Der var store forventninger, brede smil, sønderjysk pølsebord og masser af rosende ord til den forholdsvis nye miljø- og landbrugsminister, Esben Lunde Larsen (V), da han mandag i sidste uge mødtes med de sønderjyske bønder til et første af i alt fem debatmøder om dansk landbrugs fremtid.
Debatmødet fandt sted i Agerskov, hvor formanden for Sønderjysk Landboforening, Christian Lund, bød Esben Lunde Larsen velkommen som både »en ven og minister«.
»Tak til regeringen for en landbrugspakke, der er gennemtænkt. Den betyder altså noget derude – den betyder, at folk får lidt mere gnist i øjnene,« lød det indledningsvis fra Christian Lund, der dog med det samme gjorde klart for ministeren, at landmændene håber på meget mere fra samme skuffe:
»Er det så nok? Nej, det er det ikke. Men det var du nok også godt klar over.«
Bagtæppet for aftenens debat, som har trukket omkring 250 lokale landmænd til Agerskov Kro, er dels den landbrugspakke, som Venstre netop har gennemført med stemmer fra blå blok.
Den giver landmændene friere rammer for at gødske ekstra i nogle år, inden de igen skal ned i niveau, ligesom landbrugspakken har blødgjort kravene til dyrkning i randzoner.
Endelig har Venstre også sat moderniseringskrav til landets mælkeproducenter i bero for at spare dem for yderligere udgifter.
Den anden del af forhistorien for debatterne mellem minister og landmænd er den krise, dansk landbrug i øjeblikket befinder sig i, hvor det i et par år har været næsten umuligt at tjene penge på konventionelt produceret mælk og svin.
Populært sagt betaler en del danske landmænd penge for at gå på arbejde, og det holder selvfølgelig ikke i længden.
»Vi siger tingene uden omsvøb: Det er altså svært at se gode naboer, der må forlade gården. Vi har et bundsolidt landbrug, men vi mangler indtjening. Det skyldes, at vi er et højomkostningsland,« siger Christian Lund, der blandt andet peger på de danske lønomkostninger, som et af problemerne.
I landene omkring Danmark tjener man gennemsnitligt 50 kroner mindre i timen som medarbejder på et landbrug.
Det koster ifølge Christian Lund et gennemsnitligt dansk landbrug en merudgift på omkring en halv mio. kroner årligt. Dertil kommer de mange ekstraudgifter i form af skatter og afgifter.
»Det betyder, at danske landmænd fra start er bagud på point, kun fordi deres landbrug ligger i Danmark. Det er altså svært at konkurrere, når man er underlagt verdens hårdeste rammebetingelser i form af sprøjteafgifter, ejendomsskatter, PSO, vandafgifter og så videre.«
Kun plads til de bedste
Det er ikke kun Christian Lund, der efterlyser mere politisk støtte til landbruget. Det gør stort set alle tilstedeværende denne aften i Agerskov, og det er tydeligt, at alle gerne vil gøre dette klart for ministeren.
»Håbet er, at vi kan anskueliggøre for ministeren, at der er behov for lempelser i rammevilkårene,« lyder det fra Per Grønbæk, da han er på vej ind i salen.
Per Grønbæk er landmand fra Vojens, tidligere direktør i Sønderjysk Landboforening og i dag politisk konsulent samme sted. Han mener, det er de ulige vilkår for danske landmænd i konkurrence på verdensmarkedet, der gør, at krisen er så svær at komme ud af.
»Rammevilkårene er en stor del af problemet. Vi har et højomkostningssamfund, så er vi ret pænt belastet af skatter og afgifter så som pesticidafgifter, ejendomsskatter og PSO-afgifter. Og alle de her afgifter og skatter er jo beregnet ud fra et niveau med prisstigninger. Men priserne stiger ikke, tværtimod,« siger Per Grønbæk.
–Men er det rammevilkår eller øget konkurrence, der er krisens hovedårsag?
»Jeg er overbevidst om, at det faglige niveau er der. Danske landmænd er dygtige. Så hvis vi fortsat vil have landbrugets eksportindtægter, må vi sørge for, at de kan arbejde under nogle ordentlige rammevilkår.«
–Men kunne der ikke være andre veje at gå end blot at konkurrere på det billigste kilo svinekød?
