Læsetid: 5 min.

Regeringen ignorerer klimamål fra EU i 2025-plan

Store krav om reduktioner i udledningen af drivhusgasser er på vej fra EU, og det vil få alvorlige konsekvenser for de offentlige danske finanser. Men det har regeringen ikke taget højde for i 2025-planen, advarer formanden for Klimarådet
Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt peger på, at målene stadig er dugfriske, at de ikke er endeligt vedtaget endnu, og at hans ministerium derfor ikke har haft tid til at regne på og analysere kravene endnu.

Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt peger på, at målene stadig er dugfriske, at de ikke er endeligt vedtaget endnu, og at hans ministerium derfor ikke har haft tid til at regne på og analysere kravene endnu.

Jørgen Flindt Pedersen

9. september 2016

EU-Kommissionen har lagt op til, at Danmark skal reducere CO2-udslippet på blandt andet transport, landbrug og boligopvarmning med hele 39 procent i 2030 i forhold til udledningen i 2005.

Men selv om reduktionerne er betydelige, og de vil have store samfundsøkonomiske omkostninger, bliver reduktionskravet ikke nævnt med ét ord i regeringens nyligt udspillede 2025-plan.

Og det undrer Peter Birch Sørensen, professor i økonomi på Københavns Universitet og formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.

Læs også: Klimarådet: Afskaffelse af PSO-afgift øger udledning af CO2

»Det er vanskeligt at forestille sig, at man kan nå det her markante reduktionskrav, uden at instrumenter som afgifter, tilskud og skatter bliver taget i brug. Det vil have konsekvenser for de offentlige finanser, og derfor vil det være naturligt at nævne problematikken i en plan, der rækker til 2025,« siger Peter Birch Sørensen.

Det var tilbage i juli, at EU-Kommissionen spillede ud med reduktionsmål i den såkaldte ikkekvoteomfattede sektor, der især dækker over transport, landbrug og bygninger.

Den kvoteomfattede sektor omfatter blandt andet elforsyningen og den energitunge industri, og det er indtil nu her, at det primære fokus på reduktion af drivhusgasser har været.

En postgang for tidligt

Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt peger på, at målene stadig er dugfriske, at de ikke er endeligt vedtaget endnu, og at hans ministerium derfor ikke har haft tid til at regne på og analysere kravene endnu.

»Først skal vi have regnet på, hvilken opgave vi står overfor, og så skal vi se, hvilket udspil der endeligt bliver sat på plads i EU. Vi er en postgang for tidligt ude her,« siger ministeren.

Reduktionsmålene for landene varierer alt efter deres BNP pr. borger, og derfor er Danmarks krav blandt de skrappeste.

Målene skal igennem en forhandlingsproces på omkring to år, men det endelige krav kommer ifølge Klimarådet næppe til at afvige meget fra de 39 procent.

Læs også: Er de borgerlige ligeglade med klima?

»Det har været kendt i flere år, at der kommer væsentlige reduktionskrav fra EU, og derfor kan det ikke komme som en overraskelse. Selv om forhandlingerne er i gang, vil resultatet være i nogenlunde samme størrelsesorden, og derfor kan vi lige så godt begynde arbejdet alligevel,« siger Peter Birch Sørensen.

Lars Christian Lilleholt understreger, at regeringen i 2025-planen har nævnt, at Danmark skal leve op til sine reduktionsforpligtelser frem til 2050.

»Dermed er der sendt et politisk signal om, at vi tager opgaven seriøst, men vi kender ikke omfanget af opgaven endnu. Vi ved ikke, hvad det er for nogle rammer, vi skal arbejde under. Men vi har nævnt klima ni gange i 2025-planen.«

Nuværende energiforlig

Det nuværende energiforlig strækker sig til og med 2020, og den efterfølgende energistrategi skal fastlægges i et nyt forlig inden da.

Her kan Folketinget reagere på reduktionskravet fra EU, men hvis den indsats først sættes i gang efter 2020, er det for sent, vurderer Klimarådet.

»Man skal i gang inden, så man kan få en mere glidende omstilling. Under alle omstændigheder kan klimamålet for 2030 ikke nås, uden at det får konsekvenser for samfundsøkonomien og de offentlige finanser allerede inden 2025, og det kunne man godt have understreget i 2025-planen,« siger Peter Birch Sørensen.

Det nuværende energiforlig omhandler i høj grad den kvoteomfattede sektor og indeholder derfor ikke en ambitiøs plan for den ikkekvoteomfattede sektor.

Det skal der rettes op på i de kommende forhandlinger, og det kan blive dyre tiltag, der er nødvendige.

»Vi får ikke for alvor gang i den grønne omstilling af transportsektoren uden en omlægning af bilbeskatningen. Og omstillingen i landbruget vil formentlig også kræve brug af afgifter eller tilskud. Det er bl.a. derfor, at en opfyldelse af 2030-målet vil påvirke de offentlige finanser,« siger Peter Birch Sørensen.

Dansk Energi stemmer i

I brancheorganisationen Dansk Energi følger vicedirektør Anders Stouge forhandlingerne i Bruxelles, og han er enig med Peter Birch Sørensen i, at sandsynligheden for, at reduktionsmålet på 39 procent ændrer sig, er meget lille. Det undrer også ham, at regeringen ikke har medtaget EU-målene i 2025-planen.

»Det vil være oplagt, hvis det var reflekteret i planen. Det er jo midtvejs fra 2020 inden 2030, så der bør være en overvejelse om, hvordan man har tænkt sig at opnå kravene,« siger Anders Stouge.

Det er dog ikke en klimaplan, regeringen har fremlagt, og samtidigt skal regeringen have lavet en energiaftale og afsluttet energikommissionens arbejde, og derfor kan der være en vis rimelighed i udeladelsen, mener Anders Stouge.

Landbrug & Fødevarer har på baggrund af EU-Kommisionens eget forskningscenters udmeldinger regnet på konsekvenserne af EU's reduktionsmål, og viceformanden Lars Hvidtfeldt skriver i et debatindlæg på altinget.dk, at det vil resultere i et tab af cirka 10 milliarder kroner i årlig eksportværdi, 20 milliarder kroner i årlig produktionsværdi og et tab af op mod 15.000 arbejdspladser indenfor landbrugssektoren.

Han vurderer også over for Information, at målets niveau på 39 procent ikke bliver til at rokke markant ved. Alligevel kan Landbrug & Fødevarer godt følge regeringen i, at det er for tidligt at indarbejde kravene i 2025-planen.

»Jeg vil sige, at det giver god mening, at det ikke er med, fordi der stadig er et stor udfaldsrum i forhold til, hvor regningen ender,« siger Lars Hvidtfeldt.

Dansk Energi har endnu ikke overblik over, hvor omfattende konsekvenserne kan blive.

Lange udsigter er dyre

Den grønne tænketank Concito vurderer, at jo længere regeringen venter med at give sig i kast med reduktionen i udledning af drivhusgasser, desto dyrere bliver det. Derfor bør regeringen starte med det samme, mener Concito.

»Klima og grøn omstilling glimrer ved sit fravær i 2025-planen og dermed også i regeringens vision for et stærkere Danmark. Det ville have været helt oplagt at sætte en klar klimaambition og retning for indsatsen i det næste årti. Ved at vente risikerer vi at skulle koldstarte omstillingen i stedet for at hente de gevinster, der er ved at fortsætte og udbygge den grønne omstilling. Der er både klimagevinster og vækst og arbejdspladser i at komme i gang med de næste kloge skridt så hurtigt som muligt. Jo længere, vi venter, jo dyrere, bliver det‚« siger Christian Ibsen, direktør i Concito.

Lars Christian Lilleholt siger, at regeringen ikke har sat dato på, hvordan den vil reagere på kravet fra EU-Kommisionen.

– Går der måneder eller år?

»Der går op til to år, før det er faldet på plads med EU-Kommisionen. Vi venter ikke i to år med at regne på det her, det er vi i gang med at kigge på, men hvornår vi har tilendebragt de her regnestykker, det er for tidligt at sige noget om,« siger ministeren.

Så det kan godt være, at I ender med at vente to år?

»Det siger jeg ikke noget om. Jeg siger, at vi kigger på det her. Det er vigtigt, at vi stiller Danmark så stærkt som muligt, og det er regeringens intention, at vi når målet, så vi også undgår unødige regninger til danske virksomheder og forbrugere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Pia Qu
  • Dorte Sørensen
Hans Jørn Storgaard Andersen, Pia Qu og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

I Paris-aftalen har alle 200 lande oplyst deres reduktionsmål frem til 2030. Sammenlagt giver disse reduktionsmål det pinlige resultat, at i 2030 vil de 200 lande udlede 10 procent mere CO2 end nu.

For at blive under 2 grader skal der i 2030 ske en reduktion på ialt 40 procent og ikke en stigning på 10 procent.

Dvs EU's reduktionsmål i Parisaftalen på 40 procent er alt for lidt. Og dermed skal Danmarks reduktion på 39 procent på biler, bønder og boliger yderligere reduceres.

Klima-forskeren Kevin Anderson har beregnet, at EU i 2030 skal reducere med 80 procent og ikke 40 procent, hvis 2-graders målet skal holde. Heri indgår også, at i-landene skal skære mere end u-landene.

Med den danske klimaministers holdning bliver en fordobling af reduktionen krop-umulig. Man kan frygte, at samme holdning findes blandt mange i-landes klimaministre, så Paris-aftalens bestemmelse om forhandling af yderligere reduktion hvert 5. år bliver en frugtesløs ørkenvandring.

De seneste års kolossale globale opvarmning, hvor både 2014, 2015 og (højst sandsynlig) 2016 har sat varmerekord, indikerer at klimaet er mere følsomt over for drivhusgasserne end først antaget. Dvs det globale CO2-budget, som forskerne har sat som maksimal udledning for at blive under 2 grader, er sat for højt. Altså skal der skæres yderligere i landenes CO2-udslip i 2030.

Alt i alt en ganske umulig opgave for klimaministrene på kun 13 år, ikke mindst når verdens befolkning stiger med 220.000 netto pr dag og finansministrene samtidig råber på vækst og atter vækst.

Er Paris-aftalen således en billet til et tog, der allerede er kørt?

Ivan Breinholt Leth, Vibeke Hansen, Hans Jørn Storgaard Andersen, anne bach, Benta Victoria Gunnlögsson og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

"Men selv om reduktionerne er betydelige, og de vil have store samfundsøkonomiske omkostninger, bliver reduktionskravet ikke nævnt med ét ord i regeringens nyligt udspillede 2025-plan."
Vi er stadig bundet af den tankegang, at klimaet er en ekstraudgift, som der kan spares på ligesom hjemmeplejen. Ok, en besparelse på hjemmepleje vil give ubehag for nogle, men livet går jo videre.
Klimaproblemet er ikke et problem om lidt ekstra regnvejr. Det er et problem af typen: "Hvis du ender alene midt i stillehavet havet, ville dine overlevelsesmuligheder så være større, hvis du var verdens rigeste mand?

Christian Lucas

Det moderne Venstre (et parti jeg slet ikke forstår) og andre som dem er i gang med at smadre Danmarks og verdens fremtid med banal købmandslogik. Der er helt ufatteligt.

Man fatter jo ikke at eftersom CO2 skal ned på transport, så har regeringen afskaffet tilskud til elbiler, så salget er faldet drastisk ! I andre lande er salget af elbiler steget voldsomt. Hvad mon regeringen så har tænkt sig at gøre for at nedbringe CO2 på transport ?????

Børge Rahbech Jensen

Det er den sædvanlige ensporede tankegang fra økonomer. Den ene skriver kun om skatter, afgifter og tilskud, mens en anden kun skriver om store tab af indtægter og arbejdspladser. Concito skriver mest om økonomiske gevinster ved det, de kalder "grøn omstilling".

Inden for transport kan konstateres, at jernbanenettet er nedprioriteret til fordel for motorveje i Danmark. Da jeg for nylig blev færdig med planlægning af en togrejse til Antwerpen, opdagede jeg desuden, togene mellem Danmark og Tyskland var dyrest. Endelig kunne danske nyhedsmedier fortælle om forventede prisfald på flyrejser. Eneste lyspunkt var en påstand i et debatforum for jernbaner om, elektrificering af strækningerne Roskide-Kalundborg og Fredericia-Aalborg er sat på finansloven 2017 som flerårige projekter.

---
Aksel Gasbjerg:

"Er Paris-aftalen således en billet til et tog, der allerede er kørt?"

Ja. Klimaforskerne har i bedste fald sovet eller i værste fald holdt stædigt fast i forældede teser, som ikke engang er fremskrevet.

Det har nu ikke så meget med denne debat at gøre. Det store problem i den danske klimadebat er begrebet "grøn omstilling", især når økonomiske gevinster inddrages som en vigtig faktor. Danmarks egen udledning af CO2 reduceres ikke, bare fordi danske virksomheder tjener godt på eksport af produkter til andre landes reduktioner. Der gøres heller ikke meget ud af spørgsmålet om, hvorvidt eksport af produkter til "grøn omstilling" skaber flere arbejdspladser, end der tabes ved, at dansk udledning af CO2 flyttes til udlandet. Flere europæiske lande startede på sin "grønne omstilling", mens Danmark startede sin omstilling fra industri- til vidensamfund. To konsekvenser er, at Danmark har et efterslæb i forhold til bl.a. Tyskland og Sverige samtidig med, Danmark har et misforhold mellem befolkningens kvalifikationer og de jobs, der ønskes besat. Danmark har også et stort overskud på samhandlen med udlandet, men det er uklart, hvordan det påvirker samfundet.

Er Paris-aftalen således en billet til et tog, der allerede er kørt?
Der var mange som inden COP21 mente at de 2 grader var en tabt sag. At man så kom ud med et højere ambitionsniveau er jo fint, men det bliver det jo ikke mere realistisk af. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men der er brug for meget mere politisk vilje end vi oplever i dag.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Det er let at opstille rammer for udviklingen. - Det svære er at beslutte, hvilke midler, der skal tages i brug for at opfylde kravene. F.eks. kan det i værste fald være umuligt at blive fossil-fri i 2050, selv om det er let at ønske det!!!
Fint at afgiften på elbiler tages op til revision. Med afgifter kommer der næsten ikke flere elbiler, - faktisk burde man i stedet overveje: tilskud til elbiler i 4- 5 år, indtil prisen falder til et acceptabet niveau.