Læsetid: 8 min.

Landbruget lobbyer på livet løs

Flere kontroversielle sager har præget landbruget i de senere år. Gang på gang har det vist sig, at landbrugets organisationer og i særdeleshed videncentret SEGES har haft en finger med i spillet, når der er blevet truffet vigtige beslutninger om erhvervets fremtid. Lobbyen har vokset sig for stærk, mener kritikere
Da forskere fra Aarhus Universitet i 2010 lavede en rapport, som rejste kritik af forholdene i dansk svineproduktion, kom det Landbrug & Fødevarer for øre. Organisationens folk kontaktede forskerne i Aarhus og bestilte også som modsvar sin egen rapport

Da forskere fra Aarhus Universitet i 2010 lavede en rapport, som rejste kritik af forholdene i dansk svineproduktion, kom det Landbrug & Fødevarer for øre. Organisationens folk kontaktede forskerne i Aarhus og bestilte også som modsvar sin egen rapport

Sofie Amalie Klougart

15. september 2016

I vinteren 2010 opstod en lidt pinlig situation på Aarhus Universitet. Universitetet havde tidligere på året fået til opgave at undersøge, om svineavlen i dansk landbrug kunne være en del af årsagen til den høje dødelighed blandt pattegrise.

Der havde i længere tid været heftig debat om de 25.000 pattegrise, der hver eneste dag døde i de danske svinestalde, og opgaven var en bestilling fra daværende fødevareminister Henrik Høegh (V).

Da rapporten lå klar, var den stærkt kritisk over for det danske avlssystem, som forskerne gav en del af skylden for, at så mange smågrise døde, eftersom de fremavlede søer fik så store kuld, at de ikke kunne amme dem alle. Smågrisene led ifølge rapporten en smertefuld død.

Netop den oplysning kunne ved offentliggørelsen vise sig at være et hårdt slag mod svineproducenterne og det hæderkronede avlssystem. Dyreværnsloven kræver nemlig, at dyr skal »beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«.

Men kort før den skulle offentliggøres, blev rapporten lækket fra Aarhus Universitet og havnede via ukendte kanaler midt i landbrugslobbyens hovedsæde, Landbrug & Fødevarer på Axelborg i København.

Dette læk blev startskuddet til et forløb, som skulle tydeliggøre præcis, hvor magtfuld den danske landbrugslobby har vokset sig.

Svineavl
Sofie Amalie Klougart

Vildledning

Landbruget er en af vor tids største kamppladser. Erhvervet omfatter en stribe af tidens væsentligste værdidebatter: lige fra klima og miljø til teknologi, vækst, udkantsflugt, globalisering og arbejdskraftens fri bevægelighed.

Måske derfor har politiske beslutninger om landbrugets vilkår så stor bevågenhed i offentligheden. Og derfor opruster branche- og lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer i disse år i kampen om at sætte deres aftryk på landbrugets fremtid.

Få interesseorganisationer i Danmark har så store muskler som Landbrug & Fødevarer. Organisationen, der i 2015 havde en omsætning på 1,4 milliarder kroner, beskæftiger flere end 1.000 medarbejdere og har sågar sit eget videncenter, SEGES, der samarbejder med universiteter, udgiver lærebøger og leverer data om landbrugets vilkår, som jævnligt bliver brugt som grundlag for politiske beslutninger.

Men landbrugslobbyen har vokset sig for magtfuld, mener kritikere. Ifølge dem har skiftende regeringer og sågar uafhængige forskere ladet sig rive med af den tsunami af tal, rapporter og undersøgelser, der strømmer fra Axelborg.

Og det i en grad, så landbrugets lobbyvirksomheder efterhånden selv kan føre pennen over den lovgivning, der regulerer deres erhverv.

Læs også: Dokumentar: Landbrug & Fødevarer lobbyede imod undersøgelse af MRSA

Rasmus Blædel Larsen, etnolog ved Københavns Universitet har i en årrække beskæftiget sig med landbruget og forsvarer til efteråret sin ph.d.-afhandling ’Vilkår, virkeligheder og vanskeligheder i dansk landbrug'. Ifølge ham har landbrugslobbyen altid haft stor politisk indflydelse.

»Det er interessant at observere, hvordan landbruget har etableret sine egne 'videncentre' [i dag kaldet SEGES, red.] for at fodre den politiske proces med prognoser, konsekvensanalyser og beregninger, der i mine øjne ofte har mere karakter af vildledning end videnskab.«

Ifølge ham bliver tallene fra SEGES ofte præsenteret i landbrugets egne medier og blandt politiske støtter, som om de er baseret på uvildig forskning.

»Men SEGES er sat i verden for at underbygge en lobbyorganisations påstande og fremme nogle særinteresser. Man skal være varsom med at basere lovgivning – eller i det hele taget debatten om landbruget – på tal der kommer herfra,« siger han.

Chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Damm er enig i kritikken.

Problemet er ifølge hende, at der er opstået en kultur i ministerierne, hvor man behandler informationer fra landbruget, som om de er uvildige. Efterhånden som erhvervet får sine egne videncentre, der også samarbejder med universiteterne, bliver det sværere at gennemskue, siger hun.

»Det er jo en helt bevidst strategi. En del af problemet er, at det ofte kun er erhvervet selv, der har adgang til data, og så opstår der en afhængighed, som ikke er sund. Og den kritiske sans over for de informationer, landbruget kommer med, er ikke overvældende,« siger hun.

Modangreb

En mailkorrespondance fra december 2010, som Information har set, viser, at Landbrug & Fødevarer reagerede prompte på den lækkede rapport fra Aarhus Universitet.

En medarbejder fra organisationen skrev en mail til en af forskerne bag rapporten med en række spørgsmål, beskyldninger om, at rapporten var »selvmodsigende«, og forespørgsel om et møde med rapportens forfattere.

Efterfølgende havde Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarers Videncenter for Svineproduktion nogle faglige drøftelser, som ifølge en medarbejder på universitetet dog ikke havde nogen indflydelse på universitetets rådgivning.

Landbrug & Fødevarer bestilte også som modsvar sin egen rapport, som skulle blive til i samarbejde mellem Københavns Universitet og Videncenter for Svineproduktion – som i dag hører under SEGES.

Videncenter for Svineproduktion postede 600.000 kroner i projektet. I kontrakten mellem dem og Københavns Universitet stod klart og tydeligt, at rapportens formål var at frembringe »forskningsresultater og oplysninger, der er til gavn for den danske svineindustri, og som kan påvirke politikere på nationalt og internationalt niveau«.

Højst bemærkelsesværdigt deltog professor Peter Sandøe, som også var formand for Dyreetisk Råd, i arbejdet med rapporten.

Peter Sandøe var ellers også blevet udpeget til at lede et udvalg, som skulle tage stilling til resultaterne af den oprindelige rapport fra Aarhus Universitet. En interessekonflikt, som blev stærkt kritiseret i pressen.

Peter Sandøe medgav, at han burde have informeret om sin dobbeltrolle, men tilføjede i et interview med Politiken, at han godt kunne varetage begge opgaver, da han havde sikret sig »tilstrækkelig armslængde« gennem en skriftlig samarbejdsaftale.

Da rapporten fra Københavns Universitet og Videncenter for Svineproduktion lå klar, viste resultaterne, stik imod konklusionerne fra Aarhus Universitet, at det danske avlssystem ikke var skyld i den høje dødelighed blandt pattegrise.

Arbejdsgruppen anført af Peter Sandøe, der selv havde været involveret i arbejdet med den rapport, der var købt og betalt af landbrugslobbyen, inddrog konklusionerne fra begge universiteter. Resultatet blev, at det danske avlssystem fik lov at fortsætte som hidtil.

Svineavl
Sofie Amalie Klougart

Mere politisk

En af de forskere, der har samarbejdet med SEGES er seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitet. Han har generelt tiltro til de data, som SEGES indsamler.

»Men vi kan godt være uenige i deres overordnede konklusioner,« siger han.

»Data kan jo fortolkes og diskuteres i forskellige retninger. For eksempel kan SEGES godt overdrive landbrugets omkostninger ved forskellige politiske tiltag. Men så nøjes vi med at fokusere på de bagvedliggende data, og så kommer vi måske frem til en anden konklusion. Så vi kan godt have et udmærket samarbejde.«

Han mener desuden, at det er blevet sværere at skelne SEGES’ faglige arbejde fra de politiske interesser i Landbrug & Fødevarer, siden de to blev slået sammen 1. januar.

»Før var det sådan, at dem, der var ledere på det faglige, udtalte sig om det, og Landbrug & Fødevarers politiske ledere på Axelborg udtalte sig om det politiske. Nu kører man det mere sammen, og der er en tendens til, at det bliver mere politisk. Tonen er også blevet skarpere,« siger han med henvisning til de seneste års ophedede debatter mellem SEGES og landbrugsforskere på universiteterne.

Ikke videnskab

Forskellen mellem den viden, der kommer fra SEGES, og den viden, der kommer fra universiteterne, er, at SEGES ikke producerer forskning. Det forklarer professor Stiig Markager fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

»De bruger en naturvidenskabelig tilgang, men deres undersøgelser er ikke peer reviewed. Det vil sige, at de ikke har været igennem en kontrol hos fagfæller, som sikrer en objektiv og videnskabelig korrekt tilgang til emnet,« siger professoren.

»Det er kravet til vores forskning. SEGES er et konsulentfirma for landbruget, og deres formål er at styrke landbrugets interesser. De er jo 100 procent styret af Landbrug & Fødevarer.«

Stiig Markager er selv blevet kritiseret af SEGES for sine forudsigelser om, hvor meget kvælstof der vil blive udledt til havet, hvis landmændene får lov at gøde mere.

Både Stiig Markager og Rasmus Blædel Larsen ser den meget omtalte Landbrugs- og Fødevarepakke som et godt eksempel på en sag, hvor det lykkedes Landbrug & Fødevarer at sætte et markant aftryk.

