Læsetid: 5 min.

Slut med 500 års selvstyre på universiteterne?

Uddannelsesministeriet bør udpege bestyrelserne på de videregående uddannelser. Sådan lyder anbefalingen i en ny undersøgelse bestilt af ministeriet. Rektorer og bestyrelsesformænd, der har deltaget i undersøgelsen, er helt uenige
En ny rapport bestilt af Forsknings- og Uddannelsesministeriet anbefaler, at staten udpeger medlemmer til uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Ulla Tørnæs (V) vil endnu ikke kommentere det konkrete forslag, men siger om behovet for at se nærmere på styringen af uddannelserne: ’Vi skal sikre, at de forskellige styringsredskaber også gør, at vi når målsætningen om, at uddannelserne har høj kvalitet og relevans’.

En ny rapport bestilt af Forsknings- og Uddannelsesministeriet anbefaler, at staten udpeger medlemmer til uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Ulla Tørnæs (V) vil endnu ikke kommentere det konkrete forslag, men siger om behovet for at se nærmere på styringen af uddannelserne: ’Vi skal sikre, at de forskellige styringsredskaber også gør, at vi når målsætningen om, at uddannelserne har høj kvalitet og relevans’.

Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

12. september 2016

Der er behov for mere statslig styring af universiteterne, lyder anbefalingen i en ny rapport bestilt af Uddannelses- og Forskningsministeriet om de videregående uddannelsers øverste ledelse, bestyrelserne. Heri hedder det, »at der er behov for, at ministeriet involveres i udpegning af bestyrelser«.

Ingen af de bestyrelsesformænd og rektorer på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, som Information har talt med, kan imidlertid genkende behovet for ministerudpegede bestyrelser, selv om rapporten er baseret på især interviews med dem.

 »Hvis danske universiteter skal være førende i verden, så skal vi have en politisk uafhængig bestyrelse. Forskning skal ikke være politisk styret. Universiteterne har aldrig været direkte styret af politikerne i de 500 år, de har eksisteret, for det kommer der ikke noget godt ud af,« siger Per Falholt, der er forskningsdirektør i Novozymes og formand for bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet.

Også direktør i Thaleia Lars Bonderup Bjørn, der netop er gået af efter otte år som bestyrelsesformand for Aalborg Universitet, er uenig i rapportens anbefaling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke gå den anden vej med demokratiske valgt ledelse, som blev indført efter ungdomsoprøret .
Det var i mine øjne en katastrofe at Fogh Rasmussen og Helge Sander afskaffede demokratiet på "vores" uddannelsessteder.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er behov for, at politikere holder op med at bestemme, hvad der skal foregå i samfundet og i stedet sørger for, at det kan foregå. De er faktisk ikke valgt til andet.
Universitetet er det bedste eksempel på, at man kun kan lade folk med personlig faglig indsigt styre institutioner, men det gælder også alle mulige andre områder, hvor det ikke giver mening, at politikerne vil styre borgernes liv.

Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det virker aldeles unødvendigt, men her er det alligevel: "What. The. Fuck??""
De nærmer sig snart Sovjet når det gælder micro-management af folks liv.

Anne Eriksen, Claus Jørgensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Selvstyret er da vel de facto afskaffet for år tilbage. Og hvorfor de studerende nu skal bruges som muldyr og kanonføde i en krig mellem to 'autoritære' styringsmodeller, der begge efterlader dem uden indflydelse, er lidt svært at se.

Fiskeskipperdatteren satser åbenbart alene på det apollinske – og glemmer alt om det dionysiske - der er ikke meget spræl i den dame, hun har da vist aldrig gennemført noget som helst højere studium eller bare været ung …

Anne Eriksen, Flemming Berger, Jesper Graugaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Graugaard

Jeg er rystet over den måde.
At pege på sig selv som bossen er slemt; at bruge offentlige midler på at underbygge påstanden om, at det er bedst selv at være bossen er grimt. At mene at statsstyrede universiteter er vejen frem er oprettelsen af diktatur. Det er slemt & grimt

Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Claus Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Problemet er i virkeligheden, at den universitetsreform VKO lavede i 00-erne (og som S og R stemte for), viste sig at være for meget privat erhvervsliv-agtig. Bestyrelserne skulle med overvægt komme ude fra det private erhvervsliv, der var taksameter ordning, universiteterne skulle konkurrere om de studerende, tiltrække via annoncer osv. De skulle drives som forretning. "Fra forskning til faktura".

Men nu er V-regeringen blevet bange for sin egen skygge. Det var ikke så godt med universitetsreformen i 00-erne, det blev for ustyrligt. Så nu vil den trække i land, lad staten styre. Det mærkværdige er, at V og blå blok jo ikke just går ind for statsstyring. Men når liberalisering ikke dur, hvad så? (jf. ambulancekørsel i Region Syddanmark). Det kommer nok snart til at gå op for regeringen, at det gamle frie, uafhængige, selvstyrende universitet, der ledes for den frie tankes og videndannelses skyld, er at foretrække.

Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Flemming Berger og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen, det er en misforståelse af liberalismen: liberalister er til hver en tid klar til at lade den helt almindelige lønmodtagerbefolkning betale for sin egen undertrykkelse, det er de besiddende, de beskytter.

Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

At liberalister ikke har det mindste imod at lade staten varetage f.eks. overvågning eller stram styring - så længe det er den almindelige lønmodtagers skattepenge, der bruges til det, der i bund og grund er hans egen undertrykkelse.
Historien om liberalismen er netop det: enorme summer brugt på at kontrollere masserne, for massernes egne penge.

Netop det, som den artikel påpeger, plus historisk set langt værre ting for at opretholde skellet imellem dem, der ejer, og dem, der tjener.
Men historisk set har universiteterne i nyere tid ikke haft en særlig status, det har været store dele af samfundets institutioner, der i kraft af fortsættelen af stærke traditioner og kaldsbevidsthed har bestemt kursen. Det begynder først at gå galt, da embedsmænd uden en særlig faglighed mener sig i stand til at sætte sig selv i stedet i en styring af institutionernes virke, frem for blot rammerne for deres virke.
Her er det, at vi får den omvendte verden, hvor der ikke længere søges en ideel indfrielse af de bedste motiver, men tværtimod jagtes femører i en misforståelse af samfundets værdier.

Hvor bliver forskerne og studenterne af i alt dette?. Den i artiklen refererede 'debat' om 'universiteternes autonomi' drejer sig jo blot om magtforholdet mellem stat og erhvervsliv i styrelsen af universiteterne. Autonomien, og dermed den videnskabelige frihed og pluralisme,blev afskaffet for flere år siden af politikerne og uden synderlig modstand fra universiteternes ldelse. Vi har i dag ikke længere et frit og pluralt universitet og kvaliteten har da også mange steder været faldende gennem det sidst årti - trods al praleriet om 'universiteter i verdensklasse'. Kvaliteten er faldende, praleriet stigende og en vigtig debat om universiteternes autonomi er reduceret til en 'debat' om hvorvidt det er erhvervslivet eller staten der skal bestemme.