Fredag var på mange måder en historisk dag for fristaden Christiania. Hvad kun de færreste havde troet ville ske, blev i løbet af formiddagen en realitet, da hashboderne i Pusherstreet blev revet ned og kørt væk.
Med nedrivningen, som kulminerede i, at en hashbod blev placeret foran Christiansborg, opnåede aktivisterne flere ting på samme tid: For det første fik de med nedrivningen effektivt demonstreret, at der er forskel på det alternative og antikapitalistiske Christiania og de profitafhængige kriminelle elementer, der i større og større grad har bemandet hashboderne.
Dermed fik aktivisterne givet et synligt og særdeles kontant svar på den opfordring, som blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag havde fremsat om, at nu var det på høje tid, at christianitterne fik valgt side.
For det andet fik de elegant spillet bolden tilbage på systemets, dvs. Folketingets, regeringens og ikke mindst justitsminister Søren Pinds ende af banen.
Læs også: Den dag Pusherstreet blev ryddet
I stedet for, at det angiveligt i særlig grad skulle være Christianias problem, at der i befolkningen er en udbredt efterspørgsel efter hashprodukter, er det nu op til ’systemet’ at finde en løsning.
Christianitterne ser helst, at hashen legaliseres, men når det nu ikke sker – for nærværende er der bestemt ikke udsigt til det – så opfordrer de i en pressemeddelelse ’Danmark’ til at købe sin hash et andet sted end på Christiania.
Lykkes det for aktivisterne at holde fristaden fri for hashboderne, vil hashpusherne derfor søge nye veje – i bogstaveligste forstand vil salget blive flyttet til andre steder og lokaliteter i København. Og dermed er problemet ikke løst, men bare flyttet til andre steder. Akkurat som hashboden foran Christiansborg.
For det tredje fik aktivisterne – her små tre uger inden fristadens 45-årsfødselsdag – vist, at der endnu er spræl, energi og aktivisme blandt de omkring 800 beboere. Med aktionen kan fristaden derfor se frem til at generobre lidt af den goodwill, som en række voldsepisoder de senere år og ikke mindst den brutale nedskydning af en betjent onsdag nat havde tyndslidt.
Men var humøret fredag formiddag højt blandt aktivisterne, var usikkerheden om, hvad de nærmeste dage vil bringe, mindst lige så stor.
Pushere hylet ud på møde
»Nu skal Pusherstreet være en del af os. Området skal være Christianias og ikke gadens. Vi har en beslutning om, at Pusherstreet skal blive ved at være fri for boder. Det blev vi enige om i går, for vi havde fået nok,« siger christianitten Hulda Mader, der er sekretær for Christianias Kontaktgruppe.
På spørgsmålet om, hvad der nu kommer til at ske, trækker hun på skuldrene: »Det må vi tage som det kommer.«
– Vil I patruljere og lave et vagtværn, der kan holde pusherne væk?
»Det finder vi ud af. Det kommer an på, hvad der sker, men vi er parate til at bruge tid og energi på det her. Vi må vi se, hvad der sker.«
– Skulle I have gjort det før?
»Det ved jeg virkelig ikke. Vi gør det nu. Sådanne spørgsmål er absurde at svare på. Vi gør det nu, fordi det er nødvendigt at gøre det nu. Det er rigtigt godt og fantastisk, at det sker efter den episode. Vi har alle sammen brug for at markere, at nu er det slut,« siger Hulda Mader, der fungerede som en af dirigenterne på det fællesmøde, der torsdag aften planlagde gårsdagens nedrivning.
Læs også: Christiania: Hashtømmermænd
Ifølge Informations oplysninger deltog omkring 400 christianitter på mødet, og mod sædvane var de tilstedeværende pushere stort set tavse. Mens taler efter taler udtrykte vrede over gadens tiltagende råhed og maskering, brugen af vold og især nedskydningen onsdag nat, holdt pusherne sig tilbage.
»Først til sidst kom enkelte af pusherne på banen. Det var, da nogle af aktivisterne ville høre, hvilken bod den 25-årige havde været tilknyttet.
Og da pusherne fortsatte deres sædvanlige linje med ikke at vide noget, blev vi øvrige både forbløffede og vrede. På et tidspunkt stod alle op og skreg i munden på hinanden,« fortæller en christianit, der ønsker at være anonym, om fællesmødet.
