Interview
Læsetid: 8 min.

Landbrugsformand: ’Der er risiko for, at landmanden forsvinder’

Martin Merrild er formand for en svindende skare af bønder. Det er der ikke meget at gøre ved, siger han. Til gengæld tilbyder Landbrug & Fødevarer i dag ’politisk interessevaretagelse’ for en stor gruppe af aktører uden for primærlandbruget
’Hvis danske mejeriers priser kommer bare en lille smule for højt op, så kører mælken bare ind fra Tyskland,’ siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild. Foto: Sigrid Nygaard

’Hvis danske mejeriers priser kommer bare en lille smule for højt op, så kører mælken bare ind fra Tyskland,’ siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild. Foto: Sigrid Nygaard

Indland
16. september 2016

Martin Merrild, mink- og fjerkræavler fra Kvium i Midtjylland, tidligere Venstre-borgmester i Struer Kommune og siden 2012 formand for Landbrug & Fødevarer, ynder at citere Thomas Jefferson, hovedforfatteren til den amerikanske uafhængighedserklæring, når han holder taler til sine landmandsmedlemmer.

»Thomas Jefferson skrev i 1785, at – citeret efter hukommelsen – ’landbrugerne er de mest værdifulde borgere, de er bundet til vort land med de stærkeste bånd. De vil have beskæftigelse i landbruget, indtil deres produktion bliver for stor til efterspørgslen, og så vil de finde noget andet at beskæftige sig med’,« siger han og fortsætter.

»Det har jeg brugt mange gange i mine foredrag for landmænd for at sige, at denne udvikling allerede startede dengang. Jefferson indså, at landmændene ville blive presset ud i andre erhverv, og det er sket lige siden. Hastigheden er så bare vokset og vokset, og man kan spørge: Hvor meget kan den hastighed stige?«

Læs også: Advarsel: Brug af sprøjtegift kan give politisk nedfald

Hvad Jefferson faktisk også skrev dengang var, at landmændene burde sendes til havs som fiskere og sømænd, og at det i øvrigt nok ville udløse konflikter og krige om havenes ressourcer og handlen på verdenshavene.

Hvor danske landmænd, der i disse år bliver ofre for strukturudviklingen, går hen, er et mere åbent spørgsmål.

Martin Merrild kalder strukturudviklingen, drevet af teknologiudvikling og global konkurrence, for en »trist udvikling«.

»Jeg har bare utrolig svært ved at se et alternativ til det,« siger formanden.

»Strukturudviklingen er ikke noget nyt, men vi er nu i en ekstraordinær situation, fordi denne udvikling falder sammen med en række andre ting. Hele liberaliseringen af landbrugspolitikken mærkede vi ikke meget til, dengang der var god balance mellem udbud og efterspørgsel, men når priserne fra 2014 pludselig er blevet lave, og EU’s prisværn stort set er forsvundet, og når vi samtidig render ind i en fuldstændig ændret finansiel situation, fordi griskheden og grådigheden op igennem 00’erne fik lov at gå amok, så står vi pludselig i noget, der er mere dramatisk end før,« påpeger Martin Merrild.

Ikke noget at gøre

Statistikken fortæller, at erhvervet har bevæget sig fra 200.000 landbrug omkring 1960 til nu kun 10.000 heltidsbedrifter. En-to bedrifter lukker hver eneste dag – ved frivilligt stop og salg eller ved konkurs.

– Hvis man ikke kan stoppe strukturudviklingen, hvor ender det så?

»Jeg har sagt ’vi kan ikke gøre noget ved det’, og det er også det, jeg siger nu: Denne udvikling vil fortsætte. Men jeg håber alligevel virkelig, at vi kan gøre noget ved det, der sker i øjeblikket. For nu er det ikke bare strukturudvikling. Vi er reelt i den situation, hvor vi risikerer, at der ikke rigtig bliver nogen landmænd, fordi finansieringen er blevet så vanskelig. Og det falder sammen med alle de andre ting. Der er en risiko for, at der ikke bare sker en udvikling mod større bedrifter, men at landmanden sådan set forsvinder,« siger landmændenes formand og giver udtryk for, at landmændene som individuelle, selvstændige og indbyrdes konkurrerende virksomheder er med til at undergrave hinanden.

Læs også: For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

»Jeg har utallige gange diskuteret med landmænd, der finder det urimeligt, at forbrugerne ikke vil betale mere for maden. Så er jeg nødt til at sige: Sandheden er jo nok, at der er landmænd, der er dumme nok til at sælge til den lave pris. Altså som bliver ved at producere, selv om grisene kun giver 9,50 kr. pr. kilo, og bliver ved at producere mælk, selv om de kun får 1,85 kr. pr. liter. Hvis alle landmænd var enige om ikke at ville sælge mælk til under 2,50 kr., jamen, så blev prisen 2,50 kr.«

– Hvordan skulle de blive enige om det?

»Det er det, jeg siger: Det kommer ikke til at ske, for vi kæmper hver især for vores eget liv. Vi bliver ved at producere så længe, vi overhovedet kan, selv om vi kan se af statistikkerne, at det ser håbløst ud med økonomien. Og når vi udbyder nogle af de teknologipuljer, man kan søge, så vælter det ind med ansøgninger fra landmænd, der har lyst til at modernisere deres bedrift, fordi de tror på, at de kan følge med i den udvikling.«

En helt ny prognose fra Landbrug & Fødevarers videncenter, SEGES, forudser, at landbruget i år får et underskud på 3,8 mia. kr., hvis man fra driftsresultatet fratrækker lønnen til landmanden. Fra næste år vender det og bliver bedre i kraft af bl.a. stigende svinepriser, spår SEGES.

Den globale kappestrid

Dansk landbrug er i afgørende grad fokuseret på eksport, men importerer også selv for betydelige summer. Ifølge Finansministeriet blev der sidste år eksporteret ’landbrugsvarer m.v.’ – herunder også fisk, tobak og drikkevarer – for 113 mia. kr.. Samtidig blev der importeret for 75 mia. Det giver en nettoeksport fra det rene primærlandbrug på under 38 mia.

– Dansk landbrug satser på eksporten på et globalt konkurrencemarked, hvor vi kæmper mod bl.a. østeuropæere, latinamerikanere og måske snart kinesere. Den kamp kan vi ikke vinde, siger nogle.

»Jeg er ikke enig. Vi tror på det åbne marked og på konkurrence.«

– Hvad sker der så, når kineserne lige om lidt har lært at producere svin på samme måde som os?

»Én ting er, at vi sælger generne fra vore avlsgrise videre til udlandet. Men det er jo ikke nok at have generne. Man skal også vide, hvordan man passer grisene. Og der vil vi altid være lidt foran herhjemme, fordi vi er lidt længere oppe i avlspyramiden. Indtil videre må vi konstatere, at vi stadig er rimelig konkurrencedygtige.«

– Ville det ikke være klogere at trække sig delvist tilbage fra positionen som eksportør og producere mere til hjemmemarkedet?

»Problemet er, at konkurrencen er lige så hård på hjemmemarkedet som på eksportmarkedet. Markedet nede i Irma er en del af verdensmarkedet.«

»Vi er grundlæggende imod en politik om et lukket marked. Vi skal blive ved at arbejde i retning af frihandel. Vi er handelsfolk, og det har vi altid været.«

Kæmpegæld – kæmpeproblem

Med en samlet gæld for erhvervet, der er fordoblet på 15 år og nu andrager 379 mia. kr., er mange landmænd låst uhjælpeligt fast og på vej ud af landbruget. Bankerne er kun i meget begrænset omfang begyndt at eftergive hårdt ramte landmænd noget af gælden.

– Hvad siger du til behovet for en bredere gældssanering?

»Lad os slå fast, at vi taler om en kæmpegæld. Den er et kæmpe problem for os. Men Landbrug & Fødevarer kommer ikke og beder om, at staten skal løse det. Vores gældsproblem er skabt af erhvervet og vore finansielle partnere i fællesskab, og det må løses mellem landmanden og dem, der har finansieret ham. Vi vil heller ikke lægge pres på bankerne om at lave gældseftergivelse. Det kommer vi aldrig til at sige.«

– Fordi?

»Fordi det er hamrende uretfærdigt over for dem, der kan betale enhver sit og ikke har været ude at lave dumme investeringer.«

– Så mange må gå konkurs de kommende år?

»Det må man finde en løsning på individuelt,« siger Martin Merrild og forudser, at de banker, der er begyndt at annoncere programmer for gældseftergivelse, får et stort problem, fordi de landmænd, hvis gæld er for lille til en sådan sanering, vil føle sig uretfærdigt behandlet og protestere.

Organisation for hvem?

De mange konkurser og frasalg i landbruget betyder, at medlemstallet i Landbrug & Fødevarer langsomt daler. For tiden med fem pct. om året. Imens forbliver antallet af virksomhedsmedlemmer nogenlunde det samme. Landbrug & Fødevarer repræsenterer i dag både landmænd og andelsselskaber, grovvarevirksomheder, banker og agrokemiske producenter af pesticider og kunstgødning.

Martin Merrild mener dog sagtens, Landbrug & Fødevarer kan varetage både virksomheders og landmænds interesser, uden at der opstår nogen nævneværdige interessekonflikter mellem dem.

»Der er jo altid nogle, der kritiserer alt, hvad vi laver. Jeg rejser rundt og besøger hundredvis af landmænd, og selvfølgelig får vi også kritik fra nogle af dem for, at vi ikke gør nok for dem. Men det fylder ikke ret meget. Jeg synes simpelthen ikke, det er et problem,« siger han.

– Så når nogle tegner et billede af en konflikt mellem bønder og virksomheder, så er det overdrevet?

»Det synes jeg helt klart, det er.«

Læs også: Dokumentar: Landbrug & Fødevarer modarbejdede undersøgelse af MRSA

– Er der ikke områder med helt åbenlyse interessekonflikter – for eksempel mellem økologerne og Dansk Planteværn, som repræsenterer pesticidproducenter?

»Dansk Planteværn er b-medlemmer uden stemmeret. De vil aldrig nogensinde have indflydelse i en afgørelse af en sag.«

– På jeres hjemmeside tilbyder I ’politisk interessevaretagelse’ for branchemedlemmer. Hvis Monsanto spørger ’hvordan foretager I politisk interessevaretagelse for os’, hvad er så svaret?

»Vi vil kun varetage vore egne interesser.«

– Det vil jo sige medlemmernes interesser, herunder Dansk Planteværn?

»De interesser, vi har i pesticider, er jo landmændenes interesser. Vi har en interesse i, at vi kan anvende pesticider, og det har de også, for det kan de lave en forretning på. Men hvis de vil fremme en sag, som ikke er i landmændenes interesse, så står vi selvfølgelig af.«

Kommunikationskløften

På søndag arrangerer Landbrug & Fødevarer ’Åbent landbrug’, hvor 50 landmænd rundt om i Danmark åbner dørene for de forbrugere, der ofte har mistet ’jordforbindelsen’, det nære forhold til landbruget og fødevareproduktionen.

– Forbrugere i byerne føler sig fremmedgjort over for et landbrug, der bliver mere og mere industrialiseret. Og landmænd er forbitrede over, at forbrugerne ikke vil betale mere for deres varer. Hvad kan der gøres ved den kløft mellem land og by?

