Organisationer: Gør samtale om genoplivning obligatorisk

Der er i den grad brug for tiltag, der kan sikre, at ældre borgere ikke bliver genoplivet mod deres vilje.
Det mener Ældre Sagen, som modtager mange henvendelser fra ældre, der er bange for at blive genoplivet, hvis de falder om med hjertestop.
»Mange forstår ikke reglerne, men de vil for alt i verden forsvare sig mod at blive genoplivet mod deres vilje. Så de laver selv sådan nogle ’Nej til genoplivning’-armbånd eller halskæder. Og jeg forstår dem godt. Jeg er selv jurist, og jeg har virkelig været nødt til at læse ned i de paragraffer i sundhedsloven for at forstå, hvad der egentlig står,« siger Margrethe Kähler fra Ældre Sagen.
En hjemmelavet ’Nej til genoplivning’-halskæde kan dog ikke sikre en mod at blive genoplivet. Som reglerne er i dag, er det nemlig altid en lægelig vurdering, om personalet på plejehjem må undlade at forsøge at genoplive en beboer med hjertestop.
Derfor er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig mod at blive genoplivet, at få sin læge til at skrive det i ens journal. Men det er der mange borgere, der ikke ved. Og som Information tidligere har beskrevet, medfører det i praksis, at nogle borgere bliver forsøgt genoplivet mod deres vilje.
En god løsning på det problem ville ifølge Ældre Sagen være, hvis man kunne bestille og udfylde et nej-til-genoplivnings-kort.
»Sundhedsstyrelsen burde udstede et kort a la donorkortet. Så kunne man have det på sig, eller det kunne sidde på døren eller natbordet og signalere, at her er et menneske, som ikke vil genoplives. På den måde er plejehjemspersonalet også beskyttet mod anklager om, at de uretmæssigt har forhindret nogen i at leve videre.«
Obligatoriske lægesamtaler
Men det er ikke en holdbar løsning, mener Dansk Råd for Genoplivning. Sådan en løsning kan nemlig komme til at koste dyrebare sekunder og i sidste ende menneskeliv, forklarer formand og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling, Jens Flensted Lassen.
»Sådan et kort ville ikke fungere ude i det offentlige rum. For hvis man først skal til at lede efter et kort og være sikker på, at vedkommende ikke har annulleret det i mellemtiden, eller at det ikke er nevøen, som har puttet det i lommen, fordi han gerne vil arve, så spilder man en frygtelig masse tid. I værste fald kan det resultere i, at nogen, som gerne ville have været genoplivet, dør.«
Hverken armbånd, tatoveringer eller kort dur ifølge Jens Flensted Lassen. Og han mener i det hele taget, man skal være meget varsom med at lovgive på området, da man ikke kan sikre, at lovgivning kun vil ramme ældre livstrætte borgere.
»Der er et problem på plejehjemmene, som skal løses. Men dilemmaet er, at hvis vi anbefaler noget bombastisk for plejehjemmene, så smitter det af på hele samfundet. Jeg mener helt klart, at der er flere i samfundet, som gerne vil overleve, end som gerne vil dø. Derfor kan vi ikke lade lovgivningen styre af dem, som ikke vil genoplives.«
Læs også: Genopliver vi ældre, som burde have lov til at dø?
Jens Flensted påpeger, at det ikke er endegyldigt at blive genoplivet. Skulle man være kommet for skade at genoplive nogen mod deres vilje, kan man efterfølgende undlade at behandle et nyt hjertestop.
På den baggrund mener Dansk Råd for Genoplivning, at man i stedet for at ændre sundhedsloven bør løse problemet med mere dialog på plejehjemmene.
»Vores holdning er, at man skal tage samtalen på plejehjemmet. Enhver kommune burde have en politik på det her område, og den politik kunne være, at den praktiserende læge skal tage en samtale med beboeren, når de flytter på plejehjem.«
Ældre Sagen ser også obligatoriske lægesamtaler som en mulig løsning. Margrethe Kähler fortæller, at nogle plejehjemsledere allerede har gjort det til en fast procedure at snakke med de ældre om deres ønsker i forhold til genoplivning, når de flytter ind.
Problemet med den løsning er, at der stadig skal en læge ind over, før den ældres ønske kan efterkommes.
»Man kunne med fordel gøre det obligatorisk for praktiserende læger at tage en snak om livets afslutning med folk, når de fylder 70 år. Så man fuldstændig på samme måde, som når man snakker om fornyelse af kørekort, fik en dødssamtale med sin læge.«
Jokke rundt i døden
LederForum er en organisation for ledere- og mellemledere i ældreplejen, og deres formand, Ole Mørk Nielsen, afviser umiddelbart både ideen om armbånd og obligatoriske samtaler i forbindelse med indflytning på plejehjem.
Det er nemlig ikke alle, der bryder sig om at blive konfronteret med deres egen dødelighed. Derfor mener han, at man med sådan en samtale risikerer at gøre skade på ældre, som i forvejen er kede af det eller depressive.
»Det er jo ikke ligefrem den rareste velkomst at skulle starte med at snakke om døden. Når beboerne kommer på plejehjem, så ved de som regel godt, at de bliver konfronteret med døden på et givent tidspunkt. Spørgsmålet er, om man skal jokke rundt i det hele tiden,« siger han.
Ole Mørk Nielsen mener grundlæggende, de nuværende regler fungerer fint. I stedet for en fast procedure i forbindelse med indflytning, mener han, det er op til plejepersonalet løbende at lave en individuel vurdering af, om den ældre kan overskue at tage stilling til genoplivning. Eventuelt ved at inddrage de pårørende.
»Det bør være den, som har den bedste kontakt, som åbner op for samtalen. Det kan være en familielæge, en fra plejepersonalet eller en pårørende. Der er ikke en endegyldig løsning på det her, for alle folk er ikke ens.«
Genoplivning på plejehjem
Ældre borgere risikerer at få en mere uværdig og smertefuld død end nødvendigt. Reglerne for genoplivning uden for sygehusene fungerer nemlig ikke i praksis og konsekvensen er, at man udsætter ældre borgere for genoplivning mod deres vilje.
Information sætter i denne serie fokus på reglerne for genoplivning.
Seneste artikler
Etisk Råd: Det skal være muligt at sige nej til genoplivning
10. december 2016Etisk Råd anbefaler nu at en samtale mellem sundhedspersonale og en uafvendelig død person skal fastslå om den døende ønsker genoplivning i tilfælde af hjertestop. Ældresagen støtter anbefalingen'Du går i en dvaletilstand, som du kan komme tilbage fra'
5. oktober 2016På 15 år er antallet af genoplivninger mere end tredoblet. Men i takt med, at vi bliver bedre til at behandle hjertestop, skaber vi også nye normer for, hvad vi forstår ved det at være død, siger formanden for Det Etiske RådHvem bestemmer over døden i velfærdsstaten?
29. september 2016Ældre mennesker, der genoplives mod deres vilje, er beviser på, at døden ikke alene er et anliggende for den enkelte
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Nazismen solgte jo medlidenhedsdrab på syge og svage, som humanisme. Er det den galej man ønsker at gå om bord på igen?
Man kunne gøre genoplivning til et tilvalg istedet for et fravalg. Når man flytter på plejehjem kunne det være op til beboeren, evt. i sammen med pårørende at tage initiativ til en samtale om genopliving, hvis han/hun tror det var noget ham/hende.
Husk, at det er lægen, der bestemmer - om du må bestemme ikke at blive genoplivet.
Bare for en ordens skyld...
Jo, der kan vel være lægefaglige grunde, til at genoplive, selvom en person måske tydeligvis ønsker det modsatte. Fx hvis et ungt menneske har taget selvmord. Men hvis man ellers er habil, så tror jeg ikke lægen kan genoplive mod din vilje.
Først "Jamen kære fru Hansen, vil du virkelig genoplives og leve videre, hvis du får en hjerneblødning?", "Ville det ikke være bedre at få fred?"
Senere: "Jamen kære fru Hansen, vil du virkelig leve videre? Har du overvejet aktiv dødshjælp", "det vil mange gerne, så hvorfor ikke?"
Det er lidt ligesom med den frie abort, der viste sig ikke at være helt så fri, alligevel! Når først partneren, manden, kæresten, forældrene, havde været ind over!