Læsetid: 7 min.

Landmandens livsdrøm ender i konkurs

Konkursadvokater og socialkonsulenter har fået travlt med at hjælpe de danske landmænd, der mister bedriften, levevejen og nogle gange livslysten
Når en landmand begæres konkurs, er det dels de praktiske forhold, der tynger: At skaffe foder til dyrene, forsikringsspørgsmål, dagpenge osv. Der er økonomien, hvor man kan miste overblikket og handlekraften. Og så er der depression, angst og misbrug (Arkivfoto).

Når en landmand begæres konkurs, er det dels de praktiske forhold, der tynger: At skaffe foder til dyrene, forsikringsspørgsmål, dagpenge osv. Der er økonomien, hvor man kan miste overblikket og handlekraften. Og så er der depression, angst og misbrug (Arkivfoto).

Ulrik Hasemann

6. september 2016

Sidste år i november blev Bart Pelgröm kåret som Årets unge landmand på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

En gavecheck på 30.000 kr. fulgte hæderen til sønderjyden, der i 2014 som bare 21-årig fik overtalt banken til at hjælpe sig, købte en gård i Toftlund og med 280 årskøer gik i gang med mælkeproduktionen.

»Det giver en anerkendelse til de unge, og det er jeg glad for, for hver morgen står vi op til nye kampe, der skal kæmpes. Det er hårde tider, og man skal hænge i for at overleve i disse tider,« sagde Bart Pelgröm til Landbrugsavisen efter at have modtaget hæderen af Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild.

»Med det kendskab, vi alle har til den finansielle situation, så er der ingen tvivl om, at det projekt, som du har gang i, er blevet vendt og drejet af dem, der står bag dig med kapital. Det er helt sikkert, at de har gennemgået alle dine kvaliteter nøje, inden de har sagt ja. Stort tillykke med alt det, som du har nået,« sagde Martin Merrild til den driftige unge landmand.

I et efterfølgende interview foretaget af Vækstfonden, der med lån var med til at hjælpe Pelgröm i gang, fortalte han:

»Jeg elsker naturen, friheden og arbejdet med dyrene. Og så er der selvfølgelig også det, at jeg er min egen chef, selv om det da til tider kan være hårdt.«

»Jeg har stort set arbejdet hver eneste dag, siden jeg overtog gården, med en arbejdsdag der begynder kl. 03.30 om morgenen og slutter ved 21-tiden om aftenen.«

Nu er Bart Pelgröm gået konkurs.

»Ved dekret af 18.08.2016 har Skifteretten i Sønderborg taget Bart Pelgröm under konkursbehandling efter begæring modtaget den 16.08.2016,« hedder det i en meddelelse i Statstidende.

»Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden fire uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav.«

Det er Bart Pelgröm selv, der har kastet håndklædet i ringen og begæret sig konkurs. Med et fald i mælkeprisen på omkring 33 pct. siden købet af gården hang tingene bare ikke sammen. Drømmen brast.

Idyllen krakelerede

Advokat Verner Holm, der fra advokatfirmaet Advodans kontor i Vejen er kurator i konkursboet, siger, at historien langt fra er enestående.

»Vi arbejder i epicenteret for, hvor det er mest galt. Her i Jylland har vi hovedparten af kvæg- og svinebesætningerne, og vi har nu i tre år oplevet et stigende antal konkurssager. I langt de fleste tilfælde indgiver landmanden selv konkursbegæringen, fordi han ikke mere kan se lys for enden af tunnelen,« fortæller Verner Holm.

På landsplan blev der ifølge landbrugets videncenter Seges registreret 133 konkurser i årets seks første måneder mod 88 i samme periode sidste år. Alene for svinebedrifterne rapporterer Danmarks Statistik om 37 konkurser i første halvår mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud.

Og end ikke de største bedrifter går fri. Dagen før Bart Pelgröm var det de tre brødre Sejersbøl og deres far, der med en af landets største kvægbesætninger, Vestermark nær Thisted, blev taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Holstebro.