»Selvfølgelig er der det, og vi skal også afsøge andre muligheder for landbruget, og det sker også. Lige nu er der eksempelvis en stor stigning i efterspørgslen på lokalt producerede fødevarer, og det er også et marked, men vi har stadig en meget stor del, der går til eksport. Men det er selvfølgelig et spørgsmål, om vi ønsker dansk eksport,« siger Per Grønbak, der mener, at de danske politikere endegyldigt må afgøre, om man fortsat ønsker et dansk landbrug, der hiver eksportindtægter hjem til statskassen.
»Jeg mener, at vi skal satse på begge dele. Men det med, at vi bare skal gøre det på en anden måde – og eksempelvis producere til et hjemmemarked – det kræver jo, at forbrugerne vil betale for det.«
Sagens alvor er ikke til at diskutere. Ændres der ikke markant på landbrugets indtjening, vil de danske bedrifter fortsat lukke på stribe. I øjeblikket nedlægges i gennemsnit næsten to landbrug om dagen, og fortsætter den udvikling, vil der om få år være ganske få landbrug og landmænd tilbage.
»Udviklingen er jo ikke holdbar. Man skal være blandt de ti procent bedste landmænd i Danmark for at kunne overleve. Det er meget høje krav at stille,« siger Per Grønbæk.
Dystre fremtidsudsigter
To tal bliver nævnt igen og igen under aftenens debat. Det ene er de anslået 148 mia. kroner, som dansk landbrug direkte og indirekte tjener i eksportindtægter. Det andet tal er de omkring 149.000 ansatte, som landbrug og følgeerhverv beskæftiger i Danmark.
Det ligger i luften, at Danmark er ved at tabe mange milliarder kroner og tusindvis af ansatte på grund af den globale konkurrence.
»Vi har gang på gang dokumenteret, at vi i Danmark har ringere rammevilkår end alle andre,« siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer, der ikke lægger skjul på, at han frygter for dansk landbrugs fremtid.
»Hvor er vi på vej hen? 2016 bliver et katastrofeår. 2015 var heller ikke et godt år. Når jeg skal tale om, hvordan vi kommer videre, er der kun en vej: bedre betingelser for vores erhverv.«
Da miljø- og landbrugsminister Esben Lunde Larsen indtager podiet som aftenens næstsidste taler, er det til store klapsalver. Ministeren selv er opvokset på en landbrugsejendom, hvilket han ikke lægger skjul på. Han forstår de danske landmænd, siger han.
»Kære landmænd. Jeg står ikke her foran jer og bliver betalt for at besnakke jer. Nej, jeg står for at redde dansk landbrug,« indleder ministeren sit oplæg, der kommer vidt omkring dansk landbrugshistorie og ender med en række garantier fra ministeren, der blandt andet lyder, at »Danmark ikke skal have mindre, men mere landbrug«.
»Så længe jeg er minister, skal mælkeproduktionen ikke flyttes til Polen. Danmark har været landbrugsland i århundreder, det skal det blive ved med at være. Og er der noget, jeg gerne vil bidrage til, så er det, at I som landmænd bliver frie.«
Minister: ikke flere gaver
Målt på stemningen efter mødet lykkedes det dog ikke landbrugsministeren at berolige de sønderjyske landmænd. Selv om mange under debatten udtrykte begejstring for endelig at have fået en landbrugsminister fra bondepartiet Venstre, var der også skuffelse at spore.
Peter Dalgaard Juhl, landmand fra Sommersted, var i hvert fald ikke fortrøstningsfuld efter mødet med ministeren.
»Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, ministeren kommer med gode intentioner og har de rette holdninger, men det er, som om der er en slags hemmelig orden, der dikterer, at landbrugsudviklingen bare skal gå den vej, som den gør i øjeblikket,« siger Peter Dalgaard Juhl, der heller ikke er tilfreds med den landbrugspakke, regeringen har givet landmændene, hvor der i en kortere årrække gives mulighed for eksempelvis at gøde ekstra.
»Problemet er, at om tre-fire år skal vi tilbage på det nuværende niveau. Så skal vi igen nedbringe vores brug af gødning – så hvad er egentlig opnået?« spørger han.
–Ministeren siger, at I ikke får mere i form af lempelser på rammevilkårene, hvad siger du?
»Når man er landmand, siger man normalt, at det er godt med en Venstre-regering. Men jeg synes nu ikke, det gør den store forskel,« siger Peter Dalgaard Juhl, der ligesom alle andre efterlyser bedre rammevilkår i form af færre afgifter og skatter.
