Læsetid: 4 min.

Regeringen vil have studerende til både at arbejde og studere mere

Regeringen vil have studerende på fuld tid. Samtidig skal 15 procent af den øgede beskæftigelse i regeringens 2025-plan komme af, at SU-nedskæringerne får de studerende til at arbejde mere
’Det hænger ikke sammen, hvis de studerende både skal arbejde mere og samtidig blive hurtigere færdige’, siger AE-direktør Lars Andersen om regeringens politik.

 

’Det hænger ikke sammen, hvis de studerende både skal arbejde mere og samtidig blive hurtigere færdige’, siger AE-direktør Lars Andersen om regeringens politik.

 

Martin Lehmann

3. september 2016

Hvis det er op til regeringen, skal de studerendes SU skæres. Og det skal få de studerende til at arbejde så meget mere ved siden af studierne, at de udgør 15 procent af den øgede beskæftigelse, som bliver skabt af initiativerne i 2025-planen. Det viser et svar fra Finansministeriet til Information.

Konkret vurderer Finansministeriet, at »en reduktion af SU-stipendiet med 20 procent vil føre til, at den gennemsnitlige SU-modtager vil arbejde lidt mere ved siden af studierne«.

Samlet set vil det ekstra studiearbejde, der følger med besparelserne på SU’en, udgøre 4.900 af de 32.500 såkaldte fuldtidspersoner, som initiativerne i 2025-planen forventes at øge beskæftigelsen med.

Læs også: SU'en er ikke hellig

Men spørger man de danske universiteter og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hænger det ikke sammen med, at de studerende ifølge det nye SU-udspil skal blive endnu hurtigere færdige med deres uddannelser.

Ligesom det ikke hænger sammen med, at fremdriftsreformen lægger op til, at de studerende skal studere på fuld tid, hvilket forsknings- og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har understreget flere gange.

Eksempelvis i en tale på Uddannelsesmødet i slutningen af april. Her sagde hun, at »studierne skal være skruet sammen, så de studerende læser på fuld tid og lærer så meget som muligt«.

Modsatrettede ønsker

Formand for de danske universiteter, Anders Bjarklev, er overrasket over, at regeringens løfter om øget beskæftigelse som følge af 2025-planen blandt andet bygger på, at de studerende skal arbejde mere.

I Finansministeriets svar står der, at »det vurderes, at SU-modtagere på de videregående uddannelser i gennemsnit vil øge deres arbejdstid svarende til ca. 3 timer pr. måned«.

»Problemet er, at man siger, at nu skal de studerende løbe forlæns, samtidig med at de skal løbe baglæns. Det hænger jo ikke sammen. Så hjælp dog de unge mennesker og giv dem et klart signal,« siger Anders Bjarklev.

Læs også: Akademikere advarer mod norske SU-tilstande

Han er ikke i tvivl om, at konsekvensen bliver, at de studerende bliver længere tid om at færdiggøre deres uddannelser.

Også AE er uforstående.

»Det hænger ikke sammen, hvis de studerende både skal arbejde mere og samtidig blive hurtigere færdige. En del af fremdriftsreformen var, at man henstillede, at de studerende skulle bruge mere tid på deres studier. De to ting virker hver sin vej,« siger Lars Andersen, der er direktør i AE.

Han peger på, at langt de fleste job, som beskæftigelsen står til at blive øget med i 2025-planen, ikke er reelle nye job, men bygger på, at folk, der allerede arbejder eller er studerende, skal arbejde mere.

’Hurtigere igennem effekt’

Ulla Tørnæs lægger vægt på, at de studerende skal gennemføre deres uddannelser på kortere tid, end det er tilfældet nu. Det skulle ifølge Finansministeriet i sig selv skabe en »hurtigere igennem-effekt«, der øger beskæftigelsen med 2.700 personer.

Men de 2.700 er ikke en del af den øgede beskæftigelse på 4.900 personer, som altså forventes at opstå ved, at de studerende arbejder mere, mens de studerer.

»Vi kan se, at de unge særligt på universiteterne er for længe om at gennemføre deres uddannelser, og derfor er de for gamle, når de kommer på arbejdsmarkedet,« siger Tørnæs.

Læs også: SU-reform vil sende flere studerende i gældsfælde

Ministeren er ikke enig i, at det er signalforvirring, når regeringen lægger op til, at de studerende samtidig kan arbejde mere. Hun mener, det er en »mulighed«, de har.

»Det er ikke sådan, at man skal arbejde mere. Det er en mulighed, man får. Hvordan man så ønsker at tilrettelægge det, det er jo op til den enkelte. Hvis man ønsker at fastholde det samme rådighedsbeløb og levegrundlag, men ikke ønsker at låne, og har man mulighed for at arbejde mere ved siden af, så er det en valgmulighed, man har fået,« siger Ulla Tørnæs.

Hun fremhæver, at man i Norge har gode erfaringer med en låneordning, hvor de studerende arbejder mere ved siden af studierne, samtidig med at de også bliver hurtigere færdige.

Presset hurtigere igennem

Ministeren ønsker ikke at komme med anbefalinger til, hvor meget de studerende maksimum kan arbejde ved siden af studierne: »Det er den enkeltes valg. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan man tilrettelægger sit arbejde«.

»Det, der er afgørende for mig, er, at jeg ikke kan bestemme, hvad den enkelte studerende vælger. Jeg har indflydelse på de rammer, hvorunder de studerende kan agere, og der har det været vigtigt for mig, at man har en anden mulighed, hvis man ikke ønsker at øge låneoptaget,« siger Ulla Tørnæs.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen mener ikke, det vil gå ud over gennemførelsestiderne, hvis de studerende arbejder mere.

»De unge har gode vilkår og vil fortsat have det. Jeg kan ikke se belæg for, at de studerende ikke kan præstere det samme på uddannelserne, som de gør i dag. Med en lavere SU-indkomst er uddannelsen noget, ’man skal hurtigt igennem’, og med et studiejob kan man blive mere fokuseret. Begge dele kan trække i retning af, at man kommer hurtigere igennem studiet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Med en lavere SU-indkomst er uddannelsen noget, ’man skal hurtigt igennem’"

Ja for det er jo pointen med en uddannelse. Bare skynd jer at opnå de karakterer som vi alligevel økonomisk presser universiteterne til at give jer, så I kan komme ud til de mange jobs der magisk er opstået i mellemtiden!

Sagde jeg magisk? Jeg mente, er opstået fordi de rigeste har fået topskattelettelser som de selvfølgelig investerer i deres virksomhed!

Det er godt nok en bisar verden vores regering (og Cepos) lever i.

Jeg tror, at den tilsigtede effekt af ændringer er en lavere løn blandt akademikere (nu hvor man har presset lønnen på en række områder længere nede i løntrinnene).

Skab en stor gruppe færdiguddannede akademikere med stigende gæld - tada øjeblikkeligt mere desperate jobansøgere, der vil acceptere en lavere løn, blot for at komme i gang med afbetaling på gælden (og for at slippe ud af dagpenge-/kontanthjælpssystemet).

Jubii - amerikanske tilstande! Jeg ser allerede frem til de privatiserede fængsler og sygehuse (hvor jeg sikkert skal bruge lidt ekstra tid, fordi min vandforsyning af uransagelige årsager er blevet værre og værre).

Niels Duus Nielsen, Troels Brøgger, Tina Sommer, Helene Kristensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anders Petersen, Uffe Illum, Carsten Svendsen, Torsten Jacobsen, Bjarne Andersen, Carsten Mortensen, Bodil Waldstrøm, Michael Ribers, June Pedersen, Steffen Gliese, Claus Jørgensen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Universitetet er en fri institution, ellers giver den ikke mening, og grunden til, at vi giver SU til studerende, er, at de skal kunne være frie, studere, udvikle sig, blive selvstændige og selvstændigt tænkende. Politikerne skal ikke bestemme, hvordan folk skal leve, politikerne skal sørge for, at folk har muligheder for at leve, som de gerne vil.

Tina Sommer, Anders Petersen, Uffe Illum, Jesper Frimann Ljungberg, Bodil Waldstrøm, June Pedersen, Heidi Larsen, Per Jongberg, Ole Frank, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Problemet er, at man tror, at man defensivt tror, at man skal løse nogle problemer, man tror vil opstå i fremtiden, fremfor at sætte rammerne for det, man vil opnå og indrette politikken efter det.
De sidste 30 år har det alene handlet om at skære ned på velfærden; men det er velfærden, som folk forstår som samfundets grundlag og formål, folk betaler skat for at opretholde velfærden, ikke for at nogle administratorer skal sidde og nidkært sikre sig at der ikke er en femøre forkert brugt til en pris af 1 kr. Fuldstændig på samme måde som man bruger ufattelige ressourcer på at håndtere arbejdsløse, hvor det rent ud sagt ville være billigere bare at give dem et job.

Niels Duus Nielsen, Troels Brøgger, Helene Kristensen, Anders Petersen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Bodil Waldstrøm, June Pedersen, Torben Skov, Heidi Larsen, Ole Frank, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Regeringen vil have enten dårligere studerende, eller studerende, som er længere tid om studiet.

At man både kan blæse og have mel i munden - det er, hvad regeringen tror alle kan.

Hvorfor skulle alle andre studerende kunne det - når politikernes egne CVer viser at de selv SLET IKKE KAN, hvad de selv efterspørger?

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Tina Sommer, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anders Petersen, Uffe Illum, Jesper Frimann Ljungberg, Arne Lund, Carsten Mortensen, Torben Pedersen, June Pedersen, Torben Skov, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nej regering vil gerne have gældsbetyngede desperate slaver der er villig til at tage hvad end der måtte blive tilbudt! Gerne på midlertidige kontrakter og arbejde under horrible, usle vilkår.

Man ønsker samtidigt at skabe et så højt pres på de danske løn og lønvilkår at resultat bliver at de bliver voldsomt forringet. Dette alt sammen for at forbedre den danske konkurrenceevne, øge profitten, og gøre det mere attraktiv for virksomheder, investore og rige previlligerede at være i danmark, fordi de kan beholde en str. del af kagen. Dette opnås nu engang bedst ved at gøre de arbejdsløse så fattige at de ikke kan klare dagen og vejen og dermed er klar til at tage et hvilket som helst arbejde uanset løn og vilkår. Gør de arbejdende bange for at ende på en overførsel fordi de kan se at det er en økonomisk deroute hvor man ikke kan overleve og hvor de samtidigt risikere at fungere som gratis arbejdskraft og usættes for hån, nedggørelse og benyttes som en belejlig syndebuk. Herved bliver arbejderne villig til at acceptere lønnedgang, forringelse af vilkårene eller som det mindste forhindre fremtidig lønstigninger og forbedringer af arbejdsforholdende. Men eftersom disse arbejdsløse ikke virker som en særlig stor pression på alle sektore har man brug for fattige, gældsbetyngede unge der kan resultere i en ligende pression på de andre felter, så man også her kan få reduceret løn og lønvilkår altsammen til havn og glæde for de rige der får deres vådeste drøm opfyldt.

Troels Brøgger, Tina Sommer, Anders Petersen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, June Pedersen, Steffen Gliese og Jacob Mathiasen anbefalede denne kommentar

Venstre fortsætter kursen mod discount-samfundet. Alle skal være lige så snæversynede som V-toppen er. Der skal folk paceses gennem uddannelserne, og samtidig være optaget af at skrabe penge sammen til en blot nogenlunde hæderlig tilværelse. Herrregud, er de unge for fine til at leve af de billigste pastaskruer fra Aldi (2 kg for 3.85).

Jeg kan høre Hjorth'en brumme, at "de studerende skal sq ikke blive kritiske, og det gør de, hvis de har tid til at tænke sig om. Så ud og arbejde, så forsvinder alle de forstyrrende tanker. For venstre vil ha' fodformede djøf'ere, og intet andet.

