Læsetid: 3 min.

Advokat: Grotesk hemmeligholdelse i sag om masteoplysninger

Det er et angreb på retssikkerheden, når vi ikke må få at vide, hvordan anklagemyndigheden arbejder med masteoplysninger fra mobiltelefoner. Det siger en række forsvarsadvokater om hemmeligholdt vejledning
21. oktober 2016

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at Anklagemyndigheden tilbageholder oplysninger om brug af masteoplysninger fra mobiltelefoner ved retssager.

»Det er helt grotesk, at man kan hemmeligholde noget, der skal bruges mod de tiltalte i en retssag. Vi har jo offentlighed i retsplejen, men vi kan ikke få indsigt i, hvordan tingene fungerer.«

Sådan siger Erbil Kaya. Han er en de forsvarsadvokater, der råber vagt i gevær, efter at anklagemyndigheden har nægtet at udlevere dele af en intern vejledning om masteoplysninger.

Sidste efterår bragte Information en artikelserie, der dokumenterede en række problemer med brugen af masteoplysninger i straffesager.

Oplysningerne bruges ofte i straffesager til at vise, hvor en sigtet har befundet sig i forbindelse med efterforskning af forbrydelser.

Artiklerne viste dog, at oplysningerne ikke er så præcise, som mange tror, men også at forsvarsadvokaternes viden på området var meget begrænset, og at der i flere tilfælde har været deciderede fejl i oplysninger.

Artiklerne ledte til, at Enhedslistens daværende retsordfører, Pernille Skipper, stillede spørgsmål om sagen til justitsministeren.

I ministerens svar blev der henvist til Rigsadvokatens vejledning om forberedelse og præsentation af teleoplysninger i retten, en vejledning, der ikke tidligere har været omtalt offentligt.

Information søgte aktindsigt i rapporten hos Rigsadvokaten, der gav afslag.

En klage til Justitsministeriet førte til, at Rigsadvokaten gav delvis indsigt i vejledningen, men en række bilag blev fortsat hemmeligholdt. Det gælder blandt andet næsten 10 sider under overskriften ’Efterforskning’ samt fem bilag med overskriften ’Specielle analyser og materiale’.

Information klagede over det delvise afslag til Folketingets Ombudsmand, men det endte i et medhold til ministeriet og Rigsadvokaten.

’Meget betænkeligt’

Hos forsvarsadvokaterne skaber hemmeligholdelsen frustration.

»Når beviser fremlægges, så er der jo tale om politiets opfattelse. Vores opgave er blandt andet at stille spørgsmål til efterforskningsmetoderne. Uden vejledningen kan vi ikke vide, om der er elementer, som vi bør spørge kritisk ind til,« siger Erbil Kaya.

Information afdækkede sidste år, at mobiltelefoner kan forbinde til telemaster mere end 20 kilometer væk, selv om det ofte fremlægges som et meget mere præcist værktøj til positionering af telefoner.

Både international forskning og en række straffesager herhjemme dokumenterede nemlig, at der under de rette vejr- og landskabsforhold kunne være op mod 50 kilometer mellem telefon og mast.

Samtidig kunne Information afsløre, at teleselskabet Telia igennem en periode havde udleveret masteoplysninger med fejl i til politiet.

Advokat Erbil Kaya vil gerne vide, om der står noget om f.eks. de problemer, der er med præcisionen af masteoplysninger, i anklagernes vejledninger. Derfor kritiserer han hemmeligholdelsen.

»Retssikkerhedsmæssigt er det meget, meget betænkeligt. Det kan have kæmpe betydning for sagens udfald. Det kan være forskellen på dom eller frifindelse.«

Han bakkes op af kollegaen Mette Grith Stage.

»Jeg synes, det er særdeles foruroligende, at anklagemyndigheden ønsker at hemmeligholde dele af sin interne vejledning. Anklagemyndigheden er underlagt et objektivitetsprincip,« siger hun og uddyber:

»Når jeg hører om hemmelighedskræmmeri i forbindelse med en sådan vejledning, bliver jeg da særdeles bekymret for retssikkerheden. Hvad er der i den vejledning, der ikke tåler dagens lys? Beskriver vejledningen nogle ‘tricks’, som anklagemyndigheden kan benytte sig af, eller åbenbarer den nogle svage punkter, som anklagemyndigheden ikke ønsker, at forsvaret bliver opmærksom på?«

Advokatsamfund tager sagen op

Sysette Vinding Kruse er formand for Advokatsamfundets strafferetsudvalg, og hun er skeptisk over for hemmeligholdelsen.

»Det er svært at forholde sig til, når man ikke ved, hvad der står i den. Hvis det er lavpraktiske ting, så er det okay. Men hvis det handler om indhentningen eller forståelsen af masteoplysninger, så er det retssikkerhedsmæssigt problematisk, især fordi oplysningerne bruges i så mange sager,« siger hun.

Hun vil nu tage sagen op med anklagerne på et kontaktudvalgsmøde senere på året.

Rigsadvokaten: Ikke egnet til offentliggørelse

Hos Rigsadvokaten afviser kommunikationschef Mikkel Thastum kritikken.

»Vi har nogle afsnit i vejledningen, der beskriver politiets efterforskningsmuligheder. De er ikke egnet til offentliggørelse af hensyn til politiets fremtidige efterforskning. Jeg hæfter mig ved, at Folketingets Ombudsmand og Justitsministeren er enig.«

Han tilføjer, at forsvarsadvokaterne i de konkrete sager har mulighed for at få indblik i politiets konkrete efterforskningsskridt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu