Nyhed
Læsetid: 2 min.

Efter Ban Ki-moon-brev: Procedurerne for Udenrigspolitisk Nævn præciseres

Fremover skal det for hvert enkelt dokument, som skal oversendes til Udenrigspolitisk Nævn, fastslås, om det skal være fortroligt eller ej, siger politisk direktør i Udenrigsministeriet Jesper Møller Sørensen
Indland
20. oktober 2016

Sagen om det brev, hvor FN’s generalsekretær Ban Ki-moon over for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykte stærk kritik af de udlændingepolitiske stramninger i den såkaldte smykkelov, får nu Udenrigsministeriet til at præcisere procedurerne for håndtering af alle dokumenter, der skal til Udenrigspolitisk Nævn.

Det er et særligt kontor i Udenrigsministeriet, der fungerer som sekretariat for nævnet. Det er via dette kontor, at dokumenter, der kommer fra f.eks. Stats-, Forsvars- eller Udenrigsministeriet vedrørende sager, der skal drøftes i nævnet, oversendes til Folketinget. Herefter fordeles materialet til nævnets medlemmer.

»Sagen har givet os anledning til at kigge på procedurerne. Fremover vil vi indskærpe praksis og skriftligt få afklaret, om et dokument skal stemples fortroligt eller ej,« siger politisk direktør i Udenrigsministeriet Jesper Møller Sørensen.

Han ønsker ikke at gå nærmere ind i den konkrete håndtering af Ban Ki-moons brev, der sammen med et svar fra Lars Løkke Rasmussen den 25. januar blev sendt som en fortrolig brevveksling til de 17 medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn og også til deres 17 stedfortrædere.

Fortrolighedsstemplingen betød, at viden om generalsekretærens kritik ikke kom uden for den kreds af folketingsmedlemmer, der er medlemmer eller stedfortrædere i nævnet.

Læs også: Løkke hemmeligholdt FN-advarsel mod udlændingestramninger

Netop i de dage var medlemmerne af Folketingets Udlændingeudvalg i gang med behandlingen af lovforslag L 87, smykkeloven, der blev endeligt vedtaget dagen efter, den 26. januar.

Drøftelserne i Udenrigspolitisk Nævn er i udgangspunktet fortrolige, og nævnsmedlemmerne har ikke lov til at referere om andet end deres egne synspunkter. De må heller ikke orientere f.eks. partifæller eller andre om, hvad de modtager af fortrolige oplysninger.

Mange måneder senere, da Information i september havde fået aktindsigt hos Statsministeriet i brevet, og folketingsmedlemmer var begyndt at stille spørgsmål til, hvorfor hele Folketinget ikke havde fået kendskab til brevet, orienterede Lars Løkke Rasmussen fredag nævnet om, at brevvekslingen ved en beklagelig fejl var oversendt som et fortroligt dokument. Derefter blev brevvekslingen offentliggjort på Folketingets hjemmeside.

At brevvekslingen var fortrolig, som statsministeren altså har beklaget, har ført til kritik fra en række folketingsmedlemmer, ligesom tre tidligere udenrigsministre, som Information kunne skrive i går, ikke er i tvivl om, at Ban Ki-moons brev straks og i fuld offentlighed skulle have været videregivet til hele Folketinget.

Læs også: Fejl til tiden

Ifølge Jesper Møller Sørensen er hovedparten af de dokumenter, der fremsendes til nævnets medlemmer fra sekretariatet i Udenrigsministeriet, fortrolige. Det er f.eks. referater fra møder mellem danske og udenlandske ministre.

Men der er også mange dokumenter, der ikke er fortrolige. Ifølge Folketingets hjemmeside er der således siden den 25. januar – dagen hvor Ban Ki-moons brev blev oversendt som fortroligt – tilgået nævnet 267 ikkefortrolige dokumenter, hvoraf dog kun et fåtal kommer fra sekretariatet i Udenrigsministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her