Læsetid: 8 min.

Landbruget er i konflikt med sig selv

De små landmænd melder sig ud af Landbrug & Fødevarer, mens virksomheder melder sig ind. Ifølge kritikere trækker det organisationen i en retning, der hverken er til gavn for landmændene eller for samfundet som sådan
Som at tælle ned til juleaften. Sådan beskrev Landbrug & Fødevarers cheføkonom udsigten til, at mælkepriserne blev givet fri 1. april 2015. Men fjernelsen af kvoterne har været til alt andet end gavn for de mindre mælkeproducenter. Og det er et af eksemplerne på, at Landbrug & Fødevarer tænker mere på de store virksomheder end de små landmænd, mener kritikere.

Som at tælle ned til juleaften. Sådan beskrev Landbrug & Fødevarers cheføkonom udsigten til, at mælkepriserne blev givet fri 1. april 2015. Men fjernelsen af kvoterne har været til alt andet end gavn for de mindre mælkeproducenter. Og det er et af eksemplerne på, at Landbrug & Fødevarer tænker mere på de store virksomheder end de små landmænd, mener kritikere.

Joachim Adrian

12. september 2016

1. april sidste år var en lykkens dag for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Det var datoen, hvor EU ophævede sine omdiskuterede mælkekvoter og dermed gav markedet frit for alle unionens mælkeproducerende landmænd.

Landbrug & Fødevarer forventede, at ophævelsen ville øge den danske mælkeproduktion med en milliard ton frem mod år 2020.

Organisationens daværende cheføkonom sammenlignede det med en nedtælling til juleaften.

Men det var ikke alle danske landmænd, der delte brancheorganisationens begejstring. I nogles øjne var ophævelsen af kvoterne bare endnu et tiltag, som ville gavne de største landmænd og ikke mindst andelsselskabet Arla.

Efter 1. april steg mælkeproduktionen ganske rigtigt – i hele EU. Men efterspørgslen fulgte ikke med, hvilket fik mælkepriserne til at falde dramatisk, og mange mælkeproducenter har siden måttet dreje nøglen om.

Flere kritiske bønder har set forløbet som endnu et eksempel på, at deres egen organisation, Landbrug & Fødevarer, ikke længere varetager deres interesser, men kun bekymrer sig om de store spillere i landbruget.

»Landbrug & Fødevarer varetager mine interesser udadtil. Men indadtil er der ingenting at komme efter,« som landmanden Per Brems Jensen formulerer det.

»På grund af hele vores historie om andelsbevægelsen har man håbet, at man kunne samle alle kræfter i samme organisation. Men vores interesser går ikke altid hånd i hånd.«

Han driver en mellemstor svinebedrift nord for Odense og meldte sig i 2012 ud af Landbrug & Fødevarer i kølvandet på en konflikt med et andelsselskab, som endte med at koste ham næsten tre millioner kroner.

Flere medlemmer går hvert år samme vej. I de seneste 12 måneder har 1.226 meldt sig ud af Landbrug & Fødevarer. Det svarer til hvert 20. medlem. Tallet dækker både over landmænd, der går konkurs, og dem, der melder sig ud i protest.

De tektoniske forskydninger i landbruget kan dog ikke kun aflæses af Landbrug & Fødevarers medlemstal. Der udspiller sig for tiden et større oprør i dansk landbrug mellem landmændene og de organisationer og andelsselskaber, som de formelt set selv ejer.

For et år siden droppede 37 økologiske mælkebønder for eksempel Arla, da de kunne få højere priser for deres mælk andre steder. Og så sent som i foråret meldte Danske Svineproducenter sig ud af Videncenter for Svineproduktion i protest mod et nyt avlssystem lanceret af Landbrug & Fødevarer.

Imens melder flere virksomheder sig ind i organisationen og opnår dermed indflydelse på dens beslutninger. Spørgsmålet er, hvem Landbrug & Fødevarer efterhånden repræsenterer.

Åndssvagt

Spørger man repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, får man typisk det svar, at de repræsenterer »fødevareklyngen«. Et begreb, der ikke bare omfatter primærlandbruget, men også alle de tilknyttede erhverv, såsom sprøjtemiddelproducenter og slagterier.

Ifølge organisationen selv tæller medlemslisten cirka 370 virksomheder, men det er ikke muligt at få udleveret listen.

Landbrug & Fødevarer har dog tidligere oplyst, at det blandt andet drejer sig om andelsselskaber som Danish Crown og sågar pensionskasser, banker og realkreditinstitutter, som har meget store udlån i landbruget.

Organisationen oplyser til Information, at antallet af virksomhedsmedlemmer har været stabilt i de senere år. Det skyldes, at nogle melder sig ud, mens nye melder sig ind – særligt virksomheder, der arbejder inden for fiskeri, agroindustri og fødevareingredienser.

Per Brems Jensen havnede i 2010 i en konflikt med en fodervirksomhed. Virksomheden gik konkurs og blev hurtigt overtaget af et andet andelsselskab.

De nye ejere mente, at Per Brems Jensen skyldte dem 2,8 millioner kroner for en misligholdt aftale om køb af 4.000 tons foder, selv om han stod fast på, at han havde opsagt leveringsaftalen for længst.

Sagen kom i det såkaldte samhandelsudvalg i Landbrug & Fødevarer, hvor Per Brems Jensen tabte efter et årelangt tovtrækkeri, og han opsagde sit medlemskab.

»Det er der, kæden falder af, for Landbrug & Fødevarer kan ikke finde ud af, hvem de skal hjælpe,« siger landmanden i dag.

På trods af sin utilfredshed meldte han sig ind igen i 2014. Ellers kan han nemlig ikke være medlem af sin lokale landboforening.

»Det er så åndssvagt,« siger han.

»Jeg overvejer dagligt, om jeg skal melde mig ud igen.«

Banket ned

Landbrug & Fødevarers egen forklaring på de dalende medlemstal er, at mange landmænd går konkurs eller bliver opkøbt.

Men det er ikke nok til at forklare et fald på fem procent siden august sidste år. Nedgangen i antallet af landbrug siden sidste år er nemlig ’kun’ 3,5 procent.

Nogle af medlemmerne går til den konkurrerende organisation Bæredygtigt Landbrug, mens nogle af de mindre landmænd går til alternative organisationer.

En af dem er den lille forening Frie Bønder – Levende Land. Medlem af bestyrelsen Henrik Kuske Schou forklarer, at de får flere nye medlemmer, der føler, de har mistet deres stemme i Landbrug & Fødevarer.

Frie Bønder – Levende Land foreslog for nylig en omfordeling af EU-støtten, som ville komme de mindre landmænd til gode.

Familielandbrugsdivisionen i Landbrug & Fødevarer støttede forslaget, men L&F’s Division for Større Jordbrug satte sig imod, siger Henrik Kuske Schou. Det endte med, at et snævert flertal i L&F’s bestyrelse fik forslaget forkastet.

Han fremhæver også Landbrug & Fødevarers begejstring over EU’s sløjfede mælkekvoter som et eksempel på, at organisationen er ude af trit med en stor del af sine medlemmer. Frie Bønder – Levende Land var imod ophævelsen af kvoterne, fordi de forudså, at det ville betyde lavere priser.

»Men Landbrug & Fødevarer har en eller anden tro på, at hvis vi bare bliver tilstrækkeligt store, skal vi nok overleve. Det har vist sig generelt at være stik modsat,« siger han.

Ifølge ham opstår der en interessekonflikt, når Landbrug & Fødevarer både skal repræsentere landmændene og andelsvirksomheder som Arla, Danish Crown og DLG.

Samtidig mener han, at der er opstået en konflikt mellem de økologiske bønder i Landbrug & Fødevarer og organisationens konventionelle medlemmer.

Som eksempel nævner han, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter de økologiske bønders ønske om at udfase ukrudtsmidlet Prosulfocarb.

Ukrudtsmidlet danner en tåge, som bevæger sig gennem luften fra de konventionelle landbrug og sætter sig på de økologiske æbler og andre afgrøder. Det kan ødelægge et helt års høst.

»Så hvad gør Landbrug & Fødevarer egentlig for deres økologer? De lovede os, at de ville tale vores sag ved fusionen mellem Familielandbruget og Landboforeningerne i 2002. Men når vi kommer med forslag, bliver de bare banket ned,« siger han.

Generationskløft

Landbrug & Fødevarer lægger ikke skjul på, at organisationen primært er interesseret i at fremme dansk landbrug – og ikke nødvendigvis den enkelte landmand.

Ledelsen ser det som helt naturligt, at nogle landmænd må bukke under, når den globale konkurrence bliver skarpere, og dem, der står tilbage, når støvet har lagt sig, vil ifølge Landbrug & Fødevarer være de dygtigste og mest driftige landmænd.

Det er Per Brems Jensen sådan set enig i. Men også her er der en konflikt i organisationen, mener han. En generationskonflikt:

»Gennemsnitsalderen i landbruget bliver højere hvert år. Der kommer ikke nyt blod ind. Mange af vores folkevalgte i Landbrug & Fødevarer er ældre landmænd, der har deres egen agenda, som går mere ud på, at de skal have solgt deres bedrift og dækket deres gæld, end hvordan der kan komme nye landmænd ind i erhvervet,« siger landmanden, der selv er 36 år.

Forstokkede

Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Reumert Gjerding, mener, at Landbrug & Fødevarer er nødt til at omstille sig – både af hensyn til landmændene og miljøet. Men viljen mangler, mener hun.

»Det er utroligt, så forstokkede Landbrug & Fødevarer er,« siger hun.

»For et erhverv i krise kunne man forvente, at hovedorganisationen begyndte at se nye veje. Men der er ikke ret meget nytænkning. Hver gang, der kommer en ansats til et politisk initiativ, der skal trække landbruget i en mere bæredygtig retning, står de og råber op.«

Landbrug & Fødevarer har ikke på nuværende tidspunkt nogen kommentarer til, hvorvidt der er en interessekonflikt mellem nogle af organisationens medlemmer, som trækker den i en bestemt retning.

Til gengæld vil organisationens nuværende cheføkonom, Frank Øland, gerne forklare Landbrug & Fødevarers syn på, at så mange mindre landbrug lukker, mens de store landbrug bliver både større og flere.

»Det er en udvikling, der sker, hvad enten vi vil det eller ej. Og det er en nødvendig udvikling, hvis dansk landbrug skal være med helt i front i en globaliseret verden,« siger han.

Frank Øland ser det derfor ikke som en mulighed, at Landbrug & Fødevarer kæmper imod den udvikling.

»Det vil være som at forsøge at forhindre vand i at løbe nedad,« siger han.

Organisationens egne tal viser, at der siden 2006 i gennemsnit er blevet tre procent færre landbrug om året.

Frank Øland mener, at kurven vil flade ud på et tidspunkt, når flere af de mindre er blevet opkøbt, og de store landbrug når en »naturlig grænse« for, hvor mange stordriftsfordele de kan opnå ved at blive ved med at udvide.

»De store er generelt lidt mere effektive. Det vil lægge et pres på priserne, som gør, at de mindre og måske knap så effektive på et eller andet tidspunkt siger, at nu giver det ikke længere mening for dem at fortsætte. Det er en gradvis proces,« siger han.

Ingen holdning

Direktionen i Arla var ivrig fortaler for ophævelsen af mælkekvoterne. Mejeriets direktør for global handelspolitik, Kasper Thormod Nielsen, sagde i april 2015 til mediet foodculture.dk – som i øvrigt er skrevet af Landbrug & Fødevarers kommunikationsafdeling:

»Hos Arla er vi meget begejstrede for det liberale marked. De nye vækstmarkeder i Kina, Afrika og Sydøstasien kalder på en øget produktion hos de danske landmænd, og det er nu muligt.«

Men i dag har Arla tilsyneladende ingen holdning til ophævelsen.

»I Arla Foods har vi ingen indflydelse på kvotesystemet. Det er noget, politikerne bestemmer,« siger næstformand Jan Toft Nørgaard.

»Så det har vi ingen holdning til – kvoter eller ej, så skal Arla kunne tage imod al den mælk, som enhver Arla-landmand ønsker at producere.«

Men Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er faktisk ikke tilhængere af ophævelsen af mælkekvoterne.

»Vi skal have en ny, moderne regulering på EU-niveau, som kan sikre mælkepriserne,« sagde formand Kjartan Poulsen til Landbrugsavisen sidste år.

Til Information siger han i dag, at han havde forudset »lige nøjagtigt, hvordan det ville gå« med mælkepriserne, da EU fjernede kvoterne.

»Landbrug & Fødevarer støttede ideen, fordi de har sådan en indgroet ide om, at vi i Danmark er så dygtige, at vi altid kan klare os. Hvis bare vi kan få lov at udkonkurrere de andre, kan man give den fuld gas. Men vi er bare ikke så helvedes meget mere effektive end de andre,« siger han.

Kjartan Poulsen mener også, at Landbrug & Fødevarer i højere grad varetog Arlas interesser end landmændenes, da organisationen støttede ophævelsen af mælkekvoterne.

»Det er helt klart vores syn på den sag. Vi er blevet for samlede i Landbrug & Fødevarer. Selvom Arla er ejet af landmændene, er der visse ting, som producent og mejeri ikke ser på samme måde.«

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

»Det vil være som at forsøge at forhindre vand i at løbe nedad«

Det kan man faktisk godt. Hollænderne er særligt gode til det, de bygger diger, så vandet bliver, hvor det er, og dyrker bagefter den lavtliggende jord inden for diget. Men den uheldige metafor illustrerer da fint Maria Reumert Gjerdings påstand:

»Det er utroligt, så forstokkede Landbrug & Fødevarer er«

David Zennaro, Anne Eriksen, Kristian Søberg og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Måske vi skulle overveje, hvor stor vi ønsker, at vores landbrugsproduktion skal være. Det er vist stadig sådan, at hver gang, vi producerer 5 slagtesvin, spiser vi selv det ene - eksporterer de 4 - og efterlader al gyllen hos os.
Hvor vigtig er den eksport for os?
Kunne vi ekspropriere en del af landbruget - til fordel for oprindelig natur - med solcellemarker indimellem?
Hvor skønt kunne det dog ikke være - hvis vi har råd til det - mens de tilbageblevne landbrug fortsætter omlægning til økologisk drift :-)