Læsetid: 3 min.

’Et lån på 40.000 er bare rigtig meget, når man kommer ud til en relativ lav basisløn’

Sygeplejerskestuderende Christine Stahr har knoklet for at tjene penge ved siden af sit studie, men er alligevel blevet nødt til at stifte gæld
sygeplejerske, studerende, sygepleje, hospital, sygeplejerskestuderende, praktik, SU, arbejde

Sygeplejerskestuderende som Christine Stahr er meget i praktik i løbet af studietiden, og de rammes derfor ekstra hårdt af SU-udspil, fordi de ikke kan arbejde ved siden af praktikken og tjene penge.

Sille Veilmark

22. september 2016

Til januar er Christine Stahr færdiguddannet som sygeplejerske. Hun glæder sig til at skulle ud på arbejdsmarkedet, men hun ved også, at hun starter sit arbejdsliv med en relativt lav løn og  studiegæld.

»Jeg har, ligesom mange af mine andre studiekammerater, faktisk været rigtig flittig og arbejdet hårdt i løbet af mine studier. Men der har været måneder, hvor jeg har måttet gå ind og dække med et SU-lån for at få det til at løbe rundt,« fortæller den sygeplejerskestuderende, der samtidig er formand for studenterrådet på sin uddannelsesinstitution, UCSJ i Slagelse. Hun har et SU-lån på 18.000 kr.

Christine Stahr har i løbet af studiet haft forskellige fritidsjob på det psykiatriske hospital Oringe og på Næstved Sygehus, der har haft relevans for hendes studie.

Læs også: SU-nedskæringer rammer sygeplejersker ekstra hårdt

Men når hun i løbet af sin uddannelse har været i praktik – nogle gange 20 uger i træk og i alt 43 procent af studietiden – har det været svært at passe jobbet ved siden af, blandt andet fordi praktikvagterne og arbejdstimerne lå samtidigt.

»Det har været vanvittigt hårdt at prøve at tjene penge samtidig med, at jeg har været i praktik,« siger den 27-årige studerende, der generelt synes, at SU’en er generøs, men som er enig med FTF’s analyse af, at regeringens forslag til SU-besparelser vil ramme sygeplejersker og andre professionsbachelorer generelt ekstra hårdt.

»De sætter SU’en ned og beder os om at arbejde mere, men mange af os kan bare ikke arbejde mere på grund af praktikken. Der er hverken tid eller overskud til, at det kan hænge sammen for mange af os.«

Christine Stahr synes ellers, at hendes arbejdsgivere har prøvet at have forståelse for, at hun ikke kunne tage vagter, når hun var i praktik. Men som vikar ryger man hurtigt ned ad listen, hvis man igen og igen må afslå at tage en vagt, fordi man er i praktik, fortæller hun.

Lillebror får skæld ud

Christine Stahr har prøvet at løse problemet med ikke at kunne arbejde særlig meget under praktikken ved at arbejde »ekstra hårdt« hen over sommerferien, så hun kunne lægge penge til side og bruge dem resten af året.

Derudover har hun et par gange udnyttet, at man kan tage SU-lån med tilbagevirkende kraft, hvis man har haft lånefri måneder i løbet af året.

På denne måde kan studerende tage flere måneders lån oven i hinanden, hvis det hele pludselig »brænder på i december måned«.

Læs også: Regeringen vil have studerende til både at arbejde og studere mere

»Men et lån på 40.000 er bare rigtig meget, når man kommer ud til en relativ lav basisløn, som sygeplejersker gør. Vi har ikke de samme forudsætninger for at stige i graderne eller for at vælge og vrage mellem, om vi vil være i det private eller det offentlige, som mange akademikere har,« siger Christine Stahr, der mener, at hele diskussionen om SU-forringelser tager alt for meget afsæt i unge, der studerer på universitetet, og som er lang tid om at færdiggøre deres uddannelser.

»Men udfordringerne med normering ligger primært hos universiteterne. Både på erhvervsuddannelserne og hos professionbachelorerne klarer vi i langt flere tilfælde vores uddannelse på normeret tid. Så når man laver SU-forringelser, der blandt andet skal få studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, men som samtidig rammer os, så er det næsten ligesom at give lillebror en ekstra skideballe for noget, som han ikke har gjort.«

Frafald

Christine Stahr mener i høj grad, at en lavere SU og en udsigt til en større gæld kan betyde, at fremtidige sygeplejerskestuderende kan falde fra uddannelsen og i stedet risikere at komme på overførselsindkomst i stedet for »et eller andet lån, man har hørt om i medierne« og usikkerheden ved det.

»Så jeg tror simpelthen ikke, at mange af de ressourcesvage studerende tør tage chancen og lade sig uddanne,« siger Christine Stahr, der i nogles øjne også kan kaldes en mønsterbryder.

Hun var frivilligt anbragt som barn og var selv langt oppe i sine ungdomsår, før hun turde tro på uddannelse som en investering, selv om hun i dag hører til blandt de ressourcestærke studerende.

»Havde SU’en været lavere, så tror jeg, at det havde været meget sværere for mig at gennemføre min uddannelse. Jeg ville i højere grad føle, at jeg hele tiden var med ryggen op mod muren.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Nikolai Beier
  • Viggo Okholm
Elisabeth Andersen, Nikolai Beier og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som gammel studerende 70-73 (pensioneret pædagog) synes jeg Christine her meget sagligt og slet ikke klynkende giver et meget fint billede af de studerendes problematik i forbindelse med nuværende regerings lidt håbløse planer. SU .en i dette land set i forhold til andre lande må siges at være et rimeligt gode set i den sammenhæng. Den er lige så ingen sulter, men bestemt heller ikke mere.Vi har et banebarn som helst ikke vil have lån under studiet, men hun oplever at mange arbejdspladser især forretninger er begyndt at satse på elever i stedet for det løse. Det er jo godt langsigtet. Discount og andre satser benhårdt på unge under 18 så forbrugernes jagt på billigere fødevarer holdes intakt. Tilbage til frygten for lån synes jeg måske de skulle slappe lidt af, det skal betales tilbage, men renten er lav og afdragskravene har været lempelige. jeg havde brug for dem og det samme havde min daværende hustru, da vi som pædagogstuderende med mødepligt og barn samtidig jo ikke havde muligheden for job ved siden af. Men indrømmet boligsituationen og andre krav når man skal etablere sig i forhold til 70 erne er jo også fuldstændig anderledes i dag,og bestemt ikke til det bedre.

Karsten Aaen, Anders Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

@Viggo Okholm
Billige fødevare ?
I forhold til hvad ?
Vi har med afstand de højeste forbrugerpriser i EU

Tja, nogen skal det jo ramme når de rige skal have skattelettelser.

Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Daniel Fruelund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

En nyuddannet sygeplejerske tjener omkring 25.000 brutto om måneden og får vel udbetalt omkring 16. 000 . Ærgerligt, men vel næppe katastrofalt.

Daniel Fruelund

Når nu almene lejeboliger i og omkring de større byområder efterhånden koster 8.000-10.000 kroner i husleje om måneden, så er 16.000 udbetalt nu ikke specielt meget.

Elisabeth Andersen, Jens Kofoed og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lånet skal betales over 8 år, altså 5000 om året + renter. Der er 0,8 % arbejdsløshed blandt sygeplejesker og der er gode muligheder for ekstravagter m.m. Stop nu klynkeriet. At grundlønnen er for lille kan vi godt blive enige om, men det gør dog ikke situationen håbløs.

jeg kender ikke helt grundlønnen, men jeg tror det et sat lidt for lavt. Men skal lønnen altid afspejle uddannelses længde? Jeg tror det er en glidebane set i forholdet mellem behagelig og udfordrende job i forhold til ufaglært ikke så behagelige, men det er nok en diskussion for sig. Jeg nævner ikke noget om billige fødevarer, men så vidt jeg ved er vore fødevarer ikke steget urimeligt i forhold til andre varer og især boliger. Min pointe er kun, at det ikke er en katastrofe at låne lidt.

Jeg har til tider opfattelsen af at politikernes ønske med de studerende er først og fremmest, at få dem gældsatte.
Skide være med om der er behov for dem eller jobs til dem. Bare de har gæld efter studiet så er alt andet, anden prioritet.
Folk plaget af gæld har sjældent råd til at træffe de rigtige valg.

Elisabeth Andersen, Jan Kønig og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Kom nu.. der er jo ikke så underligt. Der er alt alt for få samfundsfaglige.. og ved at presse sygeplejerskerne så er der måske nogle af dem der går over i den uddannelses gren.
Og så kan vi jo bare sætte en djøffer per sygeplejeske på sygehusene.. det hjælper BNP og så bliver sygeplejerskerne også super effektive.

Og nej en nyuddannet basis sygeplejeske får ikke mange penge, det er derfor at de må tage vagter på skæve tider og weekender for at booste lønnen.
23.157 tjener en basissygeplejeske i provinsen om måneden.

// Jesper

// Jesper

jens peter hansen

Månedsløn i alt (før skat og uden pension) 26.516,94 er hvad DSR selv skriver en nyuddannet sygeplejerske får uden overarbejde men med skiftende vagter. Afstanden til de 25.000 jeg skrev er mere end nok til at betale gælden af.

Jeg forstår ikke problemet - og slet ikke sammenligningen til en, der har taget en akademisk uddannelse.

En sygeplejerske med 26.000 DKK/md i løn og 40.000 DKK i studiegæld er da langt-langt bedre stillet end en universitetsuddannet, der har en startløn på 32-38.000 DKK/md og 200.000 DKK i studiegæld. Endda uden at tage i betragtning, at sygeplejersken har lav arbejdsløshedsrisiko og gode muligheder for ekstraindtjening - mens akademikerne ofte starter med 1 års jobsøgning efter endt uddannelse og uden muligheder for nemme ekstra-timer.

@jens peter hansen
Men tillæggene bliver jo givet, for at dække bare delvist for de ekstra udgifter vagterne giver.

Skal du betale for f.eks børnepasning, forslår det jo som en skrædder i helvede.
Den offentlige trafik kører heller ikke nødvendigvis når de har fri/skal møde.
Ekstra udgifter til mad m.v.

Hvis du ikke helt forstår, hvad jeg mener, så prøv at sammenligne en sygeplejerskes tillæg med hvad du skal betale ekstra for en VVSer i aften kl 20.00 eller d. 24 December.

Sygeplejerskernes problem er bl.a. - som jeg ser det - at arbejdsgivere og lovgivere er de samme. Hvis jeg ikke husker meget galt har arbejdsgiver i flere tilfælde lovgivet sig ud af en lovlig konflikt.

@Jens Winther.
Nu kan man jo sætte forudsætningerne som man vil. Som jeg læser artiklen, er der heller ingen der udtaler sig om det er værre eller bedre for den ene faggruppe fremfor den anden. Her er vi nok nødt til at foretage en individuel vurdering fremfor generalisering.

Det Christine siger er, at fremdriftsreformen var myntet på at få de universitetsstuderende igennem til normeret tid, men at man også har ramt professionsbachelorerne, som har en fuldtids tilstedeværelsesforpligtigelse og i forvejen gennemfører på normeret tid.

Og heri har hun vel en valid pointe !

jens peter hansen

40.000 er mange penge, men det er under to mdr's bruttoløn der altså skal betales tilbage over 8 år. Jeg synes det er fint at de unge undgår gæld, men at påstå at to mdr's bruttoløn skulle vælte et regnskab er altså for langt ude.

@Daniel Fruelund

Jeg tror mange er enige i, at det er dyrt at bo steder som Kbh og Aarhus fx. Men det er altså ikke noget SU'en skal gøre op med. Plus, hvad med dem der ikke bor i disse byer ? Og jeg tør vædde med, at hvis man satte SU'en op, så vil boligpriserne stige samtidig. Igen, det er dyrt, men det er ikke SU'en der skal tage kampen op mod det problem.