Mens vores nordiske naboer topper listen over de mest ligestillede lande i verden, glider Danmark ned ad ranglisten.
Det fremgår af den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), Global Gender Gap Report 2016, hvor Danmark falder fra en 14. plads i 2015 til at være nummer 19 ud af 144 lande på dette års liste.
Island, Finland, Norge og Sverige er henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 4. Det er andet år i træk, at Danmarks synker ned ad listen.
»Danmarks startede på et meget høj niveau for nogle år siden, men fremskridtene har været meget større i de andre nordiske lande – derfor falder Danmark bagud,« siger Till Leopold, som er økonom hos WEF og medforfatter til rapporten.
»Overordnet set er Danmarks fremskridt gået i stå,« tilføjer han.
Den nye rapport viser blandt andet, at andelen af kvindelige ledere i Danmark er lavere end i resten af Norden: Danmark kan mønstre 27 pct. kvindelige ledere i både den private og den offentlige sektor, mens Sverige har 40 pct., Island 38 pct. og Norge 36 pct.
Desuden er danske kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet faldet fra 76,5 i 2012 til 74,9 pct. i 2016, mens tallene er steget i alle andre nordiske lande.
Till Leopold peger på de danske barselsregler som den største barriere for ligestilling.
»Det danske barselssystem halter efter jeres nordiske naboer, både i forhold til hvor meget barsel de to parter tager og muligheden for at fordele den ligeligt,« siger han.
Direktør for Kvinfo, Nina Groes, påpeger, at en del af faldet ned ad ligestillingens globale rangliste kan skyldes, at der ser ud til at være en fejl i forhold til, hvordan danske mænds indkomst bliver opgjort af WEF.
Ifølge WEF er opgørelsesmetoden over kønnenes indkomstniveau blevet ændret siden sidste års opgørelse, men det forklarer ikke alene, hvorfor Danmark igen daler ned ad ranglisten.
Ligestillingen står stille
Nina Groes er enig med WEF i hovedkonklusionen, at ligestillingen står stille i Danmark, og barselsreglerne er en helt central forklaring på, hvorfor Danmark taber terræn især i forhold til de andre nordiske lande.
»En analyse som den her er med til at udfordre vores ide om, at lige løn og lige muligheder er en forhistorisk kamp, som for længst er afsluttet, og nu kan vi læne os tilbage. Vi er faldet i søvn i forestillingen om, at vi har en førerposition, når det gælder ligestilling. Men som med alle rettigheder, så stagnerer de, hvis vi ikke handler, og så får vi meget nemt et mindre ligestillet samfund,« siger Nina Groes.
Vi har i 40 år haft en antagelse om, at kvinders indtog på de lange videregående uddannelser ville give mere ligestilling og mere diversitet, men Danmark har stadig ikke nogen prangende position, når det gælder kvinder i ledelse, påpeger Nina Groes: »Det er en af de danske myter om, at tingene nok skal komme af sig selv.«
Selv på de områder, hvor Danmark har ligget i front, nemlig i forhold til kvinders erhvervsfrekvens, uddannelse og politiske deltagelse, sker der en mindre tilbagegang, siger Nina Groes.
»Selv om det er et lille opbrud, så plejede vi her at ligge i top. Derfor skal vi være mere opmærksomme på, at vi ikke sætter os for tungt tilbage og tror, at det går meget godt med ligestillingen.«
Men det er jo de dansk vælgere, der selv har bestemt det.
Det er vel nok godt, at de to forfattere allerede i overskriften fortæller os, hvilken samfundsudvikling, der er udtryk for, at vi "sakker bagud". Så er læseren helt fri for at tænke selv. Det er næsten ligesom, når man ser tysk tv, hvor der hele tiden er en kommentator, der fortæller seerne, hvad de skal mene, og som forsøger at fremstille sine egne subjektive indtryk som objektive kendsgerninger.
Hvad er "for få" kvindelige ledere? Eksisterer der en objektiv målestok for, hvor mange kvindelige ledere, der skal være, før det er for få, eller hvad? Eller er det bare en plathed, som smaskes i synet på læserne, når det anføres i artiklen, at der er "for få" kvindelige ledere? Måske synes forfatterne, at der skal være lige mange mænd og kvinder i alle erhverv og på alle niveauer, så samfundet bliver ét stor ensretningsprojekt. Hvem andre en fanatiske feminiser, der mon får glæde af det?
