Læsetid: 7 min.

Det var et rent og fint øjeblik i terrorens tid og umuligt ikke at lade sig rive med af

Fire venner hjalp Omar El-Hussein – men de gjorde det på et tidspunkt, hvor ikke engang terroristen selv havde besluttet at gennemføre et angreb ved synagogen i København. Sagen er kulminationen og afslutningen på et stykke Danmarkshistorie, da de alle fire blev frikendt i byretten
Fire venner hjalp Omar El-Hussein – men de gjorde det på et tidspunkt, hvor ikke engang terroristen selv havde besluttet at gennemføre et angreb ved synagogen i København. Sagen er kulminationen og afslutningen på et stykke Danmarkshistorie, da de alle fire blev frikendt i byretten

Mia Mottelson

28. september 2016

Tirsdag klokken 9.30 stod 10 betjente bag de tiltalte i sagen efter Omar El-Hussein ­– dobbelt så mange som de plejede – i Københavns Byret, forberedt på det værste:

Hvis de tiltalte blev dømt, var det ikke til sige, hvad de kunne finde på.

Det var et imponerende syn. Men ikke alt var, som det plejede i retssal 60:

De fire tiltalte var rolige og alvorlige, nærmest højtidelige, da de blev ført ind i retten.

MR, som under retssagen er blevet kendt for sine voldsomme verbale udbrud som »so« og »naziluder« mod dommeren, var nyklippet og havde taget en blå mellemleder-skjorte med hvide striber på.

Læs også: LEDER: En sejr for retsstaten

LE stod helt skarpt med sort cap med sit eget forbogstav L og en kridhvid sweatshirt i strålende kontrast til hans sorte hud.

Tilhørerrækkerne var proppet med pressefolkene, ofrene fra Krudttønden og familierne til de tiltalte.

Vi var en sælsom blanding af mediernes strikkekoner ved guillotinen.

Der var folk, som kendte og elskede de fire tiltalte – bredskuldrede unge mænd formummet bag solbriller og med stort mullah-skæg og tilknytning til banden Brothas i Mjølnerparken.

Og så var der mennesker med ar på sjælen efter Omar El-Husseins udåd

You can’t make this shit up.

Dom

Hjalp de fire tiltalte Omar El-Hussein med at dræbe Dan Uzan og såre to politibetjente foran synagogen i København 15. februar 2015? Eller var de uskyldige, som de selv sagde?

Det ene kunne give fængsel på livstid. Det andet ville sætte dem fri.

Dommer Marianne Madsen trådte ind i retten. Selv hun, som har optrådt myndig og skarp som hele rettens mater bonus, siden sagen begyndte i marts, virkede påvirket af sagens betydning, da hun læste kendelsen op.

Jeg syntes, jeg hørte en lille bæven i stemmen, selv om hun forsøgte at undertrykke den.

Sagen var jo også et lille stykke Danmarkshistorie: Ingen familie i dette land har været upåvirket af terrorskyderierne i København den 14.-15- februar sidste år. Alle vil gerne vide, om Omar El-Hussein var alene om sine angreb eller fik hjælp fra andre, og hvis han gjorde, ser man dem selvfølgelig gerne straffet.

De tiltalte blev alle frifundet for medvirken til terrorisme, forkyndte Marianne Madsen.

Frifindelsen var enstemmig.

Nævningetinget lagde vægt på, at først fra klokken 21.17 den 14. februar 2015, hvor Omar El-Hussein gennemførte en stribe internetsøgninger på netcaféen Powerplay på Nørrebro og zoomede ind på synagogen i Krystalgade, fik han den onde vilje til at begå et yderligere terrorangreb.

Når Omar El-Hussein først på det tidspunkt konciperede sin plan, kunne de tiltalte ikke før dette tidspunkt medvirke til forbrydelsen.

Dermed kunne vi, i forhold til terroranklagen angående synagogen, se bort fra alt, hvad de tiltalte faktisk gjorde for at hjælpe Omar El-Hussein efter Krudttønden: Bortskaffelsen af hans automatvåben, som han benyttede til at dræbe Finn Nørgaard med på Krudttønden.

Indkøbet af den dametaske, som MR købte til Omar El-Hussein, selv om han vedvarende har benægtet dette i retten.

Uanset at MR erhvervede den taske, som blev benyttet til transport af pistoler til synagogen, var der simpelthen ikke klarhed over, at Omar El-Hussein ville fortsætte med et nyt terrorangreb, og at han i den forbindelse havde behov for en taske, lyder dommen.

Forvandling

Fra det øjeblik dommeren sagde frifindelse for terrorforholdet, forvandlede alting sig. Ingen af de tiltalte syntes fra det øjeblik at høre noget af, hvad Marianne Madsen sagde.

De 10 betjente, som før havde rykket de tiltalte frem og tilbage som ludobrikker på deres stole, hvis de i strid med reglerne kommunikerede med hinanden eller tilhørerne, trådte pludselig et skridt tilbage, mens smilene lyste de tiltaltes ansigter op.

De talte, de pludrede, på kryds og tværs.

På ét magisk øjeblik forvandlede fire unge mænd sig fra at være mistænkte terrormedsammensvorne, som staten opbevarede i det hul, vi kalder varetægtsfængsel, til mennesker og borgere med fulde rettigheder.

De var frie.

Var der nogen, som havde et sidste ord, ville Marianne Madsen vide?

MR var den eneste, og det kom bag på ingen. Gennem hele sagen har han svinget mellem det passivt-aggressive og det aggressivt-aggressive, men har altid været, hvad hans egen forsvarer coinede »instruerende.«

Nu tog han ordet efter halvandet års varetægtsfængsling i sagen og sagde roligt og ydmygt:

»Jeg vil gerne sige tak til nævningene for, at de traf det rigtige valg for os. Det har været en lang og belastende tid for mig og min familie. Jeg håber, vores navn nu bliver renset. Tak.«

Det skulle lige synke ind hos retten, at MR optrådte værdigt og afbalanceret. Men det var faktisk det. Våbenhandleren og pusheren havde sagt, hvad han havde at sige, og han lød, som om han mente det.

Søvnløs forsvarer

Dommer Marianne Madsen dekreterede pause, og jublen brød løs på tilhørerpladserne. Familie og venner bissede som gnuer for at nå frem til de tiltalte og aflevere deres kram og kys.

Midt i det hele stod tiltalte MR, som havde kaldt Marianne Madsen »naziluder« og »so«, og kyssede med sin smukke unge kæreste, som han akkurat havde nået at fri til, før han blev anholdt for sin påståede medvirken til Omar El-Husseins forbrydelse.

Det var et rent og fint øjeblik i terrorens tid og umuligt ikke at lade sig rive med af. Fra at være fjender af staten kunne tre af de fire tiltalte efter halvandet års varetægtsfængsling forlade Københavns Byret som frie mænd.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage var tydeligt berørt.

»Jeg vågnede klokken tre i nat, fordi jeg var så nervøs. Og der er altså langt imellem, at det sker som erfaren forsvarsadvokat. Jeg havde på den ene side tillid til retten – på den anden side har der jo været et kæmpe pres på retten for at holde nogen ansvarlig.«

Forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen havde fornøjelsen af at repræsentere MR.

»Jeg vil huske, at retten nåede den rigtige afgørelse. Og så vil jeg nok heller ikke glemme den oplevelse, det har været at repræsentere MR lige med det samme.«

I varetægt

Kun BH måtte blive i statens varetægt — sammen med LE blev han dømt for besiddelse og bortskaffelse af våbnet, som Omar El-Hussein benyttede ved Krudttønden. Tre et halvt år fik han.

Og da han i modsætning til LE tidligere var straffet for ulovlig våbenbesiddelse, måtte han betale prisen for at have taget imod det våben, som dræbte Finn Nørgaard og forblive fængslet tre til fire måneder ud over den varetægtsfængsling, han allerede har haft.

Tre af de fire tiltalte forsvandt ud i solen – to af dem med retning mod Mjølnerparken for at fejre frifindelsen – og den tredje, MR, løsladt for at tage hjem sammen med sin kommende hustru. Derfor overraskede det heller ingen, da han som den eneste ikke vendte tilbage til retten klokken 15, da de fire skulle have udmålt deres straf for en række ’mindre’ forhold.

Mia Mottelson

LE derimod ankom efter en tur i Mjølnerparken i en sort luksus-Mercedes med hele crewet fra 2200 N.

’Mindre’ forhold betyder her vold så som knytnæveslag og spark samt trusler mod  fængselsbetjente af typen »jeg tager dine børn fra dig«, ulovlig besiddelse af Omar El-Husseins våben i Mimersparken samt ulovlig besiddelse af hash samt mobiltelefoner i fængslet.