»Vi kan kun sende et stærkt signal om, at vi ikke ønsker de boder. Alle er klar over, at vi ikke kan forhindre, hvis pusherne igen ønsker at sætte boder op. Jo, måske de første par måneder, men så vil det sikkert ebbe ud.
Vi er oppe mod ulækre folk – rockere, indvandrerbander. Men jeg er sikker på, at pusherne vil prøve at komme ind igen, selv om de nok vil være lidt forsigtige den første tid,« siger den anonyme christianit.

I årevis har der været fotoforbud på Pusherstreet. I går blev forbudsskiltene malet over med lyserøde hjerter
Nyt navn til Pusherstreet
Christianitten Nils Vest ser optimistisk på fremtiden. Han bemærkede på torsdagens fællesmøde, at der var mange af fristadens unge beboere, der var villige til at gøre en indsats for at holde hashboderne væk.
»Der er indkaldt til nyt fællesmøde fredag aften, hvor vi skal diskutere, hvad der i fremtiden skal ske i Pusherstreet. Vi kan jo passende starte med at give gaden et nyt navn, Freedomsstreet,« foreslår han.
»Der skal være liv dernede. Alt det med green light district og fotoforbud, det er fortid, der skal meget mere lys.«
Han forestiller sig, at nogle af de madboder, der i dag holder til på Papirøen, kan flyttes til ’Freedomsstreet’, når øen skal bebygges.
At det overhovedet kunne lade sig gøre for fællesmødets deltagere torsdag at blive enige om at rive boderne ned, kom i høj grad bag på christianitten Ole Lykke Andersen, der er selvbestaltet ’stadsarkivar’ på fristaden.
»Det er kommet som en overraskelse for mange af os, at det er gået så gelinde, som det er gået her,« siger han.
– Har I været lidt af nogle tøsedrenge før?
»Det ved jeg ikke. Det kræver en virkelig stor opbakning at gøre noget som det her. Der kom en fælles energi ind over mødet torsdag, og den fælles energi har ikke været så stærk i mange år.«
– Nedrivningen forudsatte vel også, at boderne stod tomme?
»Jo, det vil jeg nok sige. Men boderne stod også tomme det meste af torsdagen.«
Ole Lykke Andersen er usikker på, hvad der nu kommer til at ske.
»Det er et skridt ad gangen, men det er et meget grundigt skridt, vi har taget. Vi har stukket en ordentlig kæp i myretuen. Fremtiden må så vise, om pusherne vil stå på Christianshavns Torv og sælge. Hvis det holder det her, så får man problemer ude i København med forøget efterspørgsel og forøget hashhandel,« forudser han.

Boderne på Pusherstreet blev revet ned af en masse christianitter i går formiddag
Frank Jensen: Gør som i USA
Københavns overborgmester, den tidligere socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen, er begejstret for nedrivningen af hashboderne. Men heller ikke han ved, hvad der nu kommer til at ske.
»Vi er ekstremt opmærksomme på, at der kan poppe åbenlys hashhandel op andre steder i byen. Derfor har vi bedt vores gadeplansmedarbejdere rapportere, så vi kan alarmere politiet,« siger Frank Jensen.
Hvis pushere fra Christiania forsøger at erobre nye markeder andre steder i København, kan det ifølge Frank Jensen føre til rivalisering mellem kriminelle grupperinger, som der var i 2009-10.
»Det må bare ikke komme dertil igen. Vi må have en samlet plan for, hvad der skal ske, så der ikke kommer åben krig om hashhandlen i Københavns gader igen,« siger Frank Jensen.
Overborgmesteren mener, at der er andre veje end kontrol og nultolerance, nemlig en legalisering af hash i København, som kommunen tidligere har foreslået.
»Det ville rykke hashmarkedet væk fra det kriminelle miljø, så vi kunne få kontakt til unge hashbrugere. Det ønske har vi fremsat nogle gange, så vi kunne gå samme vej som en række amerikanske stater. Nu kan man jo vurdere, om rydningen af boderne på Christiania kommer til at få den effekt, at pusherne rykker andre steder hen. Det er i givet fald justitsministerens og politimyndighedernes ansvar at tage hånd om,« siger Frank Jensen.
Politidirektør Thorkild Fogde frygter dog ikke, at gaderne i København kommer til at flyde med hash, skriver Ritzau.
»Det er jo ikke nyt for Københavns Politi at bekæmpe hash i byen. Jeg vil sige det meget simpelt, at hvis vi kan føre ressourcer ud fra Christiania og ud i resten af byen, så har vi lidt at gøre godt med,« sagde han fredag til en pressebriefing.
Der er helt sikkert en revolvermand, der får det hårdt.
Hinsides ?
Pusherne er ikke problemet - nogen skal jo sælge tjald til folket. Det er ikke fair at Christiania skal sidde med lorten - der ryges i hele Danmark.
Problemet er at forbud og den hårdere linje fra politiet i 00'erne endelig har gjort markedet hårdt og brutalt, så kriminelle gangstertyper har overtaget det.
Det har aldrig været rigtig kosher - men tilbage i 90'erne, da jeg selv smuglede det fineste røst fra Ketama til DK(og NY), var stemningen for det meste god og venlig.
Rockerne var der allerede og de var også nogle retarderede små fisser den gang. Men de sad ikke på det hele med brutal jernhånd som i dag - der var plads til uafhængig entreprise og glæde ved den fine gourmet urt.
Det er en fornøjelse at de ny generationer på Fristaden har andre visioner end de "gamle christianitter", som har holdt hånden under kriminaliteten i mange år. Dennegang turde de, Bravo. De gamle er åbenbart blevet bange for fremtiden, og har rettet ind, så fællesmødet for første gang i mange mange år har taget ejerskab. Problemet er ikke kun Christianias, det er hele bydelen i Nords problem, hvilket de mange naboreaktioner også fortæller. Der har været mødeaktivitet siden 2002 blandt beboerforeningerne omkring de lovløse forhold uden hverken København Kommunes TMF forvaltning eller Christiania har villet høre efter. Kioskerne i Prinsessegade og Burmeistersgade tiltrækker et ubehageligt publikum døgnet rundt, og det samme gør de mange servicefaciliteter på Christiania, som betjener det hungrende hashpublikum. Nu får vi se, hvordan de på Fristaden takler friheden og fremtiden, om de åbner op eller fortsætter med at isolere sig fra det øvrige Christianshavn. Desværre har vi en overborgmester som ikke fatter en dyt, men som vil frigive hash efter modellerne i USA, hvor problemerne er anderledes og langt mere massive i sær blandt de unge. Fri hash vil kun sprede problemerne yderligere på et tidspunkt, hvor det er på vej til at gå af mode, med risiko for at volden vil tage til, da de kriminelle jo skal overleve af et eller andet. Når det er sagt er det langt mere kompliceret at sælge hash fra Dronningensgade end fra gaden, for de kan ikke kan slippe væk. Beboerne har levet med denne problematik i adskillige år, hvor skolebørn ofte er konfronteret på hjørnet af Sankt Annægade og Prinsessegade på vej til skole eller på vej hjem til en institution. Det ville jo samtidig være rart om Frank Jensen ville melde ud om normaliseringen. Set udefra er der intet sket i de 5 år aftalen har fungeret, mens Foldschak scorer kassen ved konstant at være imod alting, og kommunen hælder endnu flere af skatteborgernes penge i projektet. Denne tavshed som er opstået efter kommunen har overtaget er virkelig mærkelig, for, hvis det vi ser er fremskridt, så var Staten en bedre forvalter.
For det andet fik de elegant spillet bolden tilbage på systemets, dvs. Folketingets, regeringens og ikke mindst justitsminister Søren Pinds ende af banen.
Elegant? Med brækkejern, mukkert og gravko?
Frihed opnået med magt og tvang, det skal nok komme til at fungere for dem, not! At kalde gaden "Freedomstreet" det ville da været komisk, og et kæmpe selvbedrag.
Hvis Christianitterne bilder sig ind, at de er frihedselskende pacifister, så bør de kigge sig selv i spejlet en gang. De handler præcis lige så undertrykkende som det system de forsøger at fjerne sig fra. At være stolt over at "have spillet bolden" over til regeringen er lige så naivt som da tyskerne valgte en bestemt ny kansler i sin tid.
At undertrykke sine vrede og agressivitet igennem 45 år, gør ikke en til pacifist, men til en tikkende bombe! Fredagens aktion er beviset.
PS: og er det ikke påfaldende at pusherne ikke kan identificere hvilken bod "gerningsmanden" kom fra? Deltagerne på mødet mente de løj om det, fremgår det af artiklen. Men havd nu hvis de faktisk ikke kan identificere "gerningsmanden" fordi han rent faktisk Intet havde med salgsboderne at gøre.
