Læsetid: 5 min.

Vi har så travlt med at digitalisere, at det går ud over retssikkerheden

Der har ikke været tilstrækkeligt fokus på borgernes retssikkerhed, når de offentlige myndigheder i de seneste år har digitaliseret forvaltningen. Det har ført til, at svage borgere lades i stikken, og at it-systemer ikke overholder forvaltningsloven
I 2011 blev Gladsaxe Kommune kåret til ’Danmarks Bedste Online Kommune’, og derfor blev den fremhævet i en kampagne om, at fra 2015 skulle 80 procent af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Dengang var særligt ældre borgere bekymrede for udviklingen. Og med god grund. I dag har de ældre nemlig problemer med f.eks. at få tjekket deres e-boks, som de er forpligtet til.

I 2011 blev Gladsaxe Kommune kåret til ’Danmarks Bedste Online Kommune’, og derfor blev den fremhævet i en kampagne om, at fra 2015 skulle 80 procent af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Dengang var særligt ældre borgere bekymrede for udviklingen. Og med god grund. I dag har de ældre nemlig problemer med f.eks. at få tjekket deres e-boks, som de er forpligtet til.

Lars Just

30. september 2016

Danmark er blandt de lande, der har haft allermest fart på med den offentlige digitalisering. For mange er det en fordel, fordi det kan skabe både større fleksibilitet, hurtigere afgørelser og en nemmere kommunikation med det offentlige.

Digitaliseringen har dog også vist sig at medføre en række retssikkerhedsmæssige udfordringer, som myndighederne ofte ender med at nedprioritere eller slet ikke tager højde for, når den digitale forvaltning tager over fra den fysiske.

Niels Fenger, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, har forsket i digitaliseringen af den offentlige forvaltning, og han er kritisk over for en række af de måder, det er sket på.

»Digitaliseringen af den offentlige forvaltning er foregået uden tilstrækkeligt fokus på den enkelte borgers retssikkerhed. Det har fået negative følger for en række borgere,« siger Niels Fenger i det nyeste nummer af Djøfbladet.

Her advarer han blandt andet om, at det er de ressourcestærke, som høster fordelene, mens det er de svage grupper, der risikerer at blive ladt i stikken. Det gælder både de ældre og dem, der ikke kan dansk.

Læs også: Jeg, et undermenneske

»Mange af systemerne kører jo kun på dansk. Hvad gør du så, hvis du ikke taler sproget? Det er fint, at man laver de her tilbud, men hvorfor skal det lovfæstes sådan, at man ikke får anden mulighed? Det synes jeg, er en hårdhændet og unuanceret løsning,« siger Niels Fenger til Information.

Danmark er gået længere end andre nordiske lande i forhold til at digitalisere kommunikationen med det offentlige ved at gøre det obligatorisk at bruge e-boks, med mindre man selv aktivt sørger for at blive fritaget.

Det kan ske med henvisning til, at man eksempelvis har fysisk funktionsnedsættelse eller ikke har adgang til en computer i eget hjem.

For en 90-årig mand, der aldrig havde tjekket sin e-boks, blev det dyrt, da han nåede at få både en synsindkaldelse, en påmindelse og to bødeforlæg på 2.000 kroner, før han fik et fysisk brev og derefter synet sin bil.

Sagen endte med at blive indklaget til Ombudsmanden, der dog i august i år slog fast, at der ikke var noget at komme efter, da »lovgivningen er klar, og den pålægger borgerne ansvaret for og risikoen ved ikke at holde øje med digital post«, som han skrev.

Automatisering af afgørelser

Det er dog ikke blot kommunikationen, man ønsker at digitalisere – også selve de juridiske afgørelser har man et ønske om i højere grad at automatisere.

I digitaliseringsstrategien fra 2011-2015 var det en erklæret ambition at gøre lovgivningen »digitaliseringsklar« ved blandt andet »at sikre, at reguleringen af et område er egnet til automatiseret sagsbehandling«.

En målsætning, som ifølge Niels Fenger kan ende med et pres for at fjerne mange af de konkrete skøn, der er i lovgivningen, for at gøre det muligt for en computer at udføre sagsbehandlingen.

»Det er min opfattelse, at man standardiserer meget. For at man kan det, skal man sørge for, at der ikke overlades konkrete vurderinger i retsanvendelsen, fordi det kan computeren ikke finde ud af.

Læs også: Danskerne er it-analfabeter

På nogle områder er det helt fint, og på andre områder må vi bare erkende, at der er det vigtigt, at sagen bliver konkret behandlet, så der lægges vægt på den særlige situation, der er,« siger Niels Fenger og henviser til, da man lancerede sundhed.dk.

