Man taler om, at danske landmænd som del af en globaliseret konkurrenceøkonomi med eksport af landbrugsprodukter i centrum er fanget i en trædemølle.
En trædemølle dikteret af den teknologiske udvikling, hvor ’teknologi’ skal forstås som alt fra traktorer og mejetærskere over moderne malke- og andre robotter og mere effektive produktionsdyr til hjælpestoffer som kunstgødning og pesticider.
Læs også: Hvis det forsætter som nu, vil der i 2022 være ét dansk landbrug tilbage
Landbrugsøkonomen, lektor Alex Dubgaard, Københavns Universitet forklarer:
»Der er sket teknologiske fremskridt i landbruget siden midten af 1800-tallet, men siden 1950’erne er det gået ufattelig stærkt. Det fører med sig, at arbejdsproduktiviteten stiger markant, og at produktionsomkostningerne falder. Når indtjeningen derfor stiger, øges udbuddet af landbrugsprodukter. Det fungerer, indtil de fleste landmænd er hoppet med på vognen, det vil sige, at de har øget effektiviteten og udbuddet af deres produkter. Så falder prisen nemlig ret markant, fordi udbuddet overstiger efterspørgslen – den er relativt konstant, fordi der som bekendt er grænser for, hvor meget vi kan spise.«
Prisfaldet kan i sig selv tilskynde landmændene til at producere endnu større mængder for at kompensere for den lavere stykpris og fastholde indtjeningen.
Mindst effektive ryger
»Men når priserne derved er faldet tilstrækkelig meget, begynder de mindst effektive landmænd at ryge ud af erhvervet.«
»Det giver lidt luft i systemet, som gør, at priserne atter stabiliseres. Men der skabes til stadighed ny og mere effektiv teknologi, som de mest dynamiske landmænd tager i brug først. Derved tjener de flere penge og øger deres produktion. Resten følger med, og så tager det hele en runde til med faldende priser og landmænd, der må give op.«
»Over længere tid ser vi derfor en permanent tendens til afvandring af arbejdskraft fra landbruget og reduktion i antallet af bedrifter, fordi den ny teknologi rummer stordriftsfordele, som fordrer større bedrifter for at udnytte både teknologi og arbejdskraft fuldt ud,« siger Alex Dubgaard.
Fænomenet er globalt og får f.eks. det internationale panel af landbrugs- og fødevareeksperter IPES til i rapporten From Uniformity to Diversity at fastslå:
»Industrilandbruget og de ’industrielle fødevaresystemer’, der har udviklet sig rundt om det, er låst fast i en serie af onde cirkler.«
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
Tænk, hvis landbruget har en fremtid
21. oktober 2016Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Hvordan kan en "ekspert" forklare landbrugets krise uden at nævne jord og jordpriser med et eneste ord?
Jordspekulation er hovedårsagen til landbrugets økonomiske kriser og til, at landbruget koncentreres på færre og færre hænder.
Når det går godt i landbruget stiger prisen på landbrugsjord.
Og forventningen om fremtidige stigninger får prisen til at overstige jordens dyrkningsværdi.
Nye landmænd låner store beløb for at købe jord, og eksisterende landmænd belåner deres friværdier for at købe maskiner.
Efterhånden som landmændene giver op - evt. med hånden vredet om på ryggen af en bank - bliver landbrugene erhvervet af de store.
Den eneste løsning, der kan forhindre dette, er en løbende årlig afgift på jord (grundskyld).
Landmændene skal eje bygninger og maskiner, og de skal leje jorden af samfundet via den årlige afgift.
Afgiften skal være præcis så stor, at jorden ikke længere har værdi som handelsobjekt.
Landmænd har altid modarbejdet dette i et forsvar for det selveje, der nu er ved at være forbeholdt nogle få store.
I løbet af nogle år vil ejendomsretten blive organiseret som aktieselskaber, så den globale spekulationskapital kan tilegne sig en stigende del af værdien af den danske jord.
Nogle få af de "selvejende" danske landmænd bliver ansat som lønmodtagere.
De resterende landmænd bliver kastet ud i kampen om jobs, og de bliver udsat for alle de reformer, der presser de ledige.
Var det mon dette, der var meningen med kampen for selvejet?
PS. Det samme sker på boligmarkedet.
Det samme sker over alt. Store virksomheder, som traditionelt har tjent penge på produktion har opdaget, at de kan tjene mere på at flytte penge rundt i verden.
Her i Danmark er vi religiøst overbeviste om, at alt af værdi skal sælges til en kapitalfond i skattely.
Store ros til Information for at tage landbruget op til behandling.
Ud over priser/spekulation/ overproduktion, vil jeg gør opmærksom på resistensproblemet - en tikkende bombe ude i fremtiden. Der er resitens problemer inden for
1) produktion af animalske produkter f.eks. CC398 og resistens hos bakterier, der kan smitte mennesker
2) planteproduktion og herbicider
3) planteproduktion og fungicider
Flere plante beskyttelsesmidler er carcinogene og mutagene og er det rene gift for vandmiljøet.
I forbindelse med GMO kan der opstå superukrudt, dvs. ukrudt som kun kan bekæmpes manuelt.
Min påstand: GMO bliv tilladt i Danmark inden for de næste 10 år.
Den kemiske industris indflydelse på landbruget bør også behandles.
Der er nok at tage fat på.
Husk endeligt:
"If you shake hands with a farmer, please count your fingers."
Dette gælder specielt Bærerdygtigt Landbrug og deres tilhængere.
De mindst effektive ryger ikke automatisk. Og hvad er målingen af effektivitet?
Mange små og mindre landbrugsbedrifter går fint, netop fordi de har forstået at mikse deres bedrift og fundet nicheprodukter, der har stor værdi i sig selv. Der er mange landbrugsafgrøder der med fordel kan dyrkes frem for den sædvanlige produktion af korn til dyrefoder, malkekvæg og svin.
Eksempelvist krydderurter, løg og frø. Af dyrehold kan nævnes får og geder samt fjerkræ. disse produktioner er i fin vækst og holder vi det på et fornuftigt plan og ikke eftergør den industrielle produktionsmetoder, så går det nok også i fremtiden. At man kan købe lammekød fra fjerne lande langt billigere end den danske siger lidt om misforholdet mellem storproduktion, pris og global belastning. Vi er mange der avler fremragende lammekød i mindre mængder og sælger dette friske gode kød til en for os fornuftig pris.