Læs også: Hvis det fortsætter som hidtil, vil der i 2022 være ét dansk landbrug tilbage

De tre brødre og faderen har sammen drevet familiebedriften, der med 15-20 køer blev erhvervet af farfaderen tilbage i 1935 og siden gradvist er ekspanderet til 850 sort- og rødbrogede malkekøer plus opdræt. I 1997 lagde Sejersbøl-familien landbruget om til økologi og blev landets største økologiske kvægbesætning.

»Det er vi så glade for, at vi vil fortsætte, selv om vi udvider besætningen,« fortalte brødrene Erik og Jakob til magasinet DeLaval Nyt i 2009.

»Det er den rene idyl,« kunne branchemediet Bovi fortælle ved et reportagebesøg året efter.

I 2014 lagde familien imidlertid landbruget tilbage til konventionel mælkeproduktion, men trods en EU-støtte, der for perioden 2014-15 androg godt fem mio. kr., kunne økonomien ikke hænge sammen i en situation med stærkt faldende mælkepriser, efter at EU i april 2015 droppede mælkekvoterne og gav produktionen fri.

I januar i år forsøgte man en rekonstruktion, men allerede i februar lød overskriften i lokale medier:

»Danmarks dyreste kvægbrug i Thy sat til salg for 145 mio. kr«.

Købere til et kriseramt landbrug i den vægtklasse er der ikke mange af, og den 17. august kunne man så i Statstidende konstatere, at faderen, de tre brødre og deres fælles virksomhed, I/S Sejersbøl, er begæret konkurs. Endnu et offer for landbrugets ubønhørlige strukturudvikling, drevet af den globaliserede konkurrence.

At bo i virksomheden

Når landbrugsbedrifterne i disse år går ned på stribe, er det ikke som andre virksomhedskonkurser.

»Landbruget adskiller sig ved, at du bor i din virksomhed,« siger Verner Holm.

»I mange andre erhverv, hvor man ender med at lukke sin virksomhed, kan det være, at hustruen fra starten ejer parcelhuset, så familien kan fastholde boligen, og så børnene f.eks. kan fortsætte i samme skole. For landbofamilierne handler det ikke alene om, at virksomheden lukker, men også om at finde en ny bolig, måske ny skole til børnene, foruden nyt arbejde – og måske endda til begge, fordi hustruen i en række landbrug er medvirkende ægtefælle og derfor også mister sit job.«

Advokaten og hans kolleger i Advodan har været med til mange svære samtaler ved køkkenbordene hos landbofamilier i konkurssituationer, der har fået livsdrømmen knust.

»Gennemsnitsalderen for dem, vi håndterer konkursboer for, er over 55. Det betyder, at deres selvforståelse lider et knæk, når det ikke længere lykkes for dem at drive en forretning. Samtidig er det at være landmand en livsstil, som også handler om at være i pagt med naturen. Selv om landmænd bliver skældt ud i pressen, så skal ingen være i tvivl om, at de elsker deres dyr og deres planter. Så deres livssituation og selvforståelse ramler,« fortæller Verner Holm.

Krisehjælp

Stadig flere af de landmænd, der som Bart Pelgröm og brødrene Sejersbøl må give op eller via konkurs tvinges ud af erhvervet, behøver krisehjælp.

Det fortæller socialkonsulent Inger Kristensen, der er del af et landsdækkende netværk af socialkonsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), som siden 2012 har ydet gratis krisehjælp til nødstedte landmænd og deres familier. Hjælpen, der omfatter en hotline, et tilbud om fem timers socialrådgivning samt samtalegrupper, er siden starten blevet ydet omkring 600 gange.

»Det har taget fart i år, hvor vi har oplevet mange konkurser,« siger Inger Kristensen.

Hun har selv siden starten stået for omkring 10 samtalegrupper med seks-syv landmænd i hver.
»Min opgave er at hjælpe dem til bedre at kunne være i dette praktiske og følelsesmæssige kaos, for det forsvinder ikke natten over, når man f.eks. går konkurs, overhovedet ikke. Det tager måneder, halve år, nogle gange hele år.«

Netværkets projektleder, specialkonsulent Bodil Irene Jensen, opregner det katalog af vanskeligheder, landbofamilier løber ind i, når livsdrømmen om landbruget brister:

»Der er de praktiske forhold, der tynger i tiden omkring en lukning: At skaffe foder til dyrene, forsikringsspørgsmål, dagpenge osv. Så er der problemer knyttet til menneskelige relationer, dvs. parforhold, skilsmisser, forhold til børn, naboer og venner. Der er økonomien, hvor man kan miste overblikket og handlekraften. Og så er der depressioner, angst, misbrug, og der er også nogle, der er selvmordstruede.«

Inger Kristensen oplever som Verner Holm, at det kan være et helt verdensbillede og en personlig identitet, der bryder sammen, når gården og landbrugserhvervet må opgives.

»Det er et menneskeligt tab, og derfor oplever de en sorg over at have mistet noget, som har betydet alt for dem.

»Dertil er der en angst for ikke at kunne slå til andre steder, f.eks. som lønmodtager med et otte til 16-job. Og så har mange landmænd en oplevelse af at spænde ben for børnenes drømme og reducere deres muligheder, når man opgiver gården. Det er følelsesmæssigt meget hårdt for dem – der er jo ofte et ungt menneske, som havde håbet på at overtage den fædrene gård.«

Vrede mod bankerne

Og så er der vreden. I den offentlige debat er det ofte politikere, grønne organisationer, medier og forbrugere, der af repræsentanter for landbruget skældes ud for at forfølge erhvervet og tvinge landmænd i knæ med deres skrappe regulering, miljøkrav, smædekampagner eller manglende vilje til at betale den reelle pris for fødevarerne. Men det er ikke så meget det, Inger Kristensen hører.

»Det er bankerne, vreden rettes imod. Mange landmænd sidder jo med en stor gæld og nogle swap-lån, som bankerne har fået dem til at optage. Landmændene synes, de bliver ladt i stikken, at banken løber fra sit ansvar og giver dem en dårlig behandling. Det skaber bitterhed. Man troede, man havde en aftale med banken, og det havde man så ikke alligevel,« siger hun.

En befrielse

Hver dag lukker et eller flere danske landbrug. De økonomiske realiteter i et erhverv udsat for hård global konkurrence tvinger landmænd med store såvel som små bedrifter i knæ. For de fleste med betydelige menneskelige omkostninger. Men der er også dem, for hvem det opleves som en befrielse at slippe ud af trædemøllen.

»Jeg oplever ind imellem nogle, der sender mig en sms og siger: ’Sikke en sommer, vi har haft i år, Verner. Vi har aldrig haft det så godt’. For det kan være en befrielse at slutte, når man har kørt under dette vedvarende pres i så mange år – både det pres at være udskældt som landmand og det at være under økonomisk pres,« fortæller advokat Verner Holm.

»Selv når man skal foretage en mindre reparation, skal man ringe til banken og spørge: ’Må jeg det?’ Det føles meget ydmygende og belastende. Og det pres kan de pludselig slippe af med, når de lukker bedriften.«

Information har kontaktet Bart Pelgröm og familien Sejersbøl, men de har ikke ønsket at give interview til avisen.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • Ejvind Larsen
  • Ruth Gjesing
  • Jørn Andersen
  • Niels-Simon Larsen
  • peter fonnesbech
Anne Schøtt, Ejvind Larsen, Ruth Gjesing, Jørn Andersen, Niels-Simon Larsen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Det lyder jo præcis som når en almindelig lønarbejder pludselig bliver fyret - hele registeret med bolig, børn, depressioner osv osv er nøjagtig det samme. Bortset fra, at nu skal bønderne ud og kæmpe med hele højrefløjen om et værdigt liv - vennerne er pludselig blevet fjender.