Med portalen gjorde man det muligt for alle borgere at få indsigt i de oplysninger, der står registreret om dem, hvor de tidligere skulle skrive en ansøgning.

Her kunne en læge over for patienter med psykiske lidelser som paranoia vælge at tilbageholde det, der var skrevet om dem, hvis hun vurderede, at det var mest gavnligt, men den mulighed bortfaldt, da man indførte portalen og automatiserede afgørelsen om adgang til oplysningerne.

En blind vinkel

Folketingets Ombudsmand har i årevis fulgt de problemer, der har været ved overgangen til digital forvaltning, og er talrige gange stødt på systemer, der har haft svært ved at overholde gældende lov.

»Vores erfaring, efter at have fulgt det her i 15 år, er, at der har været en blind vinkel i forhold til de juridiske regler, når it-systemer designes og sættes i kraft,« siger Jonas Bering Liisberg, der er direktør for Folketingets Ombudsmand.

Værst gik det med SKAT’s EFI-system, der skulle effektivisere inddrivelsen af skat på et område med komplekse regler. It-projektet havde så mange fejl, at det endte med at blive droppet fuldstændigt, og Skat stod tilbage med en milliardregning og en meget skadet troværdighed.

»Det var et eksempel på, at man satte et it-system i gang, uden at man havde lavet en tilstrækkelig analyse af, hvordan it-systemet overholder gældende retssikkerhedsgarantier og regler,« siger Jonas Bering Liisberg.

»Man taler meget om at gøre lovgivningen digitaliseringsparat, men det handler altså også om at gøre it-systemerne lovgivningsparate.«

Fejl, hvor forvaltningsloven ikke bliver overholdt, sker også ved menneskelig sagsbehandling, men problemet ved digitaliseringen er, at fejlen hurtigt bliver gentaget i en hel masse sager:

»Det kan selvfølgelig ske for alle, at man ikke tager højde for en paragraf. Men problemet er bare, at når der bliver sat en computer til det, og man lader tusinder af afgørelser køre på det, så multiplicerer man en enkelt fejl til at blive en kæmpe kaskade af fejl, samtidigt med at det bliver meget svært at rette op på,« siger Niels Fenger  

»Hvis man laver en fejl i en manuel sagsbehandling, kan man relativt hurtigt rette den og undgå, at det sker igen. Men at rette op på et computersystem, det kan tage år og dag, hvor man så accepterer en masse fejl imens. Risikoen bliver større ved digitalisering. Både for fornyede fejl, og for at du ikke kan genoprette fejlen.«

Automatisering har også fordele

Ifølge Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg har man i den offentlige digitalisering både fokus på retssikkerhed, og på at de svage grupper skal kunne være med.

»For os er retssikkerheden lige så vigtig i den digitale verden som i den analoge. Vi har forsøgt at tænke de svage grupper ind fra starten. Det er rigtigt, at det er blevet en pligt at modtage digital post, men der er jo mulighed for, at de svage grupper kan blive fritaget. Det er der ca. 10 procent af borgere, der er blevet,« siger hun og nævner også, at Digitaliseringsstyrelsen har forsøgt at nå mange af de svage grupper gennem både kommunerne og Ældre Sagen.

I forhold til udviklingen hen mod flere automatiserede afgørelser understreger Rikke Hougaard Zeberg, at det er op til Folketinget at beslutte, hvor mange konkrete vurderinger og skøn, der skal være i lovgivningen.

Men der er også fordele for borgerne ved at gøre lovgivningen egnet til automatisering, siger hun.

»Afgørelserne kan komme hurtigere ud til borgerne, og borgerne vil opleve, at det er lettere at vide, hvad de egentlig har ret til. I dag er det nogle gange en udfordring ved de mange skøn i lovgivningen, at forskellige forvaltningsmyndigheder kan afgøre sager forskelligt. Så i forhold til retssikkerhed, kan det give mere gennemsigtighed for borgerne, at der ikke er så mange skøn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Kristian Rikard
  • Bjarne Andersen
  • Carsten Svendsen
  • Lise Lotte Rahbek
Vivi Rindom, Kristian Rikard, Bjarne Andersen, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"I dag er det nogle gange en udfordring ved de mange skøn i lovgivningen, at forskellige forvaltningsmyndigheder kan afgøre sager forskelligt."

Ja, lad os sætte en computer til at foretage afgørelserne, alle mennesker er jo fuldstændig ens og skal derfor behandles på præcis samme måde.

Tror hun mon selv på det, eller får hun penge for at sige det?