»Vi kan kun gøre én ting: Være åbne og hele tiden gøre vores kolleger bevidste om, at det er en vigtig opgave for en landmand at deltage i den åbenhed ud mod samfundet.«

– Det lyder lidt som et politikersvar: Vi skal kommunikere vores budskab bedre. Hvad nu hvis I bare ikke driver jeres erhverv på den måde, forbrugerne ønsker?

»Vi kan vel ikke gøre mere end at efterkomme de forbrugerønsker, der er. Vi gør alt, hvad vi kan for at producere de produkter, som forbrugerne efterspørger.«

»Men vi kan ikke imødekomme dem, der har en forventning om, at alt landbrug skal drives økologisk, og at alle grise og køer kan komme på græs. Det er vi nødt til at være ærlige om. Vi synes, at vores dyr har det okay, og så må I komme og se det,« siger bøndernes formand.

Læs også: Bestyrelsesmedlemmer i landbrugsorganisationer fik lov til at bevilge midler til projektansøgninger, de selv havde underskrevet

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

"Men vi kan ikke imødekomme dem, der har en forventning om, at ... alle grise og køer kan komme på græs."

Okay, i så fald vil jeg gøre hvad jeg kan for at bekæmpe det konventionelle landbrug ved at undlade at købe jeres produkter.

Donald Axel, Hans Larsen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Mona Blenstrup, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen og Randi Overgård anbefalede denne kommentar

Ja, at bruge udtalelser, der er flere hundrede år gamle, skal nok løse problemerne.
Forøvrigt ville det klæde denne mand at se lidt over skulderen med hensyn til de mange lande, der IKKE mishandler mink for profit!

Mona Blenstrup og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Dansk landbrug skal ikke fremover eksportere grise, de skal eksportere anlæg til grise, der kan vokse op i lande, hvor der er meget bedre plads til, at grisene kan boltre sig udendørs.
Og på samme måde med så meget andet, hvor vi har udviklet særligt gunstige produkter, efterhånden også af økologisk tilsnit.

Jeg tror, at dansk landbrug eksporterer grise til produktionsenheder, som de har gjort hidtil. Det giver flere penge (vi skulle være "flinke" i forhold til andre lande).
Om man også kan finde eksport for mere lødige anlæg, måske endda med udendørs muligheder, det ville være dejligt!
Lad os se hvornår økologien får gode vilkår her.

Niels-Simon Larsen

Her ser man så det stolte skib gå ned med flaget. Merrild ser ikke nogen udvej. Det er vi heldigvis nogle forbrugere, der gør. Der sker en masse alternative ting, der ændrer forbrugsmønsteret. Det kan man ikke forlange, at Merrild skal løbe fronten af for, så han må gå ned med sit landbrug. Allerede nu sker der en anden form for fødevareproduktion.
Og så kan de ellers godt tage og betale den gæld tilbage, de aldrig skulle have haft lov at optage.

Niels-Simon Larsen

Dyretransport burde være ulovligt af mange årsager.

Husk at landbrug er andet end malkekøer, svin og korn. Måske man skulle være mere opsøgende for dyrkning af andre former for landbrug.

Alan Strandbygaard

Hej, Martin Merrild

Jeg vil bare lige sige, at der er penge i økologi.

Med venlig hilsen

Godt at det er rettet. I det afsnit, som begynder "Ikke noget at gøre - Statistikken fortæller, at erhvervet har bevæget sig fra 200.000 landbrug" - stod der i den trykte avis "200.000 landbrug på verdensplan omkring 1960" - og jeg var ved at falde ned af stolen. Der må være een i redaktionsprocessen, som giver øller.

Jeg er bekymret over at landbruget i EU-landene ikke styres fornuftigt enten det er ved uddannelse eller anbefalinger og garantipriser. Men det er vist klart efterhånden, at EU kræver en revision hvis det skal fungere. Først og fremmest: Socialt aspekt og rettigheder, dernæst forsyningssikkerhed.

Gad vide hvor mange landmænd, der er blandt kommentarerne. De har nok ikke tid til at læse og deltage i denne debat.