Læsetid: 1 min.

Chefredaktør: Vi sætter principper over eventuelt efterspil

Politikens chefredaktør kalder det ubegribeligt, at PET havde held med et fogedforbud mod ’Syv år for PET’
Men det er helt ubegribeligt, at man kan få et fogedforbud alene på baggrund af bagsiden af en bog. Det betyder jo, at man som journalist kan blive tvunget til at lade en myndighed, som vi skal være kritisk over for, læse sin journalistik igennem før offentliggørelse. Det er jo det, vi også har et andet ord for, nemlig censur,« siger Christian Jensen.

Men det er helt ubegribeligt, at man kan få et fogedforbud alene på baggrund af bagsiden af en bog. Det betyder jo, at man som journalist kan blive tvunget til at lade en myndighed, som vi skal være kritisk over for, læse sin journalistik igennem før offentliggørelse. Det er jo det, vi også har et andet ord for, nemlig censur,« siger Christian Jensen.

Peter Hove Olesen

Indland
9. oktober 2016

»Det har ikke været nogen nem beslutning.«

Sådan siger Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, søndag morgen, efter at Politiken har sendt en avis på gaden med en særsektion, hvor den omstridte bog ’Syv år for PET’ er trykt ord for ord.

»Men der er nogle ret vigtige principper omkring de frihedsrettigheder, vi har i det her land. Vi mener, at det fogedforbud er en forkert beslutning, og derfor vælger vi at bringe bogen,« siger han.

Byretten har på anmodning fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, nedlagt forbud mod både udgivelsen af bogen og siden mediers omtale af bogens indhold.

På baggrund af Politikens beslutning om at trykke hele bogen opgiver PET nu at forfølge fogedforbuddet.

Selve den beslutning har Christian Jensen ingen kommentarer til. I stedet siger han:

»For mig er det forståeligt, at PET selvfølgelig forfølger sager, hvor de har en mistanke om, at noget er galt i forhold til deres arbejde eller rigets sikkerhed.

Men det er helt ubegribeligt, at man kan få et fogedforbud alene på baggrund af bagsiden af en bog, hvor man ikke, så vidt jeg kan se, lægger dokumentation frem for, at der er noget kompromitterende i selve bogen.

Det betyder jo, at man som journalist kan blive tvunget til at lade en myndighed, som vi skal være kritisk over for, læse sin journalistik igennem før offentliggørelse. Det er jo det, vi også har et andet ord for, nemlig censur,« siger Christian Jensen.

Bogen indeholder efter hans »bedste vurdering« ikke oplysninger, der er kontroversielle i forhold til rigets sikkerhed eller PET’s arbejdsmetoder.

Om der kommer et retligt efterspil om Politikens beslutning om at se stort på fogedforbuddet, er underordnet, mener Christian Jensen.

»Hele det efterspil må vi tage, som det kommer. Det afgørende for os har været, at der er nogle afgørende principper i et åbent samfund, som er blevet trådt under fode. Det er det, vi reagerer imod,« siger han.

Læs også: PET opgiver at opretholde fogedforbud mod omstridt bog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis man averterer, at man i strid med straffeloven agter at nedbrænde et hus, så ventes der ikke på om huset rent faktisk nedbrændes, før der gribes ind.

Hvis man averterer, at man agter at offentliggøre noget i strid med straffeloven, så ventes der vel heller ikke på, om offentliggørelsen sker før der gribes ind .

(Det viser sig måske, at der ikke var helt dækning for forhåndsomtalens "løfter" om afsløring af hemmeligheder ? - men hvem kan vide det på forhånd.)

Censur foreligger, hvis f eks journalister skulle aflevere deres artikler til godkendelse inden offentliggørelse - og det er ikke tilfældet i Danmark.

I øvrigt, hvis Politiken kan tillade sig at tilsidesætte et fogedforbud eller en anden retskendelse eller dansk lovgivning m v , så kan vi andre dødelige vel også tillade os det ? Politiken er vel ikke "finere" eller mere ansvarlig end andre borgere her i landet?

Kan Politiken blæse på domstolene, så kan vi andre vel også?