Karsten Aaen, Steen Bahnsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
Jeg er i proncoppet enig med dig, men jeg er samtidig også bekymret over de mange skøns-afgørelser.
Et skøn skal jo ikke begrundes - hvilket en hel del kontanthjælpsmodtagere som er 'skønnet' af kommunale indsatsteams til at være samboende og dermed skåret i ydelser og en hel masse andre skønnede sagsbehandlinger, som handler mere om kommunal økonomi end om lovgivning.

Same shit, different words.

Kim Strøh, Vivi Rindom og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

*princippet, skulle der stå. Mine taster er så slidte, at jeg ikke kan se om jeg taster i, o, u eller p.

Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte Rahbek, jeg tror jeg generelt har været ret heldig med de kommunalt ansatte sagsbehandlere og socialrådgivere, jeg har mødt i mine ti år på kontanthjælp - de har stort set alle været til at tale med, og de har stort set alle været enige med mig i min kritik af deres arbejdsforhold og den måde, de er tvunget til at behandle mig på, hvis de vil beholde deres job.

De par gange, de har skønnet forkert har det altid været per fjernbeslutning - altså et menneske, jeg aldrig har set, har foretaget en afgørelse, som gik mig imod. Begge gange blev der omgående klaget, og begge gange endte det med, at jeg til sidst fik ret i Ankestyrelsen - som også er en "usynlig" instans, som jeg aldrig har talt med ansigt til ansigt. Set fra min ende kunne alle mine "samtaler" med de usynlige offentlige instanser sagtens være en dialog med en Türingmaskine, for når først de ruller sig ud med deres trusselsbreve formuleret i deres moderne kancellisprog kan jeg da godt komme i tvivl, om der sidder et menneske af kød og blod i den anden ende.

Forleden sov jeg over mig og kom for sent til en samtale med min jobkonsulent. Jeg forsøgte at ringe og advare hende om min forsinkelse, men opgav efter et minuts maskinelt forhindringsløb med "hvis De ønsker dit, tryk, dat, hvis De ønsker dat, tryk dit". Så jeg tog bare afsted, og brokkede mig over galskaben til min sagsbehandler, der bare grinede og gav mig ret.

Der vil altid være en vis vilkårlighed i forvaltningen, det tror jeg ikke kan undgås, når der er mennesker involveret. Jeg er bange for, at vilkårligheden bliver sat i system, når såkaldte "ekspertsystemer" tager over.

Lise Lotte Rahbek

Min pointe, Niels Nielsen er, at for nogle personer falder et skøn hyppigt ud til deres fordel. Det kan være på grund af charme, veltalenhed, skønhed og meget andet.
Men de mindre charmerende, de knap så veltalende og de direkte frastødende irriterende kan også have retten på deres side.
Jeg er ikke to sekunder i tvivl om at du kan få de fleste dagsbehandlere til at se sagen fra din side.
Jeg kender dog også til personer, som ikke ville kunne besnakke en sagsbehandler til meget mere end et tiltagende surt ansigtsudtryk.
Jeg har oplevet det live en del gange efterhånden.
Og lige der kunne jeg så vældig godt tænke mig, at 'skøn' blev foretaget på grundlag af nogle regler som gælder generelt og ikke på baggrund af en sagsbehandlers personlige præferencer, jobcenteres interne vedtagelser eller jobcenterchefens sidst-på-budgettet-reflekser.

Vivi Rindom, Kim Strøh, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte Rahbek. Jeg kan kun opfordre til at tage en dygtig bisidder med, hvis man ikke føler, man selv kan manipulere sig til en retfærdig afgørelse. Jeg har selv haft bisidder med, når bølgerne gik højt, og har også selv været bisidder et par gange for venner og bekendte. Det gør en enorm psykologisk forskel for alle involverede, at der er et vidne til stede. Ofte behøver man ikke engang at sige noget som bisidder.

Problemet er selvfølgelig at finde en dygtig bisidder. Der burde være en landsdækkende "fagforening" for mennesker på overførselsindkomst. Der findes allerede et par organisationer, som tilbyder hjælp, men de færreste kender dem.

http://www.behandlosordenligt.dk/

http://www.sind.dk/sind-bisiddere

http://www.vindrosen-huset.dk/borger/bisidderhjaelp

- og der er mange flere. Problemet med de maskinelle ekspertsystemer er, at de ikke lader sig intimidere af en bisidder.

Digitaliseringen af det offentlige er en kæmpe forbrydelse mod den enkelte borgers ret til personlig frihed. Hvis jeg ikke ønsker at være en del af dette tekniske, umenneskelige og fremmedgjorte vanvid, hvad gør jeg så - er der en åbning eller er systemet så gennemsyret af "Big Brother is Watching You", at der ingen udgang er?

Dette er et billede der siger endog en hel del:
"Fejl, hvor forvaltningsloven ikke bliver overholdt, sker også ved menneskelig sagsbehandling, men problemet ved digitaliseringen er, at fejlen hurtigt bliver gentaget i en hel masse sager:

»Det kan selvfølgelig ske for alle, at man ikke tager højde for en paragraf. Men problemet er bare, at når der bliver sat en computer til det, og man lader tusinder af afgørelser køre på det, så multiplicerer man en enkelt fejl til at blive en kæmpe kaskade af fejl, samtidigt med at det bliver meget svært at rette op på,« siger Niels Fenger

»Hvis man laver en fejl i en manuel sagsbehandling, kan man relativt hurtigt rette den og undgå, at det sker igen. Men at rette op på et computersystem, det kan tage år og dag, hvor man så accepterer en masse fejl imens. Risikoen bliver større ved digitalisering. Både for fornyede fejl, og for at du ikke kan genoprette fejlen.«"

Jeg er selv blevet offer for det samme som den 90 årige der nævnes i artiklen. Den udspekulerede Stat vedtog en lov der i visse tilfælde udløser bøder for folk der ikke læser deres såkaldte e-post, et system MAN IKKE VÆLGER TIL, men er TVUNGET ind i, SAMTIDIGT med at man indførte det samme e-boks system, velvidende(?) at mange, mange mennesker ville ryge i fælden, og på den måde kunne systemet/Staten så beriges via en enorm mængde udskrevne bøder til folk. Vreden over at være fanget i dette spin, fik mig til at opsøge kommunen dagen efter sandheden stod mig klart og forlange at blive taget ud af e-boks systemet - det tog ca. 2 min og en underskrift - og jeg har ikke været mere lettet i mange år...!
For den der kan se faren i den bevægelse der er sat i gang fra Statens side i vores lokalområde (kaldet Danmark), kan jeg kun anbefale at flere gør dette - gå til jeres kommune og bliv taget ud af systemet - der jo i øvrigt også pålægger den enkelte borger en enorm udgift til udstyr (PC'er, opdateringer, printere, printer farve, papir m.m.) samt forbrug af det samme individs livstid. Et system der nedrangerer det menneskelige væsen til noget inferiørt, uselvstændigt og slavelignende.... - meld dig ud!

Kim Houmøller, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Med Postens tiltagende upålidelighed er det heller ikke risikofrit. Hvis Jobcentret siger de har sendt et brev. Så antager de også, at man har læst det. Selvom det måske ikke er nået frem i tide eller måske slet ikke.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Kim Strøh og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Digitalisering er fint, og hvis systemerne er opbygget rigtigt, kan man lynhurtigt kontrollere/ revidere store mængder af afgørelser og betalingstransaktioner.

Bagsiden er, at samfundet bliver enormt sårbart, når alle oplysninger samles i nogle få servere med nogle ligeledes ganske få back-up servere.

Hvis ens data forsvinder som følge af, at serverne rammes af en fejl eller en ulykke/katastrofe/sabotage/hackning , så er man på den , hvis man skal godtgøre hvad man har af f eks opsparing, pensionsrettigheder, bankforretninger o s v - beviserne lå jo i det ramte digitale system.

Krigsførelse er ikke mere KUN noget med "krudt og kugler" - det er også hackning af andre landes offentlige og private IT-systemer . Ødelægges IT-systemer og data filer i pengeinstitutter, pensionskasser, offetlige institutioner o s v, så kan et land hurtigt bryde sammen, og der kan gå lang tid, før man finder ud af hvem , der fører cyber-krig mod ens land.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ebbe Overbye: "Med Postens tiltagende upålidelighed er det heller ikke risikofrit. Hvis Jobcentret siger de har sendt et brev. Så antager de også, at man har læst det. Selvom det måske ikke er nået frem i tide eller måske slet ikke."

Staten ved godt, at Posten er upålidelig. Jeg fik omstødt en afgørelse med den begrundelse, at jeg ikke havde modtaget det brev, som forvaltningen baserede deres sanktion på. Det var påstand mod påstand, og Ankenævnet valgte at lade tvivlen komme mig til gode.

Måske hjalp det, at jeg som tidligere postarbejder kunne beskrive arbejdsgangen i etaten, hvor der dagligt destrueres op til 100 forsendelser, der sætter sig fast i sorteringsmaskinerne, alene i København. Jeg har personligt revet mange hundrede breve i småstykker for at få en maskine til at køre igen.

Carsten Mortensen, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Min kone og jeg har søgt, og er blevet officielt fritaget for digital post for ca. 2 år siden. Siden da har vi aldrig modtaget så meget som et brev fra kommunen (Frederiksberg). Det på trods af at vi mange gange har ventet brev fra dem. Gang på gang har vi henvendt os tll kommunens borgerservice og forskellige andre kontorer for at høre hvorfor vi ikke har modtaget de ventede breve. De slår så op i deres system, og ser at ja, vi er ganske rigtigt fritaget, men de kan ikke forklare hvorfor papirbrevet ikke er blevet afsendt. Ingen af dem jeg har talt med ved hvordan eller hvor kommunens brevafsendelse skulle foregå.

Sidst jeg ringede til kommunens borgerservice påstod de at det var firmaet der driver e-boks som var ansvarlig for at afsende papir brevende. Dette var jeg dog skeptisk overfor, men jeg kontaktede e-boks, og det viste sig da ganske rigtigt at de intet har at gøre med brevafsendelse. Jeg ved ganske enkelt ikke længere hvor jeg skal henvende mig for at få det bragt i orden.

Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Robert Kroll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad enten det er digitalt eller analogt. Det er et helvede, at få ørerne i maskinen på den måde. Uden egen skyld. Afmagten kan næsten være total. Hvis ikke man har evner og ressourcer til håndtere det.

Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak for gode råd, Niels Nielsen, men mit ærinde var nu ikke at bede om råd og vejledning. Det klarer jeg irl.

Jeg ønskede at pege på, at regler og love som er berammet på et skøn fremfor nogle klare pligter og rettigheder, kan være problematiske.
Det lykkedes så ikke, kan jeg forstå.
Jeg prøver igen en anden gang.

Ebbe Overbye: "Med Postens tiltagende upålidelighed er det heller ikke risikofrit. Hvis Jobcentret siger de har sendt et brev. Så antager de også, at man har læst det. Selvom det måske ikke er nået frem i tide eller måske slet ikke."

Og én af årsagerne til postens nuværende upålidelighed, er netop at Staten ikke sender ret mange breve mere. Ikke kun dem, men det har dog en hvis betydning. Staten er altså medskyldig i dette. Indførelsen af Digitaliseringen hér afliver dermed jobs, som ellers kunne være til glæde for det enkelte menneske - dannes der, som konsekvens, mon ligeså mange andre som disse "fritstillede" mennesker, vel at mærke, kan overtage?
Digitaliseringen skulle jo også betyde at vi kan betale mindre skat (når nu vi selv skal gøre arbejdet og opretholde omkostningerne ved det) - men sker det mon nogensinde? Nej, vel? Så hjælp postvæsnet - de trænger til hjælp - forlang at få brevene fra det offentlige fysisk tilsendt. Og det kræver altså ikke at man har "fysisk funktionsnedsættelse eller ikke har adgang til en computer i eget hjem." Man skal bare ville det.

Ovenstående artikel og de klare betragtninger fra Niels Fenger, burde i øvrigt kalde på vores værdsættelse - endeligt er der klar tale om noget der normalt ikke tales meget om og hvis det gør, ikke præcist nok. Uanset hvor man springer ind i artiklen, rammes der noget meget centralt og væsentligt - det starter allerede i overskriften: "Vi har så travlt med at digitalisere, at det går ud over retssikkerheden". Hvorfor har dette land så travlt med en teknik, som er så ny og som rummer en så enorm mængde potentielle faldgrupper? Hvad ligger der bag troen på den moderne tids "orakler"? "Orakler" som er opstået via andre mennesker magen til os selv - mennesker der, som os selv, ofte drives af ønsket om personlig vinding? Er det naivitet? Er det ansvarsforflygtigelse? Gemmer "man" sig bag opfindelserne, i stedet for at tænke, føle og resonere selvstændigt, individuelt og inkluderende? Hvad skal mennesket egentligt med al den teknik - er vores tilstand som væsner ikke kompliceret nok uden? For den hjælper ved Gud ikke på vores forståelse af de egentlige spørgsmål...tværtimod syntes den at føre os på yderligere afveje...se på dig selv og verdenen omkring dig...kan vi virkeligt, ærligt talt, være stolte?

Karsten Aaen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det var nu ikke for at kritisere Posten, jeg har selv i flere år haft kortvarige ansættelser i den nu hedengangne Postterminal som juleassistance.

Hvad enten det er analogt eller digitalt er det retssikkerheden for især dem på overførselsindkomst, der interesserer mig.

Den gang jeg selv fik ørerne i maskinen var det fordi 2 afdelinger i Jobcenterregi sloges om at aktivere mig. Jeg kunne se problemerne lang tid i forvejen, men hvad skal man gøre. Jeg blev nødt til at møde op hos nr. 2 selvom der var aftalt et forløb med nr. 1.