Det er godt nok også mærkeligt at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd, når det søger ind i den offentlige sektor, hvor lønniveauet er meget lavere end i erhvervslivet, og hvem kan forstå, at der er færre kvindelige ledere i erhvervslivet, når det hovedsageligt er mænd, der søger avancementsstillingerne.
Det kunne også være rat at vide, hvorfor det er specielt interessant at vide, hvad World Economic Forum og Kvinfo mener. Gør Kvinfo i øvrigt ud på andet end at bruge skatteydernes penge på kollektivt at nedgøre drenge og mænd?
Ligestilling betyder, at der er lige adgang til uddannelse og erhvervsvalg og, at ingen har forrang på grund af køn.
Hvordan man fordeler barselsorloven indbyrdes, skal man ikke røre ved. Det tilhører privatlivets sfære.
Loven siger
"§ 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane."
Hvad en person faktisk foretager sig i sit liv kommer an på en masse valg men også traditioner, gener og omvækst m.v.
Ligestilling er noget mærkeligt noget, især når man tænker på, at risikoen for få brystkræft er 20% højere for ældre end for unge mødre. Det betyder jo, alt andet lige, at kvinderne er presset fra naturens hånd, når det gælder afsættet for erhvervs-karrieren.
Sikke et tidsspille, at skrive - og læse denne artikel, der helt åbenlyst bygger på en forældet kønsopfattelse fra 70'erne. Dengang troede vi virkeligt, at kønnene var ens, og idealet var derfor en total ensretning - om det så skulle være med magt. Tænk, at nogen stadig dyrker "den internationale kamp" for denne naturstridige sag.
I dag ved vi heldigvis, at kvinder og mænd er vidt forskellige både fysisk og psykisk, og at vi derfor træffer forskellige valg gennem livet. Det giver sig udslag i statistikker, og forskellen der afsløres her, er ikke nødvendigtvis en fejl - blot en forskel der gør liver rigere. Vi kan heldigvis være 100% ligeværdige og ligestillede, selv om vi med baggrund i vores kønsforskelle vælger at leve vores liv forskelligt.
Interessant at ingen kvinder kommenterer. De har dog lige mulighed her. Eller skal reglerne laves om således at det SKAL være hver anden kommentar fra en kvinde?
Hold da op!
Erik Jensen, "I dag ved vi heldigvis, at kvinder og mænd er vidt forskellige både fysisk og psykisk"
Det er fortiden - idet mange har stærke træk fra det modsatte køn - der er hjælp at hente fra Carl Jung.
Hvorfor mange kvinder måske ikke farer til tasterne, er nok at der hurtigt kommer en kraftig diskussion om feminisme og jeg ved ikke hvad.
Klart at kvinder føder børn og mænd ofte er mere udfarende, men det beror også på, at vi får rød og blå påvirkning lige fra fødslen (det fortsætter dog ikke i politik). Samtidig snakker man om fremtidens "familietyper"!
Sandheden er nok at man skal respektere hinanden og når vi nu er der, så vil integration af udefrakommende gå nemmere, selvom der ofte er en kraftig forskel på kønnene på den kampplads :)
Der er vidt forskellige opfattelser og det er i den tunge ende at forandre det, se debat i valgkampen i USA på disse sider.
ørgen M. Mollerup
26. oktober, 2016 - 09:19
"Hvordan man fordeler barselsorloven indbyrdes, skal man ikke røre ved. Det tilhører privatlivets sfære."
Du kan holde al den barsel du vil, du kan så bare kun få penge for de antal dage din fagforening har forhandlet hjem til dig. Det er så ikke ret meget til fædre og en hel del til mødre. Så "nogen" har sat sig for at bestemme for dig. Privatssfære eller ej.
Michael Friis, - endnu mere interessant er det måske der er så mange mænd der partout skal udtale sig selvom det de siger er uinteressant..
Ja det er jo ikke godt at Danmark ligger efter Sydafrika, Namibia og ikke mindst Burundi der ligger på 5. pladsen efter de nordiske lande. Danmark støtter kvinder i Burundi, måske skulle vi bruge pengene herhjemme så vi kunne nærme os burundistandarder.