Læsetid: 5 min.

Ny måling: Prisen er det vigtigste, når danskerne køber mad

Søndag var der åbent hus på en række af landets konventionelle landbrug. Information var med i Gørløse, hvor landmand Erik Jensen tog imod tusinder af nysgerrige vokse med børn, der skulle lære, hvor maden kommer fra
På søndagens Åbent Landbrugarrangement åbnede 34 Arlagårde for nysgerrige. Blandt andet Skovgaard ved Them, hvor Joan Tarbensen og Hans Skovgaard tog imod 2.500 gæster i løbet af søndagen

På søndagens Åbent Landbrugarrangement åbnede 34 Arlagårde for nysgerrige. Blandt andet Skovgaard ved Them, hvor Joan Tarbensen og Hans Skovgaard tog imod 2.500 gæster i løbet af søndagen

Casper Dalhoff

19. september 2016

»Muuuh,« lyder det fra stalden, mens mælkebilen fra Arla i løbet af et kvarters tid sluger dagens tapning på 4893,5 liter frisk, konventionelt produceret mælk fra Erik Jensens 240 malkekøer.

Omkring bil, køleanlæg og mælkeslange står nysgerrige børn og voksne, der denne søndag har valgt at tage imod invitationen fra Arla og de danske landmænd, som byder indenfor og velkommen til nogle timer på et dansk landbrug med hjemmelavede burgere på grillen, hop i hø, traktorkørsel og meget mere på programmet.

For enden af den vej, der fører ind til Erik Jensens bedrift, står fire politifolk og styrer den travle trafik ind og ud af gården. Arrangørerne regner med omkring fire et halvt tusinde besøgende – nogenlunde samme antal som året før.

Læs også: Regeringens redningsfond til landbruget kan være ulovlig statsstøtte

– Hvorfor gør I det her?

»Det er ren formidling. For os er det en mulighed for at vise, hvordan danske fødevarer produceres – langt væk fra skrækkampagner om dansk landbrug, og uden at der kommer politikere ind over,« siger Erik Jensen, der fortæller, at det for ham som landmand er en rigtig god oplevelse med åbent hus, fordi folk er meget positive og interesserede.

»Mange kommer og siger, at det ser altid så godt ud på et økologisk landbrug, men det er vi altså ikke,« siger Erik Jensen.

Økologi eller ej

Og hvorfor er Erik Jensen ikke økologisk landmand? Priserne på økologi ligger i øjeblikket et godt stykke over priserne på eksempelvis konventionelt produceret mælk og kød, og flere hundrede konventionelle danske landbrug kæmper i øjeblikket for at overleve.

Hver dag lukker i gennemsnit mere end to bedrifter, ramt at den internationale konkurrence, lave verdensmarkedspriser og en alt for stor og tyngende gæld, skabt over årtier for at investere i stadig større og teknisk set bedre bedrifter.

»De gange, vi har forsøgt at omlægge til økologi, har der været for mange barrierer,« svarer Erik Jensen, der forklarer, at en af hans store udfordringer er, at hans marker er placeret i det område, hvor København får en stor del af byens vandforsyning fra.

Og skulle Erik Jensen omlægge til økologisk mælkeproduktion, vil behovet for vand til græsning stige markant. Derfor har han fået afslag.

Læs også: For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

»Vi kunne ikke få lov at bruge vand nok,« siger Erik Jensen, der fortæller, at han netop har fået lavet endnu et økologisk omlægningstjek, og igen har det vist, at barriererne for at omlægge er for store.

»Der er en række store omkostninger ved at omlægge, ikke mindst, at jeg skal regne med at køre uden overskud i tre-fire år. Samtidig er der jo ingen garanti for, at prisen på eksempelvis økologisk mælk holder sig oppe. Mange omlægger i øjeblikket, og det kan påvirke forholdet mellem udbud og efterspørgsel,« siger Erik Jensen, der giver et konkret eksempel på, hvad det ville betyde for ham at omlægge til økologi:

»En omlægning ville betyde, at jeg ville være nødt til at halvere antallet af malkekvæg.«

Prisen er det vigtigste

At markedet for økologi muligvis snart når sine grænser, og at prisen derfor kan forventes at falde, som Erik Jensen skønner, er muligvis rigtigt.

I hvert fald viser en spritny meningsmåling, der er foretaget af Epinion for DR og Information, at størstedelen af danskerne i overvejende grad kigger på prisen og ikke eksempelvis efter økologi, når de handler fødevarer.

Således svarer 34 procent af alle adspurgte, at det vigtigste for dem, når de køber fødevarer, er prisen. Kun 13 procent af de adspurgte svarer, at økologi er det vigtigste, mens en fjerdedel, 25 procent, svarer, at det vigtigste er, at fødevarerne er produceret i Danmark.

Særligt gruppen af danskere mellem 18-34 år er fokuseret på pris. Her svarer 49 procent, at pris er det vigtigste, mens kun 10 procent af i den yngste gruppe svarer, at økologi er vigtigst.

Og det undrer flere af de besøgende på Erik Jensens gård. En af dem er Lotte Reinhardt, der besøger gården med nogle venner og sine børn. Hun køber selv helst økologisk og kigger derfor ikke på priser, når hun vælger fødevarer.

»Økologi er vigtigt for os, fordi det er sundt, og fordi vi skal passe på vores miljø. Derfor gider jeg ikke støtte dem, der bare kan give den billigste pris,« siger Lotte Reinhardt.

»Jeg kan godt se, at prisen kan betyde noget for nogle, men det er alligevel lidt overraskende og skræmmende, synes jeg,« siger hun om, at så mange danskere fortrinsvis lader prisen afgøre deres fødevareindkøb.

»Jeg er dansk landbrug«

Bob Simonsen bor i København, men har sammen med sin datter på fire år også fundet vej til Erik Jensens gård i Gørløse, så de sammen kan se »hvordan livet på en gård er, og hvor maden kommer fra«.

»Selvfølgelig vil jeg gerne købe økologisk hele vejen igennem, men jeg må indrømme, at det er en blanding af økologi og almindeligt producerede varer, vi køber,« siger Bob Simonsen om sine egne indkøbsvaner, der i sidste ende altid er et spørgsmål om prioriteter og derfor også økonomi.

»De fleste vil nok gerne købe økologi, men prisen er også afgørende,« mener han.

Landmand Erik Jensen mener ikke, at det er økologi, der kan eller skal redde dansk landbrug. Han peger i stedet på bankerne, som dem, der skal til at finde en anden strategi for dansk landbrug, hvis antallet af landmandskonkurser skal nedbringes.

Læs også: Landbruget er i konflikt med sig selv

»Problemet er, at landmændene har fået lov at låne alt for meget. Alt for mange har drevet landbrug for lånte penge,« siger han.

Det betyder ifølge Erik Jensen, at sunde landbrug skal konkurrere med landbrug, der holdes kunstigt i live af bankerne, der forsøger at undgå tab på udlån til danske landbrug. Derfor bliver det hele tiden en kamp for at overleve på urealistiske vilkår.

»Du kan se mig. Jeg er hele vejen igennem et produkt af den landbrugspolitik, der er blevet ført i Danmark,« siger Erik Jensen:

»Jeg skal have stadig flere køer, og jeg har derfor et behov for mere jord og skal derfor producere mere for at betale regningerne. Og hvis man skal gøre det for lånte penge – som det er tilfældet for mange landmænd – kommer man hurtigt ind i en ond spiral,« siger Erik Jensen, der derfor mener, at der som sådan ikke er behov for politiske løsninger på landbrugets krise. Derimod bør landmænd og banker i fællesskab finde en løsning på en vej ud af den gældskrise, der gør, at mange danske landbrug ikke længere kan forrente jorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sludder, kvaliteten er det vigtigste når danskerne køber mad. Kvalitet er blot for alt for dyrt, fordi producenternes profitbegær tvinger kvalitet vekslet til kvantitet.

»Selvfølgelig vil jeg gerne købe økologisk hele vejen igennem, men jeg må indrømme, at det er en blanding af økologi og almindeligt producerede varer, vi køber,« siger Bob Simonsen

Helene Kristensen

Der er jo en grund til at f.eks. Brugsen kan tage australsk og afrikansk oksekød hjem og sælge den til den dobbelte pris af den det danske oksekød har - og der er hurtigt udsolgt. Danskerne vil gerne betale for kvalitet, men det er dælme svært at finde dansk oksekød af en ordentlig kvalitet. Min fornemmelse er, at det der sælges som dansk oksekød er udpinte malkekøer - så man lige kan presse den sidste profit ud af de stakkels dyr.

Det er muligt bønderne ikke tjener på deres oksekød, men hvem tvinger priserne ned? Måske de mellemhandlere af dansk oksekød, oftest ejet af bønder, som underbyder hinanden for at slippe af med skramlet.

Sært nok har økologiske avlere ikke de store problemer med at sælge deres oksekød til ordentlige priser, der er bare alt for lidt af det i handlen.

Det billigste er ikke det bedste
Slagteren i et lokalt herregårdsudsalg med egen slagter fører kun danske kødvarer, har åbent dagligt, men hvor kun gerne betalende kunder finder ud – to stk. møre oksefileter fås til omkring 90 kr. – SuperBrugsens slagter ude i nærmeste landsby kan kun levere denne vare om fredagen, samme pris, men det er ikke den slags kvalitetskød, han sælger mest af, siger han, noget andet med den altid glade herregårdslagter …

En stor del - en meget stor del - af danskerne, har et højtudviklet gen for billig lort. Det gælder også madvarer. Se på hvad folk har i kurven når du alligevel står i køen ved kassen nede i supermarkedet og venter. Det værste af det værste, også købt af folk, der ser ud til at være ved muffen. For mange er mad bare noget, der skal lukke hullerne i maven, og stille sulten. Ligeglade med hvad det er, bare det er billigt.
Hvis ikke der var så stor efterspørgsel efter billig lort, så var der heller ikke så mange tvivlsomme fødevareprodukter uden næringsværdi overhovedet.

arne lund, når man vurdere den danske middelstand og underklasse bør man ikke, med mindre man tilhører overklassen og LA-segment, tage udgangspunkt i den mindst bevidste tredjedel. Børnefamilier og pensionister ved gennnemgående udmærket hvad kvalitet er, men må alligevel af økonomiske årsager købe den tvivlsomme billigvareindustris efterligningsprodukter.

Jens Thaarup Nyberg

Dansk landbrug har eksportforbud til Rusland, så almindeligt standardkød er billigt - økokød er simpelthen for dyrt. Og grøntsagerne, tja,andensortering kan vel gå an, dag til dag, men øko ...

@Atkins
De, der køber "tvivlsomme billigvareindustris efterligningsprodukter" er vel " den mindst bevidste tredjedel"; man kan få ordentlig mad nogenlunde overkommeligt, men uden meget øko-.