Jobkonsulent nr. 2 glemte at krydse af i hans database, at jeg havde været der. Sikkert fordi samtalen ikke gik som forventet.

Så fulgte et brev om at dagpengene var stoppet fordi jeg ikke var mødt til samtale. A-kassen meddelte, den må du selv klare. Heldigvis var nr. 2 ikke en dårlig karakter. Han kunne godt huske mig. Dog gik der 3 dage og flere opringninger til nr. 2 før sagen var klaret.

Afmagten var helt ubeskrivelig. Man skal forstå, at disse breve afsendes helt automatisk fra databasen.

Anklaget og dømt på forhånd for noget man ikke har gjort.

Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Man kan let frygte at fremtidig lovgivning bliver tilpasset digitalisering frem for at digitalisering bliver tilpasset lovgivning og dermed afstumper lovgivningsarbejdet bare sådan for nemhedens skyld.

...En digitalisering skal være til gavn for mennesker, alle mennesker - Ikke omvendt.

Måske er det den samme baggrund bag de mange mislykkede, meget dyre IT-systemer, som alligevel ikke dur?
Hastværk, sjusk eller ligegladhed...

Michael Kongstad Nielsen

It-udviklerne ved for lidt om det, de laver it-løsninger til. De kommunale medarbejdere ved for lidt om it. Juristerne ved for lidt om begge dele. Det er dømt til at mislykkes. Medmindre ... der kommer en ny type medarbejder ind over:
- en humanist, der kan se hele seancen for sig. Et teatermenneske måske. en forfatter, en iscenesætter, hvad ved jeg, som kan forestille sig, hvad der er brug for hele vejen igennem, af de forskellige aktører, kunder, personale, ydelser.

Derefter skal der kommunikeres i et væk. It-udviklerne skal virkelig forstå, hvad systemerne skal kunne og navnlig ikke kunne. Personalet skal begrænse deres krav til systemerne til det allermest nødvendige, og juristerne skal sørge for, at skønsbaserede afgørelser tages ud til manuel behandling.

Overordnet tror jeg at it-systemerne skal gøres så enkle og smalle som muligt. Og der skal bevares en mulighed for almindelige breve eller personlig betjening, samt høj kvalitet af telefonisk vejledning. Og husk - brug dansk sprog.! Ikke call-center eller voicemail el. lign., som lyder smart, men øger frustrationen.

Niels Duus Nielsen

Lise Lotte Rahbek, jeg kan da godt se, at skøn kan være problematiske. Blot er jeg overbevist om, at mennesker er så mangfoldige, at det ikke er muligt at skabe et regelsæt, der omfatter alle mulige og tænkelige situationer. Det er jo derfor vi bruger dommere indenfor retssystemet, fordi ingen love kan tage højde for alt, hvorfor man sætter et menneske til at tage stilling til hvad der er op og ned i en given sag.

Og hvis man ikke er tilfreds med skønnet eller dommen, kan man anke eller appellere. Men på et eller andet tidspunkt stopper festen, enten i Ankenævnet eller i Højesteret. Hvis dommerne i Højesteret er inkompetente, er man på røven, for så er der ikke mere at gøre. Det samme gælder i Ankenævnet. For du vil vel ikke automatisere disse appelinstanser også?

Lise Lotte Rahbek

Jeg hævder skam ikke at en computerafgørelse er bedre end et menneskes.

Jeg efterlyser mere klart formulerede rettigheder og pligter i lovgivningen fremfor den skønsmæssige opdeling i værdigt og uværdigt trængende i det før-kanslergadeforligske og kafkaske morads, vi sidder i nu igen !

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Der er himmelvid forskel på en rettighed, som individdet kan benytte sig af og en mulighed der tildeles efter skøn.
Den ene burde borgeren kunne regne med, den andens betingelser kan hurtigt ændres, ikke allene efter lovgivers ønske, men efter administrationens skøn. Læs humør eller opfattelse.

Og nej love skal netop IKKE dække alle tilfælde i en udpenslet detajllovgivning, men være konstrueret så tilpas simpelt at hensigten ikke kan misforståes eller mistolkes.
Tildelinger efter et vist skøn i stedet for rettigheder, vil altid give mulighed for misfortolkninger uanset hvem der skal udføre skønnet.

Michael Kongstad Nielsen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte Rahbek. Jeg tror ikke, at vi er uenige på dette punkt, når det kommer til stykket. Blot vil jeg til enhver tid hellere tale med et menneske om en given personlig sag, end jeg vil kommunikere med en hjernedød computer om den samme sag.