Swap-lånene var der jo ingen der tvang dem til, det var griskheden der tog over fra forstanden og fornuften. Hvad angår at forbrugerne tvinger priserne ned - nej, det er dem der afsætter landbrugets varer der byder hinanden ned - hvis forbrugerne ikke var villige til at betale en højere pris for kvalitet, ville gårdsalg og økologi ikke hitte i den grad. For øvrigt er økologi m.m. ikke så dyrt som nogle gerne vil gøre det til, man betaler for den kvalitet man får - og med f.eks. økologisk kød så er der med samme vægt på produktet - mad til flere fordi kødet ikke er pumpet med vand eller med hormoner for at få dyrene til at vokse hurtigere - dvs. økologisk kød opløser sig ikke i vand og fedt og forputter sig i et hjørne af panden.

Jeg giver ikke meget for hyleriet fra landbruget - de får for nuværende en gave på 10 mia. af skatteyderne, om året. De og deres foreninger L&F og BL nægter bare at se i øjnene, at de må omstille sig til det forbrugerne vil købe - i stedet for at piske forbrugerne til at købe det, efter min mening forgiftede og overmedicinerede, klamp de fremstiller. Det er som med al anden industri/forretning - landbruget kan ikke løbe fra udbud og efterspørgsel, de må finde ud af at fungere med resten af samfundet i stedet for imod resten af samfundet.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Christel Gruner-Olesen, Sune Olsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, David Zennaro, Jørn Andersen, Palle Yndal-Olsen, Claus Jørgensen, Bruger 158924, Kim Houmøller, Jens Falkenberg, Jens Erik Starup, Hans Larsen og Eigil Thomassen anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Ifølge Danmark Danmarks Statistik var der i august 304 konkurser, deraf 11 inden for landbrug, skov og fiskeri. Der er hver måned masser af mennesker der må se deres livsværk gå overbord. Og hvorfor det skulle være specielt synd for en landmand er vanskeligt at se.

uffe hellum, Sune Olsen, Anne Eriksen, Finn Carl Sørensen, Palle Yndal-Olsen og Bruger 158924 anbefalede denne kommentar

I min optik burde hele landbruget omlægges til økologisk og bæredygtig landbrug. Hvorfor ikke opbygge et landbrug med primær fokus på lokalområder. Man kunne som borger forudbestille/købe sig til kød, mælk, æg og grønt for et kvartal, halvårligt eller helårligt. Så kunne man hente eller få leveret varer 2-4 gange mdr. På den måde ville landmanden ikke overproducere og folk ville få friske råvarer.
Mon ikke de fleste kunne tænke sig friske råvarer og samtidig se hvor råvarerne dyrkes a la "fra jord til bord" begrebet?
Jeg ville..

Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det går vel fint for arla- var det ikke ca 25 millioner kroner i bonus til direktionen sidste år?
oo når det går så fint for arla, burde det vel også gå ok for leverandørerne?

Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Rikke Weng-Ludvigsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Claus Jørgensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Finn Carl Sørensen

Nu er det jo tit bedre at spille i Landbrugslotteriet end at købe en gård - til en alt, alt for høj pris! Når gårde bliver handlet til priser langt over indtjeningsevnen, så er det ikke erhverv, men spil, og det er da ingen som garanterer at priserne forsat vil stige. Og landbruget har kostet mange banker livet, bl.a.min lille lokalbank, som lånte til et større gods - men som ikke kunne betale hvad de skyldte i den sidste ende.

Jeg er bestemt ikke nogen fortaler for danske 'konventionelle' landmænd, tværtimod. Men jeg synes, I er lige lovlig hårde ved de landmænd, der må gå konkurs. Mange af dem har tilbragt hele deres liv i landbruget, og for dem er det et identitetstab af rang. Det er ikke kun den enkelte landmand, der har skylden for, at det er er kommet så vidt.

Jørn Andersen, Mads Madsen, Anne Schøtt, Torben Skov, Karsten Aaen, Jørn Vilvig og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

De landbrug som Venstre-regeringen lige nu prøver at hjælpe, er måske kommet i uføre netop under Fogh-regeringen i nullerne, fordi man blev lokket til at tage alt for optimistiske lån...
Jeg har i hvert fald hørt én landmand give det som forklaring på den alt for store gæld han havde.

Jørn Andersen, Per Jongberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sidste temalørdag viste filmen "Food inc." på DR2. Samme mekanismer. "Bæredygtigt landbrug" og Venstre er gift for bønderne! Men nogen har givet dem forkerte briller, så det kan de ikke se.

Jeg tror ikke af jer ved, hvordan banker fungerer. Ja, swap-lånene var der måske ingen, der tvang dem til. Men så alligevel - dog. Gik en landmand ned i banken for at låne penge til at udvide sin bedrift for 10 år siden, altså i 2006, så kan beskeden til ham have lydt:

"Vi (banken) vil gerne låne dig penge. Men vi vil kun låne dig penge, hvis du lige skriver under på et swap-lån." Kort sagt: Landmanden, bonden, havde ingen andre muligheder for at låne penge end at skrive under. De lånte så penge i den forventning, at prisen på deres jord bare steg og steg - det gjorde den så ikke.

Mht. prisen på f.eks. mælk eller svinekød, så er det altså ikke forbrugerne, der har bestemt, at en liter mælk skal være så billigt som den er. Eller at godt dansk konventionelt svinekød eller godt dansk konventionelt oksekød skal være så billigt som det er. Ud af den literpris, vi betaler for en liter mælk, for landmanden, kvægbonden, altså kun cirka 50 øre eller 1 kr. (mener jeg). For svinekød får landmanden cirka 10 kr. pr. kg, se her:

http://www.danishcrown.dk/Ejer/Noteringer/Aktuel-svinenotering.aspx

Endvidere er det sådan, at danske landmænd er nogen af de bedste i Europa, når det gælder om at nedbringe f.eks. sprøjtninger med pesticider mm. Selv i Holland bruger de en hel del flere sprøjtemidler end vi gør her i DK - i det konventionelle landbrug.

Det, jeg mener man med rette kan anklage Bæredygtigt Landbrug for, samt Landbrug & Fødevarer for, er at de ikke har indset og erkendt, at forbrugerne over hele den vestlige verden i dag vil have gode, økologiske (svine)produkter. Og er villig til at betale en del mere for de her produkter. Samt at de endnu ikke har indset og erkendt, at der skal produktudvikling til - nye spændende udskæringer f.eks. Eller der skal gøres en indsats for at få danskerne til at spise f.eks. grisetæer (smager enormt godt :) ).

Anne Schøtt, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen, pointen er at landbruget overordnet modtager 16 mia. kr. i særlige tilskud og fradrag hvert år, at de generelt ikke behandler miljøet og dyrene særligt godt, og at de alligevel hyler som stukkede grise, når de skal klare sig på langt mildere markedsvilkår end de fleste andre erhverv.

Grunden til, at det er sådan, er at folk har et meget emotionelt, irrationelt forhold til mad. Det er klart; frygten for at sulte ligger dybt i os. Samtidig hænger madproduktion sammen med tanken om jordbesiddelse som territorie. Dvs. når landmænd klarer sig dårligt, forbinder vi det med at sulte og miste vores land. Derfor får de så meget i støtte.

Og alligevel kører Informeren denne artikelserie. Det er sgu lidt provokerende for mange herinde.

Helt grundlæggende drejer den økonomiske krise sig om overproduktion. Man får elendige priser for varerne, fordi der bliver lavet for meget mad. Lav noget andet, og gerne noget mere etisk.

Alan Strandbygaard, Hans Aagaard, Helene Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lad nu være med at affærdige andres problemer som: Klynk. Hvad ved I egentlig om dem? Også inden for landbruget, som alle andre steder, kan man ikke skære alle over én kam. Jeg har erfaret, at mange landmænd knokler røven ud af bukserne nærmest døgnet rundt.(med eller uden swap-lån) Måske kælver en ko midt om natten eller der høstes natten lang pga. varsel om regn. De har ikke rigtig råd til at ansætte folk, men holder andre erhvervsgrupper beskæftiget som håndværkere, dyrlæger, kontrollanter, klovbeskærere, chauffører, maskinstationer, m.fl....og konsulenter ikke at forglemme.

