Læsetid: 5 min.

Mette Frederiksen lover opgør med kontrol i det offentlige

Socialdemokraterne vil gøre op med New Public Management-tankegangen. Kontrollen med de offentligt ansatte skal minimeres, og tilliden skal tilbage. Et opgør med linjen under Helle Thorning-Schmidt, siger eksperter
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen tager et opgør med linjen under Helle Thorning-Schmidt, når hun nu vil have mindre kontrol med de offentligt ansatte, siger eksperter.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen tager et opgør med linjen under Helle Thorning-Schmidt, når hun nu vil have mindre kontrol med de offentligt ansatte, siger eksperter.

Carsten Bundgaard

23. september 2016

Offentligt ansatte bruger for meget tid på at registrere og dokumentere deres arbejde fremfor at udføre det. Og det vil Socialdemokraterne nu gøre op med.

Det er budskabet fra den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen, når hun fredag taler på partiets kongres i Aalborg.

»Vi er ved at ødelægge noget af den arbejdsglæde, som er forudsætningen for, at det er godt at arbejde i den offentlige sektor,« siger Mette Frederiksen til Information.

Hun mener, at kravene om indrapportering, som over de seneste årtier er blevet stadig større, skal erstattes af øget frihed og tillid til de offentligt ansatte:

»Det her er et opgør med New Public Management som styringsredskab for, at vi kan sikre mere rum til faglighed,« siger Mette Frederiksen, som mener, at tiden er moden til en såkaldt »fingrene væk-reform« i den offentlige sektor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anette Bjørnstrup
Anette Bjørnstrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

...Har alle i idioter da helt glemt, hvad offentlig ansatte har stået for i opbygningen af det tidligere (læs: Før Anders Fogh Rasmussen besudlede statsminister stolen) anstændige land Danmark???

Alan Strandbygaard, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Benny Jensen, Britt Kristensen og Anett Desiree Avlastenok anbefalede denne kommentar

...Siger ordet integritet Jer over hovedet noget som helst???

Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Benny Jensen og Anett Desiree Avlastenok anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg vil bede til Gud-Herren til at det vil lykkes om det gør en forskel ved jeg ikke for jeg er ateist.

Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I er ikke ved at ødelægge arbejdsglæden, det er forlængst sket med det - nej, den skal genopbygges helt fra bunden, og det hedder decentral styring, rammelovgivning, der udstikker mål og økonomi, men overlader implementeringen til forvaltning og institution.
På uddannelsesområdet hedder det udrulning af beslutningerne til fælles organer, og på universiteterne fuld tilbagerulning til styringsloven.
På lidt længere sigt: opsplitning af institutioner og prioritering af specialiseret arbejdskraft på højeste niveau.
Alt for meget er gået galt over for lang tid. Men det er altsammen gennemført ved beslutning og implementering, og nu må det gå den modsatte vej efter disse mislykkede eksperimenter.

Philip B. Johnsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, charlie white, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Nille Torsen, Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Einar Carstensen, Carsten Mortensen, Morten P. Nielsen, Liliane Murray, Torben Bruhn Andersen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Torben K L Jensen:
Hvis du var ateist, ville du hævde, at det ikke gør en forskel. Det lyder snarere som om, du er agnostiker.

Derudover er der vist efterhånden (forhåbentlig) ingen, der kan have noget imod en af-bureaukratisering af det offentlige(!!!).

Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Valgflæsk i utide !
Men det ville være fantastisk. Og hvis man så ville decentralisere i høj grad og lade kommuner og institutioner ude i lander bestemme mere, ville der være sammenhæng i tingene.
Nej, det er fedt flæsk.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Herman Hansen og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar

Puha - der skal meeeeeget meeeeeget mere på bordet, før dette plagiat-parti ( af Venstre) på nogen måde virker overbevisende i bestræbelserne på, at ville den lavere middelklasse noget gavnligt.
Eet parti der kan have korrumperede individer og ånds-padder i partitoppen i så mange år - Bødskov, Corydon, Sass-Larsen og Heunicke - skal forhåbentlig ryste op med mere før journalisterne tror at fortidens etos genskaber nutidens parti ...

Flemming Berger, Carsten Mortensen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

New Public Management fratager medarbejderne initiativet til at tænke selv samtidig med at det spilder deres tid på meningsløs registrering af ligegyldigheder. Det giver rent ud sagt kun service forringelse, mistillid og arbejdslede.

Alan Strandbygaard, Jens Thaarup Nyberg, Herman Hansen, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Nille Torsen, Anne Schøtt, Einar Carstensen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Jeg vil så gerne tro, at Mette Frederiksen kan lykkes med disse tanker. Men sporene efter det forrige valg skræmmer - der gik S til valg (sammen med SF) på et valgoplæg, der led den skæbne, at stort set intet blev gennemført efter valget. Og dermed hele løftebrudskrisen, der uden tvivl var medvirkende til valgnederlaget, selvom S kom igen til sidst. Men krydsede fingre. Hvis sådan et tiltag lykkes, kan det meget vel blive katalysator for et tiltrængt stemningsskifte. Forvent hård modstand fra DJØF'erne - ikke mindst dem i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen.

Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Nille Torsen, Jens Illum, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Einar Carstensen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er en ny, europæisk tendens, der jo ligger i forlængelse af, som der står, Sverige; men også England er jo på vej i den rigtige retning, når forhåbentlig Jeremy Corbyn viser sig at have fået endnu flere stemmer i sin anden formandskamp end den første, hvor man utvivlsomt undlod at stemme på ham, fordi de regnede slaget for tabt på forhånd.
En moderne venstrefløj med klassisk-moderne samfundskrav om lighed og deltagelse banker på i det meste af Europa, men på EU-plan hæmmes den stadig af det dybt reaktionære Østeuropa, der jo på mange måder kan siges at have hele selvstændiggørelsen til gode, som vi andre gennemløb i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Det er et reelt problem.

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Den offentlige service skal hæves gennem selvstyrende arbejdsgrupper og en flad organisationsstruktur. Væk med mellemledertyranniet. Sikring af et ensartet højt serviceniveau, skal ske gennem etablering af frivillig elektronisk bruger- og personaletilfredshedsbedømmelse, samt en mere åben samarbejdskultur på kryds og tværs. Der er masser af muligheder for at gøre det offentlige til en førende sektor med hensyn til bruger- og medarbejderindflydelse.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Det lyder kønt og godt, men jeg tvivler stærkt på det kommer til at ske - al den 'dejlige' kontrol og detailstyring er der jo ingen af parterne som i virkeligheden vil slippe.
Magt er noget man tager!

Kontrol og rapporteringscirkusset i det offentlige er helt absurd - det er tydeligt for enhver. Og det er også ret indlysende, at det opfattes som tidsspilde og som mangel på tillid.

Men der er jo faktisk en grund til, at det blev indført. Det offentlige led - og lider fortsat - af lav produktivitet, højt sygefravær, slendrian og slap udgiftsstyring. Helt forventeligt har det vist sig at "new public management" ikke kunne kurere systemet.

Hvad er da svaret?

1. Fladere ledelsesstruktur (det offentlige har latterligt mange ledelseslag!).
2. Bedre ledere - mangel på effektivitet og arbejdsglæde skyldes ofte ringe ledelse.
3. Giv lederne de ultimative ledelsesredskaber, retten til at hyre og fyre - og retten til lønfastsættelse (indenfor visse rammer). Hvis man fratager en leder muligheden for at fyre uduelige, illoyale og sløve medarbejdere, så kan han/hun ikke lede. Hvordan skal man som leder kunne være ansvarlig for resultater/service/effektivitet, hvis ikke man kan skille sig af med de medarbejdere, der ikke leverer varen?

Det fagforeningsvælde, der hersker i den offentlige sektor, har effektivt forhindret lederne i at udføre deres ledelsesopgave. Den hindring skal ryddes af vejen - ellers medfører afskaffelsen af "new public management" blot endnu mere slendrian og medarbejder-utilfredshed!

Er socialdemokraterne nu klar til at løse det grundlæggende problem? Man tvivler..

Alene dét, at Mette Frederiksen tager emnet op, er lovende.
Det må da kunne forventes, at hele venstrefløjen - og vel også DF - bakker op.
Herefter er det vel så blot at finde de kloge hoveder, der kan finde ud af hvordan.
Og lykkes det, står hele den offentlige sektor pludselig i et langt bedre lys : - )

Alan Strandbygaard, Søren Kristensen, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, Britt Kristensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Man pisker arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere til at tage jobs som ikke er der da mere end halvdelen af erhvervslivets penge går til aktieopkøb i stedet for til jobskabelse, i dag opkøbes for 30 milliarder til Nets. Se eller læs Noam Chomsky's "Requiem for the American Dream".

Det skal kunne betale sig at arbejde, men erhvervslivet er for fede, derfor gider de ikke arbejde, derfor skaber de ikke jobs, vi skal have indført Minimalstaten for erhvervslivet og fjerne de ekstravagante fradrag, leasingbiler og firmadomiciler på statens regning, hundrede tusinde mennesker arbejder gratis i erhvervslivet på statens regning, spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for erhvervslivet, men hvad erhvervslivet kan gøre for samfundet!

Statens penge skal gå til opgaver som hospitaler, veje o.l. samt til de nødstedte borgere, ikke til kalkunfede skattely svindlende erhvervsfolk som gambler på aktiemarkedet som f.eks. landbruget gjorde op til boblen sprang i 2008. Desuden skal vi have adskilt erhvervslivet og staten, de mange skandaler som ruller hen over landbruget i øjeblikket beviser et interesse sammenfald på randen af korruption, i mangel af bedre betegnelse.

Væksten er også lav pga omfordelingen fra fattig til rig, hvor et tre cifret milliardbeløb er fjernet fra bunden af samfundet, et stort antal forbrugere har ikke mere mulighed for at trække læsset, og derfor er produktionen faldet. S er sovset ind i erhvervslivet, derfor må SF, Alternativet og Enhedslisten underskrive en social kontrakt, en garanti mod flere nedskæringer i bunden, hvilket naturligvis ikke forhindrer at de sociale velfærdsforringelser rulles tilbage. Der skal skabes tryghed for borgerne i bunden, alle andre skal nok klare sig, 30-40 milliarder til boligejerne er køb af stemmer dvs krimminelt.

Jens Kofoed, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Lars Peter Simonsen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"Jeg kan se nogle advarselslamper, som blinker derude"....det har de gjort i årevis fra alle ender og kanter i den offentlige sektor især, men I har ikke lyttet...det virker som om, I vejrer valg og måske endda den gryende revolutionsstemning.

Anne Eriksen, Britt Kristensen, Steffen Gliese og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Jens Winther, "bedre ledere" i det offentlige med dens lønefterslæb til det private er nok en ønskedrøm. Systemisk tilrettelæggelse af erfaringsdeling og bruger- personaleindflydelse, er en mulighed. IT-verdenens informationsmuligheder er forsømt område fordi det offentlige har anvendt det primitive Facebook, som undskyldning for ikke at tænke i nye informationsteknologiske samarbejdsløsninger.

Stat og kommune skal straks genoprette styringen med deres edb-virksomheder Datacentralen og KMD. Der skal det offentlige sætte ind med ressourcetilførelse.

Centraliseringen har længe nok været det store mantra omkring vækst og effektivitet, men hvem gider være en myre i en tue, når det kommer til stykket ? Hvis alle projekter skal i globalt udbud, koster det lokalsamfundet, og dermed opløses selve fundamentet for vores velfærdssamfund. Det er her, vi er nu.

Flemming Berger, Steffen Gliese, Britt Kristensen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Ja det lyder jo fantastisk men jeg tror ikke på hende. Ikke desto mindre har NPM micro managet hele den offentlige sektor ihjel og stort der ingen af Neoliberalismens løfter har holdt. Men den har gjort de ultra rige endnu rigere.

Anne Eriksen, Alan Strandbygaard, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det store spørgsmål er, vil befolkninger leve deres eget liv, eller det liv som politikerne planlægger for dem?

Anne Eriksen, Jens Kofoed, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

@Bill Atkins, jeg har ikke noget problem med at offentlige lederjobs skal lønnes bedre, hvis man skal kunne tiltrække dygtige ledere. If you pay peanuts - you get monkeys!

Men når de offentlige ledere over en bred kam (naturligvis er der undtagelser) er ukvalificerede og udygtige, så er det altså ikke dem, men deres kvalificerede efterfølgere, der skal have en højere løn!

Hvad angår IT, så har det offentlige fyret milliarder af på ubrugelige systemer. Problemet ligger, som jeg ser det ikke hos KMD og CDC (som jo groft sagt bare koder det, de får beskrevet), men hos det offentlige selv - problemet er manglende evne til at overskue de eksisterende rutiner og sammenhænge - og manglende vilje til forenkling. Igen ukvalificeret ledelse!

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Man ryger tilsyneladende frem og tilbage mellem centralisering og decentralisering (ca. hver 10.år ?)
Dagens ret er ultrakorte "ændringer, fornyelser og reformer" uden langtidsplaner - det er som om, man har opgivet at se frem - altså udover prognoser for 2020-30 0g 50, hvilket er helt ude i hampen, med mindre man køber en krystalkugle.

Det er selvfølgelig forkert, Jens Winther, hvis du betaler godt, får du dem, der godt op i en god løn fremfor at passe deres arbejde.

@Steffen Gliese, det er da underligt, at man i den private sektor generelt ser medarbejdere og ledere, der arbejder langt over 37,5 t/uge uden overtidsbetaling, yder en stor indsats og er godt tilfredse med deres job. Ja, de får en god hyre - men leverer også varen!

I det offentlige arbejder så godt som alle lige præcis de 37,5 t/uge, sørger omhyggeligt for at holde alle pauser, har højere sygefravær - og brokker sig uafladeligt over det dårlige arbejdsmiljø, som de selv er med til at skabe.

“Poor leaders push us towards the goal. Great leaders guide us along the journey.” – Simon Sinek

Alan Strandbygaard, Søren Kristensen, Liliane Murray og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Jens Winther, det er rigtigt, at sygefraværet er højere i den offentlige sektor, end i den private. Det kan der være mange grunde til, og så er der store forskelle mellem kønnene og inden for jobtype, og om vi taler statsansatte, kommunalt ansatte eller regionalt ansatte, jf. f.eks. http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=18969.

Hvorledes mener du, at vi "selv er med til at skabe" dårligt arbejdsmiljø? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om.

Hvis det er rigtigt, at privat ansatte "arbejder langt over 37,5 t/uge uden overtidsbetaling, yder en stor indsats og er godt tilfredse med deres job" kunne det hænge sammen med større autonomi eller bedre arbejdsforhold, belønningssystemer og frynsegoder og mange andre ting. Måske tiltrækker den private sektor mennesker, der er ærgerrige, stræbsomme og materialistiske, mens vi, der arbejder "med mennesker" er drevet af andre faktorer? Et forhold som mulighed for hierarkisk opstigning skal heller ikke overses som led i en forklaring. En del af os starter reelt i vores slutstilling. Det gør heller ikke noget, for mange af os er glade for vores fag og har ikke noget ønske om administrative funktioner. Ingeniøren, advokaten eller revisoren, der forfremmes, arbejder stadig med sit fag, men det gør man ikke som f.eks. underviser, hvis man bliver leder.

Det med hyren og levere varen er en smule problematisk, for leverer man pga. hyren, eller oppebærer man hyren, fordi man leverer? Hvor du har det fra med pauserne, står lidt hen i det uvisse. Mit gæt er, at mennesker, der er engagerede i det, de laver, ikke har travlt med at holde pause fra det. Du lyder noget fordomsfuld i mine ører.

Om man ville få bedre ledere, hvis lønnen var højere? Jeg tvivler. Du kunne jo bruge præcis det samme argument om de ansatte, at vi skulle have meget mere i løn, for så var vi bedre til vores arbejde, ydede mere, var gladere og mere produktive.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Morten P. Nielsen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Den med det offentlige kontra det private er vist bare den forskel, at du har betydelig større frihed i en privat virksomhed end som et offentligt offer for manglende selvbestemmelse/ arbejdslyst...
Vi vil gerne have mening i det vi gør, ergo få (om ikke andet et indtryk) fornemmelsen af at yde en forskel.
Desuden er disse jammerlige besparelser kun med til at trykke humør og virkelyst - regeringen laver i et forkert århundrede.
Især, når skattepenge smides til højre og venstre uden ræson!

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Når vi taler tillid, samarbejde, og selvstyrende grupper på arbejdsmarkedet, så finder ridefoged dna'et frem til at vi ikke kan stole på de offentligt ansatte fordi de ikke har det samme incitament som i det private for at passe deres arbejde. Og derfor er sygefraværet STØRRE i det offentlige. Problemet er ikke eksisterende. I en arbejdsgruppe er det 10% af de ansatte der 90% af sygedagene, og ja det kan godt være at 1/3 af de 10% pjækker og ville være blevet fyret i det private, men er det ikke bedre at de trods alt arbejder i hvertfald i det offentlige. Og jeg tror på at selvstyrende teams nemmere ville kunne indpasse "ustabile kolleger" i arbejdsrytmen, end de medarbejdersamtaler der foretages af HR-chefen i dag kan.

Problemets omfang kan studeres her ...og husk 10/90-problematikken.

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=18969

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=18969

Niels Duus Nielsen, Alan Strandbygaard, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ingen har hidtil formået at dæmme for NPM-monstret. Jeg tror gerne på Mette F's gode vilje, men har hun modet til at sætte den igennem? Nu har de jo lige lavet en skolereform, der er så gennemsyret af NPM, at den simpelthen må stå for fald, hvis hun skal stå til troende. Ud med test- og målstyringsregimet, ud med de elevplaner, elektroniske læringsplatforme, og hele det planlægnings- og kontroldelirium, der rider skolen som en mare. Og ind med lærerautonomien og dannelsesskolen. Tør Mette F det? Aner hun overhovedet, hvor dybt ned i professionsudøvelsen NPM's slimede fangarme går? Jeg håber det, men tror det ikke.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Jens Winther,

"Ja, de får en god hyre - men leverer også varen!"

Hvad for en vare er det du taler om?

Jeg er nemlig ikke sikker på det er en vare jeg synes om, men "vare" er et sådant et vidt begreb.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Problemet er, at politikere og embedsmænd gerne vil præstere og kun kan gøre det igennem andre, som imidlertid ikke har som den samme form for præstation indbygget i arbejdet: de skal levere den optimale løsning på en type opgave, der er tilbagevendende.
I den offentlige sektor handler det ikke om forandring, medmindre der er tale om konkret forbedring, tværtimod handler det om at opretholde en troværdig og optimal standard.

Bill Atkins plæderer for automatiske evalueringssystemer, men jeg vil nu mene, at den ligefremme og herredømmefri samtale imellem den, der yder en tjeneste, og den, der skal modtage den, er bedst.

Rød er åbenbart den nye kameleonfarve, først samarbejder man om at smadre velfærden, så bliver der udskrevet valg og man bliver igen sociale. S er et centrum højre parti, tilliden kommer ikke tilbage. Tiden er moden til en opdeling af partiet, på samme måde som SF og R blev halveret. Ærlig snak udbedes så vælgerne ved hvad de stemmer på.

Evalueringssystemer vil minde alt for meget om nuværende, så hvis man kan etablere et system :), der går ud på at vise andre tillid...
Banalt nok, så vil tillid og overdragelse af ansvar få folk til at yde deres bedste - i stedet for top down og mistillid, der har været trenden i rigtig mange år sammen med nedvurderingen af mennesker generelt, hvis ikke de lige modsvarer det på borgen gældende.

Søren Kristensen

– Er det her ikke bare nogle luftige begreber, som der sjældent kommer noget ud af?
Alene det at disse afgørende "luftige begreber" er blevet luftet, for slet ikke at sige foreslået" i den socialdemokratiske top er fantastisk. Måske Socialdemokratiet er ved at få hjernen tilbage, i så fald alle tiders, Mette!

Alan Strandbygaard

Jeg klapper i hænderne, hvis Mette Frederiksen gennemfører det hendes ord i folkemunde betyder.

Men jeg står ikke op og jubler før New Public Management er helt væk.

Lige nu sidder jeg med en rigtig ubehagelig fornemmelse i nakken: Hvad vil hun så reformere og skære i?
Der kommer intet godt fra Christiansborg, og jeg regner overhovedet ikke med, at det vil ske. De sidste 20 år har vi oplevet forværringer, pakket ind som fremskridt, mirakuløse reformer og 'den nødvendige politik'.

Hun har talt om at forsvare lønmodtagerne, men ikke et ord om at beskytte de svage! Ikke et ord om, at de stærkeste skuldre skal bære det tungeste læs! Ikke et ord om at sætte skatten op, så vi kan finansiere sikkerhedsnettet!

Er det ikke på tide, at vi får et parti, der hedder 'Direkte - Ærlighedens Parti'?

Jeg gider ikke høre flere løgne og indpakninger: "And you can take that to the bank!"

New Public Management = Stress og udbrændt meningsløshed. Du kan bruge dage og uger på en opgaveløsning uden at komme i mål - Cirkus Jobcenter er et glimrende eksempel på indholdet af denne meningsløshed.

...Det kræver virkelig robuste medarbejdere at udføre et sådan meningsløs og resultatløs arbejde dag ud og dag ind - De engagerende og dygtige falder fra i den model.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

@Jens Illum, det er karakteristisk, at man meget ofte hører offentligt ansatte tale dårligt om deres arbejdsplads, deres job og deres leder. Den slags skaber naturligvis et elendigt arbejdsklima. Når man siger til dem, at det er underligt, at de ikke enten 1) gør noget ved det (fx påpeger det overfor deres leder igen og igen), 2) finder et andet job eller 3) accepterer tingenes tilstand uden at brokke sig. Svaret er oftest himmelvendte øjne og en påstand om, at ingen andre forstår deres situation. Den slags oplevelser har man yderst sjældent med privatansatte.

Jeg forstår ikke logikken med, at mennesker, der "arbejder med mennesker" (hvem gør forresten ikke det?) skulle være mere sure og demotiverede. Jeg kan blot konstatere, at mange offentligt ansatte er sure og demotiverede

Jeg tror ikke, at mennesker i almindelighed motiveres af penge (løn). Hverken i den offentlige eller den private sektor. Men jeg har det synspunkt, at hvis det er lave lønninger til offentligt ansatte medarbejdere og ledere, der er skyld i, at de er sløve, umotiverede og uduelige - så må man afskedige de pågældende og ansætte nogle andre - muligvis til en højere løn, hvis det skulle være nødvendigt for at tiltrække de rette.

@Bill Atkins, nej, det er ikke bedre, at de sløve, negative pjækkere arbejder i det offentlige (i stedet for måske at være arbejdsløse), for de virker ødelæggende på arbejdsmiljø og -moral.

@Liliane Murray, den "vare" jeg taler om er entusiasme, virkelyst, positivisme og idérigdom. Jeg tror, at mange offentlige arbejdspladser ville have gavn af noget mere af den "vare"!

@Jens Winther,
Det kan vi kun blive enige om. Spørgsmålet er om vi kan blive enige om løsningen!

@Jens Winther tak for dit svar. Hvis din oplevelse er repræsentativ og korrekt, kunne årsagssammenhængen være den omvendte – at man brokker sig pga. dårligt arbejdsmiljø snarere end at brok og utilfredshed påvirker arbejdsmiljøet negativt.

Jeg er enig med dig i, at man må søge sine vilkår ændret, hvis de er kilde til utilfredshed, i den udstrækning det kan lade sig gøre. Det er tungt og mødes sjældent med begejstring opad i systemet. Der har endda været tilfælde, hvor offentligt ansatte er blevet afskediget for at være illoyale, hvis de har kritiseret arbejdspladsen, men man skal naturligvis gøre forsøget. Hvis det så ikke hjælper, har du da ret i, at man kan finde et andet job. Den mulighed er det så ikke alle, der har. Er man over halvtreds, kan det være svært at finde andet arbejde, og måske vil man være nødt til relokere, men er bundet af en usælgelig bolig. Der kan være mange grunde til at mennesker træffer de valg, de træffer. Et andet forhold er brancheproblematikken. En sygeplejerske opfatter måske sit arbejde i det offentlige sygehusvæsen som et kald, men har ringe magt til at påvirke vilkårene, og de fleste andre jobmuligheder er også inden for et offentligt sygehusvæsen præget af nedskæringer, topstyring og kontrol. Man skal heller ikke være blind for, at brok kan have en terapeutisk funktion, men den skal selvfølgelig ikke være destruktiv. Så må man drage konsekvensen.

At "mange offentligt ansatte er sure og demotiverede" er en påstand, der bygger på en fuldstændig subjektiv opfattelse og kan således ikke rigtigt lægges til grund for noget. Det bliver aldrig klart, hvad din oplevelse bygger på.

Hvis du ikke tror på, at mennesker motiveres af penge, giver den med aberne og peanuts ikke nogen mening. Dit løsningsforslag er interessant. Hvis du mener, man skal søge sine vilkår ændret, og utilfredsheden skyldes lønnen, og samtidig slår til lyd for, at arbejdsgiveren i så fald skal fyre medarbejderne, gælder det vel om at holde mund? Og hvorfor skulle arbejdsgiveren egentlig fyre de dårligt betalte for at ansætte andre til højere løn i stedet for at give de utilfredse lønforhøjelse, så de bliver motiverede? Det hænger ikke rigtigt sammen. I det offentlige er der så den yderligere komplikation, at lederen har ringe mulighed for at justere lønnen, da den gerne er fastsat ved overenskomstforhandlinger inden for et lønrammesystem.

Samlet set synes jeg, dine indlæg bliver en smule letkøbte, subjektive og fordomsfulde.

Jens Winther,
Heldigvis er mennesker ikke bare fastlåste, men behovet for "entusiasme, virkelyst, positivisme og idérigdom" er lig med det arbejdsmiljø, man færdes i, for at kunne trives!
Det er den bedste motivation, et godt og fagligt arbejdsmiljø...

Jens Winther, du skriver.

@Bill Atkins, nej, det er ikke bedre, at de sløve, negative pjækkere arbejder i det offentlige (i stedet for måske at være arbejdsløse), for de virker ødelæggende på arbejdsmiljø og -moral.

Hold nu op, Jens Winter, Du lyder jo som en sur ridefoged.

Jeg fremhæver at vi taler om ganske få mennesker, hvilket du, hvis du, som jeg anbefaler, gransker sygdomsstatistikken 13:12 og holder dig 10/90% reglen for øje, selv kan forvisse dig om. Og min erfaring fra arbejdsmarkedet er at disse få mennesker ikke kan ødelægge ret meget i selvregulerinde arbejdsgrupper. Vi er jo voksne mennesker.

Jens Thaarup Nyberg

Bill Atkins
23. september, 2016 - 06:43
Beklager; du beskriver det som vistnok er idealet for Lean-produktion, der, efter min erfaring, virkede direkte demotiverende, med indpiskende mellemledere. Flad struktur betyder ikke lille afstand mellem top og bund.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther

Jeg har arbejdet på en stor offentlig arbejdsplads, hvor nedslidning var en del af jobbet - tunge løft, ensidigt gentaget arbejde osv. etc. Lønnen var rimelig, men ikke noget at råbe hurra for. På grund af en mangeårig tradition for en høj organisationsprocent i fagforeningen havde vi en vis indflydelse på arbejdsgangen, men ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet kunne vi ikke rigtigt gøre noget ved - ikke åbenlyst i hvert fald. Så når skiftende direktører fik "gode" ideer som ødelagde rutinerne, brokkede vi os selvfølgelig først, og hvis det ikke hjalp, arbejdede vi efter reglerne, som det hedder - og som alle ved går det hele op i hat og briller, når medarbejderne intet foretager sig, hvis ikke de får en direkte ordre fra en mellemleder.

Dette blev fra ledelsens side betragtet med stor undren - Hvorfor siger de ikke bare op, hvis de er så utilfredse? Svaret var hver gang, at vi faktisk var glade for vores arbejdsplads, men vi var ikke glade for de forskellige tiltag, ledelsen hele tiden forsøgte at luske igennem, fordi vi ikke ønskede mere nedslidning og stress, end vi allerede var udsat for. Især ikke efter at skånejobs blev sparet væk, så folk, der var blevet invalide i tjenesten - eller gravide kvinder, for den sags skyld - ikke længere kunne sidde ned under arbejdet og blive fritaget for de tunge løft, men i stedet blev fyret.

