Læsetid 3 min.

Projekt skal gribe børn med problemer før psykiatrien

Børn med psykiske udfordringer skal hjælpes og behandles, inden de ender i psykiatrien. Det er målet med forskningsprojektet Mind My Mind, som Psykiatrifonden afprøver i fire kommuner
mind my mind, mind, angst, pige, behandling, hjælp

Syvårige Sarah Lejre var angst for at gå i skole og for at være sammen med vennerne, men efter behandling under programmet Mind My Mind har hun fået det bedre.

Sille Veilmark

22. september 2016

Da Sarah Lejre startede i børnehaveklasse sidste sommer, skete der noget. Hun havde tidligere været en glad og frisk pige, der legede i børnehaven og entusiastisk gik til gymnastik og fodbold.

Nu udviklede hun angst over for selv de mindste ting.

»Hun græd hver gang, jeg skulle aflevere hende i skolen, og hun kunne slet ikke overskue at være i sin SFO. Hun var så bange for, at noget skulle gå galt, at hun ikke engang ville gå hjem med legekammerater, for tænk nu, hvis andre blev sure på hende, fordi hun legede med de forkerte venner,« fortæller Sarahs mor, Katrine Lejre.

Hun arbejder til dagligt som scanningsjordemoder på Næstved Sygehus.

På grund af Sarahs symptomer meldte Katrine Lejre og hendes mand sig til projektet Mind My Mind. Et forskningsprojekt styret af Psykiatrifonden, hvor psykologer forsøger at behandle børn og unge som Sarah med symptomer på angst og depression, inden de ender som patienter i psykiatrien.

Forebyggelse

»Vi laver en individuel behandling, hvor en psykolog træner forældre og børn i at ændre deres opfattelse af de ting, som de kan have udfordringer med. Vi stiller ikke diagnoser, men vi kan se, om børnene har symptomer på depression, adfærdsvanskeligheder eller angst. Vi håber, at vi på sigt kan forebygge, at flere børn og unge ender i psykiatrien‚« siger projektleder og sociolog Birthe Houe.

Som det er fremgået i Information, har børne- og ungepsykiatrien væsentlige udfordringer og er presset på ressourcer.

Særlig har udredningsgarantien, som sikrer, at patienter får en diagnose inden 30 dage, været under kritik for at underminere kvaliteten i børne-og ungepsykiatrien.

Men Psykiatrifondens pointe er altså, at det er helt essentielt at forsøge at gribe børn og unge, inden de ryger ind i det psykiatriske system.

Trin for trin

Der er meget på spil, understreger Pia Jeppesen, der er leder af forskningsprojektet, speciallæge i børne- og ungepsykiatri og seniorforsker ved Region Hovedstadens psykiatri.

»Der er væsentlig evidens for, at børn med psykiske udfordringer kan ende med at droppe ud af uddannelsessystemet og udvikle sværere psykiske helbredsproblemer såsom et misbrug. Derfor kan børn, som der ikke bliver taget hånd om, risikere at klare sig dårligere socialt, end de egentlig havde mulighed for,« siger hun.

Læs også: Er længslen efter diagnoser et hul, man ikke kan sætte en prop i?

Mind My Mind er et adfærdsterapeutisk program, som kører på pilotstadie i fire kommuner, hvor 91 børn har været i behandling af psykologer siden projektets start i september 2015.

Ud af de 91 børn med symptomer på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, er kun omkring fire-fem børn blevet sendt videre til det psykiatriske system.

Eksponering

Metoden, psykologerne bruger, er en eksponering over for barnets angst.

Hvis et barn eksempelvis er bange for at gå i skole, så er målet med projektet at ændre deres tankegang via trin, hvor børnene gradvist kommer nærmere på de ting, de er bange for. Skridt for skridt vænnes de til, at genstanden for deres angst ikke er så farlig.

Det var den model, som hjalp Sarah ud af hendes angstfyldte hverdag, inden hun risikerede at blive sendt videre i psykiatrien. Psykologen slog efter et visitationsforløb fast, at Sarah havde symptomer på angst.

»Sarah var bange for at lege med sine venner, så som et led i programmet gav psykologen hende den lektie, at hun først skulle have en legekammerat med hjem en gang om ugen. Som forløbet skred frem, udviklede det sig til to ugentlige legeaftaler og så løbende mere omfattende,« fortæller hendes mor, Katrine Lejre.

Velfungerende datter igen

Psykologen lod Sarah klare sine små opgaver skridt for skridt, og efter 13 ugers træning kunne hun træde ud af programmet med fornyet optimisme og lyst til gymnastik, fodbold og venner.

»Vi mærkede allerede udviklingen efter en måneds tid, og efter tre måneder rykkede hun sig på alle parametre. Også på de ting, vi ikke trænede. Det var en enorm lettelse,« siger Katrine Lejre.

I forløbet fik forældrene mange redskaber, som de konkret kunne arbejde med fremadrettet, og det har været en stor befrielse, siger moren.

»Hverdagen fungerer igen. Vi har fået en velfungerende datter tilbage.«

Læs også: ’Vi mødte ingen uvenlige mennesker i børnepsykiatrien. De havde bare ikke tid til at se Emma’

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu