Læsetid: 4 min.

Retssag: Er det nedværdigende at være statsløs?

Når det drejer sig om ikkefysiske krænkelser, ligger barren ganske højt for at kunne få en erstatning, sagde kammeradvokaten i sin procedure, da han på det sidste retsmøde i erstatningssagen mod Integrationsministeriet afviste, at staten skulle betale godtgørelse på op til en kvart million kroner til unge statsløse
22. september 2016

Man må erkende, at vi lever i en krænkelseskultur. Der skal ikke meget til at blive krænket, sagde Flemming Orth fra Kammeradvokaten, da han onsdag procederede i den erstatningssag, som advokat Christian Harlang har anlagt mod Integrationsministeriet på vegne af 17 unge statsløse palæstinensere.

Harlang har på sine klienters vegne ønsket at få udbetalt godtgørelse for tort på op til en kvart million kroner. Han argumenterer bl.a. med, at sagsøgerne er blevet krænket undervejs i den såkaldte statsløsesag.

Med i opgørelserne for de 17 sagsøgeres krav om godtgørelse indgår bl.a. de år, som den pågældende, siden han/hun fyldte femte år, har ventet med at få tildelt statsborgerskab, ligesom manglende mulighed for at kunne stemme til kommunal-, folketings- eller europaparlamentsvalg og manglende rejsemuligheder hver er blevet takseret til et bestemt beløb.

Orth: intet krav

Men ifølge Orth har 12 ud af de 17 sagsøgere intet krav på at få nogen som helst økonomisk kompensation fra den danske stat.

De 12 sagsøgere har således ifølge Orth ikke måttet vente længere på at få et statsborgerskab, selv om der i Integrationsministeriet under tidligere minister Birthe Rønn Hornbech fra august 2008 skete »en række fejl, som ingen i dag bestrider«, som han forklarede.

Men ministeriets retsstridige praksis ramte altså ikke nogen af disse 12 ansøgere. Og Orth fandt heller ingen holdepunkter for, at det i sig selv skulle være nedværdigende at være statsløs, eller at det særligt skulle være den danske stats ansvar.

»Det kan ikke tilskrives, at den enkelte har gjort noget forkert. Det er resultatet af en 70 år gammel storpolitisk konflikt i Mellemøsten,« sagde han.

Godt betale for forsinkelse

Derimod vil Integrationsministeriet gerne, fortsatte Orth, udbetale en »uspecificeret tortgodtgørelse« til fem af sagsøgerne på højst 10.000 kroner, fordi de på grund af den retsstridige sagsbehandling har måttet vente mellem fra et halvt til to år på at få det statsborgerskab, som de i henhold til to FN-konventioner havde en særlig adgang til.

Læs også: Embedsmand om konventionsstridig praksis i statsløsesagen: ’Det var skåret ud i pap’

»Men det er kun forsinkelsen, der skal godtgøres. Der skal være sket en skade, for at man kan få erstatning,« understregede han.

Selv om Orth bortset fra de fem ansøgere generelt afviser, at ministeriet skulle være erstatningsansvarlig, så gik han alligevel ned i hvert enkelt af de 17 ansøgeres påstande, der ifølge deres advokat Harlang skulle berettige til de betydelige godtgørelser.

Meget høj tærskel

Det var i den forbindelse, at Orth følte trangt til at bemærke, at selv om der blandt sagsøgerne åbenbart ikke skulle meget til at føle sig krænket, så var tærsklen i juraen for, hvornår man har krav på en tortgodtgørelse, »meget høj«.

Han kritiserede således »den teoretiske idé« om, at »den blotte tilstand af at være statsløse skal kunne begrunde en erstatning«, også selv om vedkommende endnu ikke havde søgt om at få dansk statsborgerskab.

Et andet eksempel var en af ansøgerne, der fik dansk statsborgerskab som 20-årig, men som alligevel ønskede godtgørelse for, at hun ikke havde kunnet blive politibetjent. For at blive politibetjent skal man nemlig have dansk statsborgerskab.

»Men man kan først blive optaget på politiskolen som 21-årig, så man må sige, at der her er en meget betydelig vilje til at føle sig krænket,« som Orth bemærkede.

En anden af sagsøgernes oplevelse af at være krænket fandt han »nærmest komisk«. Det drejede sig om, at vedkommende havde været nødt til at sende et brev med en ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse frem for blot at kunne ansøge via en hjemmeside.

»Hvori ligger krænkelsen her,« spurgte Orth retorisk de tre landsdommere, der skal dømme i sagen.

’Fejl’ er blevet et trylleord

I sin replik slog advokat Harlang ned på kammeradvokatens brug af ordet »fejl«.

Reelt var der ifølge Harlang tale om, at ministeriets øverste ledelse med åbne øjne fra august 2008 havde fortsat en ulovlig forvaltning og fundet på forskellige bortforklaringer, lige som man hele vejen havde enten undladt at vejlede eller indirekte vildledt de unge statsløse om deres rettigheder.

»Bare at sige ’fejl’ bliver derfor lidt af et trylleord, så man uanset grovheden får skyllet ansvaret bort,« som Harlang udtrykte det.

Han fandt, at det var »et horribelt og outreret standpunkt« at mene som Orth, at det ikke i sig selv var nedværdigende at være statsløs.

»Det drejer sig om mentale skader, der er psykologisk nedværdigende,« mente Harlang og henviste bl.a. til afhøringerne af sine klienter.

Markant uenighed

Endelig bad han landsretten om at afgøre en markant uenighed mellem ham og Kammeradvokaten.

Hvor Kammeradvokaten ikke mente, at der før 2008 var en generel pligt for en myndighed til på eget initiativ at vejlede om reglerne – herunder den særlige adgang til statsborgerskab for unge statsløse – så var Harlang helt uenig.

Han mente nemlig, at når de unge statsløse på ministeriets hjemmeside kun har kunnet erfare om de almindelige regler for at få statsborgerskab, som altså gælder for alle andre end de statsløse, så var der ikke bare tale om manglende vejledning, men om »indirekte vildledning«.

Landsretten afsiger dom i erstatningssagen den 21. november kl. 10.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Denne eksotiske krænkelseskultur er rigtig nok noget 'katten har slæbt ind' - sammen med så megen anden kulturel aberration fra de varme lande - ih, altså, nu be'r jeg Dem fru Heilbuth - den lille ækle mandsperson, Tummelumsen, krænker mine fintfølende æstetiske fornemmelser, hver gang jeg ser ham humpe rundt i byen - og så på mit fortov ...

Det skete jo under Fogh, at vores naturlige ret til, at tingene fungerede og blev udført efter bedste evne, ikke længere kunne forventes opfyldt, men at folk kunne have ret til en kompensation.
Der var mange års diskussion af dette "rettighedssamfund", som i stedet for som en naturlighed at gå ud fra, at det bedst mulige blev gjort under de faktiske omstændigheder, lagde rammer og politisk besluttede regler for, hvad folk havde ret til.