Hans Aagaard, Karsten Aaen, Ruth Gjesing og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Selvom det socialdemokratiske Danmark gør det ufattelig trygt og nemt at være erhvervsdrivende, med gratis uddannelse og gratis sygeforsikring, så er de færreste af os reelt særlig egnede til at have en virksomhed. Det er kemisk set ubehageligt for mig, at skulle gamble store beløb, for at kunne arbejde indenfor mit fag. Så derfor er jeg lønslave istedet.

Landmænd, der har det som mig, burde ikke købe en stor gård, men tage arbejde som medhjælpere eller driftsbestyrere.

En husmand havde ikke et fandens sjovt liv for hverken en, to, eller ti generationer siden, og har det stadig ikke. De landmænd, der drømmer om at starte fra bunden, og arbejde sig op på niveau med proprietæren i fortiden, de bliver givetvist skuffede. Det er ikke samfundets skyld, men deres egne skøre fantasier!

Jeg håber, vi kan gøre det mere attraktivt med hobby-landbrug, som ikke kan brødføde en familie, men som kan lige dække udgifterne og give frisk mad, og man kan jo udlicitere noget af det tunge arbejde, når man bliver ældre. Det er meget mere realistisk, end at ville gøre familielandbrug til den karrierevej, det aldrig har været.

Sæt ejendomsskatterne OP (og dermed automatisk jordpriserne ned), og giv meget højere bundfradrag til hobbylandbrug!

...Bankerne tjener enorme summer i disse år. Det ene fantasi milliard beløb i overskud efter det andet. Der skal ske en ændring i deres ansvarsforhold over for kunden så bankerne bliver erstatnings pligtige overfor dårlig kunderådgivning. Det er bankerne, som er de professionelle i det her spil. Det er dem, som har ansvaret for de økonomiske faldgruber de præsenterer deres kunder for. Ikke landmanden, som har sin ekspertise inden for landbrugsproduktion og ikke globale, uforsvarlige, swaplån og andet spekulativt.

...Bankerne skal stå inde for deres spekulative fejl satsninger. Alt andet grænser til kriminalitet og udbytning. Det er bankerne, som er de økonomisk professionelle.

Helene Kristensen

Anne Schøtt - alt det du nævner med kælvende køer og høst - er de præmisser man ved og accepterer som landmand. Det er ikke noget som pludselig kommer dumpende.

Hvad er det der gør, at bønder tror at mere af det der ikke kan sælges - er det der skal redde dem? Hvis en vaskemaskineproducent ikke kan få en ordentlig pris for sine vaskemaskiner, bygger han da ikke til for millioner og producerer endnu flere af de samme vaskemaskiner. Hvad gør bonden når priserne for svinekød og mælk rasler ned, ja han investerer da i endnu større stalde og endnu flere dyr, og forundres over at produkterne stadigvæk ikke kan sælges til en ordentlig pris.

Måske skulle bønderne begynde at tænke selv, i stedet for at overlade alle beslutninger og valg til konsulenterne, det være sig konsulenter fra banker eller diverse leverandører. Det er jo ikke konsulenterne der står med håret i postkassen bagefter, men det er jo så behageligt ansvarsfritagende at lade andre tænke og beslutte - så kan man altid sige "det er samfundets skyld".

Hans Aagaard, Carsten Wienholtz, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Benny Larsen: "Det går vel fint for arla- var det ikke ca 25 millioner kroner i bonus til direktionen sidste år?"

Mon ikke dette er problemet i en nøddeskal: Der er store penge i forædling og distribution af fødevarer, men kun hvis den primære producent kan levere under produktionsprisen. Hvis bønderne fik en ordentlig pris på deres produkter, ville det gå ud over profitten i de store selskaber, og det kan vi jo ikke have.

