene repræsenterer et forsigtigt skøn, men Sjælland har altså rigelig dyrket jord til at sikre en helt igennem økologisk kost til hele landsdelens befolkning, forudsat at tilstrækkelig meget af landbrugsjorden bliver omlagt.

Der vil endda være en hel del landbrugsjord til overs – til brug for eksportorienteret produktion, omlægning til skov, vild natur eller lignende.

Nu ruller det

I praksis er der lang vej igen. Ifølge NaturErhvervstyrelsen var det økologisk omlagte areal på Sjælland i 2015 på ca. 25.000 hektar, svarende til knap fem pct. af landsdelens samlede landbrugsareal og lidt mindre end landsgennemsnittet.

Omlægningen må fremover forventes at følge udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, og her går det nu stærkt. En aktuel opgørelse fra det internationale analysebureau Nielsen fortæller, at det økologiske salg i Danmark steg med næsten 18 pct. i første halvår 2016, sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er en stigningstakt næsten dobbelt så høj som forventet i Økologisk Landsforenings tidligere prognose for udviklingen i år.

»Økologi er nu blevet så udbredt blandt danskerne, at det er blevet et konkurrenceparameter for supermarkederne og discountbutikkerne. Dette har medført en øget markedsføring af det økologiske sortiment på tværs af detailhandlen, hvilket igen har været med til at accelerere det økologiske forbrug. Så der er på mange måder tale om en forstærkende økologisk spiral,« påpeger Rasmus Sarauw-Nielsen, analyseleder for dagligvareområdet i Norden hos Nielsen.

Den seneste opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen fortæller, at 513 konventionelle landmænd har søgt arealtilskud til at lægge om til økologi i den seneste ansøgningsrunde, mens 515 økologer har søgt støtte til at udvide deres arealer.

»Den største omlægning til økologi siden slutningen af 1990’erne er på vej blandt danske landmænd, der lige nu udviser stor interesse for at producere økologisk,« skrev Miljø- og Fødevareministeriet, da de nye tal blev offentliggjort.

Med disse ansøgninger er der udsigt til en forøgelse af det økologiske areal på landsplan på 41.000 hektar eller hele 23 pct. på ét år.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allerede i midt 80´erne var der forsøg inden for det offentlige med økologi (det strandede øjensynligt på den dengang højere pris, i forhold til d.d.)
Så København er lidt bagefter :)
Men når det nu drejer sig om sikker indtjening og landbruget, så vil det være mærkeligt om ikke Venstre skulle støtte denne omlægning (og ikke modarbejde den) i det forhåndværende gældskaos.

Jørgen Svendsen

Ja , udviklingen af det økologiske forbrug i offentlige køkkener og vellønnedes kantiner udvikler sig nærmest eksplosivt!! Men jeg kan fortælle at det skyldes tilskud på snesevis af millioner betalt af midler, som er taget fra konventionelle landmænd.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et mindre konventionelt landbrug. Jeg er såmænd ikke modstander af økologisk landbrug. Jeg har endda overvejet at omlægge på et tidspunkt.
Men jeg er altså ikke kannibal - jeg går ikke ind for at en del af landbruget skal betale dels for andre landmænds produktionsmetoder - dels skal betalte for at fortrinsvis vellønnede byboere kan spise billig "feel good mad".
BEMÆRK!! hvis det samlede landbrug blev omlagt ville det kræve et offentligt tilskud på flere milliarder !!