Læsetid 6 min.

Når landmænd presses til højteknologiske bedrifter

Det er i høj grad teknologiens udvikling, der bestemmer kapløbet om stadig større produktivitet for at sikre indtjeningen i landbruget. Og med det følger blandt andet specialisering og udflytning som del af den globaliserede konkurrence mellem bønder
Står det til traktorproducenter som Case IH skal landmænd inden længe hoppe ud af førerkabinen og i stedet programmere og styre deres traktorer hjemme fra kontoret

Står det til traktorproducenter som Case IH skal landmænd inden længe hoppe ud af førerkabinen og i stedet programmere og styre deres traktorer hjemme fra kontoret

Benjamin Nørskov
13. september 2016
Delt 28 gange

Et besøg på det årlige dyrskue i Roskilde er en øjenåbner for et bymenneske.

Skuet lever fortsat op til sit navn som udstillingsvindue for landbrugets prægtigste produktionsdyr – især malkekvægets tungtvejende yvere gør indtryk – men det, der for alvor overrumpler, er maskinparken.

Side om side, række op og række ned, har internationale leverandører opmarcheret metalskinnende, røde, grønne og gule kæmpekonstruktioner, der som truende sci-fi transformers står klar til at gå i aktion.

Her er store, kraftfulde traktorer på op til 500 hestekræfter og priser på den anden side af to millioner.

»Et stærkt rovdyr med begrænset appetit,« som skiltet fra den amerikanske leverandør Case IH fortæller om ét af de udstillede køretøjer.

Her er mejetærskere fra New Holland-koncernen så store som huse, med rækkevidder på over 10 meter og priser på tre-fire millioner kroner.

Her er den store sprøjtevogn iXtrack C fra den europæiske producent Kverneleand, der med 6.000 liter i tanken og en foldbar sprøjtebom på op til 45 meter »giver alle muligheder for at sammensætte en sprøjte lige efter behov«.

Læs også: Sådan bliver pengene i landbruget fordelt

Her er røde gyllevogne med plads til 35.000 liter, og her er meget, meget andet. Også små firhjulede og kraftfulde U-Force offroad-motorcykler, der her på dyrskuet blandt andet synes at tiltrække små drenge med kasket og store drømme om egen maskinpark og landbrugsbedrift.

Det hele er billeder på den stadige, internationale teknologiudvikling, der løbende bringer landbrugets produktivitet i vejret, men også stiller store kapitalkrav og dermed øger såvel den enkelte landmands muligheder for at effektivisere driften som presset på ham for at følge med i investeringskapløbet og opretholde sin konkurrenceevne.

De skinnende maskiner fascinerer, lokker og binder til fortsat hæsblæsende strukturudvikling.

Og om lidt rykker også robotterne for alvor ind. På dyrskuepladsen kan man besøge en demonstrationsstald, hvor økologiske malkekøer på samlebånd drives ind i en af de for længst introducerede kabiner med malkerobotter, som DeLaval-koncernen efterhånden har solgt over 10.000 af internationalt.

Den selvkørende traktor

Det nye er robotterne ude i marken. Som det såkaldte MARS-koncept fra den tyske producent af landbrugsmaskiner Fendt. Virksomheden har netop præsenteret Mobile Agricultural Robot Swarms (MARS) – »med andre ord: landbrugets fremtid,« som producenten skriver på sin hjemmeside.

Med koordinering via satellitter, ’skyen’ og landmandens egen tablet skal en lille sværm af rullende, eldrevne robotter udføre præcisionsarbejdet i marken, i første omgang såning. Via en app på sin bærbare kan landmanden på afstand holde øje med og styre sine små hjælpere, der kan arbejde døgnet rundt og i et hold på op til 100 robotter.

»Som et hold samarbejder de på en fuldstændig autonom og effektiv måde og med høj præcision,« fortæller Fendt.

Næsten samtidig med Fendts MARS-præsentation i Europa har Case IH på Farm Progress Show i Iowa, USA, præsenteret sin såkaldte autonome koncept-traktor, en selvkørende traktor på 419 hestekræfter og en maxhastighed på 50 kilometer i timen.

Læs også: Landbruget er i konflikt med sig selv

Traktoren har ikke nogen førerkabine, men kan i stedet programmeres og styres af landmanden hjemme fra kontoret og med passende redskaber tilkoblet bruges til at pløje jorden, så, sprøjte og høste.

»Det er på tide at sætte barren højere,« siger Case IH’s repræsentant på virksomhedens præsentationsvideo.

»Det er på tide at gentænke produktivitet, som vi kender det.«

»Succes kan ikke længere defineres efter hektar eller udbytte alene. Din bedrift er nødt til at være så effektiv som mulig. Og større produktivitet opnås kun ved at udnytte dine ressourcer optimalt. Hos Case IH kalder vi det højeffektivt landbrug.«

»Forestil dig, at du kan styre og overvåge dit udstyr på afstand ved hjælp af en tablet. Du skal bare vælge et køretøj og sende det ud i marken,« fortælles det, mens den røde førerløse traktor på videoen ruller frem mellem plovfurerne.

Låst fast

Den selvkørende robottraktor kan være klar til markedet – og markerne – om tre år, vurderer Case IH. Prisen siger man foreløbig ikke noget om, men traktoren er, ligesom Fendts robotsværme, et signal om, at landbruget bevæger sig videre mod stadig større input af kapitalkrævende teknologi og stadig mindre input af menneskelig arbejdskraft.

En global udvikling, der fordrer stedse større landbrugsbedrifter for at sikre, at investeringerne i den dyre teknologi kan tjenes hjem, dvs. at banklånene kan afdrages. Og stedse større, kapitalintensive bedrifter med større produktion fordrer afsætning på større, i dag ofte globale markeder.

Landmanden er dermed indskrevet i en global konkurrence, som fordrer konstante omkostningsreduktioner og nye stordriftsfordele for at kunne hamle op med producenter andre steder i verden, hvor der måske er lavere lønomkostninger, lempeligere miljøkrav, gunstigere beskatningsforhold, billigere jord eller lignende.

End ikke med danske landmænds dygtighed og satsning på stordrift og avanceret teknologi er det til at opnå konkurrencedygtighed uden massive offentlige tilskud, for tiden i form af godt 10 milliarder kroner i årlig EU- og statsstøtte.

»Landmænd låses effektivt på denne kurs, selv når de negative virkninger af industrialiseret landbrug begynder at hobe sig op, og selv når kampen for at få investeringerne til at forrente sig i en situation med snævre profitmarginer tvinger dem til vedvarende at intensivere deres produktion,« skriver den internationale gruppe af landbrugseksperter, IPES, i rapporten From Uniformity to Diversity.

Svineflugten

Hvad danske landmænd i stigende grad gør i denne konkurrencesituation er at specialisere sig eller selv søge ud, hvor rammebetingelserne er bedre – eller begge dele.

Tag den danske svineproduktion. På den ene side er meldingen fra folk som slagteriet Ticans direktør Ove Thejls, at danske svinebedrifter fremover må gå efter minimumstørrelser på 40.000 producerede slagtesvin pr. år og måske hellere sigte mod 100.000, men samtidig er tendensen blandt svinebønderne den modsatte: at specialisere sig, så man helt fokuserer på at producere pattegrise, men derefter sender dem ud af landet til opfedning og slagtning, hvor det kan gøres mere omkostningseffektivt.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er antallet af levende smågrise, der eksporteres af danske landmænd, mere end tidoblet siden 2000 – i 2015 sendtes næsten 12 millioner levende smågrise udenlands, og i år tegner det til en yderligere vækst på omkring 9 procent. Mere end hvert tredje svin født i Danmark ender i dag i lande som Tyskland og Polen.

»Jeg har selv lukket min slagtesvinestald og eksporterer nu alle mine smågrise til Polen. Det har i en årrække været en bedre forretning at eksportere smågrisene levende end at opfede og slagte dem i Danmark,« sagde Henrik Mortensen, formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, forleden til webmediet Finans.dk

Udflagning

Parallelt med denne bestræbelse herhjemme på at øge produktiviteten ved at gå fra et bredere sammensat til et hyperspecialiseret landbrug, er der landmænd, der rykker hele produktionen ud af landet for at kunne opnå rentabilitet og indtjening til steder, hvor jordpriser, lønninger og andre omkostninger er lavere.

Et eksempel er aktieselskabet Axzon, der med den tidligere hjemlige svineproducent Tom Axelgaard som CEO og hovedaktionær og omkring 75 danske landmænd som mindretalsaktionærer producerer 1,1 million svin om året på bedrifter med i alt 27.000 hektar jord i Polen, Ukraine og Rusland.

Et andet eksempel er selskabet Scandinavian Farms Pig Industries, der med svineproducenten Jørgen Lindberg som CEO i 2013 overførte moderne dansk svineproduktion til Kina med et mål om at nå op på en halv million slagtesvin om året.

Udgangspunktet er »de mest optimale genetiske ressourcer, der er tilgængelige i Danmark«, som det hedder på virksomhedens hjemmeside. Altså en storstilet svinekødsproduktion ejet af danske producenter, baseret på de bedste danske avlsgrise fløjet ud til Kina og reelt indrettet på at erobre dele af det kinesiske marked for svinekød, som producenter hjemme i Danmark ellers er begyndt at drømme om.

Læs også: ’Hvis en ung landmand spurgte mig til råds, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare’

Andre eksempler er det dansk kontrollerede selskab FirstFarms, der med 2.500 malkekøer driver landbrug i Rumænien og Slovakiet på sammenlagt 16.400 hektar – et areal større end Amager – og senest med en kapitalindsprøjtning fra pensionsselskabet AP Pension.

Eller aktieselskabet Trigon Agri, der med registreret adresse i København og med bl.a. den tidligere formand for Landbrugsrådet Peter Gæmelke som bestyrelsesmedlem og Goldman Sachs og JPMorgan Chase blandt aktionærerne driver planteavls- og malkekvægsbedrifter i Ukraine, Rusland og Estland på 142.000 hektar.

Dette er danske interessenter, der i udlandet opererer på samme bane som – og dermed udfordrer – danske landmænd. Fænomenet illustrerer, hvordan en udvikling, der i høj grad er drevet af en produktivitetsfremmende og kapitalintensiv teknologiudvikling, skærper en global konkurrence og sætter landmænd under et stedse stigende pres.

Spørgsmålet er, hvem og hvor mange der overlever denne omvæltning. Som selskabet bag den selvkørende traktor siger:

»Dette ’Case IH selvkørende koncept’-køretøj har potentiale til at revolutionerere fremtiden for landbruget – hvordan vil det påvirke din bedrift?«

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
Anne Schøtt og Ruth Gjesing anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie Paul
Anne-Marie Paul

Med fare for at blive leet ud: Er det ikke muligt at eftergive landmændene deres gæld over en årrække, mod at de omlægger til økologi og derefter langsomt til Perma landbrug - det er jo det vi er nødt til på den lange bane. Eller skal jorden lægges gold først. Synd for de der producerer maskiner og sprøjtegifte - godt for alle andre

Britta Hansen, Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Jens Falkenberg, Bill Atkins, Anne Eriksen, charlie white, Mona Blenstrup og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

@Er det ikke muligt at eftergive landmændene deres gæld over en årrække, mod at de omlægger til økologi og derefter langsomt til Perma landbrug - det er jo det vi er nødt til på den lange bane. Eller skal jorden lægges gold først. Synd for de der producerer maskiner og sprøjtegifte - godt for alle andre"

En ønskedrøm, der desværre støder mod det gammeldags tænkende landbrug, der ikke er indstillet på fornyelse. Deres grundlæggende syn har de fået ind fra spæd og derefter videreudviklet på landbrugsskolerne. Ingen andre ved noget eller må blande sig i landbrugets gøren og laden uden at blive til spot.

Brugerbillede for charlie white

De grådige landmænd ødelægger al jord i danmark så når det hele er kollapset får de ingen kompensation når vi går igang med at forsøge at jorden anvendelig igen.

Sådan nogle røvhuller.

Brugerbillede for Ruth Gjesing

Det er en skræmmende udvikling. Husdyrbruget vil udvikle sig til store specialiserede enheder, fx produktion af smågrise, som herefter sende til opfedning mv. rundt omkring i Europa. Og markbruget bliver overtaget af kapitalstærke fonde, som producerer hvad som helst, der er penge i. Og mælken ... den får vi fra Polen.

Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Øhh Ruth Gjesing, sådan er det i dag. Mælken er bare fra Tyskland, ikke alt men meget.

Jeg kender en del landmænd, jeg bor i landbrugsland - og antallet af bønder der siger nejtak til en endnu større traktor (de fåes endda med larvefødder nu), endnu finere teknologi i stalden, er altså forsvindende lille. Landbruget ser sig ikke i forhold til det omgivende samfund, de måler sig med andre bønder, og jeg love jer der sparkes dæk. De jamrer sig over gælden, det gør de - og det var selvfølgelig ikke dem selv, der var griske da bankerne smed lånemuligheder efter dem. Stik modsat arbejderne/skatteyderne der selv er ansvarlige for den gæld de oparbejder når lønnen ikke rækker til ønskerne. Så selvfølgelig skal samfundet betale bøndernes gæld, staklerne var jo helt hjælpeløse overfor bankfolkene, der lokkede med nye endnu større maskiner, større produktionsanlæg og fine nye eller renoverede stuehuse i godsejerstørrelse.

Det omgivende samfund er der, ja, men kun fordi bønderne ikke kan leve helt alene - hvem skulle så betale statstilskuddene på 10 mia. årligt. De ændrer intet ved deres fabrikation, medmindre der følger kompensation med eller et endnu større tilskud.

De liberale politikere er allerede ved at forberede, at fonde skal overtage landbruget. Udledning af gift og gylle (kvælstof), tilpasses så det ikke generer de udenlandske opkøbere - direkte mod den danske befolknings forventning og ønsker om et renere landbrug.

Er der for øvrigt ikke en forstandig person der vil forklare Venstrepolitikerne, at der er altså ikke danske arbejdspladser i landbruget. Hr. Neergaard Larsen (V) har netop været ude og sige til kontanthjælpsmodtagerne som er ved at falde for den der timeregel, at de skal bede om at få nogle få timer i landbruget, det er nemlig derfor man har lavet loven, fordi landbruget mangler arbejdere...

Som forbruger har du kun en mulighed for at undgå at blive indbygger i en landsdækkende svinestald, stem politikere ind som ønsker et Danmark med plads til mennesker - køb udelukkende økologisk, så vi i det mindste kan opbygge en lille produktion af fødevarer der ikke slår os ihjel. Først og sidst, tro ikke på politikernes og mediernes offerbillede af landbruget - modarbejd og sig nej.

Jeg er efterhånden lidt spændt på hvad denne serie af artikler om det åhh så stakkels landbrug og L&F skal ende op i. Måske en afsluttende artikel af Faktaproducenten Flemming Fuglede Jørgensen, "Bæredygtig" Landbrug - som skal fortælle de undrende og uvidende læsere om, hvilke lyksaligheder han og resten af godejerforeningen BL ønsker at overvælde Danmark og danskerne med, nu hvor han har sine egne tamme politikere.

Klaus Flemløse, Poul Erik Pedersen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Torben Bruhn Andersen, Niels Nielsen, Flemming Berger, Mona Blenstrup, erik winberg, Bill Atkins og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Ja. Nægt at aftage deres LORTEPRODUKTER og hold jer for ørerne, når de begynder at skrige!
Det er stadig muligt at forhindre amerikanske tilstande. Men de kommer hvis ikke vi gør noget drastisk.

De færreste kontanthjælpsmodtagere har bil. Hvordan skal de komme ud på gårdene. Men de skal måske møde samlet på visse steder, hvor bønderne så kan komme og udvælge de løsarbejdere de skal bruge på dagen. Ligesom i USAs løsarbejdere under den store depression og nutidens illegale mexikanske immigranter.

Den danske model i fuldt flor! 3F holder kongres. De kan passende vedtage enten at nedlægge sig selv, eller ophæve aftalerne og gå til modangreb. Jeg ved ikke hvem de tror de repræsenterer? Den fascistiske stat eller arbejderne.
Og ja. I Danmark er regeringen og arbejdsgiverne fusioneret. Det er de facto fascisme! Sortskjorterne er erstattet af jakke- og kjolesæt. Voldshandlingerne mangler (endnu), men det er nyfascismens ansigt!

Anne Eriksen, Britta Hansen, Niels Nielsen, Helene Kristensen, Jens Falkenberg, Flemming Berger, charlie white, Svend Høg og erik winberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Ruth Gjesing, prøv lige at læse artiklen over kommentarerne.

Citat fra artikel: "Ifølge Landbrug & Fødevarer er antallet af levende smågrise, der eksporteres af danske landmænd, mere end tidoblet siden 2000 – i 2015 sendtes næsten 12 millioner levende smågrise udenlands, og i år tegner det til en yderligere vækst på omkring 9 procent. Mere end hvert tredje svin født i Danmark ender i dag i lande som Tyskland og Polen.

»Jeg har selv lukket min slagtesvinestald og eksporterer nu alle mine smågrise til Polen. Det har i en årrække været en bedre forretning at eksportere smågrisene levende end at opfede og slagte dem i Danmark,« sagde Henrik Mortensen, formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, forleden til webmediet Finans.dk".

Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Jeg hører så på vandrørene, at de små landbrug går til Frie Bønder - Levende Land, og storbønderne til BL.
Absolut en glædelig udvikling, Frie Bønder - Levende Land er fornuftige mennesker som vil være med i samfundet sammen med os andre.

Poul Erik Pedersen, Anne Eriksen, Torben Skov, Mona Blenstrup, Kim Houmøller og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eigil Thomassen
Eigil Thomassen

Al den snak om krise i landbruget er rent spin. Men pressen hopper beredvilligt på. Antallet af tvangsauktioner/konkurser er under 1 % om året af det samlede antal bedrifter. Enhver anden branche ville juble hvis den kunne nøjes med at 1 % af virksomhederne måtte lukke om året på grund af dårlig økonomi.