Pengestrømmene i dansk landbrug bliver fordelt gennem et tæt sammenvævet netværk af fonde og interesseorganisationer. Men mange af de mennesker, der uddeler fondsmidlerne, er samtidig filtret ind i de selvsamme organisationer og foreninger, der ansøger om pengene.
En stor del af de midler, der bliver fordelt til landbrugets organisationer, kommer fra de såkaldte landbrugsfonde, som hvert år fordeler hundredvis af millioner kroner til undersøgelser og projekter, der fremmer landbrugets interesser.
Information har her tegnet et interaktivt diagram over nogle af de mennesker, der både uddeler og ansøger om midlerne. Diagrammet inkluderer de tre største og to mindre landbrugsfonde samt Landbrug & Fødevarer og dets partnerselskab SEGES, der er nogle af de største modtagere af fondsmidlerne. Flere af navnene går igen på tværs af fonde og interesseorganisationer:
En stor del af pengene fra landbrugets fonde går hvert år til brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og dets partnerselskab SEGES. Men flere organisationernes egne bestyrelsesmedlemmer er også medlemmer af fondene og er derfor med til at vurdere ansøgningerne fra deres egne organisationer. En praksis, som blev kritiseret kraftigt af Rigsrevisionen i foråret.
Historien bag
Den åbenlyse interessekonflikt i uddelingen af fondsmidlerne fik i foråret Rigsrevisionen til at rette en skarp kritik mod fondene og NaturErhvervstyrelsen, som har ansvaret for at føre tilsyn med dem.
Rigsrevisionen kunne blandt andet dokumentere, at fondenes bestyrelsesmedlemmer fik lov at bevilge midler til projektansøgninger, som de selv havde underskrevet. En praksis, som NaturErhvervstyrelsen accepterede. Rigsrevisionen konkluderede, at NaturErhvervstyrelsen havde »indskrænket habilitetsbegrebet på en måde, som Rigsrevisionen ikke tidligere har set«.
Fondene blev desuden kritiseret for ikke at følge op på, om pengene blev brugt, som der stod i ansøgningerne, og for at fordele store, enslydende beløb til de samme organisationer år efter år. Stik imod fondenes formål, som er at fordele midlerne på baggrund af årlige ansøgninger.
Blandt andet har videncentret SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, i de seneste tre år modtaget cirka 90 millioner kroner om året alene fra Promilleafgiftsfonden for landbrug.
De fem viste landbrugsfonde uddeler årligt mere end 400 millioner kroner til forskning, undersøgelser og projekter til fremme for landbrugets interesser. Det svarer til tre fjerdedele af de 575 millioner kroner, som de i alt 15 forskellige landbrugsfonde uddeler i år. Godt halvdelen af pengene kommer fra statskassen, resten fra landbruget selv.
De viste fonde administreres af Landbrug & Fødevarer, som også selv modtager penge fra fondene. Både direkte og i særdeleshed gennem underselskabet SEGES. Et paradoks, som Rigsrevisionen i foråret beskrev sådan her:
»Medlemmer af den samme erhvervsorganisation kan således både være medlem af bestyrelsen [i landbrugsfondene, red.], være ansvarlig for administrationen og være ansøger.«
Sådan er det stadig i dag. Formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild sagde i foråret, at landbrugsfondene selvfølgelig skulle rette ind efter kritikken, og at han gerne så øget kontrol med dem. »Vi har intet at skjule,« sagde han i maj til Landbrugsavisen.
55 procent af fondsmidlerne blev i 2016 uddelt til landbrugets organisationer, mens resten gik til universiteter, virksomheder og foreninger.
Ordningen med landbrugsfondene har eksisteret siden 1972, men er aldrig blevet evalueret.
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
Tænk, hvis landbruget har en fremtid
21. oktober 2016Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Skønt billede. Men der må være en fejl i billedteksten. Det, billedet viser, er tre små søde grise. Jeg gætter på, at det er Praktiske Gris i midten, med de rynkede bryn.
Holder på den til højre - og husk, at grise er ligeså intelligente som hunde, (om ikke mere, siger Peter L. Madsen)
Spiser dem ikke mere...
Kunne man måske prøve at se på, hvor mange medlemmer af den konkurrerende landbrugsorganisation "Bæredygtig" landbrug, der er fordelt rundt i fondene. F.eks. formanden Flemming Fuglede Jørgensen som sidder i bestyrelsen for Promilleafgiftfonden for landbrug. Det skulle da undre mig ret voldsomt, om ikke der kan fortælles lige så tvivlsomme historier om den forening.
Det havde klædt journalisten, at sætte sig rigtig ind i fondsreglerne, inden man maler et forkert billede.
Frøafgiftsfonden har f.eks. nogle Fondsvedtægter, hvorefter man skal bevilge tilskud fra.
Derudover er der en Strategi, der er godkendt af Naturerhversstyrelsen, der også skal følges.
Hvert år offentliggøres ansøgningsrunden, og alle der er kompetente til at levere den mest kompetente forsknings eller forsøgsansøgning, der er i tråd med strategi og vedtægter, kommer i betragtning.
Bestyrelsesmedlemmerne er fra Frøbranchen, Universiteter, L&F, Økologerne og Forbrugerrådet.
Alle beslutninger er gennem de seneste 23 år blevet truffet i 100 % enighed i bestyrelse.
Og ja, der er bevilget penge til SEGES, det er fordi de har søgt om penge til projekter, som bestyrelsen i fuld enighed finder nødvendige. Hvad bestyrelsesmedlemmernes baggrund er, har aldrig været drøftet, dog er nye bestyrelsesmedlemmer uden frøviden, blevet hjulpet med faglige forklaringer.
Frøafgiftsfondens midler har gennem de seneste 25 år været med til at føre Danmark fra en lille frønation til at være verdens førende eksportør, med tæt på halvdelen af al markfrøforskning beliggende i Danmark.
Det er den sande positive historie om Frøafgiftsfonden, der er helt modsat det negative billede Journalisten egentlig burde komme med en ny artikel, hvor det rigtige billede blev tegnet.
Jeg står gerne til rådighed for at forklare journalisten det rigtige sammenhænge og effekt, men det tør avisen nok ikke, for det er sikkert imod den politiske linje.
Jeg er frøavler, og jeg er super stolt af hvad vi med Frøafgiftsfonden har skabt på 25 år.
Verdens mest konkurrencedygtige Frøbranche!
Thor Gunnar Kofoed, hvordan har den danske frøbranche det med Monsantos genmodificerede frø og patenteringen af disse? Den har jeg i andre sammenhænge hørt omtalt som "verdens mest konkurrencedygtige frøbranche". Og det ville jeg faktisk gerne høre noget om.
Jeg synes, det vil være en glimrende ide hvis Informeren lavede et interview med dig eller en af dine kolleger, så vi kunne høre lidt om, hvordan frø forædles - det er jo netop forædling, vi hele tiden argumenterer med skal være dansk landbrugs fremtid, og ikke masseproducerede discountprodukter.
"Den" i anden linie = Monsanto.
@Thor Gunnar Kofoed: Tak for input fra den virkelige verdens administration.
Jeg læser artiklen sådan, at det er problematisk, når samme person befinder sig flere steder i samme pengestrøm. Det betyder ikke, at personen er inkompetent eller korrupt, men at de er inhabile, og derfor kan man ikke gardere sig imod korruption, før eller siden.
Der er intet suspekt ved at være inhabil, men når der er mange penge på bordet, så skal der bare være vandtætte skodder i et regelret samfund.
Hvordan fordeles de over 10 milliarder årligt fra EU?