Læsetid: 7 min.

»Er der ramt forkert? Muligvis. Betyder det noget? Nej.«

I næste uge falder der dom i sagen efter Omar El-Hussein. Journalist Morten Frich skriver her om, da terroristens grav blev skændet og de 10 ting, han vil huske fra sagen.
I næste uge falder der dom i sagen efter Omar El-Hussein. Journalist Morten Frich skriver her om, da terroristens grav blev skændet og de 10 ting, han vil huske fra sagen.

Line Høstrup/iBureauet

24. september 2016

For 14 dage siden skændede en eller flere ukendte gerningsmænd Omar El-Husseins grav. Eller det var i det mindste, hvad de troede, de gjorde.

Til Ekstra Bladet udtalte politikommissær Henrik Hougaard, leder af lokalefterforskning øst hos Vestegnens Politi:

»Jeg kan bekræfte, at vi fredag i sidste uge modtog en anmeldelse, der gik på, at man havde fundet et grisehoved på en grav.«

Men ikke terroristens grav.

»Ifølge personalet er det ikke Omar El-Husseins grav, det er gået ud over.«

Efter alt at dømme er der tale om en forveksling.

I hvert fald citerede bloggen Uriasposten en anonym person, som omtaler sig selv som en af gerningsmændene bag hærværket.

»Vi kan forstå, at medarbejdere ude på den muslimske gravplads i Brøndby har udtalt, at det er det forkerte gravsted, der er ramt med grisehoved og griseblod.«

Den pågældende mener ellers, at man har gjort sig umage med at finde »svinet Omars gravplads«.

»Er der ramt forkert? Muligvis. Betyder det noget? Nej.«

Man må forstå, at det gælder en større kamp.

»Det gør så bare, at vi næste gang kommer med en gyllespreder og dækker hele gravpladsen i, hvad den danske muld har så godt af. Det er bare et spørgsmål om tid … Islam ud af DK!!!«

Et foto viser en grav, hvorpå der ligger noget, der kunne ligne et grisehoved. Der er hældt blod ud over graven. På en havestol af hvid plastic er anbragt et papskilt med teksten:

»Her ligger terroristen Omar Hamid El-Hussein. Allah tilgav dig aldrig.«

Og så står der noget med, at det gør Danmark heller ikke.

At skænde et sted, hvor mennesker kommer for at sørge og mindes deres kære, er strafbart. Det er samtidig en udmærket påmindelse om, hvorfor sagen efter Omar El-Hussein afgøres efter loven i Københavns Byret og ikke med et baseballbat.

Læs også: Feberen i vores tid

Yoda i Star Wars-filmene sagde det så fint:

»Frygt fører til vrede. Vrede fører til had. Had fører til lidelse.«

Sagen i retssal 60 i Domhuset har fra begyndelsen haft et element af tragisk fejltagelse.

Det er den første ting, jeg vil huske sagen for.

1) Omar El-Hussein ønskede at dræbe Muhammed-tegneren Lars Vilks, men pludselig forsøgte en eller anden at overmande gerningsmanden bagfra. Det var filmmanden Finn Nørgaard. Efter angrebet tog Omar El-Hussein en taxa til Mjølnerparken, hvor han ifølge en af de fire tiltalte gav udtryk for, at han var ked af at have dræbt en uskyldig.

Hvilket fører mig frem det næste, jeg vil huske.

2) I stedet for at melde sig til politiet eller tage flugten udsøgte Omar El-Hussein sig et nyt mål – synagogen i København. Præcis som gerningsmændene bag skændingen af hans grav havde han begået en fatal fejl, hvorefter han blot forøgede sin indsats. Og skændede igen.

Sådan ville kampen blive ved, hvis ikke det var for retssagen efter Omar El-Hussein. Kampen mellem de rene og de urene, indtil ingen kan kende den ene fra den anden, og intet længere er helligt.

Jeg nævner det, fordi retssagen snart er forbi.

Skyldskendelse tirsdag

Dommer Marianne Madsen ventes at afsige en kendelse fra retten om skyldsspørgsmålet i sagen tirsdag i næste uge klokken 9.30.

Jeg synes, jeg føler den nu. Sagens betydning, som er den tredje ting, jeg hæfter mig ved.

3) De fire tiltalte — LE på 21 år, IA på 23 år, BH på 26 år og MR på 32 år — risikerer fængsel indtil livstid, hvis de kendes skyldige for medvirken til drabet på Dan Uzan og drabsforsøgene på to betjente, som stod vagt ved synagogen. Livstid betyder principielt livstid, men normalt sidder livstidsdømte 15-17 år. Idømmes de fire tiltalte livstid, vil den yngste formodentlig være ca. 36 år og den ældste 47 år, når de kommer ud fra fængslet.

Det er ikke kun for de involverede, at dommen er vigtig. Hvis de fire tiltalte kendes skyldige i medvirken, ændrer det meget af, hvad vi troede, vi vidste om terrorangrebet i København 14.-15. februar 2015.

Omar El-Hussein var alligevel ikke ene om angrebet mod synagogen. Den enlige ulv — som han havde valgt på profilfotoet til den facebookkonto, han benyttede til at sværge troskab til Islamisk Stat — fik støtte fra fire unge mænd fra Mjølnerparken.

Hvis de fire derimod frifindes, slutter historien ved nedskydningen af Omar El-Hussein på Svanevej. Eller rettere: Det burde den vel have gjort.

De fire tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden februar-marts 2015, og med ophævelsen af navneforbuddet ved sagens begyndelse i byretten i april er de tiltaltes navne ude i offentligheden.

Deres liv bliver ikke det samme uanset afgørelsen tirsdag. Det samme gælder i øvrigt deres familier, hvoraf flere har været til stede i retten. Her har også flere af ofrene fra Krudttønden overværet dele af sagen.

4) Det vil nok være at strække det for vidt at sige, at der også fældes dom over Mjølnerparken, som trods alt er meget mere end de tiltalte med tilknytning til Brothers. Men hvis der sker frifindelse, vil det alligevel vaske en plet af ghettoen på Nørrebro, som forsvarsadvokat Berit Ernst omtalte således i sin procedure.

»Hvis man er vokset op i et område, hvor der løbende sker skyderier, og der i øvrigt er folk, der har lyssky aktiviteter, ville man slet ikke kunne bo i det område, hvis man gik til politiet. Hvis man ikke billiger det, de andre gør, lader man dem passe sig selv.«

Ikke ligefrem en udtalelse, der pudser brandet Mjølnerparken op.

5) Anklagemyndigheden har meget på spil, ligesom justitsminister Søren Pind (V) formentlig følger kendelsen med en vis interesse.

Læs også: ’Man vil have nogen dømt i den her sag. Og man kan ikke dømme Omar, for han er død’

Optaget af at »værne om danskernes tryghed og sikkerhed« underspillede Pind ikke sin rolle i pressemeddelelsen, da anklagemyndigheden rejste tiltalen i sin tid. Det skete, indskød han, »efter min beslutning«.

Dommen angår ikke blot de fire tiltalte, anklagemyndigheden, Søren Pind, Mjølnerparken og ofrene for Omar El-Husseins forbrydelse.

Den er også et foreløbigt punktum i en sag, der har berørt nærmest alle danskere. Ordet foreløbigt er vigtigt her – dommen bliver med overvejende sandsynlighed anket til landsretten, uanset hvad vej den går.

Retssagen har haft flere direkte uhyggelige momenter.

6) Jeg har ikke set en mere skræmmende søgehistorik fra Google end Omar El-Husseins på internetcafeen Powerplay den aften. Folketinget, Mogens Camre og Pegida-frontkæmperen Nicolai Sennels synes at have været overvejet som mål, før Omar El-Hussein valgte synagogen.

7) Videooptagelser fra internetcafeen Powerplay viser, da Omar El-Hussein kom til internetcafeen efter drabet og drabsforsøgene ved synagogen. Han gik med to af de tiltalte — IA og LE – ind i et VIP-rum, hvor han fortalte dem, hvad der var sket. LE stod med, hvad hans egen forsvarer i sin procedure kaldte »åben mund og polypper« og »et dumt grin«, mens Omar El-Hussein tilsyneladende genopførte drabet på Dan Uzan.

8) IA gengældte ifølge anklagemyndigheden Omar El-Husseins hilsen ved at række en pegefinger kortvarigt i vejret, hvilket kan være den hilsen, man kender fra Islamisk Stat. Dette benægter IA.

9) Bedst som retssagen begyndte at køre i tomgang, tog sagen en drejning med en erklæring på en toiletvæg i fængslet på Københavns Politigård. Ifølge en skriftekspert er den skrevet af tiltalte IA her i sommer, hvilket IA nægter:

»Fra holdet her: Den her besked er til alle de danske svin. Vi er kommet til jeres land af én grund: For at dræbe jer alle. Vi vil lægge jeres liv i ruiner. Der vil komme nogle sultne løver, der ikke frygter døden, for at dræbe jer hver og én.«

Vanskelig sag

Jeg kunne også nævne, at tiltalte MR allerede på retssagens første dag hvislede til tilhørerne, at han ville give os »et godt show.«

»Showet«, der hurtigt blev trættende og pinligt for alle i retten, kulminerede, da han kaldte dommer Marianne Madsen »naziluder«.

Bagefter ønskede MR hende afsat, da hun nu måtte være, mente han, inhabil. Hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen, fremsatte den begæring med samme lidenskab som en mand, der bestiller tid til en rodbehandling.

Men allermest vil jeg nok, uanset hvad retten når frem til tirsdag, huske vanskelighederne ved at afgrænse medvirken og præcisere de tiltaltes forsæt i terrorskyderierne i København.

10) Normalt i medvirkenssager er der tale om, at den eller de medvirkende er tilstede på gerningsstedet eller gerningstidspunktet. I sagen efter Omar El-Hussein skal denne medvirken have fundet sted mange timer tidligere, og endnu før Omar El-Hussein selv havde lagt sig fast på et gerningssted.

Megen af bevisførelsen har været bygget om kontakten mellem de fire tiltalte og Omar El-Hussein.

Læs også: En taske er en taske er en taske

Den konkrete medvirkenshandling skal være indkøbet af en dametaske, som Omar El-Hussein transporterede sine pistoler i, betalingen for computeren på Powerplay og tre patroner, som ifølge anklagemyndigheden stammer fra MR, men som man ikke har ført bevis for overdragelsen af.

Ser man bort fra de tre patroner, er der tale om hverdagshandlinger, som hvis ikke de var sket i konteksten af Krudttønden, næppe havde kunnet bære en terrorsag.

Med sagen efter Omar El-Hussein tester vi grænsen for medvirkenshandlinger i en tid, hvor det kan være svært ikke at få terror på hjernen.

Gravskænderne skrev:

»Er der ramt forkert? Muligvis. Betyder det noget? Nej.«

Det synspunkt kan aldrig være retsstatens.

Tirsdag ved vi, om de fire tiltalte ifølge byretten medvirkede eller ej. Hvis de gjorde det, gælder det onsdag strafudmålingen.

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

  • Det var et rent og fint øjeblik i terrorens tid og umuligt ikke at lade sig rive med af

    28. september 2016
    Fire venner hjalp Omar El-Hussein – men de gjorde det på et tidspunkt, hvor ikke engang terroristen selv havde besluttet at gennemføre et angreb ved synagogen i København. Sagen er kulminationen og afslutningen på et stykke Danmarkshistorie, da de alle fire blev frikendt i byretten
  • Omars venner frifindes for terror

    27. september 2016
    Københavns Byret frifinder fire mænd for anklager om medvirken til terror i København
  • Feberen i vores tid

    17. september 2016
    Der blev talt om joints, tre patroner og verdens måske mest irriterende mand, da forsvarerne i denne uge fortsatte deres procedurer for frifindelser i sagen efter Omar El-Hussein, som ifølge dem handlede helt på egen hånd ved Krudttønden og synagogen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Er der virkelig 1,5 år siden, Omar El-Hussein udførte sine drab? Det var godt, at hverken Omar El-Hussein el. pigen fra Kundby, som er mistænkt for terrorisme, ikke henholdsvis var og er medlemmer af terrorceller. I Danmark tager efterforskning af sager med forbindelse til Islamisk Stat åbenbart over et år. I Kundby-sagen har de mistænkte været varetægtsfængslet i ni måneder, fordi politiet ikke har afsluttet sin efterforskning. Der kan planlægges og gennemføres mange angreb på et år. I andre vesteuropæiske lande kan lignende efterforskning foretages på få uger.

En dansk undtagelse var, at efterforskning af informationer, der angiveligt var lækket fra Islamisk Stat, kun tog nogle uger eller få måneder.

Noget andet, jeg husker i forbindelse med Omar El-Husseins angreb, var, at han efter sigende cyklede rundt nær synagogen i København, før han angreb. Det tydede på, han ventede på politiet.

Christian De Thurah

"Præcis som gerningsmændene bag skændingen af hans grav havde han begået en fatal fejl,..."
Præcis som???

Martin Schou, Henrik L Nielsen og Peter Bækgaard anbefalede denne kommentar

Man kan vel dårlig frifinde de , som allerede fra start var bekendt med drabet ved Krudttønden var begået af Omar.

Omar siger de selv var "nærmest en folkehelt" på spillestedet, hvor de enten skulle stoppe Omars videre drabsfærden og fortælle ham det ikke var det rigtige han gjorde og ikke skulle fortsætte.

Ingen af dem ringede til politiet og fortalte om Omar, og hvor han var, - og dermed svor de en troskabsed til Omar med deres tavshed overfor samfundets orden, og imod det næste drab på Dan Usain, som de derved gjorde sig medskyldige i.

De kan ikke efter min opfattelse være uskyldige i drabet på Dan Usain, der blev skudt ned på klods hold og uden en chance fordi ingen reagerede imod det første drab og siden lod tingene udvikle sig uden indgriben, for havde de gjort det, som er dansk, ville Dan Usain leve i dag.

Martin Schou, Kim Strøh og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Espen Bøgh:

" for havde de gjort det, som er dansk, ville Dan Usain leve i dag."

Vrøvl. Det er ikke dansk at melde en ven til politiet og da slet ikke på grundlag af fx. søgninger på internettet eller udsagn, som kunne være sagt for sjov. Undtagelser er, hvis en person er i færd med at begå en strafbar handling eller er til fare for sig selv uden at kunne tales til fornuft.

Det er heller ikke medvirken til terror at kende én, der har begået drab og snakker om det. I så fald ville politiet få mere travlt, end de har i forvejen. Jeg ved ikke, om Omar El-Hussein overhovedet var efterlyst på det tidspunkt.

Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Det ville krænke min retsfølelse, hvis ikke de fire tiltalte frifindes. Hvis man giver dem livstid, for stort set ingen ting, blot fordi Sheriffen har sat alt på et bræt, så er retsstaten død. Vil der så snart være mere tilbage den her regering kan ødelægge af alt hvad der der var så fint ved Danmark en gang?

Dana Hansen, Hans Larsen, Carsten Mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvor stort skal tallet for dræbte af Omar være, og kammeraterne samtidig være og føres bekendt hermed mellem hvert drab, - før I ville sige stop?