Læsetid 3 min.

SF: Stop medicinske eksperimenter med psykisk syge børn

Patienter i børne- og ungdomspsykiatrien får i stigende grad medicin, der ikke er særskilt godkendt til børn, fordi der ikke er ressourcer til terapi. 'Vi er nødt til at kortlægge pilleforbruget og tilbyde alternativer', siger socialordfører i SF
15. september 2016
Delt 179 gange

Det sker alt for ofte, at psykisk syge børn ordineres medicin i børne- og ungdomspsykiatrien, fordi der ikke er ressourcer til egentlige terapiforløb. Derfor foreslår SF nu et opgør med medicineringen af børn og unge.

»På grund af tidspresset i psykiatrien sker det ofte, at medicinsk behandling bliver førstevalget for hurtigt at påbegynde en behandling af børnene. Men meget af medicinen er ikke særskilt godkendt til børn, og vi ved ikke, hvilken påvirkning det har på deres krop og hjerne, at de får psykofarmaka i så tidlig en alder,« siger SF's psykiatriordfører Trine Torp.

SF's udmelding kommer, efter at 50 læger og psykologer i Information tirsdag advarede om et usundt tidspres i børne- og ungdomspsykiatrien. I et åbent brev til politikerne skriver fagfolkene, at kravet om hurtige udredninger i nogle tilfælde betyder, at »de kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ikke bliver fulgt«.

Læs også: Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske

Derfor ender børnene ofte med at få medicinsk behandling, selv om retningslinjerne tilsiger, at psykiatrien skal undersøge mulighederne for egentlige terapiforløb, inden der udskrives medicin. Det forklarer overlæge Nina Tejs Jørring:

»Jeg har haft et barn med autisme, hvor børne- og ungdomspsykiatrien havde anbefalet en behandling, som kommunen brugte fire måneder på at overveje. Der skete ikke noget. Så kom barnet tilbage og var nu selvmordstruet. Så stillede vi endnu en diagnose og gav medicinsk behandling. Det blev vi for pokker nødt til at gøre. Vi må jo gøre noget, vi er jo læger. Men hvis kommunen havde sat ind med det samme, var barnet formentlig aldrig kommet så langt ud, at vi måtte behandle for depression.«

For psykiatriordfører Trine Torp understreger eksemplet, at der er akut behov for at sætte ind politisk.

»Det er jo et eksempel på, at lægerne og psykologerne ikke kan se alternative behandlingsmuligheder, og derfor tvinges de til at træffe et valg om at give medicin. De vil jo gerne hjælpe patienterne. Derfor må vi give dem de rammebetingelser, der gør, at de kan tilbyde anden terapi. For eksempel ved at skabe medicinfri afdelinger,« siger Trine Torp.

Danmark elsker piller

Konkret foreslår SF et forbud mod psykofarmaka til børn og unge, hvis det ikke er særskilt godkendt til brug hos børn. Derudover ønsker partiet en kortlægning af forbruget af medicin i børne- og ungdomspsykiatrien og dets konsekvenser for patienterne. Partiet foreslår også forsøgsafdelinger med medicinfri behandling, bedre adgang til alternativer til medicin og gratis psykologbistand i alle kommuner til børn og unge.

»Vi har effektivt sat gang i et medicinsk eksperiment med børn og unge, og det holder ikke. Vi er nødt til at afsøge mulighederne for psykoterapi, pædagogisk støtte eller andre behandlingsformer, inden vi åbner pilleglasset.«

Læs også: Formand i regionerne kalder ét år gammel udredningsgaranti ’et fejlskud’

I dag er Danmark nemlig et af de vestlige lande, hvor brugen af antidepressiv medicin til børn og unge mellem 0 og 19 år vokser hurtigst. Fra 2005 til 2012 steg forbruget med 60 pct., viste et multinationalt studie i marts måned, som forskere fra Syddansk Universitet har været med til at udarbejde.

Ifølge studiet fik 11.774 ud af i alt 1.203.817 danske børn udskrevet antidepressive lægemidler i den syvårige periode, der er blevet undersøgt. Og det er for mange, mener Trine Torp.

»Vi kan ikke fortsætte den ukritiske medicinering, uden at tage højde for at børn og unge er i en helt særlig fase i deres liv. De udvikler sig kognitivt og fysisk, og det må vi tage mere højde for i behandlingen. Vi er ikke ’antimedicin’, men vi ved ikke, hvordan medicinen virker på børn. Derimod har vi kendte redskaber som psykoterapi, som vi ved meget om.«

SF har ikke regnet på økonomien i, hvad det vil koste at gennemføre de forskellige forslag i børne- og ungdomspsykiatrien.

»Vi har ikke regnet på omkostninger, men vi håber på at starte en debat om, hvad for en børne- og ungdomspsykiatri, vi gerne vil have,« siger Trine Torp.

»Udspillet skal ses som en del af vores ønske om at løfte psykiatrien generelt. Vi har tidligere foreslået at afsætte 225 mio. kr. om året de næste fire år. Vi har også foreslået, at når vi fra 2018 og frem afsætter penge til sundhedsvæsenet, skal en fjerdedel går til psykiatrien, for der er et gevaldigt efterslæb.«

Læs også: ’Vi gav en diagnose til et barn, vi aldrig havde mødt’

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Medicinfri behandling er den eneste vej frem og man kan selvfølgelig kombinere det med en diætist og kosttilskud der også beviseligt har en god indvirkning.

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Jeg synes, man bør se på, hvorfor børn i stigende antal slæbes til diagnosticering.
Er de rammer, der tilbydes børnene i dag, ringere end de før har været?