»Markedspriserne kan vi ikke gøre noget ved. Vi lever under frie markedsforhold, og det er godt, men det betyder, at vi må se på andre forhold.«
Esben Lunde Larsen er naturligvis udmærket klar over, at verdensmarkedspriserne i øjeblikket er en udfordring for de danske landsmænd, men siger klart efter aftenens debat, at der ikke er flere landbrugspakker på vej.
Han mener, at Danmark har en række andre fordele, da dansk fødevaresikkerhed er i top, hvilket er noget, eksempelvis de japanske og kinesiske markeder efterlyser.
»Når vi konkurrerer alene på prisen, er vi udfordret af at være et land med meget høje omkostninger. Men på fødevaresikkerhed har vi nogle meget klare fordele. Mit job er at sikre fødevareeksport og få dansk landbrug ind på nye markeder.«
–Men det er også en udvikling, der betyder færre landbrug?
»Vi er gået fra 200.000 landbrug i begyndelsen af 1970'erne til knap 10.000 i dag. Alligevel har vi øget vores produktion og eksport,« siger Esben Lunde Larsen.
–Men med meget færre landmænd i erhvervet?
»Der bliver færre landmænd. Vi høster jo ikke med le mere,« siger ministeren, der ikke vil måle succes på antallet af ansatte i landbruget:
»Målet er ikke antallet af landmænd, men produktion og eksport. Jeg ville selvfølgelig ønske, der var plads til flere i erhvervet, men vi er i Danmark udfordret på meget høje omkostninger,« siger han og peger på, at sådan er vilkårene på globale, frie markeder.
»Det er vilkårene. Det er en markedsdrevet udvikling, der skal drive dansk landbrug fremad.«
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
Tænk, hvis landbruget har en fremtid
21. oktober 2016Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Når man bliver rig nok, får man en række skattefrie indtægter ved såkaldte stordriftsfordele.
De kæmpe rabatter store handelskæder får, burde beskattes med 90 % og den skat skulle så fordeles mellem småhandlende og småproducenter.
Besparelser i transportsektoren, som krav om minimumsproduktion, beskattes på samme måde.
Vi kunne også indføre borgerløn og sætte et lovkrav om at oprette et passende antal brug på 20 til 30 ha.
Mulighederne er mange. Vi skal blot have modet til at sætter grænser for, hvor store rigdomme fonde må skrabe til sig.
Ved nærmere eftertanke kan det også være, at Inf med disse landbrugs artikler vil få os til at forstå nødvendigheden af en produktionsorienteret miljøpolitik.
Et forslag.
Gør det nemt at drive et landbrug med mange ejere - en slags andelsforening - så er der flere hænder til at drive driften og ingen lønomkostninger til de skrækkelige danske landbrugsarbejdere, der skal lønnes så deres familier også kan leve i det danske samfund.
Ligeledes giv tilladelse til at indrette flere boliger på hver ejendom - osv........
Det vil også mindske fraflytningen fra landområderne og give større tilknytning mellem by og land, da flere af disse familiemedlemmer sikkert finder/har arbejde i et bysamfund og hermed også har mulighed at give en indtægt til det fælles landbrugsbedrift.
Dorte Sørensen. Det med andelstanken er godt. En grundide i andelsbevægelsen var at alle skulle have hentet og bragt varer til samme pris uanset størrelsen. 1 kg mælk afregnes til samme pris uanset produktionens størrelse. Og da det er gamle landbrugsdyder, må det være guf for Esben og de andre folk i V.
Når hollandske/nederlandske landmænd, som køber jord i Danmark, ikke har problemer, så er det nok fordi de har financieringen i orden! De har ganske simpelt ikke lånt til det hele! Enten skal gårdene gøres billigere, med priser efter hvad gårdene faktisk kan producere, eller også må landmændene finde alternativer som giver højere priser på deres produkter, små niche produkter som kan sælges til en begrænset mængde kunder til overpriser, som økologien. Men at forvente at alle er interesseret i at købe andet end billige landbrugsvarer - som man nemt kan få fra udlandet, er en illusion. Og Dansk landbrug beskæftiger jo ikke længere dansk arbejdskraft i væsentlige mængder, så hvorfor skal den danske forbruger absolut købe danske landbrugs-varer?
Imponerende. For få måneder siden var dansk landbrugs eksport indtjening omkring 22 milliarder kr. årligt. Nu er den åbenbart hele 148 milliarder kr.. Det er da gået solidt fremad. Ikke. Men det er jo tidens tent. Overdrivelse fremmer forståelsen.
Har lidt svært ved at se lønomkostninger skulle være et afgørende problem i dagens effektive landbrugsproduktion, hvor antal ansatte er raslet ned p.g.a. den teknologiske udvikling. 50 kr. i timen mindre rækker til ca. 100.000 kr. i mindre omkostning årligt for landbruget som har en enorm gældsomkostning at blages med. Måske et kik på bankernes finansierings indtjening skulle undersøges?
...Med den slags er jo hellig i liberale Venstre kredse og da særligt i et indspist Venstre miljø som dansk landbrug er det.
Tiden er løbet fra selvejet, bønderne må i fremtiden indstille sig på at leje en brugsret af lokalsamfundet.
"...148 mia. kroner, som dansk landbrug direkte og indirekte tjener i eksportindtægter."
Huh!? ;-)
Man gik åbenbart let hen over, at landbrugerne har gjort sig sårbare gennem den alt for store gældsætning.
Det er en umulig drøm at bevare alle de små og mindre familiebrug.
Vi kunne ikke redde de danske værfter med direkte eller indirekte statsstøtte. Det vil heller ikke lykkes med landbruget.
Det vi kan opnå er at undgå de værste katastrofer i den løbende omstilling, som foregår i landbruget. Det gavner ingen at hælde flere kemikalier eller mere gødning ud over markerne. Lavere skatter og afgifter vil kun udskyde det uundgåelige: der vil på sigt være plads til færre landmænd.
De fantastiske eksportal rummer alt fra emballage over kemikalier og maskiner. Og alle de arbejdspladser de også påstår følger med landbruget indeholder kassedamer, postbude og medarbejdere hos skat. Pynt og lånte fjer alt sammen.
Man har så i år fået lov til at gøde ret meget i forhold til øvrige år, men har det givet større høstudbytte? Ikke hvis man lytter til relevante folk og organisationer i branchen.
Nå, det var igår, at det handlede om klima, i dag er det økonomi, altså en drivende naturkraft og ikke disse videnskabelige hippie fakta om økologi og CO2.
Selvfølgelig skal vores fødevarer så vidt det overhovedet er muligt produceret og omsættes i nærområdet. Jordbehandlingen skal være skånsom med små maskiner og særdeles begrænset brug ak kemikalier.
Det er ikke længere et spørgsmål om ansvarlig økonomisk drevet landbrug. Hovedproblemet er klimaforandringerne og begyndende mangel på resourcer. Disse forhold er de vigtigste forhold i fremtidig landbrugspolitik.
Dansk landbrug - især pga. svineriet, selvfølgelig - minder om den kendte anekdote om kaffeproduktion: hvem er verdens største kaffeeksportør? Det er Italien. Hvem er så verdens største kaffeiimportør, det er også Italien.
Der er noget i artiklen, jeg ikke forstår... Hvis jeg kigger på følgende citat i artiklen:
"I landene omkring Danmark tjener man gennemsnitligt 50 kroner mindre i timen som medarbejder på et landbrug.
Det koster ifølge Christian Lund et gennemsnitligt dansk landbrug en merudgift på omkring en halv mio. kroner årligt. Dertil kommer de mange ekstraudgifter i form af skatter og afgifter."
så betyder det med lidt hurtig hoveregning, at et gennemsnitslandbrug bruger 10.000 medarbejdertimer om året, svarende til mellem 6 og 7 fuldtidsansatte (en halv million kroner divideret med merudgiften på 50 kroner/time).
Har danske landmænd så mange medarbejdere? Eller har jeg misforstået Christian Lund?
For at tækkes de stadig færre venstre-vælgere må resten af danskerne finde sig i mere gift, mere gylle, mindre natur og miljø. Flere udgifter til at genoprette miljø og natur, flere udgifter til at forsøge at dæmme op for de restistente bakterier fra de overmedicinerede danske svinebesætninger, flere udgifter til at prøve at kurere befolkningen for de cancersygdomme som pesticiderne forårsager.
Alt dette for at holde rumpen oppe på 40.000 bønder (opgørelse af landbrug i Danmarks Statistik, de seneste tal er fra 2013, så der er færre i dag). Til sammenligning er der iflg. Danmarks statistik pr. 2015 faldet 60.000 skatteydere ud af dagpengesystemet.
Et af problemerne med landbrugets gældssætning er jo at de køber deres jord for dyrt. Som landmand (og långiver) må man se at få en mere realistisk holdning til hvad jord skal koste og hvilken indtjening den kan bære.
Jordpriser er ikke noget, der er givet udefra, men bestemt af hvad landmændene selv er villige til at betale. Derfor er problemet delvist selvskabt.
Mere i landbrugsstøtte vil ikke hjælpe, for det vil bare bevirke at jordpriserne stiger...
Hver landmand burde ikke kunne få mere i offentlig støtte end en kontanthjælpsmodtager.
Hvad sker der når man trækker importudgifterne fra de 148 mia?
Har Danmark brug for så meget landbrug ?
Har vi brug for at dyrke rovdrift på vores jorde og miljø bare fordi vi har tradition for at være et landbrugsland ?
har vi brug for at så store dele jord i det danske land skal være opdyrket ?
Har Danmark mistet evnen til at tænke innovativt og finde på nye erhverv, som kan sikre arbejdspladser i fremtiden, som IKKE er i landbruget ?
Gavner det vitterlig Danmark, at man smider flere kemikalier i jorden, som giver befolkningen mere kræft ?
Er det rimeligt at et så stort erhverv som Dansk Landbrug skal have så meget støtte fra EU & DK for overhovedet at kunne eksistere ? Er det et erhverv som i virkeligheden er på maksimal overførselsindkomster og sociale ydelser ?
Er det ikke bare på tide, at vi som samfund tænker ud af boksen, nye veje og bliver noget mere innovative istedet for understøttelse af et erhverv, som overproducerer ? Skulle vi måske ikke f.eks. tænke bedre fødevarer til lokalbefolkningen fremfor kun at have eksport i sigte ?
...De 148 milliarder skal sikkert fraregnes 126 milliarder i fremtidig årlig miljøomkostning for at rydde op efter deres kemikalie svineri - Wupti passer tallene igen gennem lidt DJØF gymnastik :-)
P.g.a. af effektiviseringer er der en stor overprodution af landbrugsvare som mælk i EU - Jo der er sikkert for mange landbrug. De er jo underlangt efterspørgselen som alt andet i den globale neo liberalistiske markedsøkonomi - De eneste, som ikke har været dumme nok til at hoppe på den amerikaner vogn er kineserne.
...Tror sgú jeg skal til at lære mandarin. Engelsk er ikke "moderne" mere ;-)
Det er sørgeligt at udviklingen med døende gårde og hen mod få mega-landbrugsfabrikker ikke er til at stoppe. Det er den helt sikkert ikke, fordi det er sådan markedskræfterne fungerer, ikke kun i forhold til landbrug men alt andet også.
Men hverken ministeren, bønderne eller flertallet af den danske befolkning er indstillet på at lave om på årsagen til problemet.
Så hold op med at ynke! Vil man leve i et kapitalistisk, markedstyret system så man også acceptere vilkårene. Og vilkårene er nu engang sådan at kun de stærkeste, mest hensyns- og skrupelløse overlever på bekostning af dem de kan få under støvlen.
Vi lever under frie markedsforhold, og det er godt, men det betyder, at vi må se på andre forhold.«
Det er den typiske reaktion hos dem der begynder at mærke støvlesålernes pres i nakken. Så vil de fifle med vilkårene og kræver særbehandling. Men ej heller det vil kunne stoppe udviklingen fordi selv om der i hele verden kun fandtes Danske landbrug som er alle underlagt de samme vilkår, så vil det ende med, i sidste konsekvens, en eneste monopol gigant. At man skal være blandt de bedste 10% for at kunne overleve er en stærk underdrivelse.
Nej, man skal være bland den bedste 1% og selv disse få finalister vil til sidst gå i kødet på hinanden.
Ikke fordi de har lyst til det, men fordi markedskræfterne uvægerligt fremtvinger det.
Det virkelige problem med det er, at vi allesammen er taberne i dette scenarie. Fordi landbrug bruger land. Vores alles land. Og når land bliver brugt under markedets vilkår, ender det med at landet bliver misbrugt. Endnu mere misbrugt.
Men som sagt, flertallet i Danmark er ikke indstillet på at takle problemets årsager.
Så vi ligger som vi har redt os og venter på endnu en landbrugspakke som slækker på beskyttelsen af det vi alle er afhængige af - naturen.
Og så en bankpakke
Og en ...pakke
Vi er omringet af diverse kriser, allesammen skabt af det samme system, og vores måde at håndtere disse eksistenstruende kriser på er at klage over de begrænsninger der beskytter os en smule fra systemets mange alvorlige bivirkninger og lave...pakker.