Der står sikkert ikke andet i bogen end det man alligevel har kunnet læse offentlig gennem de sidste 7 år. Hvis man altså gad og krave det frem. Det arbejde gør bogen så for en - Intet andet.

Der er vel ingen, som har fantasi til at forestille sig den tidligere PET chef Jakob Scharf tilsidesætter sin tavshedspligt og afslører kompromiterende og hemmeligt materiale som skader landet sikkerhed?

...Det har jeg i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig.

Jens Erik Starup

Næ Herman, men Søren Pind har tilsyneladende forestillingsevnen.

Niels Duus Nielsen

Selvfølgelig kan du blæse på domstolene, Robert Kroll, hvis du er villig til at tage konsekvenserne. Det er det, der kaldes "civil ulydighed".

Det kræver dog en høj personlig moral at være civilt ulydig, hvorfor det i dagens Danmark ikke er særlig udbredt. Christian Jensen handler blot ud fra Tøger Seidenfadens eksempel, og har selvfølgelig afgjort med sig selv, at hvis det kommer til at betyde en tur bag tremmer, er det en pris, han personligt er villig til at betale.

Han har nok også lige tjekket med en jurist, som selvfølgelig har frarådet initiativet. Men jura er ikke det samme som moral, selv om der er en vis sammenhæng. En handling kan være legitim, selv om den ikke er legal.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Pórto Qisuk og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Niels Nielsen ( kl 15.30)

Når betegnelsen "civil ulydighed" anvendes, så er sammenhængen typisk, at nogle super etiske/moralske mennesker sætter sig ud over en forbryderisk/umoralsk/uetisk statsmagts påbud.

Jeg anser ikke det danske samfunds institutioner (herunder domstolene) for at være forbryderiske/umoralske/uetiske .

Det danske samfund er et fint demokrati, og hvis man skyder de demokratiske spilleregler i stykker gennem bl a at blæse på domstolene, så går demokratiet og trygheden i samfundet til grunde .

Alternativet til respekten for domstolene i Danmark er den stærkeres ret til at tage sig selv til rette og træde på de svage.

(Hvorfor gå til domstolene for at få sin ret, hvis domstolenes afgørelser ikke respekteres ? - så hellere leje et tæskehold for at få sin ret eller uretmæssige gevinst?)

(Civil ulydighed i Danmark er iøvrigt et stykke risikofrit revolutions romantik - det er jo ganske ufarligt.
I f eks Nordkorea vil selv en beskeden civil ulydighed derimod nok føre til dødsstraf , så der forekommer den civile ulydighed nok kun sjældent.)

...Journalismens fornemste opgave er til en hver tid at pille og se magten i kortene så den ikke løber borgerne over ende - Et kort kikkeri, som er mere nødvendig i dag end nogensinde før.

...Pind og hans kammerater lever ikke et liv på argumenter, men udelukkende på ideologi og principper - Det er det som hele svindler regeringens politik er bygget på.

Ideologier og principper plejer at være positive værdier, men det gjorde reformer også...
Respekt for borgeren er ganske forsvundet og erstattet af mistænkeliggørelse og nedladenhed i forhold til konsekvenserne af de stadige besparelser og mangler, det medfører.
Så, samfundet er ved at opløse sig selv og principper er til for deres egen skyld, ikke borgernes.

Herman Hansen, Flemming S. Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Politikens chefredaktør Christian Jensen har dokumenteret både mod og integritet af et monumentalt omfang!

@Robert Kroll, nej, en chefredaktør kan ikke ansvarsfrit tilsidesætte en byretsdom. Tværtimod! Og hvis PET's fogedforbud består en retlig prøvelse, så står Christian Jensen i den yderste konsekvens til en tur i spjældet.

Christian Jensen havner næppe i fængsel, for PET har jo nu reelt opgivet en sag, som de aldrig burde have anlagt. Hvordan kan vi have tillid til en PET-chef med en så ringe dømmekraft, at han anmoder om fogedforbud mod en bog alene på baggrund af få linjers reklamesnak? En PET-chef, som jo må være overbevist om, at hans forgænger i jobbet er rede til at bryde sig tavshedspligt?

Og hvordan kan vi borgere have tillid til domstolenes uafhængighed, når Byretten nedlægger et fogedforbud alene på baggrund af et partsindlæg?