I mine øjne er skøn et beklageligt, men nødvendigt onde i en mangfoldig verden. Det ville være et langt større onde, hvis verden og menneskene pludselig alle sammen skulle rette ind efter en lineal, fordi computere ikke kan forstå kringlede, individuelle livsforløb. Mennesker har trods alt en begrænset evne til empati og indsigt i det aparte, i modsætning til maskiner, som udelukkende gør, hvad der bliver sagt.

At visse medarbejder inden for det sociale system så har valgt at forvandle sig til maskiner for at kunne bevare deres jobs, er ikke computernes skyld. Og om det er en computer eller et menneske, der gør, hvad der bliver sagt, er vel ligegyldigt, når det, der bliver sagt, er hul i hovedet.

Jeg reagerede på en udtalelse fra en vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, der forsøger at bruge et reelt problem - lokal vilkårlighed i sagsbehandlingen - til at argumentere for flere digitale løsninger, uden at nævne, at digitale løsninger kræver benhård central styring. Efter min ringe mening er det den centrale styring, der er hovedproblemet. Politikerne på Christiansborg lever i deres helt egen verden, hvor ubarmhjertighed er en dyd. At systemet er ubarmhjertigt er ikke hverken computernes eller sagsbehandlernes skyld.

Lise Lotte Rahbek

Jep, Niels Nielsen og jeg bruger selvsamme udtalelse fra vicedirektøren som springbrædt for en af mine egne kæpheste; Nemlig at borgerrettigheder ikke skal være et spørgsmål om skøn men om lov. ;-)

Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Man kommer næppe uden om, at mange forvaltningsafgørelser baseres på både klare rettigheder - og skøn. Skønnet indtræder, når en situation ligger uden for den klare rettighed. Det findes i såvel byggelovgivningen, natur - og miljøbeskyttelseslovgivningen og fx. sociallovgivningen, som jeg dog ikke kender så meget til.

Men "helhedsvurderinger", eller "skøn" i myndighedsbehandling må selvfølgelig ikke ske vilkårligt, efter dagens humør, eller sagsbehandlerens ditto. En vilkårlig afgørelse er ugyldig og ulovlig, og bør straks ankes. Skønnet skal for det første først indtræde, når vi er uden for den klare rettigheds område. Dernæst skal det foretages ud fra de hensyn, loven tilsigter at varetage (formålet), og endelig skal det afstemmes med de kriterier, loven typisk angiver for det tilstræbte. Ved byggeri fx. det planlagte i området, Ved dyrehold fx. pladskrav til stalde og folde etc. Men, som også nævnt i indlæg ovenfor, ingen lov kan regulere mangfoldigheden i detaljer, derfor må der uddelegeres en vis kompetence til at udøve et konkret skøn i visse tilfælde til demokratiets udøvende magt.

Michael Kongstad Nielsen

Udtalelsen fra vicedirektøren i Digitaliseringsstyrelsen er derfor noget totalt sludder. Digitalisering kan ikke forhindre ulovlige afgørelser, Digitalisering kan slet ikke foretage afgørelser uden for den klare rettigheds område.

Flemming S. Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror måske vi skriver lidt forbi hinanden her.
Hvis loven er simpel og hensigten er dækkende er et korrekt skøn indenfor rækkevidde i samklang med lovens hensigt, hvorimod et forsøg på at fange alle undtagelser inddæmme ethvert misbrug uværgeligt vil gøre skøn vanskeligt.
Det vil det blive fordi de huller, undladelser, afvigelser og umoderne en detajllovgivning efterlader giver en fortolker mulighed til at skønne om disse smuthuller er lovgivers hensigt eller dreje resultatet i en fortolket retning.
Det er svært med, "du må ikke stjæle" og de hensigter grundloven har om at borgere uden indtægt SKAL modtage et underhold.

Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Flemming S. Andersen,
ja, det er svært det her. Jeg tænker mig, at der afholdes ugentlige møder i forvaltningerne om, hvordan man skal administrere det.

Michael Kongstad Nielsen

Ps. - jeg elsker fortalen til Jyske lov.
Den siger noget om, hvad loven skal kunne.
Tillader mig lige at sende et uddrag:

"Jyske Lov blev ifølge dennes fortale givet i Vordingborg i marts 1241 af Valdemar Sejr med samtykke fra kongens sønner, landets ærkebiskop, syv biskopper samt "rigets bedste mænd". Kongegivne love var dengang overvejende skrevet på latin, men Jyske Lov er skrevet på dansk.

Retshåndhævelsen var blevet kompliceret af de ændrede samfundsforhold i 1100-tallet, herunder ændringer af lov og ret, og de indtil da anvendte ikke-nedskrevne retsregler var derfor utilstrækkelige. Dette førte til optegnelser af retsstoffet i slutningen af 1100-tallet både i Danmark og det øvrige Europa.

