Læsetid: 4 min.

Liberal Alliances Karina-effekt

Liberal Alliance fik held til at overbevise mange om, at kontanthjælpsmodtagere ikke led nød, fordi ’Fattig-Carina’ måske ikke var så fattig endda. Nu risikerer partiets politiske pinup-pige, Karina Pedersen, at svække partiets kritik af velfærdsstaten, hvis hendes historie fra underklassen viser sig at være mere fiktion end fakta
Det var Metroxpress, som gik Karina Pedersens fortælling om hendes barndom i Fredericia efter i sømmene. En række kilder såede alvorlig tvivl om sandhedsværdien i hendes fortælling

Det var Metroxpress, som gik Karina Pedersens fortælling om hendes barndom i Fredericia efter i sømmene. En række kilder såede alvorlig tvivl om sandhedsværdien i hendes fortælling

Rune Aarestrup Pedersen

6. september 2016

Det startede med, at hverken familie, venner eller naboer kunne genkende det billede, Karina Pedersen i interview og i sin nye bog, Helt ude i hampen – mails fra underklassen, tegner af barndommen i Korskærparken i Fredericia.

Her gik det ud på at være arbejdsløs, og der »cirkulerede håndbøger rundt i kvarteret med råd om, hvordan man snød socialrådgiveren til at få flere penge, en hjemmehjælper eller ekstraudstyr«.

Så blev der sat spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig var fakta og fiktion, når forfatteren hævder at være faldet over de 95 mails til en veninde, som udgør bogen.

Læs også: Leder: Stemmen fra underklassen

Og senest har Karina Pedersens forlag, Gyldendal, nu udbedt sig en forklaring fra forfatteren, mens hun selv er gået i gang med at indsamle beviser, så vi får se, »hvem der lyver«.

Men historien stopper ikke her.

Karina Pedersens historie har givet hende tilnavne som »stemmen fra underklassen« og »den hvide Yahya Hassan«. Og så har den givet næring til det borgerligt-liberale – og ikke mindst liberale – Danmarks historie om velfærdsstaten: Nemlig den, at underklassen ikke mangler penge. Tværtimod. Den mangler moral.

Overførselsindkomsterne nedbryder moralen og det personlige ansvar eller – med Anders Fogh Rasmussens ord i Fra socialstat til minimalstat – medfører en »slavenatur«.

Liberal alliance

Tænketanken Cepos har tidligere givet Karina Pedersen et forskud på en anden bog, som dog aldrig blev til noget, og inviterede hende i fjor til folkemødet på Bornholm.

En af de medarbejdere på Gyldendal, som har været involveret i den nye bog, er antropologen, forfatteren og debattøren Dennis Nørmark, som sidder i Danmarks Radios (DR) bestyrelse – udpeget af Liberal Alliance.

Og i Berlingske blev bogen anmeldt af Liberal Alliances tidligere folketingskandidat, Anne Sophia Hermansen, som skrev, at Karina Pedersen »gør op med myten om den ædle fattige, der bare skal have lidt julehjælp og velfærdsstøtte – så er vedkommende snart en del af middelklassen«.

Efter netmediet Zetland i forbindelse med bogudgivelsen bragte et interview med Karina Pedersen, var flere politikere fra Liberal Alliance hurtige til at dele interviewet med overskriften »Opråb fra bunden: Tag pengene fra underklassen. Den har ingen moral« på Facebook.

»Læs den her. Den giver stof til eftertanke,« skrev Joachim B. Olsen.

Ole Birk Olesen nøjedes ikke bare med at dele – og kommentere – Zetlands interview. Ole Birk Olesen fremhævede nedenstående citat:

»Min mormor og morfar forsøgte at få min mor på rette spor ved at sige, at hun ikke fik flere penge, men så kunne hun bare lægge røret på og gå ned på kommunen og sige, at hun havde fem børn, og det hele var så hårdt. Så hvis der ikke havde været kontanthjælp, havde min mor været afhængig af min mormor og morfar, og så havde der været andre boller på suppen. Det kan jeg godt love dig for.«

Ole Birk Olesens kommentar?

»Karina Pedersen taler i citatet herunder om forskellen på formel omsorg fra det offentlige og reel omsorg fra f.eks. familie. Den socialdemokratiske stat har i stort omfang fortrængt den reelle omsorg til fordel for den formelle omsorg.«

»Du får en anden historie, end vi vant til at få,« forklarede Anders Samuelsen og forsatte:

»Men det er en vidnefortælling fra bagsiden af vores velfærdssamfund.«

I dag erkender partiformanden, at hvis den rejste kritik af Karina Pedersens historie står til troende, »så burde jeg aldrig have delt Zetlands historie«.

Det har dog ikke stoppet kritikken af, at han i første omgang gjorde det.

»Det er i orden at tage fejl; men du brugte jo historien som redskab for dit synspunkt om at mennesker på overførselsindkomst er dovne plattenslagere, og det er sådan set ikke i orden,« som en skriver på Anders Samuelsens facebookside, hvortil han svarer:

»Nej – jeg deler ikke og har aldrig delt det synspunkt.«

Karina-effekten

Karina Pedersen risikerer alligevel at blive Liberal Alliances og det borgerligt-liberale Danmarks pendant til ’Fattig-Carina’.

’Fattig-Carina’ var den københavnske kontanthjælpsmodtager, som SF’s Özlem Cekic fandt, efter at Joachim B. Olsen havde bekendtgjort, at han brækkede sig, når SF’eren foreslog, at de såkaldte satspuljemidler skulle bruges til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Carina viste sig dog ikke at være så fattig endda efter de fleste danskeres målestok. Aviser, radio og fjernsyn svømmede over med eksempler på fuldtidsarbejdende danskere med et mindre rådighedsbeløb end Carina, og sluttelig erklærede selv daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, at den københavnske kontanthjælpsmodtager ikke var fattig.

Sagen fik sympatien for kontanthjælpsmodtagere til at dale og var med til at bane vejen for de senere forringelser af kontanthjælpen.

Blandt personer uden kendskab til en kontanthjælpsmodtager er der i dag markant flere, der mener, at ydelsen er for høj, hvilket ifølge politologer kan tilskrives den såkaldte »Carina-effekt«, fordi de kun kender hendes eksempel.

»Carina-effekten« kan ende som en »Karina-effekt«, hvis sidstnævntes barndom alligevel ikke var så ringe endda.

Læs også: Klatgæld og uenighed hos Underdanmarks mønsterbrydere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Meinertsen
  • Viggo Okholm
  • Mads Berg
  • Ejvind Larsen
  • Merete Jung-Jensen
  • Vivi Rindom
  • Slettet Bruger
  • Anne Schøtt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jan Weis
  • Mihail Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Randi Overgård
  • Grethe Preisler
Per Meinertsen, Viggo Okholm, Mads Berg, Ejvind Larsen, Merete Jung-Jensen, Vivi Rindom, Slettet Bruger, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Jan Weis, Mihail Larsen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Randi Overgård og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Platugler og kassebedrøvere med falske papirer og fingrene krydset bag ryggen huserer i alle samfundsklasser og blandt alle køn. Tænk bare på svindelforetagendet IT Factorys direktør Stein Bagger, museumsdirektør Anna Castberg fra kunstmuseet Arken, rottefængersken og stjerne-hjerneforskeren Milena Penkowa og - i den mere muntre ende af spektret - den falske marquis Marcel de Sade, som i det mindste inviterede dem, han bedrog for pengene til sine opulente festmiddage, med til bords. Så hvorfor skulle lige akkurat bistandsklienter og andre medlemmer af socialgruppe 9 på Lars Tyndskids marker være kemisk renset for personer med tilbøjeligheder i den retning?

Det sagt, har jeg stadig - efter at have set og genset 'linselusen' Karina Pedersens seneste performance for tændte mikrofoner og rullende tv-kameraer i DR-tv - en indtil vished grænsende mistanke om, at hun er ... well om ikke socialbedrager, så i hvert fald en platugle, og ikke et hak bedre end alle dem, hun har så travlt med at rakke ned på, at kæften går på hende som en slibesten.

.

Ernst Enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hans Andersen
"Selvfølgelig findes der fordærvede mennesker blandt de fattige, som den mor KP beskriver i bogen"
Det er ikke bare "den mor", men hendes egen mor, som hun hader så meget, at den dag hun dør, vil KP lave en fest! Den mor, som hun boede hos i et år og nassede på! KP er ikke kun en løgner, men hun er en en hadefuld klam person, som i den grad er usympatisk!

Grethe Preisler

@Ernst Enevoldsen,
Tak for linket til underklassemedlemmet 'Blogger Johnnys' parodi til parodien 'Helt ude i hampen' i avisen.dk. Tiden råber på satire, og chancen for at få sig et godt gammeldags grineflip uden at skulle betale entre ved indgangen bør man ikke lade gå fra sig ;o)

Men da nærværende debattråd i modsætning til debatforummet i ovennævnte lavkulturelle nyhedsmedium bliver hosted og bekostet af et seriøst dagblad skrevet og redigeret af og for kulturradikale æggehoveder med og uden akademiske titler på CV-et, vil jeg dog ikke undlade at henlede opærksomheden på, at man ved selvstudium kan forvisse sig om den høje litterære kvalitet af Karina Pedersens debutroman på Gyldendal ved at google sig frem til et fyldigt uddrag af den.

Altså:googl "Helt ude i hampen - Mails fra underverdenen - Gyldendal", og du, min ærede medlæser og -onlinedebattør vil dermed få adgang til at læse et fyldigt uddrag af mesterværket konfirmeret og godkendt af forlagsdirektøren himself.

Nu er gassen ved at gå ud af denne ballon. Tilbage stå at drage en konklusion - hvis rette vedkommende tør. Ikke om Karina og hendes bog, men om tvivlen i velfærdssamfundets konstruktion.
Konstruktørerne kan skifte mening efter erfaringerne. Men tør de det ?
Hvorfor så megen snak om social arv, der er negativ og skal brydes. Systemet har avlet sine børn - så stå da ved resultatet og anerkend, at vi er meget forskellige.

Men nej, godheden hos "kloge" veluddannede er grænseløs og de står i kø for at fortælle , hvordan andre skal leve deres liv. Er der måske nogen der har erkendt og har dårlig samvittighed.

Samfundet skaber "tabere", fordi samfundets målestok er gældende ovenfra og ned. Måske skulle man anerkende tilstandende, stoppe generaliseringerne og nedvurderingerne.
På alle mulige områder er der mennesker, der ikke kan det samme som de andre.
Så, stop med at ensartetgøre og skabe lighed, hvor det ikke er muligt.
Landsbytossen har også ret og krav på accept.

Revolutionen æder sine børn - lød det. Omskrevet : Velfærdstaten pisker sine tabere.

Sider