Grundlæggende retsprincipper beskrevet i Grundloven er tilsidesat. At pressen - her personificeret ved Christian Jensen - har mod til at handle, når den slags sker, er et sundhedstegn for vores demokrati. Ja, det er at tilsidesætte (overhøre) en krystalklar dom. Men når domstolene ikke lever op til de grundlæggende krav i et retssamfund, er det betryggende, at der findes ansvarshavende chefredaktører, der ikke ryster i bukserne over at afsløre myndigheders og retssystemets svigt.

torben - nielsen, Pórto Qisuk, Svend Erik Sokkelund, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Kære Jens Winther (kl 22.39)

Du har ikke ret i, at grundloven er blevet krænket - det er muligt at du læser grundloven på en anden måde end de statsretlige eksperter og grundlovens fædre/mødre.

Men det er ikke vores individuelle fortolkninger af lovene, der gælder - det der gælder er, hvad domstolene siger.

Hvis fogedforbudet havde været grundlovsstridigt, så havde domstolen ikke udstedt det.

@Robert Kroll, hvis ikke en ansvarlig presse turde tilsidesætte tvivlsomme domme i sager af stor samfundsmæssig betydning - hvem skulle så gøre det muligt at afsløre tilfælde, hvor myndigheder og domstole ikke handler hhv. dømmer i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper?

Hvis Christian Jensen har medvirket til at afsløre oplysninger, der kompromitterer Danmarks sikkerhed, så er det særdeles let at få ham idømt en hård straf (manden er trods alt ansvarshavende chefredaktør og dermed omfattet af presseloven).

Christian Jensen har enten begået alvorlig kriminalitet eller afsløret en myndigheds (PET's) magtmisbrug og en domstols alvorlige svigt.

Hvis ikke anklagemyndigheden rejser tiltale mod Christian Jensen for grov overtrædelse af presseloven, har myndighederne reelt selv erkendt, at PET's fremfærd var utilbørlig og Byrettens dom forkert.

PET er allerede på tilbagetog, idet man fornuftigvis har opgivet at forfølge brud på fogedforbuddet. Nogen på det kontor har åbenbart fået en smule ilt til hjernen!

Christian Jensen er en hædersmand!

Pórto Qisuk, Svend Erik Sokkelund, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Betryggende, at der nogle gange følger stort mod med store muskler! - lad nu dette blive startskuddet til debat og revision af den absurde lovgivning, der i sikkerhedens og terrorbekæmpelsens falske navn, gør efterretningsvæsen til en stat i staten; hævet over demokratisk kontrol, med en lovgivning der giver vide rammer men systematisk blokerer og kriminaliserer, nødvendig demokratisk indsigt.

Hans Larsen, Pórto Qisuk, Svend Erik Sokkelund, Jens Winther og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

PET og aktionsgruppens aktiviteter skal kigges i sømmene. Jeg har flere ombæringer efterlyst undersøgelse af PET og aktionsgruppens aktiviteter. Overholder PET landet lovgivning. Overholder PET internationale aftaler såsom tortur konventionerne. Udvikler PET og søsterorganisationerne (Europol) værktøjer som er problematiske i et demokratisk samfund.
Teknologisk udvikling åbner uhyggelige redskaber. Lovgivningen i området er en by i Rusland. Politikernes kendskab til teknologi og mulige misbrug af samme teknologi er meget ringe.
Manglende lovgivning på området giver organisationer som PET frie muligheder for at udvikle teknologier som i værste tilfælde kunne destabilisere velfungerende demokratier.
Teknologiske muligheder såsom mobil teknologi og udvikling indenfor DNA forskningen åbner muligheder for misbrug af viden.
I dag kunne du nemt udvikle meget små dimser som indeholder din DNA profil. Og de små dimser kunne uden problemer placeres i mobile telefoner. Og nu kan jeg på afstand forgifte din drikkevare mad og din indkøbspose med mad og drikkevare osv.
Det her er ikke fantasi det er virkelighed kære venner. Derfor er det for alles interesse at kortlægge diverse politienheders udvikling af nævnte teknologier. Politikkerne må vågne op og opdatere lovgivningen på området.