»I dag skal vi snakke om seksuel sundhed, prævention og seksuelle grænser,« siger Johanne Tvergaard. I en cirkel rundt om hende sidder 1.L på Niels Brocks Handelsgymnasium og småfniser på deres kontorstole. Klassen består af 14 drenge og fire piger i 16-årsalderen.
Johanne Tvergaard begynder med at fortælle lidt om sig selv. Hun er 25 år, har læst folkesundhedsvidenskab, og så tager hun rundt på landets ungdomsuddannelser og giver seksualundervisning for Sex & Samfund.
Det er derfor, hun er her i dag. I den kommende halvanden time skal det småkedelige klasseværelse omdannes til et trygt rum, hvor man kan sige, lige hvad man har på hjerte.
Hun beder derfor eleverne om at bruge to minutter på at tale med sidemanden om, hvilke regler der skal gælde, når vi nu skal til at tale om sex.
Klassen når i fællesskab frem til, at man ikke må grine af hinanden. Man skal respektere hinanden, og det er heller ikke fedt at udstille hinanden.
For to uger siden foreslog Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre, at seksuelle handlinger uden samtykke skulle straffes efter voldtægtsparagraffen.
I den forbindelse sagde SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, at de med lovforslaget gerne ville sende et tydeligt signal til unge om, hvor grænsen går.
Lovforslaget kom oven på en meget omtalt voldtægtssag fra Herfølge, hvor en 17-årig pige blev voldtaget af tre jævnaldrende drenge, mens hun var i en så beruset tilstand, at hun hverken var i stand til at sige ja eller nej.
Eleverne i 1.L på Niels Brock mener da også, at der er god grund til at tale om seksuelle grænser netop nu.
»Det med grænser er meget vigtigt i vores alder. Der er så mange, som stadig er usikre på sig selv. Det kan for eksempel være, at man ikke er helt klar til sex endnu, eller at der er nogle bestemte ting under sex, som man ikke har lyst til, men som man føler sig lidt tvunget til at gøre for at tilfredsstille ens kæreste. For der er en del drenge, som ser porno, og som så forventer noget lignende af os piger,« siger 17-årige Jaqueline Tandrup.
Hendes klassekammerat Anas Hasselbalch Martorelli er enig i, at det kan være svært at navigere i det nye land, som sex er, når man er 16 år gammel. Og det bliver bestemt ikke lettere, når man kombinerer det med alkohol.
»Alkohol er noget værre lort. Det er jo lige i den her alder, at man begynder at drikke, og der skal man også lære sine grænser at kende. I forhold til seksuelle grænser, så kan man nemt komme til at læse situationen forkert, når man er stiv. Så det skal man passe på med,« siger han.
Jaqueline Tandrup er enig.
»Der er mange, som kommer til at gøre nogle ting, som de fortryder, når de får alkohol. Det kan for eksempel være, at de mister deres mødom. Det, som er særligt farligt ved alkohol i forhold til sex, er, at den ene part kan få indtryk af, at den anden godt vil. Og så vågner man op dagen efter og tænker: 'Fuck, hvad har jeg lavet'.«

Med undtagelse af nogle grundforløb på erhvervsuddannelserne er seksualundervisning ikke obligatorisk på landets ungdomsuddannelser.
Det gode kærlighedsforhold
Den første øvelse, som 1.L skal lave, hedder 'Hvad er et godt kærlighedsliv?'.
Johanne Tvergaard beder klassen om at lukke øjnene i to minutter og tænke over, hvad der er vigtigt for dem i et godt kærlighedsliv. Uden indvendinger lukker alle elever øjnene, og i de næste minutter hersker der en dyb ro i det lille klasselokale.
»Super! Fed koncentration,« siger Johanne Tvergaard, da tiden er gået.
Hun inddeler klassen i grupper af tre og giver hver gruppe en lap papir. De skal skrive, hvad der er det vigtigste for dem i et kærlighedsforhold.
I en af grupperne, som består af to drenge og en pige, indleder den dreng, som fører pennen, med at sige: »At man er glade sammen«. Og den anden dreng tilføjer: »Ja. Og at man griner«. Pigen siger: »At man respekterer hinanden«.
Alle nikker.
Fjerde punkt på listen: ’At man har sex sammen’. Også her er der enighed. De næste mange punkter følger op på punkt fire: ’At man får et blowjob, hvis man er træt, når man kommer hjem fra fodboldkamp’, ’At man eksperimenterer, når man har sex’, ’At man kan snakke om sex’, ’At man kender hinandens grænser’.
Her slutter listen. De tre kigger anderkendende ned på den, og pigen siger: »Det virker som et godt forhold.«
Den ene dreng nikker og siger: »Ja. Drømmen!«

Den første øvelse, som 1.L skal lave, hedder ’Hvad er et godt kærlighedsliv?’. Klassen bliver bedt om at lukke øjnene i to minutter og tænke over, hvad der er vigtigt for dem i et godt kærlighedsliv.
Med undtagelse af nogle grundforløb på erhvervsuddannelserne er seksualundervisning ikke obligatorisk på landets ungdomsuddannelser.
Når eleverne i 1.L i dag modtager undervisning, er det, fordi deres skole har takket ja til Sex & Samfunds tilbud om seksualundervisning. Et tilbud, som omkring 155 ungdomsuddannelser har gjort brug af i år.
Den seksualundervisning, som danske elever modtager i folkeskolen, fokuserer meget på fysiske aspekter, såsom kroppens forandring under puberteten, og hvordan man har sikker sex.
Sex & Samfunds undervisning bygger videre på de emner, men har også fokus på de sociale og psykologiske aspekter af sex som for eksempel at kende sine egne grænser.
For at styrke elevernes egen evne til at håndtere de udfordringer, som de møder i deres eget liv, baserer Sex og Samfund seksualundervisningen på dialog.
Hvornår er en pige klar til sex?
Da grupperne er færdige med deres lister, samler Johanne Tvergaard op.
Alle grupper nævner som det vigtigste i et kærlighedsforhold, at man har det sjovt sammen. At respektere hinandens grænser er også en genganger på alle gruppernes lister. Sex optræder på langt de flestes liste over ting, som er vigtige i et kærlighedsforhold.
En enkelt gruppe har skrevet: ’At have sex, hvis man har lyst og er klar til det’.
Det vil Johanne Tvergaard gerne have dem til at uddybe.
»Hvordan ved man, om man er klar til sex?« spørger hun.
»Man kan jo mærke, hvis de lægger op til det,« svarer drengen, som sidder med listen, mens han rykker lidt nervøst rundt på stolen.
»Hvad sker der med kroppen, når den er klar til sex?« spørger Johanne Tvergaard igen.
»Hun bliver våd!« lyder det prompte fra en anden dreng i klassen.
»Det betyder da ikke, at hun er klar til sex, at hun er våd,« indvender en tredje dreng.
Johanne Tvergaard griber straks bolden.
»Hvad mener du, når du siger 'sex'?« spørger hun drengen.
»Kneppe. Penis ind i skede,« svarer han med stor selvfølgelighed. Lidt fnisen i krogene.
»Det kan jo godt være, at hun vil lave noget andet jo. At hun for eksempel gerne vil give en guffer eller et eller andet,« siger den dreng, som havde indvendt, at vådhed ikke nødvendigvis betyder, at en pige vil have sex.

Hver gruppe får et stykke papir, hvor de skal skrive, hvad der er det vigtigste for dem i et kærlighedsforhold.
Johanne Tvergaard samler op:
»Der er altså flere måder at have sex på, for eksempel oralsex. Og man kan godt blive våd, men stadig ikke være klar til … penis i skede. Det er godt, at I tager det op. Tror I, at det er alle mennesker, der synes, at man skal have sex, for at det er et godt forhold?«
En af klassens mange drenge svarer uden tøven:
»Langt de fleste har, vil jeg umiddelbart tro.«
Efter en sigende tavshed fra Johanne Tvergaards side tilføjer han: »Men der er sikkert nogen, der bedre kan lide at gøre det selv.«
Diskussionslysten i klassen er stor, og tiden begynder at skride. Johanne Tvergaard må derfor gå hurtigt igennem de seksuelle rettigheder for at nå til en quiz om kønssygdomme.
Klassen svarer rigtigt på alle spørgsmål. Selv spørgsmålet om, hvad en 'slikkelap' er (en lap, man lægger mellem tunge og kønsåbning, for at undgå kønssygdomme), besvarer de korrekt.
Da undervisningen er forbi, spørger Johanne Tvergaard eleverne i klassen, om de ikke vil være søde at udfylde et evalueringsskema om dagens undervisning. Uden for skinner solen, og eleverne ser ud, som om frikvarter virker væsentligt mere tillokkende end at blive siddende og udfylde skemaer.
»Når I har udfyldt skemaet, så kan I komme op til mig og få et gratis kondom,« siger Johanne Tvergaard.
Stemningen ændrer sig øjeblikkeligt.
»Luksus!« udbryder en dreng og snupper et evalueringsskema ud af Johanne Tvergaards hånd.
Alle unge mænd og kvinder bør allerede i folkeskolen lære, at sex først og fremmest er noget af det smukkeste vi mennesker kan tilbyde hinanden i gensidig respekt for hverandre, fordi vi modsat andre pattedyr på kloden er udstyret med et følelsesmæssigt intellekt, og ikke bare lever i en fast livscyklus med vilde og primitive instinkter som for eksempel hanløver, der i flok overfalder enhver hunløve på den afrikanske savanne for at få seksuel udløsning.
Langt de fleste mænd har lært at styre deres vilde og primitive instinkter.
Hanløverne på den afrikanske savanne ved derimod, at når hunløverne ikke længere har fire unger at passe, så kommer hun i brunst, og sammen med andre hunløver lægger hun sig derfor fladt ned på savannen, gør sig lækker, sexet, viser sine feminine sider frem, og lader alverdens liderlige hanløver slås med hinanden til døden om deres gunst.
I samme øjeblik hunløverne er befrugtet med hanløvernes sæd rejser hun sig op på savannen, lunter væk, og er reelt hamrende ligeglad med deres fortsatte tilstedeværelse, fordi det jo alligevel er hende, der skaffer føden hjem til familien gennem jagt. Hanløven ligger bare inaktiv dagen lang og afmærker løvefamiliens territorium, han gider ikke engang deltage i kampen for daglig føde til konen og børnene.
Hunløverne ved også, at der er stor risiko for, at hanløverne omkring dem pludselig bliver liderlige igen, alt imens hun passer sine unger, og derfor er parat til at slå dem ihjel for at bringe hende i brunst. Hun kæmper derfor en daglig kamp for at beskytte sit kuld. Hun er oven i købet parat til at slå hanløven ihjel, hvis den prøver at dræbe hendes børn, og sådan er livscyklus for de vilde pattedyr som løver og tigre etc.
Jeg takker min Gud for, at jeg blev sat på denne jord som et menneskeligt pattedyr, ikke som et vildt pattedyr på den afrikanske savanne. Jeg takker Gud for at have udstyret min hjerne med et følelsesmæssigt intellekt, hvor jeg har lært at elske og respektere kvinden som livets salt på denne jord. Uden hende vil menneskeheden aldrig kunne leve videre – uden hende er livet på jorden for os mænd ingenting.
Kvinderne på denne jord tager det hårde slæb med at bære graviditeten, føde vores børn, amme vores børn, passe vores hjem, mens det altid har ligget i menneskets natur, at manden er ”skaffedyret”. Ham der arbejder og tjener lønnen hjem. Ham der tager overordnet ansvar for sin families sociale og økonomiske samt menneskelige rammer, så hverken konen eller børnene savner noget som helst i dagligdagen, og generelt sørger for at være en god rollemodel for sine børn.
Som andre normale menneskesjæle elsker jeg sex, fordi det er mentalt sundt for en hvilken som helst sjæl, at dyrke jævnligt kærligt og intimt samvær med en vidunderlig partner. Sex er mænd og kvinders belønning til hinanden for loyalt og tillidsfuldt samvær med hverandre i dagligdagen. Hvorfor det er så vigtigt, at unge mænd forstår vigtigheden af ufravigelig kærlig respekt for kvinden som en ligeværdig partner.
Intet føles mere befriende og afslappende end det at have en skøn, varm, kærlig, fræk, sexet kvinde i sine arme, der som hunløven på den afrikanske savanne lægger sig fladt ned for mig, og med sit kropssprog fortæller mig, at jeg bare gerne må tage hende lige så vildt det passer mig. Udelukkende fordi det passer hende, at det lige netop skal være mig, der tager hende vildt og dejligt og primitivt for en stund – for kvinder elsker som mænd at optræde seksuelt primitivt med en partner – når det passer hende.
Men inden jeg lander i favnen på en skøn kvinde skal der altid være et forspil, et åndeligt og intellektuelt samvær, en romantisk stund, en opbygget følelse af fællesskab og samhørighed, en varm fornemmelse af lyst til kærlighed og intimitet i kroppen. Hvilket udelukkende kan skabes, hvis jeg som mand udviser respekt og ligeværdighed over for en hvilken som helst kvinde, og ikke bare ser på hende som et seksuelt objekt.
Ja, kvinden bliver våd mellem benene, når hun kommer i stemning eller tiltrækkes af en bestemt person, men det er jo ganske rigtigt ikke ensbetydende med, at hun absolut vil kneppe og have penis ind i skeden. Hun kan bare være almindelig seksuelt opstemt. Nøjagtig som vi mænd kan have erektion i bukserne. Men det vigtigste må og skal altid være en ufravigelig regel blandt alle oplyste og civiliserede mænd om, at hun – kvinden – alene bestemmer, hvem der skal have lov til at røre ved hende.
Ingen mænd bør have ret til at tage kvinder for givet.
Derfor skal nutidens ungdom have banket ind i hovedet med syvtommersøm, at sex grundlæggende altid bør opfattes som noget smukt, noget varmt, noget vidunderligt, noget skønt, noget meget intimt mellem to mennesker, hvor man sammen lader det fysiske og psykiske gå op i en højere enhed, og hvor man for en stund lader hver en nerve i kroppen gennemstrømme af en vidunderlig følelse af fællesskab og samhørighed.
Alle unge mennesker bør derfor implementeres grundigt i den lærdom, at sex er den bedste gave vi mænd og kvinder kan give hinanden i livet. Her kan vi give os hen til hinanden. Her kan vi for en stund føle os lykkelige. Hvorfor alle mænd skal forstå, at voldtægt af kvinder gør dem til intet andet end primitive vilde dyr, og dèt er uforeneligt i et land som vores, der gennem de sidste 100 år har givet stemmeret og personlige frihedsrettigheder til kvinderne på linje med os mænd.
Men sidst og ikke mindst bør alle unge mennesker anno 2016 lære i seksualundervisningen, at uanset hvor meget vi fester og drikker os ”i hegnet”, uanset hvor meget kvinder eller mænd ryger ud af kontrol til en god fest, ja, så er det hamrende uetisk og umoralsk, at tage nøgenbilleder af hinanden, og efterfølgende udlevere hverandres nøgenhed og seksuelle eskapader, så hele verden kan se på Facebook og Instagram, hvad man har lavet en lørdag aften.
Sex bør altid være noget helt privat imellem os mennesker.