Til gengæld er der ikke rejst tiltale for skriften på væggen, hvor IA ifølge et ekspertvidne med overvejende sandsynlighed truede med at udrydde danskerne og svor troskab til Islamisk Stat, selv om han afviser at have skrevet dette på fængslets toiletvæg. Derfor tager dommen slet ikke stilling.

Er det ikke et meget generøst retssystem, vi har, vil nogen måske spørge?

Jo. Og dét er sådan set meningen med det. Det er ikke mindst derfor, vi kan kalde det et retssystem. Enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode, og derfor vil vi hellere lade 10 skyldige gå end at fængsle én uskyldig.

Fordelen – ikke bare for de tiltalte, men for os alle – er, at vi kan gå i seng i tillid til, at det er stort set umuligt at finde en uskyldig dømt i dansk fængsel.

Hmm

Justitsminister Søren Pind (V) er manden, som ikke bare rent formelt har rejst tiltalen for medvirken til terror mod de fire, som i går blev frikendt, men som også skal tage endelig stilling til en eventuel anke fra anklagemyndighedens side.

Allerede ved tiltalerejsningen mod de fire tiltalte knap et år efter terrorskyderierne udsendte han en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, hvor optaget justitsministeren var af »at værne om danskernes tryghed og sikkerhed«. Han skrev også, at tiltalen blev rejst »efter min beslutning.«

Til DR Nyheder udtalte han 3. februar 2016:

»Jeg må sige, at jeg finder det (materialet, red.) overbevisende, og jeg ser frem til, at sagen får sin afslutning.«

Københavns Byret fandt det mindre overbevisende.

Efter frifindelsen tirsdag skrev Søren Pind kort efter på Twitter.

»Hmm… Anklagemyndigheden fik ikke medhold. Nu må dommen nærstuderes, og så må vi se, om den ankes.«

Det var altså efter Pinds beslutning, at tiltalen blev rejst. Men da den i går faldt til jorden, var det anklagemyndigheden, der ikke fik medhold.

Anken

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen venter, at anklagemyndigheden anker.

Hvis anklagemyndigheden anker, behøver den ikke erkende nederlaget i byretten, og sagen kan formentlig først berammes efter sommerferien.

Til den tid er det langt fra givet, at Søren Pind er justitsminister, når der måtte komme en afgørelse fra landsretten i tilfælde af en anke.

»Det er intet grundlag for det, når man læser dommen, som er enstemmig. Men kan han nærmest andet?«

Senioranklager Bo Bjerregaard oplyste til Information, at han ville hjem og læse dommen, som han kaldte »overraskende«, vende den med statsadvokaten og med justitsministeren.

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

  • Omars venner frifindes for terror

    27. september 2016
    Københavns Byret frifinder fire mænd for anklager om medvirken til terror i København
  • »Er der ramt forkert? Muligvis. Betyder det noget? Nej.«

    24. september 2016
    I næste uge falder der dom i sagen efter Omar El-Hussein. Journalist Morten Frich skriver her om, da terroristens grav blev skændet og de 10 ting, han vil huske fra sagen.
  • Feberen i vores tid

    17. september 2016
    Der blev talt om joints, tre patroner og verdens måske mest irriterende mand, da forsvarerne i denne uge fortsatte deres procedurer for frifindelser i sagen efter Omar El-Hussein, som ifølge dem handlede helt på egen hånd ved Krudttønden og synagogen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Per Jongberg
  • Dorte Sørensen
Oluf Husted, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Per Jongberg og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

De tre er uanset hvordan man vender og drejer det bundkriminelle og nogen forfærdelige mennesker uden empati for andre mennesker.
Sådan set burde de allerede være i fængsel for alt mulig andet de har gjort
Stop med at gøre dem til helte Information - det er uælkkert

Henrik Hansen, Jørgen M. Mollerup og Mordechai Goldenberg anbefalede denne kommentar
John Christensen

Jakob E Hansen .........De blev frikendt, det har da ikke meget med heltedyrkelse at gøre at skrive om det.

Hvis det er noget, er det en hyldest til retssystemet, som IKKE fandt bevis for anklagerne.
Ergo kommer dent efter almindelige retsregel de tiltalte til gode - og det skal det hvis vi ønsker retstilstanden bevaret. Det gør jeg!

Skriften på væggen, er vel dækket ind under almindelig ytringsfrihed, så længe truslerne ikke er konkrete - er det jo bare et statement. Især en rød klud for de rascistiske og fremmedfjendske naturligvis. Det mærker man jo tydeligt, hvis man ser på hvem der løber med den vinkel, i debatten.

Per Jongberg, Allan Stampe Kristiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

@John Christensen
Nu blev de to af dem jo altså idømt lange fængselsstraffe - så mere frikendte blev de jo så ikke.
Mener du virkelig at man er racist hvis man synes dårligt om disse 4 mennesker ?
Mener du virkelig man er racist hvis man er uenig i dommen ?
Så er er racisme begrebet godt nok udvidet meget

Dorte Sørensen

PS: Undskyld kan skriften på vægen - hvis den var skrevet af den pågældende - ikke ses som en reaktion på en lang varetægtsfængsling. Jeg ved ikke, hvordan jeg selv vil reagerer ,hvis det var mig , der havde været buret inde med den anklage.

Der fik skribenten lige hevet sig op på de høje toner..

"Det ene kunne give fængsel på livstid. Det andet ville sætte dem fri."

Anklagemyndigheden havde påstået 10-12 år, hvis de havde været medvirkende til terror.

Og de blev alle dømt for andre ting... hvor af to fik henholdsvis 2,5 og 3,5 års fængsel..

Da man som udgangspunkt kan blive prøveløsladt efter 2/3 tid i dk, fik ham der blev dømt 2,5 års fængsel lov at forlade retten. men der havde han siddet i fængsel i 1,5 år, som nu blev trukket fra straffen..

Der er ingen tvivl om at det her var en sejr for retssikkerheden, og det er sku godt, da det ikke er sagens natur, og der skal afgøre om du er skyldig eller ej..
Men artiklen er lige en tand frit fortolket...

Henrik Hansen, odd bjertnes, Jacob E Hansen og Mordechai Goldenberg anbefalede denne kommentar

"Det var et rent og fint øjeblik" at dybt kriminelle ,øjensynligt sympatisører med ISIS , terrorist medhjælpere slippes fri? Der er en mærkværdig stemning i denne artikel.

Gruppen af venner hjælper en terrorist men dømmes ikke for terrorisme! Man undrer sig.

Lyder som om der er klokket i det med anklageskriftet. Hvorfor bliver feks tidspunktet for internetsøgningen så vigtig?
At terroristen efter et terrorangreb først får ideen til andet angreb på klokkeslættet for internetsøgningen og at dette scenarie er grunden til frikendelsen lyder usandsynligt.
Men kan jo være information journalisten der har kikket mere på de anklagedes smukke kærester og rene hud, end på selve dommen. Det er en meget "farverig" artikel set i lyset af to uskyldige blev dræbt af den terror sagen handler om.
De anklagede var nok heldige, jeg håber der bliver anket.

Mordechai Goldenberg og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Peter Hansen: Der er også en mærkværdig og udansk stemning i din kommentar.

"Gruppen af venner hjælper en terrorist men dømmes ikke for terrorisme! Man undrer sig."

Hvem er "man"? Der skete intet i København, der bare mindede om terrorangrebene i Paris og, Bruxelles. De fire, der blev frifundet, var ikke anklaget for aktiv medvirken til planlægning af angreb på Krudttønden og synagogen i København. Fx. bruges en dametaske sjældent til terrorangreb.

"Lyder som om der er klokket i det med anklageskriftet. Hvorfor bliver feks tidspunktet for internetsøgningen så vigtig?"

Det virker mere, som om nogle ønsker et terrorangreb i København. Tidspunktet for internetsøgningen blev defineret som det tidspunkt, hvor Omar El-Hussein havde bestemt sig for terrorangreb.
Søgning på internettet er i øvrigt endnu ikke ulovligt, heller ikke hvis der søges efter informationer om personer eller institutioner under politibeskyttelse. Politiet ville få nok at gøre, hvis det i sig selv var forberedelse til terror at søge informationer om fx. Pia Kjærsgaard, Naser Khader el. Trykkefrihedsselskabet.

"At terroristen efter et terrorangreb først får ideen til andet angreb på klokkeslættet for internetsøgningen og at dette scenarie er grunden til frikendelsen lyder usandsynligt."