»Den implementerer stort set alle de krav, Landbrug & Fødevarer er kommet med i de senere år, og i den politiske argumentation brugte man flittigt tal og konsekvensanalyser fra SEGES,« siger Rasmus Blædel Larsen.

Det er dog ikke kun Landbrug & Fødevarer og partnerselskabet SEGES, der har held til at påvirke landbrugspolitikken. I februar afslørede BT, hvordan daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) havde kopieret store dele af et oplæg fra organisationen Bæredygtigt Landbrug direkte ind i et oplæg til en arbejdsgruppe, der skulle lave en ny vejledning til vedligeholdelse af åer.

Landbrug & Fødevarer spillede en aktiv rolle i udformningen af den famøse landbrugspakke.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Midler til forskning

SEGES spiller altså en aktiv rolle i tilblivelsen af dansk lovgivning. Med oprettelsen af videncentrene har Landbrug & Fødevarer sikret sig adgang til maskinrummet bag den forskning, der ligger til grund for store politiske beslutninger om landbruget. I modsætning til alle andre interesseorganisationer, der må nøjes med at indgive høringssvar.

SEGES har privilegeret adgang til at diskutere data med de forskere, der leverer den viden, som landbrugspolitikken bygger på. De fleste universiteter, der forsker i landbrug, er både afhængige af eksterne midler fra erhvervet og af den ekspertise, som SEGES kan bidrage med.

Senest har SEGES været med til at sponsere CPH-Pig Centre på Københavns Universitet med 300.000 kroner om året.

Professor (MSO) Christian Fink Hansen er centerleder ved CPH-Pig Centre på Københavns Universitet. Han forklarer, at universitetet altid sørger for at indgå en klar aftale med SEGES, før de indgår i et samarbejde.

»Vi sørger altid for at have en armslængde, og vi sikrer os, at det altid er os, der har det endelige ansvar og den endelige ret til at publicere resultaterne,« siger han.

»Men når man arbejder med forskning inden for landbrug, er det overordentligt vanskeligt at tiltrække forskningsmidler, uden at erhvervet er involveret. Det kan stort set ikke lade sig gøre.«

Sådan er det dog generelt inden for mange grene af dansk forskning, siger han. Han tilføjer, at SEGES har en unik adgang til data om landbruget, som universiteterne ikke har. Men ifølge ham stoler universitetet aldrig blindt på de data, SEGES bidrager med.

»Jeg ville ikke røre ved data, hvis ikke jeg selv eller en af de studerende havde været med til at indsamle dem,« siger Christian Fink Hansen.

Dermed mener han ikke, at SEGES har nogen indflydelse på de endelige forskningsresultater, som universitetet når frem til. Til gengæld kan SEGES påvirke landbrugsforskningen indirekte ved at udvælge, hvilken slags forskning de vil støtte, tilføjer han.

Ingen indblanding

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, afviser, at Landbrug & Fødevarer påvirker SEGES' faglige arbejde.

»Det gør vi ikke. Hvis vi begynder at blande os politisk i deres arbejde, så mister vi jo fuldstændig troværdigheden,« siger formanden.

»Faktisk mener jeg, at dét, at vi har vores eget videncenter, er en af de væsentligste grunde til, at vi overhovedet har et landbrug i Danmark i dag, og at vi ikke er blevet udkonkurreret for længst. Jeg kender ingen andre steder i verden, hvor landmændene er bundet så tæt op på viden, som vi selv producerer, og på viden fra universiteterne.«

– Men kan du se, at det kan være et demokratisk problem, at SEGES har adgang til at samarbejde så tæt med universiteterne?

»Nej. Der må jeg virkelig stole på, at de folk, der sidder på universiteterne, er lige så skarpe på det med uvildighed, som vi forsøger at være. Ellers mister man jo fuldstændig sin troværdighed.«

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eigil Thomassen
Eigil Thomassen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Flemløse

Landbrug&Fødevarer har tilsyneladende også påvirket Statens Serum Institut til at føre en misvisende MRSA-statistik - nogen vil kalde det bedrageri eller svindel eller videnskabelig uredelighed.

Se
Hvem har ”knækket” MRSA CC398-kurven?
http://gylle.dk/hvem-har-knaekket-mrsa-cc398-kurven/

og

Sundhedsstyrelsen indrømmer: MRSA-statistik er ubrugelig!
http://gylle.dk/sundhedsstyrelsen-indroemmer-mrsa-statistik-er-ubrugelig/

Frank Wille, Sup Aya Laya, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

SEGES har, som praktisk gris, været involveret i flere svindelsager vedr. EU-midler og statslige midler.

Jeg tror, at et elementært kursus i, hvorledes man opbygger en kontoplan, vil være nyttig.

Desuden vil et elementær kursus i bogholderi også være nyttig både for ledelsen og medarbejderne i SEGES.

Frank Wille, Sup Aya Laya, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar