Professor: Støjberg spiller ’falsk melodi’ om Flygtningenævnet

»Det er absurd at påstå, at vi skulle være marionetter for Dansk Flygtningehjælp!«

Juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen kritiserer nu regeringens planer om at sætte en stopper for, at Dansk Flygtningehjælp indstiller medlemmer til Flygtningenævnet. Han er selv udpeget til nævnet af flygtningehjælpen og har plads i dets øverste organ, Koordinationsudvalget.

Efter regeringens mening indtager flygtningehjælpen en dobbeltrolle, bl.a. fordi organisationen yder bistand og rådgivning til asylansøgere. Ifølge lovforslaget, der skal fjerne Dansk Flygtningehjælps ret til at udpege medlemmer i nævnet, kan denne dobbeltrolle være med til at rejse tvivl om nævnets uafhængighed.

»Det er en udrensningsøvelse, der handler om at udelukke nogle. Og det er problematisk, at man nægter, at dét er sagens kerne, men i stedet gør det til et spørgsmål om dobbeltrolle. Dermed siger man jo også, at der er nogle af os, som skulle være mindre uafhængige,« siger Jens Vedsted-Hansen og tilføjer:

»Den falske melodi består i, at Inger Støjberg ikke vil bekende kulør og rent ud sige, at der er nogle medlemmer af nævnet, som hun ikke bryder sig om. At sige det rent ud ville være fair.«

Flygtningenævnet, der består af en række nævn på hver fem medlemmer, har siden 1983 skullet fungere som en uafhængig domstolslignende instans, der primært behandler Udlændingestyrelsens afslag på asyl.

Står det til regeringen, skal hver af nævnene fremover kun bestå af tre medlemmer, fordi Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet ikke længere skal udpege medlemmer. Tilbage i hvert nævn vil så være en dommer som formand samt en person udpeget af Advokatrådet og en person, der arbejder i Integrationsministeriet.

Minister vil fjerne tvivl

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser i en mail til Information, at hendes ønske om at ændre på nævnets sammensætning hænger sammen med konkrete afgørelser i nævnet.

»For mig er det afgørende, at Flygtningenævnet, der jo er et domstolslignende organ, ikke blot fungerer uafhængigt, men også fremstår uafhængigt. Jeg mener, at Dansk Flygtningehjælps rolle i Flygtningenævnet kan skabe tvivl om nævnets uafhængighed. Den tvivl synes jeg, det er helt afgørende at fjerne,« skriver ministeren.

Jens Vedsted-Hansen er med egne ord »ret pikeret« over regeringens beskyldning om manglende uafhængighed mod ham og de øvrige 17 nævnsmedlemmer, som flygtningehjælpen har udpeget.

»Regeringens anklage bygger på den præmis, at de nævnsmedlemmer, som er udpeget af Dansk Flygtningehjælp, skulle have nogle særlige underlødige eller uvederhæftige interesser, som gør dem mindre egnede eller mindre værdige i forhold til f.eks. de medlemmer af nævnet, som Integrationsministeriet har udpeget,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Selv om voteringerne i afgørelserne er hemmelige og ikke bliver registreret, mener Jens Vedsted-Hansen ikke, at det altid er sådan, at medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp bare stemmer ja til asyl.

»Jeg vil da tro, at vi fra den gruppe med samme baggrund som mig lidt oftere stemmer for asyl end visse af de andre. Men ofte er der jo tale om enstemmige stadfæstelser. Og da vi jo ikke alene kan skabe et flertal, er vi ikke ’skyld’ i udfaldet, så vi er ikke i nævneværdig grad årsag til flere asyltildelinger end de øvrige medlemmer af nævnet,« siger han og tilføjer:

»Det er bestemt heller ikke sådan, at ministeriets repræsentanter bare en bloc er mod asyl. Det går i stor udstrækning på kryds og tværs, så det er manipulation, at vi skulle udgøre et særligt balanceproblem.«

Højst hver niende afgørelse

En optælling, som Information har foretaget af de i alt 610 afgørelser fra 2016, der er offentliggjort på Flygtningenævnets hjemmeside, tyder på, at Jens Vedsted-Hansen har ret i, at indflydelsen fra de medlemmer, som Dansk Flygtningehjælp har udpeget, er relativ beskeden.

I 76 procent af de 610 afgørelser (467) har de fem nævnsmedlemmer således været enige. I de resterende 143, hvor nævnsmedlemmerne var uenige, stadfæstede flertallet i 74 af sagerne det afslag, som Udlændingestyrelsen i forvejen havde givet.

Med andre ord kan det set med Støjbergs briller allerhøjst være i de tilbageværende 69 sager – svarende til hver niende ud af de 610 sager – at Dansk Flygtningehjælp teoretisk set kan have formået at få et flertal i nævnet til at omgøre et afslag og tildele asyl.

Men hvorfor skulle nævnsmedlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp i øvrigt være mindre uafhængige end de embedsmænd, der arbejder i ministeriet og ligeledes deltager som nævnsmedlemmer?

Mens Dansk Flygtningehjælp udpeger nævnsmedlemmer, der ikke arbejder i flygtningehjælpen, men eksempelvis er forskere som Jens Vedsted-Hansen, har ministeriet nemlig sine egne embedsmænd siddende i Flygtningenævnet.

Læs også: Inger Støjberg: Vores tvivl diskvalificerer Flygtningenævnet

Er de ikke også i en dobbeltrolle, når den almindelige karrierevej for dem er at fortsætte opad i hierarkierne i et ministerium, der målrettet arbejder på at reducere antallet af asylansøgere i Danmark?

Det afviser Støjberg. Hun skriver til Information, at »det er helt normalt, at statsligt ansatte jurister er med til at træffe afgørelser ved sådanne domstolslignende organer«. Og dertil kommer, skriver ministeren, at der også ved domstolene arbejder »statsansatte jurister«.

Her knækker kæden for ministeren, mener Jens Vedsted-Hansen:

»Helt grundlæggende forstår ministeren åbenbart ikke forskellen mellem ministeriets embedsmænd og så de tjenestemænd, der er dommere. Tilsyneladende må hun mene, at hendes embedsmænd har samme strukturelle placering i apparatet som dommere. Men dommere kan ikke afskediges, medmindre de begår alvorlige forseelser, hvorimod jurister i departementet er i et relativt løst ansættelsesforhold, ligesom deres karriere er helt afhængig af ledelsens beslutninger.«

Jens Vedsted-Hansen understreger, at han ikke hermed beskylder Integrationsministeriets repræsentanter for at udøve en dobbeltrolle.

»Jeg synes ikke, at ministeriets embedsmænd optræder som marionetdukker. Faktisk gør de et ganske sobert arbejde. Men de er bærere af et sæt værdier. Hele ideen med at oprette nævnet i 1983 var jo netop, at man skulle afbalancere forskellige værdier, synspunkter og hensyn, så derfor var der såvel statsligt som ikke-statsligt udpegede medlemmer.«

Støjbergs lovforslag er i høring frem til den 16. september.