Der er ikke den store forskel når nogen mister deres forsørgelse. Konkurs, afskedigelse, kontanthjælpsloft, sygdom, jobafklaring, ressourceforløb, man kan blive ved.
At dette skulle være specielt for landmænd er svært at se.
Man mister sit ståsted, man mister fodfæste og det er hårdt for alle der oplever et sådant forløb.
Det er under alle omstændigheder en katastrofe for de berørte familier.
Det har landbruget før i tiden bare hoveret over når det ramte almindelige lønmodtagere eller håndværkere. Så kunne de jo bare 'tage' et af de mange ledige jobs! Se at få fingeren ud.
For nogle år siden så kunne en gård der gik på tvangsauktion genkøbes af landmandens kone til en pris der måtte tænkes at gøre gården rentabelt igen. Det går tilsyneladende ikke mere.
Så nu 'klynkes' der løs og der skal krisehjælp og meget andet til for landmændene.
Hvorfor kun for landmændene? Hvad gør forskellen?

Daniel Henriksen

For mælkeprisens skyld er det nok heller ikke uden betydning at holdbarheden er gået fra 3-4 dage for 25 år siden til 10 dage i vor tid.

John Damm Sørensen

Som flere andre forstår jeg heller ikke, hvorfor det skulle være værre for en landmand at blive ramt af lukning af ens arbejdsplads. Det blev jeg selv udsat for som 60-årig og måtte selv ud og finde nyt arbejde. Heldigvis var jeg dygtig og fandt hurtigt noget andet, og her ligger problemet måske. De ramte landmænd er ikke dygtige og skal have støtte i hoved og r.. for at klare tilværelsen.

Som opvokset på landet, kender jeg alt for godt til landbrugets uhæmmede nedslidning af landarbejdere, mens landbrugets sønner og døtre blev sendt på højskole for at opnå en højere dannelse. Nej, det er på tide, at der siges stop uanset, hvor mange konkurser det må føre med sig.

DSB har lige afskrevet IC4 til mange milliarder, vi kan lige så godt følge det gode eksempel og afskrive dansk landbrug. Jo før jo bedre og så må vi blot prise os lykkelige over, at det øvrige erhvervsliv er dygtigt nok til, at vi har råd til det.

Med hensyn til landbrugets forurening undrer det mig meget, at ingen beskæftiger sig med det faktum, at landbrugsjorden er gennemhullet som en ost af drænrør, som i ca. 1 meter dybde leder al overskydende gødning lige ud landets vandløb. Det svarer til, at vi andre stadig lader vores toiletter skylle ud i den nærmeste sø. De har vi ikke gjort i mange år, men i landbruget betragter man det nærmest som ret, at man på den måde kan tilsvine vores fælles vandløb.

Det har der været en film om i tv. Det er ikke bønderne der tjener på kornet. Det gør i urimelig grad melproducenterne gennem deres brødblandinger mv.
Det er klart at økologi bliver voldsomt dyrt med sådanne parasitter i mellemledet.
Mit råd til landbruget er, at fjerne parasitterne ved at genstarte andelsbevægelser, for derved at generhverve kontrollen over erhvervet.
Desværre blev alle forgældet i nullerne. Pengeudlånerne fik jordpriserne til at eksplodere for derefter yderlige at låne penge ud, mod sikkerhed i jorden.

Jeg så på hobbylandbrug i midt 90'erne. Et ældre ægtepar solgte en herlig gård med 58 tdl. hvor 42 tdl var udlejet til korndyrkning. resten var kuperet skov og frugthave. Små velholdte bygninger og 300 kvm. drivhus. Pris: 1,4 mill. Min plan var juletræer og pyntegrønt. Men en pludselig ny bankrådgiver stoppede den forretning.

Helene Kristensen;
Er klar over, at arbejdsopgaverne ikke kommer dumpende som en overraskelse. Det er bare for at illustrere praksis. Det er så ikke blevet nemmere i disse tider.
Kan godt se din argumentation, er faktisk enig på nogen af bøndernes vegne. Men som sagt bør man ikke generalisere bønderne. Nogen af dem kan faktisk godt tænke selv. Nogle bønder siger om andre bønder: ”Bønder er dumme, de lytter til konsulenterne og investerer/producerer sig selv ihjel”. Det er ikke alle bønder, der fulgte konsulenternes råd om øget produktion. Men selv dem, der valgte ikke at lytte til konsulenterne har det svært ...grundet mælkepriserne. Det gik bl.a. galt da mælkekvoten blev frigivet.