Læsetid 6 min.

Regionerne anklages for fejlagtig afvisning af livsforlængende medicin

Dyrt lægemiddel mod cystisk fibrose er blevet afvist til standardbehandling i Danmark, fordi medicinrådet KRIS tvivler på effekten. Sygehusmedicin udgør i disse år en stadig større trussel mod sundhedsvæsenet, og patientforening mistænker KRIS for at skele til prisen i strid med reglerne
Information skrev for et år siden om 10-årige Elisabeth Cramon Dahl, der har cystisk fibrose, som gør, at hun sandsynligvis ikke bliver ret gammel. Lægemidlet Orkambi kan måske udskyde den dag, de usynlige bakterier vinder kampen over hendes krop. Hvis samfundet har råd til at betale

Information skrev for et år siden om 10-årige Elisabeth Cramon Dahl, der har cystisk fibrose, som gør, at hun sandsynligvis ikke bliver ret gammel. Lægemidlet Orkambi kan måske udskyde den dag, de usynlige bakterier vinder kampen over hendes krop. Hvis samfundet har råd til at betale

Asbjørn Sand
30. september 2016
Delt 464 gange

Omkring 200 patienter med den dødelige sygdom cystisk fibrose får i fremtiden ikke adgang til den ny medicin Orkambi, som speciallæger ellers kalder »en revolution«.

Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) har nemlig afvist at godkende Orkambi som standardbehandling.

Den officielle begrundelse er, at effekten af medicinen ikke er tilstrækkelig dokumenteret. Men Cystisk Fibrose-foreningen mistænker KRIS for at have skelet til prisen i deres afslag. Og det må KRIS ikke ifølge sit kommissorium.

Med mere end en fordobling af udgifterne fra 4 mia. kr. til 8,7 mia. kr. i perioden 2007 til 2016 udgør sygehusmedicin en stadig større trussel mod det danske sundhedsvæsen.

Et af de lægemidler, der kan sprænge de i forvejen hårdt pressede budgetter i regionerne, er Orkambi. Hvis medicinen var blevet indført som standardbehandling, kunne regionerne forvente merudgifter på 200-300 mio. kr. om året til behandlingen af de omtrent 200 patienter.

»Danmark er det eneste land i verden, der har afvist Orkambi alene på grund af tvivl om effekten. I andre lande har man skelet til prisen i vurderingen af Orkambi, men det må KRIS ikke. KRIS er det eneste råd, som siger, at effekten i sig selv ikke er god nok. Det kan vi slet ikke forstå,« siger direktør i Cystisk Fibroseforeningen, Helle Ousted.

Læs også: Danmark står foran et paradigmeskifte i brugen af dyr medicin

CF-Foreningen foretog i juni en rundspørge i 27 lande i Europa om deres brug af Orkambi. I otte af landene, alle i Østeuropa, er der endnu ikke ansøgt om brug af lægemidlet.

Men i de øvrige 19 lande har de respektive sundhedsvæsener ifølge CF-foreningen anerkendt effekten af Orkambi. Til gengæld har flere lande afvist Orkambi på grund af behandlingsprisen, som er omtrent 1,2 mio. kr. årligt per patient.

Det er danske læger på cystisk fibrose-afdelingerne på Rigshospitalet og Skejby, der har ansøgt om at måtte bruge Orkambi som standardbehandling.

De har ikke ønsket at stille op til interview, eftersom de fortsat er i dialog med KRIS om tilladelse til at bruge medicinen i såkaldte protokolforsøg i mindre målestok.

Men i et skriftligt svar til KRIS af 3. september 2016, som Information har fået aktindsigt i, argumenterer lægerne for, at Orkambi bør tages i brug i Danmark.

»Vi kan ikke undgå at gøre opmærksom på, at Orkambi nu er godkendt til brug i mange lande i Europa (bl.a. Norge, Tyskland og Frankrig), hvilket gør det endnu sværere at forklare over for vores patienter, hvorfor de ikke får tilbuddet,« skriver lægerne blandt andet.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Har du nogen tal på det?

Med afvisningen mener Helle Ousted, at KRIS underkender lægernes faglighed:

»Internationalt er Danmark meget anerkendt for sin dygtige behandling af cystisk fibrose. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor KRIS ikke anerkender de danske eksperter, som har arbejdet med den her sygdom i årevis, når det gælder deres vurdering af orkambi.«

Helle Ousted har i denne uge sendt et åbent brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V) og de sundhedspolitiske ordførere i Folketinget, hvor hun opfordrer dem til at gå ind i sagen.

»Jeg har skrevet til politikerne, fordi jeg finder det meget besynderligt, at KRIS ikke anerkender den data, som er godkendt af både det amerikanske medicinråd, såvel som det europæiske (EMA).« siger Helle Ousted.

Overlæge på Rigshospitalet Tania Pressler er medunderskriver på den ansøgning til KRIS, Information har fået aktindsigt i.

Hun har tidligere kaldt Orkambi for en »revolution«, fordi det er det første lægemiddel, der direkte behandler årsagerne til den mest almindelige form for cystisk fibrose (CF).

»Det er en helt ny måde at angribe sygdommen på – og det giver os håb. I dag har vi kun antibiotika og anden symptombehandling til de her patienter, som på trods af daglig, intensiv behandling dør alt for tidligt,« forklarede hun sidste år til Information. Gennemsnitsalderen for CF-patienter i Danmark er i dag 42 år. Halvdelen dør dog, før de fylder 20.

Men selv om Orkambi gør, hvad ingen lægemidler hidtil har formået, er effekten ifølge KRIS knap så imponerende. KRIS-formand Steen Werner Hansen forklarer, at der er så mange usikkerheder, når det gælder Orkambi, at det er meningsløst at godkende det til standardbehandling nu.

»Vi ved ikke, hvornår vi skal starte behandling med lægemidlet. Vi ved ikke, hvornår vi skal holde op. Vi er i tvivl om, hvorvidt de foreløbige undersøgelser har inkluderet de rigtige patienter. Fx har man testet Orkambi på patienter, der har beskeden påvirkning af lungefunktionen frem for dem, der er sygest. Og endelig har vi bemærket, at medicinalfirmaets egne effektundersøgelser ikke er så positive, som de først antog,« siger Steen Werner Hansen.

Sig, hvis det handler om penge

Den udlægning kan firmaet bag Orkambi, Vertex, imidlertid ikke genkende.

»Vi er ret forundrede over beslutningen i KRIS, eftersom danske patienter har indgået i de kliniske forsøg med gode resultater. Aktuelt er der 16 patienter i Danmark, som foreløbig har brugt Orkambi i over et år. Så hvorfor kan den data ifølge KRIS ikke bruges til at sige noget om danske patienter?« spørger Jan Westerblad, nordisk chef i Vertex.

»Hvis det her er et spørgsmål om prisen, så bare sig det. For så er vi klar til at sætte os ned og snakke os frem til en løsning,« fortsætter Westerblad.

Steen Werner Hansen afviser, at KRIS har skelnet til prisen i deres afvisning af Orkambi.

Han anerkender dog, at regionernes hastigt voksende udgifter til dyr sygehusmedicin har medført, at rådet i stigende grad er optaget af at kunne dokumentere effekt, inden de anbefaler nye præparater.

»Vi synes, vi har stillet nogle relevante spørgsmål til effekten af orkambi, som jeg bemærker, at man også har stillet i lande som Norge og Canada. Vi har ikke skelnet til prisen, men vi har en tvivl om, hvornår og hvor længe man skal behandle med Orkambi.«

– Var Orkambi blevet godkendt som standardbehandling i dag, hvis det kun kostede 10 kr. om året per patient, i stedet for et anseeligt millionbeløb?

»Hvis medicin ikke kostede noget som helst og ikke havde nogen bivirkninger, kunne man altid starte behandling op og se, hvordan det gik den enkelte patienten. Men debatten om dyr sygehusmedicin handler jo om, at vi gerne vil have råd til så meget nyttig medicin som muligt. Derfor kigger vi i dag på nytten af medicin oftere, end man gjorde tidligere.«

Sundhedsminister i kovending

Da Information skrev første gang om Orkambi sidste år, var det i forbindelse med debatten om dyr sygehusmedicin under folketingsvalgkampen.

Regionernes udgifter til dyr sygehusmedicin var da steget til 7,2 mia. kr., og indkøbscentralen Amgros forventede, at de ville fordobles til 14 mia. kr. i 2020. Hvidovre Hospitals vicedirektør Torben Morgensen kaldte Orkambi en »torpedo« med kurs mod regionernes sundhedsbudgetter:

»Orkambi vil sprænge de igangværende spareøvelser, hvis ikke staten kommer med flere penge. Vi har nået smertegrænsen.«

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) afviste dengang at lade sig interviewe af Information, men stillede op i TV2 Nyhederne, hvor hun lovede, at der aldrig skal prioriteres i den dyreste medicin:

»Jeg synes ikke, at det skal være et enten-eller – det skal være et både-og. Derfor skal vi selvfølgelig også have råd til at ibrugtage ny sygehusmedicin i det danske sygehusvæsen.«

Få måneder senere foretog hun dog en kovending og accepterede, at der fremover skal skeles til prisen, når ny sygehusmedicin skal tages i brug.

Fra 2017 etablerer Danske Regioner derfor det såkaldte Medicinråd, der skal vurdere ny medicin på baggrund af både prisen og effekten.

Information har talt med arbejdsgruppen i Danske Regioner, der oplyser, at man endnu ikke har lagt sig fast på den regnemodel, der skal styre rådets arbejde.

Som følge af de skiftende politiske vinde frygter CF-foreningen, at Orkambi allerede er blevet vurderet ud fra de nye kriterier, selv om beslutningen endnu ikke er trådt i kraft.

»Det er vores indtryk, at en meget høj præparatpris per patient i dag har en betydning i KRIS. Hvilket kan stille små patientgrupper som vores dårligere,« skriver Sune Schakenfeldt, CF-foreningens formand, i en skriftlig kommentar til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det var jo dømt til at komme, den dag grænsen blev nået i kapløbet om pris og virkning.
Efter alt at dømme, vil der som sædvanligt blive en form for gemmeleg og manglende ansvarlighed til at lægge kortene på bordet.
Det er dog dømt til at mislykkes i det lange løb. Der er ikke garanti for medicin, fordi mennesker er ikke ens og priserne er sjældent realistiske. Måske skal der helt nye metoder og vinkler på sygdom for fremtiden.
I Norge arbejder man mere med immunterapi i forhold til kræft end "normale" som kemo og stråler.

Brugerbillede for curt jensen

hvorfor kan den data ifølge KRIS ikke bruges til at sige noget om danske patienter?

Danske patienter?

Danske jordbær, dansk luftfrisker duft, og nu også danske patienter? Det er fantastisk hvad der i dag ikke kan få dansk pas på trods af generelt stigende fjendtlighed mod alt der er fremmede. Hvad er forskellen på danske og ikke danske (CF) patienter?
Hvad med at kalde det "patienter i Danmark" i stedet for?

Nej, desværre er det ikke flueknepperi men udtryk for en meget besynderlig kulturforståelse som har alvorlige bivirkninger på hele vores samfund, og pressen er en af hovedårsagen at denne nationalistiske (forstået på samme måde som liberalistisk og islamistisk) opfattelse spreder sig som pesten.

At man skeler til pengene er desværre nok et faktum og det sker med mange andre behandlingsformer også. Men hvis man holdt op med at nationalisere begreb som intet med nation har at gøre, ville det også være vanskeligere at skjule denne faktisk ulovlige praksis, fordi man bruger "danske" patienter jo til at udskille dem fra andre patienter og for at redegøre for særbehandling i forhold til andre nationers patienter. Danske patienter lyder mere som om der var noget specielt med CF patienter i Danmark, hvilket gør at de internationale undersøgelser ikke er så relevante for dem. Hvis man skrev: CF patienter i Danmark kan ikke få den medicin fordi KRIS ikke vil anerkende de undersøgelser som ellers anerkendes både i USA og EU...så har piben en lidt anden lyd med det samme.
Bare en ide.