Læsetid: 4 min.

Udfordringen med borrelia 

TV 2-dokumentar afslører tvivlsomme metoder i private tyske borrelia-klinikker. Det er tilsyneladende for nemt at få en diagnose. I Danmark har vi til gengæld en udfordring med at håndtere en gruppe patienter, som ikke føler sig taget seriøst af det danske system
30. september 2016

TV 2-dokumentaren ’Snyd eller Borrelia’, som blev sendt torsdag aften, afslører, hvor nemt det tilsyneladende er at få en borrelia-diagnose på tyske privatklinikker.

Journalisterne har sendt blodprøver fra raske mennesker til test i Tyskland og sendt nogle af disse mennesker til klinikkerne for at blive konsulteret.

Efter dokumentaren at dømme er det meget nemt at få en diagnose. En diagnose, som fører til en behandling, som flere af klinikkerne selv tjener penge på. Det er alvorligt.

Dels kan det betyde, at patienter modtager behandling, som de ikke har brug for. Dels kan patienterne have en anden sygdom, som ikke bliver behandlet.  

Som Information ad flere omgange har skrevet, mener mange danskere, at de har borrelia, selvom de er testet negativ i Danmark, og mange har søgt hjælp hos bl.a. de klinikker, som tv-dokumentaren handler om.   

Trods de klare og opsigtsvækkende resultater i dokumentaren er der også svagheder ved udsendelsen.

Et stort problem er, at den danske testmetode, ELISA-testen, fremstilles som et sikker indikator på, om man har borrelia eller ej. Den bliver den faktuelle modpol til de tyske testmetoder, der fremstilles som suspekte.  

Hvis de tyske klinikker misbruger deres tests, burde det fremgå tydeligt. Men som seer er man usikker på, hvad testene egentlig viser.

Det bliver fremstillet, som om fire ud af fem er positive, men man vil gerne vide præcis, hvad de viser, og hvordan det skal tolkes.

Professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet siger i dokumentaren, at den danske ELISA-metode er gennemtestet. Det er sandt. Men netop derfor ved man, at den ikke er sikker, og det nævnes ikke i dokumentaren.

Sandsynligvis har Jens Lundgren og andre eksperter sagt det – han har i hvert fald tidligere sagt det til Information – men det er ikke kommet med. Faktum er under alle omstændigheder, at ELISA-testen er usikker – især i begyndelsen af sygdommen – og at man kan være syg, selvom man er testet negativ. 

Hele problemet med borrelia-diagnostik er netop, at der ikke findes en 100 procent sikker borrelia-test. Derfor bør diagnosen stilles klinisk, dvs. ud fra symptomerne i konsultation med patienten. Man kan så benytte en test som supplement.

Det leder hen til et andet problem med dokumentaren, nemlig at flere af de personer, som får en diagnose, har opfundet deres symptomer.

De fortæller de tyske læger, at de er blevet bidt af en flåt og efterfølgende har været syge med bla. hovedpine og feber, hvilket er symptomer på borrelia.

Man har altså lavet falske cases, som man sender til konsultation, mens man optager med skjult kamera. Som seer ved man ikke, hvad der ellers er blevet sagt og klippet fra, inden diagnosen er blevet stillet.

Det svækker troværdigheden, og det er ærgerligt, for journalisterne bag har uden tvivl fat i en vigtig historie. Metoderne til trods lykkes det at vise, at der foregår ting, som ikke burde foregå.

Blandt andet får en af de falske cases tilsyneladende en diagnose uden at have været til konsultation. Og en læge benytter mikroskopi, som ikke er en anerkendt metode, i sin diagnosticering. Det er aldeles useriøst, og det er vigtigt at få afdækket den slags. 

Det er et problem at tyske privatklinikker tilsyneladende er klar til at give mange patienter den diagnose, de ønsker.

Men det er også et problem, hvis dokumentaren får den konsekvens, at der bliver lukket ned for debatten om, hvad der så er galt med disse patienter.

Nogle af dem kan sagtens have borrelia. Faktisk er der ved at ske en del i borrelia-forskningen, hvilket dokumentaren heller ikke kommer ind på.

Blandt andet er der sået tvivl om, hvorvidt alle bliver raske efter ti dages antibiotikabehandling, som ind til for nylig har været standard. Det er relevant i forhold til en af de ægte cases, som TV 2 har med: en treårig pige, som var diagnosticeret og behandlet i Danmark, men stadig havde symptomer.

Familien søgte til Tyskland og fik yderligere behandling, hvilket hjalp. Mod slutningen af udsendelsen græder moderen, da hun får at vide, hvor nemt det er at få en diagnose i Tyskland. Men måske har de tyske læger reelt reddet hendes datter. Det kan i hvert fald ikke udelukkes. 

Det danske sundhedssystem må blive bedre til at diagnosticere, for patienterne er ofte desperate og har brug for hjælp, uanset hvad de fejler.

Mange føler, at de bliver talt ned til. Ofte får de diagnoser, som de ikke er enige i, såsom MS og kronisk træthedssyndrom, der i Danmark betragtes som psykiske lidelser, selvom der også er stor international uenighed om det.

Lige nu efterlader det danske system dem uden andre attraktive muligheder end at søge mod privatklinikker i udlandet. En læge kan selvsagt ikke give en diagnose, hvis lægen ikke mener, at patienten er syg.

Men hvis man kunne få en bare lidt mere åben tilgang til disse sygdomme, og hvis man kunne få en bedre dialog mellem patienterne og lægerne, så patienterne i højere grad følte sig som en del af det danske sundhedssystem – så ville hele problematikken omkring de tyske læger måske helt kunne undgås. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Koplev
  • Sup Aya Laya
Hanne Koplev og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

såsom MS og kronisk træthedssyndrom, der i Danmark betragtes som psykiske lidelser, selvom der også er stor international uenighed om det.
Det er kun i Danmark at disse invaliderende sygdomme betragtes som "noget psykisk" hvilket der absolut på ingen måde er belæg gor - tværtimod!

ME (Myalgisk Encephalomyelitis) International forskning bruger også betegnelsen ME/CFS (Chronic Fatigue Syndrome) eller Kronisk Udmattelse Syndrom WHO-sygdoms- kode for ME er G93.3.

Så den danske oversættelse er meget sigende også forkert da Fatigue betyder udmattelse og ikke træthed. De er ikke mere trætte end andre raske mennesker, men oplever kott fortalt en konstant følese af udmattelse som ved ved et influenza angreb , det subleret med voldsomme smerter i hele bevægeapperatet som kan være vanskeligt/umuligt at smertelindre

ME (Myalgisk Encephalomyelitis) er en sygdom, som rammer nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet, men også har forbindelse til hjernen, mave-tarmflora og de såkaldte mitokondrier, dvs. musklernes energiproduktion. Om det er en sygdom et af stederne, der afstedkommer sygdom i de andre steder, eller om det er en ukendt faktor, der er årsag til alle lidelser, vides endnu ikke.

Den seneste forskning tyder meget dog på, at der er tale om en autoimmun reaktion, dvs. en fejlreaktion i immunsystemet og at denne fejlreaktion går ud over kommunikationen mellem nervecellerne indbyrdes og kommunikationen mellem nerveceller og andre organer.

Hovedsymptomet er en langvarig og i reglen forsinket udmattelse efter fysisk og mental aktivitet (PEM = post exertional malais

Gitte Larsen, Hanne Koplev og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Me/Cfs skal - modsat i dag, indplaceres på det somatiske område med immunologisk viden
begrundet med den omfattende udenlandske somatiske forskning, der klart peger i retning af
immunologiske forandringer hos ME/CFS patienter.

I Sundhedsministerens svar af 14. juni 2010 henvises der istedet til Sundhedsstyrelsens anbefaling der foreskriver kognitiv terapi og til behandling af ME/CFS.
Endvidere anbefales indplacering af ME/CFS området på forskningsklinikken for funktionelle
lidelser
ME/CFS patienter bliver således i dag henvist til forskningsklinikken for funktionelle lidelser undrr ledelseaf den omstridte læge Per Fink eller til
Liaisonpsykiatrisk afdeling. Her er behandlingstilbudet kognitiv terapi, gradueret træning og antidepressiv medicin, dette for en dokumenteret fysisk sygdom!

ME/CFS Foreningen har haft foretræde for Folketingets
Sundhedsudvalg. Dette på baggrund af, at norske kræftlæger nyligt haft et stort gennembrud i
behandlingen af ME/CFS patienter.
Norske læger har behandlet ME/CFS patienter med midlet Rituximab, som anvendes til behandling mod kræft og til
autoimmune sygdomme.
Den nye opdagelse af, at kræftmedicinen Rituximab virker relativt effektivt mod ME/CFS har fået voldsom pressedækning i international medier., da det giver håb for de mange berørte patienter, der findes i alle lande.

http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/helse/alt-om-megjennombruddet-361586...

Nordmændene har bla fundet ud af, at Rituximab virker på ME/CFS patienter, og det på baggrund heraf er overvejende sansynligt at det er en autoimmun sygdom og således igen bekræfter international forskning og WHO diagnode Kode i at det at det er en somatisk sygdom.

Eller med andre ord: behandlingen i Danmark går alene ud på at få disse dybt invalidrrede patienterne (hvoraf mange er kronisk sengeliggende) til at tage sig sammen, hvilket er en fuldstændig absurd tankegang, alene med sygdommrns symptomer taget i betragtning!

Jeg er ikke den bedste til at forklare hvordan den danske lægestanden ser på tingene, men foreningen af funktionelle lidelser, som også har borrelia infektion under sine beskyttende vinger kan fortælle alt om sammenspistheden i sundhedsvæsen, ned i de mindste detaljer. Der er alle relevante links.

Det er nok især værd at lytte til Danmark førende ekspert på dette område, advokat Keld Parsbergs, som beskæftiger sig med sager indenfor domstolsvæsenet og er uddannet på Københavns Universitet ved det retsvidenskabelige fakultet.

Han lavede en uhyre præcise sammenfatning om bl. a lægestandens rolle i en ret opsigtvækkende tale der blev afholdt ved høringen om funktionelle lidelser d. 19.3.2014. Situationen er idag helt uforandret...
Han tale står er nederst på siden i linket fra

http://www.funktionellidelse.dk/hoering1.html

- her er et kort uddrag

(...) Den sociale ankestyrelse foretog i 1993 en principiel prøvelse af, om denne sygdom ME/CFS i sig selv kunne være pensionsgivende, for diagnosekriterierne for den var de samme, som var kravet for at opnå førtidspension. Og sygdommen blev anerkendt af Den Sociale Ankestyrelse som i sig selv pensionsgivende. Vi havde altså et system, hvor reglerne hang sammen, hvor borgerne fik, hvad de skulle have, og hvor alt fungerede.

Og så er jeg nødt til at sige til Dem, at fra dette øjeblik gik det galt, fordi i 2001 fik Morten Birket Schmidt og Per Fink hver offentlige midler til at oprette hver deres forsøgsklinik i henholdsvis København og i Århus, hvor de skulle undersøge, om man kunne køre disse sygdomme over i psykiatrien.

Det var helt legitimt, fordi man fra statens side ønskede at finde ud af - og det sagde man åbent, kan vi spare nogen penge her, fordi kan vi køre de her sygdomme over i psykiatrien, så kan vi spare nogen sociale ydelser, fordi i psykiatrien kan man altid behandle, og hvis man kan behandle, så er varighedskriteriet i den sociale lovgivning ikke opfyldt, og så kan borgerne ikke få de ydelser, hvor der kræves, at de har en varig lidelse.

Det forsøg kørte i to år og d. 23.1.2003 afholdt Det Danske Centrer for Menneskerettigheder en åben konference, fordi man havde set faren ved de her teorier i relation til såvel FNs som den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om menneskerettigheder.

I konferencen deltog, ud over de to psykiatere jeg har nævnt også psykiater Jens R. Bang, og her må jeg sige, at vi oplevede et ansættelsesretsligt selvmord for åbent tæppe.

Psykiater Jens R. Bang meddelte nemlig, at han, som psykiatrisk lægekonsulent for kommune og statsamt i Storkøbenhavn, kun undtagelsesvis havde set kvindelige ansøgere til offentlige ydelser, som ikke var somatiserende, hysteriske, hypokondere, der bare skulle se at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Det var den første skandale med psykiatere, som jeg personligt overværede. (...)

(...) Og nu bliver der spurgt, hvorfor er der så mange i lægestanden, der accepterer det uden at protestere ? Jamen problemet er jo, at vi for nogle få år siden havde en ombrydning, lad os kalde det det, af specialerne i Danmark, hvor man tog de her relativt små specialer, altså ME/CFS-ofrene i Danmark, der findes et sted mellem 200 og 250 i alt, de specialer blev pillet ud fra de afdelinger, hvor de lå, altså Henrik Permin blev flyttet fra immunologisk afdeling på Rigshospitalet og ud på Bispebjerg, hvor han sidder på lungemedicins afdeling.

Forskningen i Danmark ophørte på det her felt. Og jeg har senest set problemet beskrevet af en speciallæge i almen medicin, der beskriver det sådan, at det er en polarisering mellem to synspunkter, hvor det ene synspunkt følger Sundhedsstyrelsens diagnoseregister, og det betragter man som værende ćudenfor" systemet, og så er der det andet synspunkt, hvor man vælger Per Fink, som betegnes som den herskende opfattelse på bjerget. ( og som det har konsekvenser for den enkelte læge at modsige)

Hans Kvisgaard, Heidi Larsen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Apropos "afsløringen", så har man i mange år været langt mere opmærksom på borrelia i Tyskland end i Danmark, og nogle forsikringsselskaber vægrede sig ved at tegne forsikring, hvis man ikke var vaccineret.

Det med falske diagnoser er måske en afsløring i Danmarrk, men hvis man ofte befinder sig i Tyskland, kan man med lidt åbenhed let støde ind i problemstillingen. Her er f.eks. en anbefaling fra 2014:
http://www.t-online.de/lifestyle/gesundheit/zecken/id_70444724/tid_embed...
Generelt handler teksten om, at man skal være opmærksom på diagnosen og undre sig over lange og dyre behandlinger, som man selv skal betale.

En længere (og nyere) artikel om problemstillingen findes f.eks. her:
http://www.dgn.org/presse/pressemitteilungen/51-pressemitteilung-2016/33...

Jeg så udsendelsen i går og jeg blev så vred. Jeg følte mig SÅ manipuleret af TV2's reportere og sad hele tiden med ubesvarede spørgsmål. Jeg er har selv ME (blev diagnosticeret i 2011 af pensioneret speciallæge) og det løb mig mange gange koldt ned ad ryggen over den måde tingene blev fremstillet og den måde mange af patienterne blev "ladt i stikken" i journalisternes fortælling.
Jeg følte personligt, at patienterne blev udstillet på det groveste. For hvad var meningen med den udsendelse? At miskreditere patienterne for at søge svar? Miskreditere de tyske metoder? Det var i hvert fald ikke at sætte spørgsmålstegn ved hvordan man gør tingene i det danske sundhedsvæsen når noget ikke lige kan diagnosticeres med en blodprøve!

Carsten Mortensen, Hanne Koplev, Sup Aya Laya og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Lyngsgaard

Efter dokumentarudsendelsen sidder man rigtignok med en følelse af at TV2 prøver at retfærdiggøre et dansk sundhedsvæsen der har spillet fallit. Skulle det ikke være omvendt? Jeg spørger bare.

Gitte Larsen, Carsten Mortensen, Hanne Koplev, Sup Aya Laya, Hans Kvisgaard og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Er det rigtigt at TV2 i deres nyheder til aften har vist screendumps af opslag fra lukkede Face Book grupper?
Grupper hvis medlemmer - udover TV2-journalister og medlemmer fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin - består af mennesker der er enten er syge af borreliose eller er pårørende?
Grupper hvis regler er at intet offentliggøres udenfor grupperne?

Er der journalister der håber på velbetalte stillinger i pharmaindustrien? Etisk vil det være et godt match ...

Christian Frismodt

Da Australske forskere bragte nyheden om, at mavesår skyldtes infektion, blev de frosset ud af forskermiljøet.
De blev nægtet deltagelse i konferencer og latterliggjort i deres fravær.
Efter et par årtier (!) var deres fund af Helicobacter Pylori bakterien som årsag til mavesår blevet bekræftet så mange gange, at deres forskning endelig blev accepteret – og honoreret med en Nobelpris!
Der kunne have været reddet mange maver i årene herimellem, hvis der havde været en mindre forstokket, og mere konstruktiv, tilgang til de nye fund (sense of urgency).
Det samme fænomen, hvor man stædigt fastholder gammel viden i årtier, ser nu ud til at ske på Borreliaområdet.
Flere læger har fortalt mig, at de mener, at der skal et generationsskifte til, inden der bliver plads til revolutionerende nyt i stil med det, ny Borreliaforskning tegner til at være.
Efter at have fulgt, og deltaget i, debatten igennem det seneste årti, hvor selv overbeviste danske læger ikke har kunnet kommet igennem, er jeg desværre begyndt at tro på udsagnene om et behov for et generationsskifte blandt de toneangivende.
Men hvad er det med denne infektion, der gør den så kontroversiel?
Alene i 2015 kom der over 500 nye artikler om Borrelia på PubMed (hvor publicerede artikler om medicinsk forskning samles). Det viser, at der er heftig aktivitet omkring emnet.
Men kigger vi på de førende forskere – altså dem, der svarer til de australske forskere, der fandt ætiologien (årsagen) bag mavesår – så er Borrelia en ultra kompleks infektion, som de fleste af os allerede bærer!
Den kan ændre overfladegener, den kan kopiere kroppens DNA (så den er ”under radaren – både i forhold til kroppen og de antistoftests, der benyttes i DK), den kan passere alle membraner i kroppen, den kan gemme sig i cyster (”bombeskjul”), som den kan vandre ind og ud af, den kan danne biofilm (en ”beskyttende gel-agtig hinde”) – og så ser den ud til at kunne smitte seksuelt, via myg og via flåter.
Man kan, med andre ord, i forhold til den nye forskning (og forudsat, at den er retvisende) være rask smittebærer af Borrelia. Præcist som tilfældet er med f.eks. HIV og Klamydia.
Alene dette fænomen skyder TV2’s metode i dokumentaren ”Snyd eller Borrelia” helt til jorden.
For så kan testene i Tyskland jo være helt præcise – og blot have påvist, hvem af de ”raske” journalister, der allerede er smittebærere!
Selvom det er uvidenskabeligt at påstå, at testene fejler, blot fordi ”raske” journalister er positive, kører TV2 løs i den retning og skaber tvivl hos en mor, der har oplevet markant bedring med sin datter efter behandlinger i Tyskland. Behandlinger på et sted, hvorfra jeg selv har oplevet talrige patienter komme i bedring på trods af at have været opgivet i det danske system!
Danske læger i udsendelsen er hurtige til at bakke op om TV2’s resultat - det uvidenskabelige grundlag til trods. Det strider ellers imod det grundlag, lægerne altid hævder at ville drage konklusioner på baggrund af!
Men faktisk kan slagtilfælde i nogle tilfælde være første tegn på Borrelia-infektion (kan man læse i ny forskning på PudMed). Så måske burde de ”raske” journalister i virkeligheden tage deres testresultater alvorligt!
Hvorfor tog TV2 ikke fat i f.eks. Professor og Nobelpristager Luc Montagnier?
Han fandt HIV som årsagen til AIDS, og han forsker i dag i Borrelia-problematikken (herunder udvikling af en ny test) og kan forklare nærmere om det, han kalder ”den mest komplekse infektion, jeg nogensinde har arbejdet med”. Hans forskning har bla. konkluderet, at over 80% af alle franksmænd allerede bærer Borrelia!
Det er helt i tråd med, at andre forskere kalder Borrelia ”den stille pandemi”!
Når læger siger, at der ikke er evidens for Borrelia’s kompleksitet, så er det en sandhed med modifikationer. Der er f.eks. ca. 100 peer-reviewed artikler, der bekræfter at Borrelia kan overleve antibiotika-behandling (pga biofilm og cystedannelserne)! Alligevel benægter man præcist denne egenskab med ordene: ”det er ikke videnskabeligt bevist” (Hmm!)
Men systemet skal tilsyneladende se de samme resultater igen og igen – og gerne i 10-20 år – og helst henover et generationsskifte blandt de ansvarlige – inden der sker noget (i hvert fald når tingene er så komplekse og kontroversielle, som tilfældet er med Borrelia).
Kunne ventetiden ikke være fyldt med nysgerrighed, dialog og "allertness" - i stedet for benægtelse og modstand?
Vi taber årtier på den negative og ukonstruktive indstilling, der hersker i systemet.
Patienter, der er syge med kronisk Borrelia, er det primært pga immun-suppression.
De har således nogle strukturelle svækkelser i kroppen, der giver plads til, at Borrelia og dens co-infektioner kan vinde terræn. Så spørgsmålet er måske slet ikke, om man har, eller ikke har, Borrelia og co-infektionerne.
Spørgsmålet synes snarere at være, om det er infektionerne eller immunforsvaret, der har overtaget!?
Måske er optimalt sundhedsvirke i virkeligheden screening og forebyggelse af f.eks. Borrelia og dens co-infektioner, så det kan undgås, at de får overtaget - og man dermed har øget risiko for f.eks. hjerteslag, gigtlidelser, sclerose osv.
Co-infektionerne er typisk Ehrlichia, Bartonella, Babesia (Malarie-lignende, og den vanskeligste at behandle), Ricketsia, Mycoplasma m.m.)
Forskning fra bla. Schweiz har vist, at det sjældent er landmanden, der færdes i naturen og får mange flåtbid, der ender som kronisk Borrelia-patient.
Det er oftere ”udeaktive bymennesker”, der rammes. Disse menneskers immunforsvar er i højere grad kompromitteret, end landmandens – bla. i forhold til vaccinationer (immun-manipulation), industrielt fabrikerede fødevarer, luftforurening m.m.
Noget gør dem ihvertfald mere sårbare overfor infektionerne.
Men hvad kan få infektionerne til at blusse op?
Jeg har været i kontakt med mere end 1.000 patienter over tid. Og her har triggerne været: flåtbid, langtidsstress (bringer immunforsvaret ned), visse vaccinationer (har indflydelse på immunforsvaret – også på p.t. ukendte måder), usund livsstil (kost og motion), anden sygdom, kemo samt visse andre typer medicin.
Personligt er er jeg ikke pro de voldsomme antibiotikakure, idet de kan skabe andre problemer.
De bedste resultater kommer, når man adresserer de strukturelle svagheder, der giver plads til infektionerne. Problemet er dog, at den form for ætiologibetragtning er meget lidt benyttet i moderne medicin. Desværre.
Jeg har selv arbejdet kortvarigt i medicinalbranchen. Og her var interessen ikke rettet imod ætiologi (ihverfald ikke at dele vide herom, idet indsigten betragtes som en konkurrencefordel) eller at udvikle medicin, der helbreder. Der var/er i stedet en hunger efter at udvikle patenterbare mediciner, der dæmper symptomerne for en given lidelse – og som patienterne skal bruge resten af livet.
Det er der langt mere profit i!
Mange ”kroniske” og ”medicinkrævende” lidelser kan rent faktisk behandles, som flere og flere dokumentarprogrammer også afslører, når livsstilsomlægninger ændrer vilkårene for kroppens indre miljø.
TV2 ser ud til at være på et rent forsvarstogt på det danske sundhedssystem’s vegne.
Men TV2 gør det på beskostning af en hårdt ramt patientgruppe, hvis situation forværres af fejlslagne konklusioner (husk på, at TV2 sendte falske symptomer, som spiller ind i vurderingen omkring, hvorvidt behandling af de "raske" journalister skulle iværksættes eller ej).
Et åbent spørgsmål er, hvorledes et sundhedssystem konstant kan optræde så skråsikkert, som det danske, når man har ca. 1,9 mio registrerede kronisk syge – og iflg WHO har resultater, der giver en samlet placering lige efter Chile og lige foran den Dominikanske Republik – et godt stykke efter Columbia og Marokko?
Hvor er den passende ydmyghed, der skal fostre en naturlig nysgerrighed, motivation efter bedre resultater samt etablering af imødekommende dialog, der kommer disse patientgrupper i møde?
Patienterne møder en mur, der forværrer deres situation og presser dem til at søge ud af landet!
Er det rimeligt, og det bedste, Danmark kan tilbyde?
Behovet er ikke en dårligt underbygget dokumentar, der mere ligner skræmmeunderholdning – end en saglig journalistisk jagt på sammenhæng og sandhed i en kompleks, og vigtig, problematik.

Mange tak for dit spørgsmål, Søren, og for dit indlæg, Christian Frismodt. Og så henviser de alle sammen bare til hinanden i den der klub, der skal generationsskiftes hurtigst muligt. Det er en lukket klub uden kontakt med virkeligheden og patienterne, som kæmper en brav kamp for at overleve - både fysisk, socialt og økonomisk. For det er dyrt både at betale skat og selv betale for den behandling, der gør, at man igen kan tjene penge og være en del af livet, også i familien. Det har ufatteligt store konsekvenser for alle borrelia-ramte, at Danmark fornægter sandheden, og det er en skamplet på et offentligt sundhedssystem. Har igen i dag talt med en lidende patient - denne gang en mor, som selv er syg og har tre syge børn (borrelia kan overføres via moderkagen og -mælk) - som ingen hjælp får og er helt overladt til sig selv. Kan vi være det bekendt? Åbenbart.