De ændrede sociale og økonomiske forhold betød, at kongemagten ved Jyske Lovs udstedelse nu blev opfattet som en nødvendighed for lovgivningsarbejdet, og at kirken havde en interesse i at støtte den kongelige indflydelse på lovgivningen. Loven indeholder en fortale og tre såkaldte bøger. Originalen er ikke bevaret, men der findes ca. 75 håndskrevne afskrifter, hvoraf den ældste menes at være fra 1280.

Afskrifterne er dog ikke ens. Alderen varierer, ord og udtryk er blevet moderniseret, der er forskel på dialekterne og endda forskel på særdeles vigtige ord i forhold til den indholdsmæssige forståelse. Fortalen uddyber, hvorfor der i et samfund er behov for love og regler, og hvorfor disse skal være almengyldige. Det er fortalen, der er gengivet her, da den er særlig interessant og har været genstand for en del diskussion.

Først og fremmest er gyldighedsområdet blevet diskuteret. Der er enighed om, at Jyske Lov i hele middelalderen kun dækkede det jyske retsområde, men der er uenighed om, hvorvidt Jyske Lov blev skabt til kun at dække det jyske retsområde som en landskabslov, eller om loven var tænkt som rigslovgivning for hele riget.

Dernæst har inspirationen til lovens udformning været omdiskuteret, særligt om loven var resultatet af nedskrevne, danske sædvaner, eller om den snarere var et udtryk for, at den danske lovgivning var påvirket af kanonisk ret (kirkeret), det vil sige noget udefrakommende.

Ved Christian 5.s Danske Lov fra 1683 ophævedes Jyske Lovs gyldighed i kongeriget, men visse bestemmelser videreførtes heri, og nogle bestemmelser ophørte endda først i 1900-tallet. I hertugdømmet Slesvig var Jyske Lov i princippet gældende til indførelsen af preussisk ret i år 1900.

En håndskrevet side fra Jyske Lov
En håndskrevet side fra Jyske Lov. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Fortale

Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog:

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre den åbenbart strider mod Guds ord.

Det er kongens og landets høvdingers opgave at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest uret - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land; thi idet han straffer og dræber ugerningsmænd, da er han Guds tjener og landets vogter. Thi ligesom den hellige kirke styres af pave og biskop, således skal hvert land styres og værges af kongen eller hans embedsmænd. Derfor er også alle, der bor i hans land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til gengæld er han skyldig at give dem alle fred. Det skal alle verdslige høvdinger også vide, at med den magt, Gud gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at værge sin hellige kirke mod alle krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de på Dommens dag stå til ansvar, hvis kirkens frihed og landets fred mindskes ved deres skyld i deres tid. ... "

Flemming S. Andersen

Michael Kongstad Nielsen

Ja man kan konstatere at nutidens lovgivere har meget at leve op til og skynde sig at ændre på.

Og at "udviklingen" måske ikke er gået så fandens stærkt på dette område, når flere på hinanden følgende regeringer tror det er nødvendigt for nogen regering at gavne de stærkeste i samfundet, som alligevel altid klarer sig godt.
Regeringer og love er til for at gavne de svagstes ret i samfundet, ellers er de ret overflødige??

Steen Bahnsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Jeg synes det er flabet ud over alle grænser og udtryk for en herrefolksmentalitet at offentlige myndigheder har lov til at sende mails, der begynder med "noreply" eller "kan ikke besvares" til borgernes (undskyld til undersåtternes) e-bokse. For fremtiden sender jeg dem tilbage og beder om en ny mail, hvor jeg har mulighed for at svare

Hvis skøn foretages af ansatte, som både er fagpersonligt velekviperede og regelmæssigt får supervision - og hvis rammerne og ressourcerne er fuldt tilstrækkelige, begrænses risikoen for at der sker fejlskøn betragteligt. Det er derfor halsløs gerning at drøfte de gældende normer og standarder for sagsbehandling på grundlag af de nuværende og betingelser, thi der mangler både ressourcer, klare rammer, fagpersonlig kompetence, supervision og gode arbejdsmiljøer nærmest overalt i den offentlige sektor. Herunder også på socialområdet.

Der er ingen gode begrundelser for digitalisering, andre end at det på få områder øger hastigheden i det offentliges virke - og på andre skaber enorme forsinkelser og problemer. Og på alle områder reduceres både retssikkerhed og den enkeltes krav på fortrolighed. Systemerne er sårbare og koster en moderne bondegård ... så der er uhyre summer og interesser på spil. Bl.a. derfor skal der handles i en fart, mens det er smart.