Læsetid: 7 min.

De stoler på Mette Frederiksen, men vil ikke længere til højre

Selv om de fleste S-medlemmer mener, at partiet har strammet for meget på udlændingeområdet, er de enige med formand Frederiksen om muligheden for at samarbejde med Dansk Folkeparti. Et decideret regeringssamarbejde er der dog ikke stemning for. Til det er der for stor forskel på de to partiers menneskesyn, lyder det fra medlemmerne på partiets kongres
Socialdemokraterne rejser sig for at hylde Poul Nyrup Rasmussen, som har holdt tale på partiets kongres i Aalborg. Her erklærede den tidligere statsminister sin uforbeholdne støtte til Mette Frederiksen, og hun kvitterede med et knus efter talen.

Socialdemokraterne rejser sig for at hylde Poul Nyrup Rasmussen, som har holdt tale på partiets kongres i Aalborg. Her erklærede den tidligere statsminister sin uforbeholdne støtte til Mette Frederiksen, og hun kvitterede med et knus efter talen.

Gorm Branderup

26. september 2016

Poul Nyrup Rasmussen bliver modtaget, som var han hovednavnet på Roskilde Festival. »Tak,« siger han, men klapsalverne fortsætter. »Af hjertet tak,« prøver han.

Det er lørdag. Scenen på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, som Nyrup er trådt op på, ligner et rødt rumskib.

Der er rødt neonlys på væggen og en rød storskærm, der buer ud over scenen i en halvcirkel, så man kan se talerne fra alle salens hjørner.

I siderne af salen er der opsat røde faner med messingspir af ældre dato. Den uofficielle partiuniform blandt medlemmerne synes at være ternede skjorter, vandresandaler og firkantede briller. Gennemsnitsalderen må være omkring de 60.

Da der er ro i salen, understreger Nyrup gang på gang, at »han godt kunne lide Mettes tale«, som hun holdt på kongressen fredag, og at han »er meget enig i den kurs, Mette har sat«.

»Jeg blev så glad …« siger han om Mette Frederiksens budskab om, at globaliseringen ikke kun skal være en fordel for nogen, men for alle, og at integration er vigtigt.

Læs også: Socialdemokratiet skal være progressivt

Nyrup kommer også ind på partiets »dilemmafyldte situation«. Men hvis medlemmerne havde forventet kritik af partiets strammerlinje på flygtningeområdet fra den tidligere statsminister, som før åbent har kritiseret partiets udlændingepolitik, kunne de godt tro om igen.

»I Europa er vi vildt optaget af flygtninge og indvandrere. Jeg forstår det godt. Der er grænser for, hvor mange hvert enkelt land kan tage. Også for Danmark. Jeg er enig. Sådan er det,« siger Poul Nyrup Rasmussen, som også blåstempler samarbejde med dem, »som vil noget af det samme – også selv om vi ikke vil det samme på alle områder«. Han slutter talen af med at give Mette Frederiksen et stort knus.

Mindre harmonisk er det, da eftermiddagens frie debat når til punktet om flygtninge. En af de kritiske røster er Özkan Kocak.

»Vi ved, hvor vi har DF og Nye Borgerlige. Men hvor har vi Socialdemokratiet? Hvorfor hopper vi altid på den populistiske vogn med fremmedhad,« spørger han, mens en anden, René Cromefeldt-Bie, argumenterer for, at Poul Nyrup i sin tid havde ret:

»Tiden har vist os, at stuen stadigvæk ikke er ren, vi har blot vænnet os til at leve i skidtstuen,« siger han. »Det er ikke det Danmark, jeg ønsker mig. Og jeg kan høre, at det heller ikke er det, I ønsker jer,« siger han, da salen bryder ud i klapsalver.

’En principfast dame’

På kongressen er det alt andet end svært at opstøve medlemmer, som mener, at deres parti har bevæget sig for meget mod højre på udlændingeområdet.

Især partiets afvisning af at modtage FN’s kvoteflygtninge møder bred kritik, og de medlemmer og delegerede, som fra talerstolen appellerer til ledelsen om at revurdere den beslutning, er garanteret applaus fra salen.

Men stemningen er ikke vred, skinger eller såret, som da medlemmer under Thorning-Corydon-æraen stod på scenen og erklærede, at de ikke kunne genkende deres parti. For det er Mette Frederiksen, der er ved roret nu. Og det gør en forskel, fornemmer man.

Som Knud Møller Jensen, pensioneret murer og kloakmester, fortæller over en fadøl:

»Vi har bevæget os meget til højre. Og efter min smag skal vi i hvert fald ikke mere til højre. Men Mette har altid været en principfast dame. Hun ved godt, hvor langt hun skal gå.«

Læs også: Peter Hummelgaard: Jeg undrer mig dybt over, at samarbejde med Dansk Folkparti kan være så kontroversielt

Og selv om omverdenen måske ikke kan se den store forskel på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, er Knud Møller Jensen ikke i tvivl om, hvorfor han ikke er medlem af Dansk Folkeparti.

»Det er deres menneskefjendskhed. Da de havde chancen ved sidste finanslov, gav de de højtlønnede skattelettelser. Der var intet til de fattigste. Man kan ikke regne med dem over en dørtærskel,« siger Knud Møller Jensen, som derfor heller ikke mener, at et decideret regeringssamarbejde bør komme på tale.

»På nogle områder er det fint med samarbejde, men på andre er vi dag og nat. På skat og de bløde områder kan vi sagtens samarbejde, men på andre områder, f.eks. flygtninge, der er de jo ligesom Nye Borgerlige. Det er så menneskefjendsk, som det overhovedet kan være.«

’Spirende godt samarbejde’

For en uge siden var det Dansk Folkeparti, der holdt kongres. Og fra talerstolen i Boxen i Herning talte Kristian Thulesen Dahl om muligheden for at lave »store aftaler« med Socialdemokratiet. Mette Frederiksen har i et interview med Politiken også talt om et »spirende godt samarbejde« med Dansk Folkeparti.

Under hele kongressen står Alice Schneider fra Frederikshavn og holder vagt ved indgangen til presserummet.

Den post har hun passet hvert år i over ti år. Hun er iklædt en rød t-shirt, hvor der med hvide bogstaver står ’Crew’ på ryggen. Ud over den røde t-shirt har hun en hvid perlekæde om halsen.

Alice Schneider lægger ikke skjul på, at hun »ikke er så begejstret« for Socialdemokratiets flirten med Dansk Folkeparti.

Heller ikke partiledelsens strammerlinje på udlændingeområdet vækker begejstring hos den pensionerede færgemedarbejder.

»DF har et meget ringe menneskesyn. Den eneste politik, de har, er fremmedhad og grænsebomme. Jeg synes nok, vi kunne tage nogle flere flygtninge,« siger hun.

Men det er ikke på tale for det mangeårige partimedlem at melde sig ud af partiet.

»Jeg håber, at Mette ændrer kurs i sidste øjeblik. Man kan ikke true med at gå, men med at blive,« siger hun.                                                         

Under bæltestedet

Lindy Poulsen, som er kræmmer, og Bjarne Lykkeshede, som er pensioneret skibsbygger, er også crew – eller »kræv«, som de siger. De holder øje med døren ind til salen.

»Det er da træls, det dér,« siger Bjarne Lykkeshede om snakken om at samarbejde med Dansk Folkeparti. »Det der stuerene, det bliver de aldrig.«

Lindy Poulsen, som har suppleret det røde crew-look med træsko og kasket, ser lidt anderledes på det.

»Poul Nyrups udtalelse om, at de aldrig bliver stuerene, synes jeg nok, var under bæltestedet,« siger han.

Han ser ikke noget i vejen for et samarbejde, men et regeringssamarbejde ville være at gå for langt.

»Min holdning til flygtninge er, at man skal behandle dem ordenligt. Men hvis de ikke vil indordne sig, så er der kun én vej,« siger han: »Nu tænker jeg på bekvemmelighedsflygtninge. De skal yde noget. Ikke som ham sigøjneren, som lever på offentlige ydelser. Det er helt hen i vejret.«

– Men det er der nok også mange DF’ere, der mener. Hvorfor kunne du ikke være DF’er?

»Der er nogen i DF, der har tendens til at være racistiske.«

Nuanceforskellene mellem de to partier kommer også til udtryk under frokosten. Hvor der på Dansk Folkepartis kongres for en uge siden blev serveret hotdogs, byder socialdemokraterne på smørrebrød.

Mens der er rift om de højtbelagte rugbrødsmader, går det mere stille for sig i den merchandisebutik, som er lige ved siden af, hvor man blandt andet kan købe en bog, som hedder Til Blå Bjarne.

Henrik Sass Larsen kommer forbi og anbefaler sælgeren at producere en socialdemokratisk mobiltelefonoplader, men gang i biksen er der ikke.

Under en pause på balkonen får Bent Sigaard, lokalforeningsformand i Aalborg, og Jan Thomsen en smøg. Begge er i ternede skjorter. 

De to nordjyder mener ikke, man kan tale om en højredrejning af partiet.

Det nye er blot, at man er begyndt at tale om flygtninge/indvandreremnet – en diskussion, som i mange år har manglet, og som yderfløjene har haft patent på, mener de.

Adspurgt hvorfor de ikke er DF’ere, svarer Jan Thomsen:

»Vi har en mere humanistisk indgang. Vi mener – og det er en væsentlig pointe,« siger han og løfter pegefingeren »at flygtningene skal være en del af samfundet.«

»Der går jo ikke en uge i det her land, hvor de ikke kommer med en tudetosset idé eller forslår stramninger. F.eks. i forbindelse med 2025-planen, som handler om at lægge en seriøs plan for landets økonomi de næste 10 år – dér foreslår de et tørklædeforbud. Dér står jeg bare af. Det er ikke en værdig måde at diskutere på. Det er plat,« siger han og påpeger, at Dansk Folkeparti »siger ét og gør noget andet«.

»De siger, de er socialt bevidste, men de har gang på gang lavet sociale forringelser. Tiden er kommet til, at vi må afprøve dem på de områder, hvor vi tilsyneladende er enige.«

De to partikammerater beklager dog også, at Socialdemokratiet har ladet Radikale Venstre komme igennem med beslutninger, som ikke varetager de svagestes interesse.

Bent Sigaard mener, at dagpengereformen var »sur suppe«, og Jan Thomsen siger ligeud, at samarbejdet med Radikale Venstre var »for dyr en omkostning«.

»Mit drømmescenarie er, at vi ikke skal være afhængige af Radikale Venstre. Vi kan lige så godt afprøve andre ting,« siger Bent Sigaard.

Den rigtige balance

Det er ved at blive sent lørdag, og Mogens Jensen guider formsamlingen gennem en rød slagsang, han selv har skrevet, og som akkompagneres af et svulstigt klaver.

Medlemmerne klapper på ét og tre. »God kongresfest,« råber Mogens Jensen, da sangen er færdig.

»Jeg tror aldrig, jeg har hørt så meget debat i mit liv,« siger en kvinde udmattet på vej ud af salen.

Søndag formiddag, inden medlemmerne sætter kursen mod deres respektive landsdele, svarer Mette Frederiksen på kritikken af partiets udlændingepolitik i sin afsluttende replik.

»Ét er humanisme, flotte ord, drømme og visioner. Noget andet er virkelighedens verden,« siger hun. »Der er kun ét parti, der kan forene humanisme og realisme. Det er kun os, der kan finde den rigtige balance, hvor hverdagen skal hænge sammen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Nyrups citat om Dansk Folkeparti ;

Set med mine øjne: Stuerene, det bliver I aldrig.’

I sommeren 1999 var der problemer med en gruppe halvkriminelle unge i Vollsmose.

I den forbindelse foreslog den daværende DF-formand Pia Kjærsgaard, at ’i tilfælde af, at en anden- eller måske tredje-generationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet (...) så hjemsendes ikke alene den pågældende, men HELE hans familie. Det er det eneste, de har respekt for’.

Det var desværre ikke en fortalelse..

Da Pia Kjærsgaard få uger efter gentog sit forslag fra selve Folketingets talerstol, valgte Nyrup at sige de berømte ord:

’Set med mine øjne: Stuerene, det bliver I aldrig.’

Derfor, glem ALDRIG baggrunden for det berømte citat,!

Det afspejler nemlig stadig selve partiets menneske syn, omend DF har dæmpet deres retorik væsentligt de sidste år, hvilket har gjort dem til parti, som må forventes at ville overholde demokratiets spilleregler, hvilket Pia Kjærsgaard udsagn fra 1999 og mange efterfølgende udsagn på ingen måde gjorde.

De såkaldte "nye" borgelige, der med en afdanket side 9 blondie på frontcoveret og som kun evner at tale i overskrifter, har istedet overtaget DF (og Fremskridtspartiet) tidligere plads, efter de velfortjent afgik ved døden. Men Mogens Glistrup politik har fundet sin arvtager, indrømmet - lidt mere fotogen og betydeligt mere afdæmpet, men stanken af råddenskab tager man aldrig fejl af!

Tilhængere fra Danskernes parti og DNSB vil føle sejresrusen rulle i blodet, hvis blondinen mod forventning vælges til at sidde i Folketinget.

De er altså hverken nye eller borgerlige, blot et sammend af højrenationalistiske landsbytosser, der savner spænding og opmærksomhed..

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Danskernes_Parti

Jørn Ulsing, Nikolai Beier og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Det er meget Socialdemokratisk-populistisk at slå ned på en enkeltsag: Kvoteflygtninge - som ovenikøbet er det der gør flygtningelejrene mere menneskelige.

I stedet for at fokusere på en bedre og grundigere sagsbehandling og forbedring af forholdene i flygtningelejrene i og omkring Syrien. Og satse på fred.

"...... vil ikke længere mod højre" .
Andre vil ikke længere mod venstre.
Lige dårligt for folkestyret. Stop nu den blok tvangsneurose.

Carsten Svendsen

Hvis de ikke vil LÆNGERE til højre, må det vel betyde, at de allerede befinder sig "til højre".
Kan vi så ikke blive fri for at høre, at Socialdemokratiet hører til RØD blok?