Læsetid: 4 min.

Kommuner anvender 225-timersreglen vidt forskelligt

Fra i dag vil kontanthjælpsmodtagere, der ikke har levet op til den nye 225-timersregel, få nedsat deres ydelse. Men der er stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne vælger at undtage fra reglen, viser nye tal. Loven er blevet hastet igennem på bekostning af borgernes retssikkerhed, siger eksperter
1. oktober 2016

De tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, der ikke har kunnet levet op til kravene om at arbejde 225 timer årligt, vil fra i dag få nedsat deres kontanthjælpsydelse.

Det gælder dog ikke den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne har valgt at undtage fra 225-timersreglen.

Nu viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at der er meget stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere de forskellige kommuner vælger at undtage fra den nye regel.

Eksempelvis har Skanderborg Kommune undtaget 79 procent af kontanthjælpsmodtagerne fra reglen, mens Hedensted Kommune en halv times kørsel længere sydpå, kun har undtaget 32 procent fra den nye regel. I Nordsjælland er forskellene endnu større. I Gribskov Kommune har man undtaget 60 procent, mens man i nabokommunen Halsnæs kun har undtaget 8 procent fra 225-timersreglen.

Det er meget kritisabelt, at kontanthjælpsmodtagere risikerer at få vidt forskellig behandling afhængigt af, hvilken kommune de bor i, mener flere eksperter.                 

»De store forskelle giver en mangel på retssikkerhed for kontanthjælpsmodtagerne. Årsagen til de forskellige vurderinger er i første række det hastværk, man har haft i Beskæftigelsesministeriet« siger Nina von Hielmcrone, som er lektor i socialret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Hun henviser til, at der blot gik 14 dage, fra loven blev vedtaget 17. marts, og til den trådte i kraft 1. april. I løbet af de 14 dage har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sendt breve og vejledninger til kommunerne tre gange. Den resterende vejledning er først kommet, efter loven trådte i kraft, fremgår det af styrelsens egen aktivitetsplan for implementering af loven. 

Nina von Hielmcrone mener, at den nye lov om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er så kompliceret og indgribende i borgernes liv, at man burde have ventet og afsat mere tid til implementering og vejledning af både borgere og kommuner i stedet for at gennemføre ændringerne hurtigst muligt:

»Politikerne bygger ovenpå og ovenpå, så loven til sidst bliver så kompleks, at man ikke kan hitte rede i den.«

Hun peger på, at konsekvenserne er ganske alvorlige, hvis kommunerne tager fejl i deres vurderinger af, hvorvidt borgere skal undtages fra 225-timersreglen.

 Borgerne kan ikke klage over, at de ikke er blevet undtaget fra 225-timersreglen. De kan først klage, når deres hjælp bliver sat ned, og ifølge hende skal en kontanthjælpsmodtager vente i op til syv måneder på at få sin klage behandlet hos Ankestyrelsen. I al den tid bliver den lave ydelse fastholdt, og nogle kan ikke blive i deres hjem.

»Borgerne kan altså ikke bare sådan lige finde sig et andet sted at bo,« siger Nina von Hielmcrone.

»Det er jo ikke folk med rige tanter, der bliver ramt af den nye lovgivning.«

Blev advaret

Også Tanja Dall, der er socialrådgiver og som ph.d.-studerende på Aalborg Universitet forsker i kommunernes beskæftigelsesindsats, peger på, at det er gået for stærkt med implementeringen af loven.

»En stor del af forklaringen på forskellene handler om forskellige tolkninger af undtagelsesreglerne,« siger Tanja Dall, der mener at de store udsving er et resultat af den korte vejledningsperiode, kommunerne har haft, inden loven trådte i kraft.

»Det er dybt problematisk for borgeren, at kommunerne ikke har tid til at få snakket igennem, hvordan loven skal implementeres,« siger hun.

Beskæftigelsesministeriet var forud for lovarbejdet blevet advaret mod hastværk. I marts henstillede Statsrevisionen i en beretning om implementering af tidligere beskæftigelsesreformer til, at Beskæftigelsesministeriet skulle undgå at forhaste fremtidige lovforslag.

Hensigten var, at »borgeren ikke oplever en fase med vilkårlig administration i forbindelse med overgang til ny lovgivning«, skrev Statsrevisionen.

Ved høringen i februar om det nye lovforslag advarede Dansk Socialrådgiverforening også ministeriet mod at haste loven igennem, da en for kort implementeringsperiode ville sætte retssikkerheden på spil.

»Men regeringen sidder sin egen erfaring overhørig, og de sidder vores advarsler overhørig,« siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.

På et åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget i maj forklarede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) så, at et flertal, der har stemt for en lov, gerne vil have den implementeret så hurtigt som muligt:

»Det der med at vente et helt år, det er jo ikke fedt,« sagde han under samrådet og afviste, at der var tale om forhastet lovgivning.

Mangelfuld vejledning

Jurist Johanne Sørensen, der er leder for den juridiske afdeling i Den Sociale Retshjælp i Aarhus, observerer hos sine klienter, hvordan kommunerne anlægger meget forskellige vurderinger af, hvor syg man skal være for at blive undtaget fra 225-timersreglen.

Mens syge kontanthjælpsmodtagere i Horsens er blevet undtaget ved at fremvise en enkelt lægeerklæring, har kontanthjælpsmodtagere i Aarhus skulle påvise et meget langt og voldsomt sygdomsforløb, forklarer hun. Det afspejler sig i tallene. I Horsens er 74 procent af kontanthjælpsmodtagerne blevet undtaget, mens man i Aarhus har valgt kun at undtage 51 procent.

»Det virker ikke, som om der er styr på det,« siger Johanne Sørensen.

Hun mener ikke, at den ulige behandling er kommunernes skyld. Det er den vejledning, kommunerne har fået fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har været for upræcis.

Det bagvedliggende problem er ifølge juristen, at 225-timersreglen er en del af en større lovpakke med mange forandringer på kontanthjælpsområdet. Den nye lov er derfor meget kompleks og svær at forstå, selv for jurister i hjælpeorganisationer, der forsøger at hjælpe borgerne med at forstå de nye regler.

Information har forelagt kritikken af den store forskel på, hvor mange borgere, kommunerne undtager fra 225-timersreglen, for Jørgen Neergard Larsen.

Han svarer i en mail, at »kommunerne skal naturligvis have de rigtige redskaber og retningslinjer, og det har de fået i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen«. Jørgen Neergard Larsen tilføjer, at ministeriet følger udviklingen tæt.

Information har desuden bedt om en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL), men KL oplyser, at de ingen kommentarer har på nuværende tidspunkt.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • Anne Eriksen
  • Torben Arendal
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Alan Strandbygaard, Anne Eriksen, Torben Arendal, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Det groteske er, at Løkke-regering misbruger vort sikkerhedsnet:

Det sociale velfærdssystem som vore forældre og bedsteforældre har skabt, NETOP for at sikre os imod mennesker som Løkke.

Kan i se pointen?