Åh nej, er vi nu gået på kompromis med vore principper og har bombet hele Mellemøsten i smadder, alt sammen baseret på en kæmpe LØGN! - lyder det bekendt?
Der skal ikke meget til for at gøre en pseudo-pacifist til en destruktiv og undertrykkende kraft!
Den type "frihed" Christiania mener at have etableret er ikke en type frihed jeg vil have noget med at gøre! "Freedomstreet" , "freedom tower" - tomato, tomaaato
Den mest ubehagelige og dårlige stemning og energi, jeg har oplevet på Staden de sidste 15 år, var uden sammenligning lige efter "aktionen" i fredags. Tvangsinstallerede kaffemøder og grupper på pladsen med meget anstrengte smil og påtaget jovialitet og hyggelighed .... det var ganske enkelt modbydeligt. Frihed? - jeg tvivler!
Hvad nu, hvis vi sammenligner Christanitterne med resten af befolkningen?
Går vi ikke rundt og "faker" en tilsyneladende accept af forholdene...
@Anne - du har 100% ret, vi "faker" helt vildt! Og det kan undre, at det ikke er gået op for os endnu. Der er grundlæggende kun 3 roller til rådighed i den virkelighed vi befinder os i lige nu: Frelseren, Offeret eller Krænkeren. Den eneste rolle som ikke kan handle frit er "krænkeren", da denne alene kan og skal agere som Spejl for "Frelseren" og "offerets" sande intentioner!
Hvis folk kunne nå til den erkendelse, at når de frivilligt vælger "Offer-rollen", så skaber de selv pr. automatik, både "krænkeren" og "Frelseren".
Hvad er det der er så skræmmende ved tanken om at ville Alle er frie og ligeværdige mennesker? Hvis man som menneske ikke føler man er "god nok", så er det meget nemt at give Andre skylden!
Meningen med livet er at det skal leves fuld ud med alle de fejl og mangler det måtte medfører. Jo flere "fejl" man begår, jo større sandsynlighed er der for at man lærer af det, så længe man når til den erkendelse at "fejlene" ikke er befordrende for et frit og lykkeligt liv.
Det er direkte kontra konstruktivt at lægge begrænsninger på den menneskelige handlefrihed, da det røver mennesket for muligheden for at lære. At tro at man kan bort skamme eller straffe sig fri af fejltagelser er alle tiders største illusion.
Hørt, Søren Johannesen. De eneste erfaringer, der virkelig batter, er ens egne.
1.
De kapitalistiske pushere var, har altid været og vil sandsynligvis med tiden atter dukke op igen og igen, på Staden, fordi hash er kriminaliseret. Sålænge hash er kriminaliseret, når så mange stadig bruger det, vil der altid være et lukraktivt illegalt marked.
Men efter Christianittenes historiske egen rydning af Pusher Street idag, vil hash-pusherne istedet, med stor sikkehed, også spredes (endnu mere) til hele byen. Især på Christianshavn, men sikkert også Nørrebro/Vesterbro og andre bydele. - Vil beboerne i disse områder så også blive hetzet ud i pressen og medierne for ikke at ville tage ansvar for deres lokal-områder, hvis de ikke stiller sig op i samlet flok og jager pusherne ud af deres bydele?
Det er en bekymrende trend, at man idag allerede kan anklages for den uofficielle befolknings-domstol og sættes i social gabestok og udsættes for systematisk selvtægts-stening i medierne, for ikke at ville agere frivillig PET-agent, gratis politi-bebetjent etc overfor sine (kriminelle) med-/mod-borgere. Er beboerne på Vesterbro/Istedgade så også medskyldige i at lade stå til om trækkeriet og alfonseriet der?
Er man med-skyldig fordi man ikke vil gøre Politiets arbejde? - Fordi man ikke angiver en pusher/luder/alfons på gaden til Politiet? Det vidner om at Danmark er blevet forvandlet til et sygt mistænkeliggørelses-, overvågnings-og stikker-samfund. Enten er du med os, eller også er du imod os.
Jeg har fuld respekt for at Christianitterne nu selv har taget stilling og besluttet at rydde Pusher Street. - Og jeg kan også se en fiks finte i at aflevere problemet tilbage til byen og politikerne på Christiansborgs Slotsplads. Nu kan vi selv prøve at løse det (igen) - så. Sådan!