Det lyder så smukt når Ulla Tørfisk siger, at "Det er ikke sådan, at man skal arbejde mere. Det er en mulighed, man får. Hvordan man så ønsker at tilrettelægge det, det er jo op til den enkelte. Hvis man ønsker at fastholde det samme rådighedsbeløb og levegrundlag, men ikke ønsker at låne, og har man mulighed for at arbejde mere ved siden af, så er det en valgmulighed, man har fået".
Muligheden består altså i knokle ved siden af studierne, eller 5-7 år på pastaskruer.
Herligt, Ulla. Har du andre gode?

Der er nok mange men`er ved det her, hvis det bliver gennemført. Det at låne var så tidligere en nødvendighed for en del og så kan man sidde og hakke i de lån mange år efter. De kan jo så være et argument for højere løn, men det afhænger jo så om muligheder. Det er så let at sige de skal arbejde, for som jeg forstår det er der flere og flere forretninger som kun vil ansætte unge, hvis de går ind som elever og lignende. Rengøring er nok det mest sikre og rigtig fint hvis man skal gøre rent fra 4 om morgenen og så til forelæsning kl 9. Men i gamle dage kunne de studerende jo klare et loftsværelse med lokum i gården og vand og brød, det var tider :)

Frihed for studerende ( bedst med UBI ) - Styring af uddannelses tid ved til- og udmelding og studieskift - Effektiv studietid uden erhvervsarbejde - Styring mod uddannelse til ledighed.

Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard

Enig. UBI ville direkte frigøre mange mange tusindvis af årsværk af folk der i dag sidder og administrer hvordan man giver folks penge tilbage til dem selv igen. Og så igen i afledte effekter, i form af forsimplet lovgivning, etc. etc.

Det er jo også sådan, at faglig kreativitet, dannelse og vidensopbygning sker bedst, hvis man ikke stresser folk. Auditorier fuldt af stressede, trætte og umotiverede unge... giver ikke værdi for de midler vi putter i uddannelse.

Politikernes stupiditet og mangel på respekt for de fagområder de 'bestemmer over' (for vi har ikke en ledelseskultur i politik, vi har en bestemmer kultur) bliver ved med at overraske mig ved at nå nye bundniveauer.

// Jesper

Niels Duus Nielsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, Leo Nygaard, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Studere "på fuld tid", hvad er det? Når man studerer, studerer man hele tiden.

"...lærer så meget som muligt", forstået hvordan? Ministeren synes at have en meget mekanisk forståelse af, hvad er studium er.

Hvorvidt studerende kan arbejde mere, skal jeg ikke kloge mig på. Det kan de måske. Man kan i hvert fald hæve grænsen for, hvad man må tjene uden at få skåret i SU'en.

Det V vil med dette er at dele de færdiguddannede i et A og B hold, dem hvis forældre betalte uddannelsen så de ikke behøvede at arbejde i studietiden, og dem der måtte arbejde hårdt ved siden af læsningen, som de så ikke fik så meget ud af.

Altså en penge og kvalitetsøvelse fra regeringens side.

Nu har ministeren, som forøvrigt har fødselsdag i dag, ikke selv afsluttet sit studium - hvilket er lidt spøjst.
Men generelt tror jeg ikke, at V ser et studie som andet end en madpakke og en adgangsbillet. det kunne det også tyde på, når man se raden af eksperter og spindoktorer.
Det med at arbejde med det valgte fag ud fra en stærk interesse og lyst, harmonerer nok ikke med kr. og ører.

Nu har ministeren, som forøvrigt har fødselsdag i dag, ikke selv afsluttet sit studium - hvilket er lidt spøjst.
Men generelt tror jeg ikke, at V ser et studie som andet end en madpakke og en adgangsbillet. det kunne det også tyde på, når man se raden af eksperter og spindoktorer.
Det med at arbejde med det valgte fag ud fra en stærk interesse og lyst, harmonerer nok ikke med kr. og ører.

Troels Brøgger

Jeg ønsker svar på et spørgsmål: Får den nuværende SU de studerende til at kigge mere eller mindre på deres smartphones, gå på facebook i timerne, på cafe i tide og utide, og til at mene at man kan klare sig igennem ved bare at studere det læreren har sagt man skal studere ?
Jeg synes den problematik også må med.
Hvis det nu var sådan at høj SU førte til at folk kastede sig over studierne af ren faglig interesse, hvilket samfundet (læs: dem der betaler gildet) jo egentlig har mest ud af fordi det skaber dygtigere og mere engagerede mennesker; Ja så ville jeg synge højt med i protestkoret mod nedskæringen. Jeg er bare ikke sikker på at nutidens unge er i stand til at opgive den rene hedonisme der synes at herske.....

Troels Brøgger, de dårligdomme, du refererer til, er jo nogle, man har villet indføre fra politisk hold med nedskæringer i studietid, fastlagte pensa og stram styring af eksamensdeltagelsen i et stramt forløb.

Troels Brøgger: Hvis du havde de muligheder som de unge har i dag, ville du så bare dandere den og kun lave det der lige skulle til? Mon ikke det er meget individuelt hvordan studerende arbejder, tiden i dag er anderledes en for 50 år siden, men hvorfor skulle de unge i dag være mindre aktive end vi "gamle"?

Alle der studerer uden alene at være motiveret af statsunderstøttelse, får noget fra hånden uden en pisk over nakken. Hvis vi taler om universitetsstudier, så er de for de fleste og skulle helst være andet og mere end noget, der bare skal overstås eller tåles. Det rigtige studium er inspirerende og ikke noget, man følger af nød eller fordi der er nogen, der siger man skal, og man tæller sandt for dyden ikke, hvor mange timer man sidder og kigger i en bog eller banker i et computertastatur. Nogle forveksler studie med arbejde.

En snedkerlærling arbejder hele sin tid for at lære. Man må kunne forvente det samme af alle - selv om arbejdets art er anderledes.
Kun i børnehaven og skolen er det anderledes. Studerende i højere uddannelser er vel ikke (forkælede) børn.

Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard.

Jooo.. men så skal uddannelserne jo tilrettelægges derefter. Jeg husker selv et opslag på et af mine studier da jeg studerede. "De studerende på XXX forventes til kurserne X og Y, som har en samlet belastning på 2/3 årsbelastning at lægge cirka 40 timers arbejde." Sådan frit fra leveren.
Det vil sige at et fuldtids studie var 60 timers seriøst arbejde.
Hvis man ønsker at folk faktisk skal lære noget.. så er der jo ikke plads til ting, som arbejde ved siden af med en 60 timer studie uge. Jeg vil endda være så fræk at påstå at, hvis man skal studere 60 timer om ugen.. så er der meget der ikke hænger ved.

Dette gør også at man senere i livet ikke kan generelt bruge f.eks. universiteterne til efteruddannelse. (Ja jeg ved der er nogle steder man kan få kurser der er tilrettelagt folk i arbejde).

Igen.. hvis man konsoliderede undervisningen, altså brød fagene ned i moduler der kunne genbruges på tværs af uddannelser, således at f.eks. en DataIngeniør kunne læse sammen med en Datalog og en Datamatiker.. så kunne man også fokusere på at have 2 versioner af hvert kursus. Et intensivt til folk på SU (en SU man kunne leve af), og et til folk i arbejde.
På den måde ville man kunne sikre sig at flere folk kunne komme igennem studiet, og at man kunne implementere Learning for Life.

Det vi ser regeringen lave.. er bare at sørge for at pøblen ikke laver for mange mønsterbrydere. For fy da føj for sådan noget utøj.

// Jesper

JF - Det er op til institutionerne at tilrettelægge studierne på en fornuftig måde. Og det er vel op til den studerende at afgøre ugens "arbejdstid".
Det er op til folketinget at tilrettelægge sociallovgivningen - SU.
Vil en studerende holde pause, må han framelde sig studiet og undvære SU.

At jeg personlig ønsker noget helt andet end SU er en anden sag ;-)