På grund af en generel afmatning i branchen udbrød der så på et tidspunkt panik på de bonede gulve, og direktørerne gik fuldstændig reformamok - nu skulle der indføres selvstyrende grupper, LEAN og "best practice" på een og samme gang, samtidig med, at der skulle spares en masse mandskab. Det gik - som forventeligt - op i hat og briller.

På side et i grundbogen for HRM (human resource management) står der nemlig, at man aldrig må indføre selvstyrende grupper som et led i en spareplan, for så kommer det aldrig til at virke. Og ganske rigtigt, det kom aldrig til at virke efter hensigten; mellemlederne, som skulle overflødiggøres, er stadig bindeleddet mellem de verdensfjerne direktører og manden m/k på gulvet.

Denne eklatante fiasko var ledelsen ikke i stand til at tage ansvaret for, i stedet kastede de skylden på, hvad de kaldte en "brokkekultur", som skulle være særligt udbredt inden for det offentlige. Hvad vi morede os meget over, flere af os kendte folk, der havde en fortid på Tuborg, hvor arbejderne også brokkede sig, hvis de blev pålagt nye og nedslidende arbejdsopgaver. Porcelænsfabrikkerne led også af "brokkekultur" har jeg hørt, ligesom B&W i sin tid, så myten om, at de offentligt ansatte brokker sig mere end de privatansatte er vist noget du har fundet på.

Jens Winther, dit indlæg er lige så forvirret som de stakkels mellemledere, der stod med det ene ben på den virkelighedsfjerne direktørgang, hvor tingene blev tilrettelagt efter et regneark, og det andet ben på betongulvet hos os, der faktisk udførte det reelle arbejde. Vi havde sgu af og til ondt af jer - nogle af jer i hvert fald, for der var jo dem, der var så uimodtagelige for fornuft, at vi gjorde alt for at få dem fyret. En mand med dine holdninger ville ikke holde længe.

Har du en fortid som mellemleder i PostDanmark? Du lyder lidt sådan.

Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg, Jens Illum og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jens Thaarup Nyberg, Jeg taler ingen steder om lille afstand mellem top og bund. Jeg taler om selvregulerende grupper. Toppen er et forhandlingsorgan, mere end en arbejdsledelse.

Og nu kommer der jo ikke lean ud af at lave flad organisationsstruktur med fokus på tværgående kommunikation og samarbejde. Direkte tværgående mødekontakt mellem aktører i en organisationsproces, og formaliseret erfaringsopsamling (IT-anvendelsen optimeres), Tiltag som helt givet løse mange knaster i en proces, også til gavn for arbejdsmiljøet og endda gøre plads for individuelle hensyn.

Niels Nielsen skriver: nu skulle der indføres selvstyrende grupper, LEAN og "best practice" på een og samme gang, ... samtidig med, at der skulle spares en masse mandskab.

Det er den sidste del af sætning, der spænder ben for enhver proces. (uden at jeg derved godkender lean med silotænkning osv.) I mit tilfælde tillader den flade organisationsstruktur frigørelse af mellemledere til direkte opgaveløsning, og fokus på samarbejdet, istedet for på eget avancementer, og hensyn til de forhåndenværende aktørers personlige ressourcer.

Den slags gruppevist optimeret samarbejde - synergi-grupper - opstår spontant i perioder i større organisationer. Jeg har endog observeret organisationer hvor den slags "selvstændighed", som en del af virksomhedens politik, blev modarbejdet i form af opsplitning af for velfungerende grupper, da en ensartethed i opgavebehandlingen i følge ledelsen var at foretrække.

Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det her er en af de faste numre, som Sosserne hiver frem, hver gang de er i opposition. Når de så sidder i regeringen, så går det modsat, og så strammer de kursen. I sidste periode, under Thorning, var der ikke bare skyggen af noget, der lignede et opgør med New public Management, tværtimod så kom der endnu mere af det.

Sider