Hvad har det med sagen at gøre? Han var jo død og derfor ikke anklaget. Ved du overhovedet, hvordan et retssamfund som det danske fungerer? Det burde du vide, hvis du er dansk. Det er nemt at være bagklog, men i et retssamfund skal anklager bevises, før de fører til domfældelse.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Janus Agerbo, Elisabeth Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

At de anklagede vidste at endnu et terroranslag var under opsejling er slet ikke usansynligt, men det er kun spekulationer, og uden beviser dømmer vi ikke her i landet. Anderledes burde vi ikke ønske det.

Per Jongberg, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Tino Rozzo og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

HURRA for dommen!! Man er uskyldig til noget andet er bevist. Retssystemet skal være retfærdigt, derfor den blinde figur med vægtene. Og heller frikende 10 skyldige end bare at dømme 1 uskyldig. Daværende justitsminister sagde det modsatte, det har jeg selv hørt og studsede over det... Og en jurist sagde at retssystemet ikke er retfærdigt? Eller sagde hun skal være retfærdigt?
Efter denne dom kan vi sove roligt om natten i tryg forvisning om et rets-system med en dommer, der ikke lader sig påvirke politisk, men dømmer retfærdigt! HURRA!!! ;o)

Per Jongberg, Karsten Aaen, Hans Larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Skællet mellem loyalitet for sin ven/homie / Bistår terrorisme. Men staten vil rigtig gerne koble det hele sammen med et firekantet syn. Det var ikke gået i USA sjovt nok.

Helle Lorenzen

"Er det ikke et meget generøst retssystem, vi har, vil nogen måske spørge?
Jo. Og dét er sådan set meningen med det. Det er ikke mindst derfor, vi kan kalde det et retssystem. Enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode, og derfor vil vi hellere lade 10 skyldige gå end at fængsle én uskyldig.
Fordelen – ikke bare for de tiltalte, men for os alle – er, at vi kan gå i seng i tillid til, at det er stort set umuligt at finde en uskyldig dømt i dansk fængsel."
Jeg forstår og sympatiserer med denne konklusion på din dækning af retssagen mod Omar El-Husseins venner, MEN jeg er desværre overbevist om, at din konklusion ikke er korrekt.
Selvom Information kun dækkede den såkaldte Sygeplejerskesag i Nykøbing F tidligere på året med et par Ritzau-telegrammer, kan det vel ikke helt have undgået din og Informations læseres opmærksomhed, at en sygeplejerske fra sygehuset i Nykøbing F i Retten samme sted 24.juni blev idømt livstid af et - også her - enigt domsmænds-og nævningeting ?
Information afviste et læserbrev fra mig om sagen 3.juni, som jeg havde skrevet i håb om at vække avisens interesse for sagen. Min egen interesse blev vakt, da journalist Kurt Strand ved sagens start i februar manede til eftertænksomhed hos medierne med henvisning til Plejebo-sagen sidst i 90'erne, selvfølgelig stort set forgæves.
Udførlige referater fra alle retsmøderne kan stadig ses her:
http://www.tveast.dk/sitesearch?soegning=sygeplejerskesagen
TV2øst live-bloggede fra alle retsmøder og dækkede sobert hele sagen. På deres hjemmeside kan også læses et brev fra sygeplejersken, skrevet inden retssagens begyndelse, som giver et indblik i, hvad det vil sige at sidde isolationsfængslet. Ved sagens start i marts havde hun siddet fængslet 1 år.
Hendes eks-samlever, med hvem hun har en nu 8-9-årig datter, benyttede hendes anholdelse og fængsling til omgående at søge og få bevilget (!) den fulde forældremyndighed over det fælles barn.
Hun har hele tiden fastholdt sin uskyld og mener, at hele sagen bunder i ondsindet sladder og rygter blandt kolleger på sygehuset. Hun er udelukkende dømt på indicier, altså ingen beviser.
Hendes sag er anket til Landsretten og afvikles over 40 retsmøder fra 31.jan. 2017. Hendes nye forvarer, Michael Juul Eriksen, har ønsket at føre sagen forfra.
Jeg har oplevet hele dette sagsforløb som en regulær moderne hekseproces, og jeg er faktisk forundret over, at ingen journalist eller feminist har følt sig kaldet til at gå dybere ind i den sag.
Det krænker min retssikkerhedsfølelse, at det er så nemt at bure folk inde på så spinkelt et grundlag. Uanset om sygeplejersken bliver frifundet i Landsretten, kan den jo ikke give hende hendes liv og levebrød tilbage.