Og man har selvfølgelig lov at være optimistisk og måske håbe på, at nogen vil indse og råbe op om (Ø og måske Å?) at alle de dejlige skattekroners financiering af voldsorgiet på Staden, nu beviseligt er gået op i røg. - Og med vores overborgmester Frank Jensen, tale for en legalisering af hash, for én gang for alle at komme det kriminelle marked til livs, komme udenom sammenblandningen af narko-og hash-markedet og systematisk kunne oplyse de unge, som vil prøve at ryge den fede for første gang, om sikker forsvarlig brug af hash.
Men jeg kan heller ikke sige mig fri fra en snert af alvorlig bekymrende undren over denne art nye og tilsyneladende ’normaliserede’ tilgang til at løse problemet.
Jeg er nemlig stadig bekymret for ’normaliseringen’ af Fristaden. Jeg er bekymret for, at det officielle Danmark vil blive ved med at intrigere mod Christiania under normaliserings-banneret - Hvis ikke omkring den manglende værdi-sætning af boligerne/grundene, eller hashen, så noget andet - Byggestil, hundehold, natur-plejen på de gamle volde osv.
Opfindsomheden fra de radikaliserede populister i landets selvudnævnte normaliserede stikker-og parallelsamfund og andre ghettoer - Hele tiden spekuleres der i, hvad man kan finde at udsætte på Christianitterne - Og på andre modstandere - Muslimerne. På Fjenden. For at få endegyldigt ram på dem alle sammen.
Den kroniske aktivistiske dagsorden, som vi har kørt her til lands i snart 15 år udenrigs, med krigen-uden-vindere-og uden-slutning på udebane i Fjern-Østen, har kunnet ses tydeligt også indenrigs i Operation Pusher-Street. Ingen pardon. Hvis du ikke er med os er du imod os. Hvis du ikke tager entydigt afstand fra hash - ligesom hvis du ikke tager entydigt afstand fra alle muslimer - jeg-mener-selvfølgelig-terrorister - er du tilhænger af narko-kriminalitet - og landsforræder.
Rent ud sagt, er jeg af den holdning, at ’normaliseringen’, af Fristaden, således vist, ligesom 'demokratiseringen' af Fjern-Østen, er Frihedens anti-tese - om at langsomt, men sikkert og systematisk kvæle al ulydighed ud af Christianitterne og andre modstandere, stykke for stykke, sag for sag. Ligesom man også på lignende vis også lykkedes at systematisk mediere sig til at trænge de unge og Ungdomshuset op i en krog, for tilsidst at lykkes med at skaffe sig næsten hele befolkningens legitimering af en rydning Marts 2006. Ligesom man systematisk har indført Lømmel-lovgivning, overvågning og borgernes omvendte bevisbyrde. Bevæbnede betjente på gader og stræder. Hvis du ikke er med os er du imod os.
De ’normaliserede’ og selv-radikaliserede bevæbnede bannerførere bliver aldrig tilfredse. Før ingen længere kan se, mærke eller høre forskel på Fristaden og det omkringliggende samfund. Ditto Fjern-Østen. USA-venligt kapitalistisk friheds-demokrati på vores måde eller! Enten er I med os eller også er I imod os.
2.
Læg ogås her mærke til hykleriet omkring menneskerettigheder/ friheden/ demokratiet/ normaliseringen : Det radikaliserede Vesten føler sig hævet over og går aktivistisk i krig mod diverse såkaldte slyngelstater pga vores angivelige ædle tilslutning til disse almene rettigheder/ friheden, under demokratiseringens og normaliseringens banner. Men samtidig har ledende politikere mere travlt end nogensinde idag, med på alle mulige og umulige måder, at frigøre sig fra deres samvittighedsfulde påbud og stykke for stykke systematisk afvikle demokratiske borger-rettigheder :
"Konventioner, dem griner man da af" - 'Engang kunne man ikke sætte spørgsmålstegn ved konventioner og menneskerettigheder. I dag er man direkte latterlig, hvis ikke man gør det'
https://www.information.dk/debat/2016/08/konventioner-griner
Og når det er sket, den dag Fristaden erklæres ’normaliseret’, er Christiania forvandlet til sin egen modsætning. Sit eget genfærd. Sit eget spøgelse. Lykkedes fængslet i sin egen frihed. Den dag er Fristaden død. Ånden fra tresserne er endegyldigt slået ihjel. Det samme kan man sige om landet og dets borgere som helhed. Hvad der sker på og for Christiania sker også for København og Danmark. I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv.
I bedste fald bliver C (Og Danmark) så reduceret til et historisk turist-museum. Som H.C. - Andersens Hus i Odense. Og dets beboere reduceret, ved halsen skåret til og nedefter, til dets halvsøvninge, men nervøst ivrigt foretagsomme innovative bureaukratiske kustoder, så virksomheden stadig kan give overskud på bundlinjen.
Fuldkommen blottet for den oprindelige ukuelige oprørskhed og vilje til at søge selvstændigt tænkende, non-profit, miljøvenlige og alternative veje, i et stor-og hyper-kapitalistisk og dermed menneske-og miljø-og fremmed-fjendsk udbytter-, overvågnings-og stikker-samfund.
Den dag er jeg bange for at håbet om virkelig frihed, behovet for en Frihedens-Gade igennem Fristaden, for alvor også er blevet smidt ud med badevandet, for ikke bare Christianitterne, men os alle.
Problemet er ikke skabt af Christiania, det er skabt af den dårlige jordforbindelse mellem Christiansborg og danskerne.
Knap 60 års gadeerfaring med det ilegale marked for euforiserende stoffer, burde have lært politikerne, at der er forskel på hvor vanedannende og farlige stofferne er. Den indædte kamp mod hash, er tabt og kan aldrig vindes, fordi folk der selv bruger rusmidlet hverken finder det farligt eller umoralsk. De nægter derfor at lade politikere og politi bestemme om de må indtage stoffet, præcis som vi kender det fra forbudstiden i USA, hvor kriminelle tjente stort på ulovligt salg af spiritus til befolkningen.
Erfaringen bør lærer os alle, at ubegrundede forbud ikke kan fastholdes i årevis, uden i stadig stigende grad at føre til kriminalitet og civil ulydighed.
I hastig forlængelse af ovenstående...
Ja, jeg ved godt, at stoffet kan misbruges, og i sidste ende blive ødelæggende for misbrugerne. Det er trist, men sådan forholder det sig også med alkohol og tobak. Ingen kan vel forestille sig, at vi ville kunne gennemtrumfe et forbud mod disse to nyddelsesmidler, uden at få et enormt sort marked.
Martin E Haastrup. Din udlægning, at normalisering ikke giver plads til de skæve eksistenser, må stå for egen regning. Men det kan der i mod fastslås, at det for byens kendisser er ubelejligt IKKE at kunne købe deres forbrug i ubemærkethed på Christiania, for nu skal de hen i mørk kælder eller bruge sendebud, som accepterer denne form for handel. Måske det er derfor Fonden og Københavns Kommune ikke har travlt med at åbne området op, holder deres aftaler for sig selv, og mørklægger udviklingen for offentligheden, mens de fastholder hash skal være lovligt. De modarbejder reelt politiet i deres arbejde ved at gøre de trafikale forhold så besværlige som overhovedet muligt, samtidig med de tillader en flydende strøm af biler ind i Cul de Sac. Foldschack har flere gange udtalt at området er åbent nok som det er, hvilket han vist ikke har belæg for at sige, da området er hermetisk tillukket, med ensretning af trafikken til følge. Det er ikke normal EL praksis i København. Det kommer derfor ubelejligt, at de yngre generationer på Christianias fællesmøde dennegang har valgt et andet svar, som de i situationen er tvunget til at tage, for hvis ikke, så vil Staten annullere aftalen. De kan ikke andet. Nu får vi de næste uger at se, om det er den sædvanlige dramaturgi, trækken sagen i langdrag, eller om der er tale om et generationsskifte. Men udviklingen har afsløret, at de sagtens kan tage ejerskab, og det er det de har gjort i rigtig mange år, hvor de har dækket sig af under Pushernes magt.
Beklager, mht ovenstående anbf har min tablet levet sit eget liv
Bill Atkins
03. september, 2016 - 10:04
"Hinsides ?"
??
Bill Atkins
03. september, 2016 - 10:04
"Hinsides ?"
??
Revolvermanden er død!
Det er breaking news, for mig. Link ?
https://www.information.dk/telegram/2016/09/formodet-gerningsmand-bag-sk...
Ok, fandt selv telegrammerne. Tak.