Læsetid: 3 min.

Løkke ville gøre Lykketoft og Nyrup til ambassadører

’Jeg takkede nej, fordi jeg havde planer om at fortsætte i dansk politik,’ lyder det fra Mogens Lykketoft, som sammen med Poul Nyrup Rasmussen blev tilbudt ambassadørposter under den daværende VK-regering
Mogens Lykketoft har netop meddelt, at han stopper i dansk politik. Under VK-regeringen takkede socialdemokraten nej til et tilbud fra Per Stig Møller om at blive ambassadør.

Mogens Lykketoft har netop meddelt, at han stopper i dansk politik. Under VK-regeringen takkede socialdemokraten nej til et tilbud fra Per Stig Møller om at blive ambassadør.

Rene Schutze

27. september 2016

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) tilbød i 2009 – i al hemmelighed – deres socialdemokratiske forgængere på posterne, nemlig Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, at blive danske ambassadører.

»Vi syntes, at man jo godt kunne bruge veltjente politikere, der havde vist sig som gode ministre at kunne noget, i stedet for bare at sende dem på pension,« siger Per Stig Møller som, efter aftale med Lars Løkke Rasmussen, kontaktede de to tidligere socialdemokratiske formænd med tilbuddet.

»Mange lande bruger jo tidligere politikere, og Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen har stor viden om det politiske system herhjemme samt udenrigspolitisk erfaring og viden, så de ville være gode at have ude som ambassadører. Den slags tunge personer ville kunne komme de rigtige steder og komme lidt frem i deres respektive lande. Men for at det ikke skulle se ud, som om vi bare var ude på at fjedre vores egen rede, valgte vi at give de første tilbud til to fremtrædende socialdemokrater. Havde vi tilbudt det til borgerlige politikere, ville det have lydt: Nåh, I hytter jer selv.«

Per Stig Møller nævner tilbuddet til Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen i sine nye erindringer Dage og kampe, hvor han beskriver, hvordan faderen, De Konservatives politiske ordfører Poul Møller, i starten af 1960’erne, i frustration over ikke at kunne samle magten på egne hænder i partiet overvejede at forlade politik og gå ind i erhvervslivet eller den danske udenrigstjeneste.

Herom talte Poul Møller med daværende udenrigsminister Jens Otto Krag (S), der tilbød ham ambassadørposten i Finland, hvilket ikke var helt, hvad han havde forestillet sig.

Poul Møller havde forestillet sig noget større end Helsingfors og droppede derefter tanken (Jens Otto Krag havde selv, efter tiden som handelsminister, i en periode været udstationeret som økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington).

Ifølge Per Stig Møller bryder Udenrigsministeriet sig dog slet ikke om at få politikere ind som ambassadører, og de to tidligere socialdemokratiske formænd ville da heller ikke have fået de mest prestigefyldte poster i udenrigstjenesten.

»De havde ikke fået Washington. Det ville være blevet på det øvre mellemniveau – i hvert fald i første omgang. Så kunne man se, om de kunne få en af de største, hvis det gik godt og samarbejdet med Udenrigsministeriet gik godt,« siger Per Stig Møller.

Rejsende døråbnere

Både Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen takkede dog nej, og forsøget blev ikke gjort igen før i 2010, hvor Lars Løkke Rasmussen og daværende udenrigsminister Lene Espersen (K) udnævnte fem tidligere ministre som såkaldte eksportambassadører.

Ambassadører der, med Lene Espersens ord, skulle fungere som »rejsende døråbnere« i forhold til de udenlandske markeder. Uffe Ellemann-Jensen (V) blev døråbner på det indiske marked, Ritt Bjerregaard (S) på det kinesiske, Mariann Fischer Boel (V) på det russiske og Henning Dyremose (K) på det brasilianske, mens Anne Birgitte Lundholt (K) stod for de såkaldte andenbølge-lande som Tyrkiet, Sydkorea og Vietnam.

De fem fik kun få måneder på posterne som eksportambassadører, inden den nytiltrådte SRSF-regering i 2011 fyrede dem med henvisning til, at konceptet ikke var godt nok til at øge eksporten til de relevante lande, og det, som åbnede døre, nu engang var en minister. Altså en nuværende af slagsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Poul Nyrup Rasmussen, som, året inden tilbuddet kom, var stoppet som medlem af Europa-Parlamentet. Men Mogens Lykketoft siger, at han satte »meget pris« på tilbuddet og er enig med Per Stig Møller i, at tidligere stats- og udenrigsministre kan bruges som ambassadører.

»Men jeg takkede nej, fordi jeg havde planer om at fortsætte i dansk politik og så frem til et regeringsskifte, der jo så også kom til at betyde, at jeg fik næsten fire spændende år som formand for Folketinget,« siger den afgående formand for FN’s generalforsamling, som netop har meddelt, at han ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En hæderlig person vil nok ikke være ambassadør for en svindler.

PS. Det var så ikke tilfældet her: ’Jeg takkede nej, fordi jeg havde planer om at fortsætte i dansk politik,’