For et par uger siden sendte Udlændingestyrelsen et brev til en somalisk kvinde et sted på Sjælland.
Hun har fået midlertidig beskyttelse i Danmark som flygtning, men i brevet meddeler styrelsen, at den nu overvejer at inddrage hendes opholdstilladelse »på baggrund en fornyet vurdering« af bl.a. »de generelle forhold i Somalia«.
Ud over brevet til kvinden et sted på Sjælland vil omkring 1.200 somaliske flygtninge, der også har fået beskyttelse, modtage et lignende brev.
Det meddelte Udlændingestyrelsen for en uge siden og forklarede selv om baggrunden:
»Det sker, fordi Flygtningenævnet med to afgørelser tidligere i dag nu har stadfæstet i alt fem afgørelser om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til statsborgere fra Somalia, som tidligere har fået opholdstilladelse som flygtninge i Danmark på grund af de generelle forhold i dele af Somalia.«
Læs også: Udviklingsminister nedtoner sin rolle i sag om tvangsudsendelser
I brevet til kvinden refererer Udlændingestyrelsen, at Flygtningenævnet siden slutningen af april 2016 har vurderet, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Somalia »ikke længere er af en sådan alvorlig karakter, at somaliere med deres blotte tilstedeværelse i landet risikerer forfølgelse og overgreb«.
Og så kommer den tilføjelse, som er faldet Eva Singer, asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, for brystet: Ifølge brevet gælder den forbedrede situation ikke bare hovedstaden Mogadishu, men »selv i al-Shabaab-kontrollerede områder«, altså de områder i Somalia, hvor terrorbevægelsen al-Shabaab, der har forbindelse til al-Qaeda, har magten.
Lige præcis den formulering kan Eva Singer ikke genkende:
»Det er der efter vores vurdering ikke praksis for i nævnet, og vi har også svært ved at se, at der i nævnets baggrundsoplysninger om udviklingen i Somalia er grundlag for en sådan konklusion,« siger Eva Singer.
Kontorchef i Udlændingestyrelsen Pernille Piel-Steenberg skriver i en mail:
»Vurderingen af alle foreliggende baggrundsoplysninger betyder således, at det generelle udgangspunkt for de danske asylmyndigheder er, at der ikke længere foreligger et beskyttelsesbehov i Somalia for personer, der ikke har individuelle konflikter med al-Shabaab. De kommende screeninger og afgørelser skal afklare rækkevidden af den vurdering i de konkrete sager. Og Flygtningenævnet vil herefter fastlægge den nye praksis.«
Kun bedre i Mogadishu
I august og september har Flygtningenævnet afgjort fem principsager om inddragelse af opholdstilladelse til somaliske flygtninge.
Fire af sagerne er offentliggjort på nævnets hjemmeside, og det fremgår tydeligt, at afgørelserne alene drejer sig om forbedrede forhold i Mogadishu.
»Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnets flertal imidlertid, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter«, hedder det enslydende i de fire offentliggjorte afgørelser.
Det er værd at bemærke, at netop denne formulering – at selv om forholdene er skrøbelige og uforudsigelige, er de dog ikke af helt midlertidig karakter – er præcis den ordlyd, der ifølge stramningen af udlændingeloven i februar 2015 skal til, for at opholdstilladelsen kan inddrages for flygtninge, der ikke har fået såkaldt konventionsbeskyttelse.
For flygtninge, der har fået konventionsbeskyttelse, skal der derimod være sket »fundamentale, varige og stabile ændringer i hjemlandet«.
Den svenske rapport
Med afsæt i de enslydende formuleringer om skrøbelige, men dog ikke helt midlertidige forbedringer mener flertallet i Flygtningenævnet i alle fire afgørelser, at en udsendelse til Mogadishu »ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser«.
Men igen: Der er tale om Mogadishu –og ikke om de dele af Somalia, al-Shabaab kontrollerer.
Et afgørende element i, at Flygtningenævnet nu vurderer situationen i Mogadishu som mere sikker, er netop, at Al-Shabaab bl.a. som følge af militær indgriben fra AMISON-soldaterne fra Den Afrikanske Union er blevet fordrevet fra hovedstaden.
Men, som Flygtningenævnet også påpeger med henvisning til de svenske myndigheders seneste rapport om Somalia fra juni 2016, er al-Shabaab »til stede lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de infiltrerer byerne, primært om natten«.
Ifølge den svenske rapport, som er den nyeste blandt baggrundsmaterialet, er sikkerhedssituationen i Mogadishu dog »forværret siden 2015« samtidig med, at al-Shabaab i stigende grad udfører angreb også i byerne »mod civile mål«.
’Et kolossalt skift’
Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome finder det »stærkt kritisabelt«, at Udlændingestyrelsen udvider Flygtningenævnets principafgørelser om inddragelse af opholdstilladelser i forhold til Mogadishu til også at gælde for dele af det krigshærgede land, som al-Shabaab kontrollerer.
Men helt generelt mener hun, at der er »et kolossalt skift« i dansk udlændingepolitik, at man nu aktivt forsøger at inddrage flygtninges opholdstilladelse.
»Hidtil har praksis været den, at når man først havde fået asyl, skulle man opføre sig forkert for at få den inddraget. Det er et ekstremt indgreb ikke mindst for børnene, når familier rives op med rode endnu en gang.«
Hun peger på, at efterhånden som kravene til at få permanent opholdstilladelse er blevet voldsomt strammet, kommer flere og flere flygtninge »til at hænge i en tynd tråd, hvor opholdstilladelsen når som helst kan inddrages«, og ifølge hende vil det være »undergravende for integration«.
Udenrigsministeriets rejsevejledning om Somalia lyder således:
»Der er meget stor risiko for terrorangreb i Somalia (…) Der er krigslignende tilstande i og omkring hovedstaden Mogadishu (…) Der er daglige kampe mellem Den Føderale regerings styrker støttet af AU-styrker (AMISON) og forskellige oprørsgrupper (…) Der er fortsat risiko for direkte angreb på lufthavnen, hvilket forøger risikoen for, at ind- og udrejse umuliggøres.«
