Læsetid: 4 min.

Departementschef: ’Universiteterne skal have stor autonomi’

Det giver stof til eftertanke, at Uddannelses- og Forskningsministeriet opfattes som en hindring for de videregående uddannelsers arbejde, mener departementschef Agnete Gersing
17. oktober 2016

Over 80 procent af bestyrelsesmedlemmer og rektorer på landets universiteter mener ifølge en undersøgelse fra tænketanken DEA, at ministeriet hindrer snarere end understøtter deres arbejde.

Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing er godt klar over, at der er plads til forbedringer i forhold til dialog og styring af de videregående uddannelser. Det er også grunden til, at regeringen har igangsat et styringseftersyn.

»Styrken i deres udsagn er tankevækkende, og det overrasker mig, men jeg er helt enig med institutionerne i, at vores samarbejde om den fælles opgave at skabe gode uddannelser og forskning af høj kvalitet kan blive langt bedre,« siger Agnete Gersing.

– Rektorer og bestyrelsesformænd på de videregående uddannelser peger på, at der er tale om overstyring af området. Er der for meget styring?

»I min optik er der behov for bedre styringsmæssige rammer. Det handler både om mere tydelighed i lovgrundlaget, som er et politisk spørgsmål, men også om, at form og indhold i for eksempel udviklingskontrakter bliver mere hensigtsmæssige, og at vi styrker dialogen. Der er et udbredt ønske om mindre detailstyring fra institutionernes side, og det kan jeg godt forstå, og det er også muligt at imødekomme, især hvis man forbedrer de overordnede rammer,« siger Agnete Gersing.

Hun påpeger, at uddannelsesbestyrelsernes samfundsmæssige ansvar ikke er tydeligt i lovgivningen, hvilket er en af årsagerne til den detailregulering, som institutionerne oplever.

En del af styringen skyldes, at uddannelsesinstitutioner som en del af den offentlige sektor skal leve op til visse regler, og det kan der ikke ændres på, påpeger departementschefen.

»Men en del af detailreguleringen for eksempel i form af fremdriftsreform og dimensionering kom, fordi der på uddannelsesområdet var store udfordringer, som de ikke løste af sig selv, og så går politikerne jo ind og lovgiver på området.«

– I ministeriets første rapport omkring styring anbefales der ministerudpegede bestyrelser, men hvad er problemet egentlig med de nuværende bestyrelser?

»Rapporten rummer ikke anbefalinger, men peger på udfordringer som for eksempel sammensætning og udpegning af bestyrelserne og formanden, som er usædvanligt sammenlignet med andre virksomheder. Både Det Frie Forskningsråds og Grundforskningsfondens formand er udnævnt af ministeren. Spørgsmålet er, om institutionerne har de bedste rammer til at understøtte uddannelser af høj kvalitet,« siger Agnete Gersing og påpeger, at blandt andet Kvalitetsudvalget har fremhævet, at bestyrelserne ikke har holdt øje med, om de uddannede for mange i forhold til arbejdsmarkedets behov.

– Men det var jo et politisk ønske at uddanne flere?

»Det var et meget klart politisk ønske at uddanne flere, men det har også været en klar målsætning at uddanne til arbejdsmarkedets behov, og der har uddannelserne stadig betydelige udfordringer. Dimensioneringen tager toppen af isbjerget, men det ændrer ikke ved, at det er en helt naturlig forventning, at bestyrelsen sørger for, at uddannelserne har en høj kvalitet, og kandidaterne kommer i arbejde,« siger Agnete Gersing.

– Er det ikke ministeriets akkrediteringsinstitution, der skal holde øje med, om kvaliteten af uddannelserne er god nok?

»Akkreditering skal sørge for, at institutionerne har rammer for kvalitetssikring af uddannelserne, men de laver jo ikke konkrete kvalitetstjek af, hvad de studerende lærer, og om kandidaterne finder beskæftigelse,« siger Agnete Gersing.

– Der er et udbredt ønske på uddannelsesinstitutionerne om mere kontakt til ministeriet. Hvorfor er der ikke mere dialog?

»Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har undret mig over det, siden jeg startede, og jeg prioriterer selv dialogen med institutionerne højt. Jeg har derfor også iværksat en række organisationsændringer, hvis hovedformål er at styrke kontakten til institutionerne, involvere bestyrelserne mere og styrke dialogen,« siger Agnete Gersing.

Bemærkelsesværdigt

Den utilstrækkelige dialog mellem uddannelsesinstitutioner og ministerium kom især til udtryk, da den forrige uddannelsesminister præsenterede planerne om at skære ned på optaget til uddannelser, der i flere år havde uddannet folk til ledighed, påpeger departementschefen.

»Den proces var bemærkelsesværdig og gjorde det åbenbart, at vi skal tale mere sammen. Det er helt centralt, at uanset hvad vi skal styre, så er en tillidsfuld dialog fuldstændig afgørende. Der er en utrolig god og konstruktiv dialog nu, men vi har været inde i en dårlig gænge,« siger Agnete Gersing, der også er enig med rektorer og bestyrelsesformænd om, at for meget styring ikke er af det gode.

– Men er ministerudpegede bestyrelser ikke bare mere styring uden dialog med uddannelsesinstitutionerne, som intet ønske har om det?

»Jeg kan ikke udtale mig om styringseftersynet, inden det er færdigt. Det, vi ser på, er, om de nuværende rammer for styring af de videregående uddannelser er gode nok i forhold til den vigtige samfundsopgave, som institutionerne står med. Det er mit klare indtryk, at der ikke er nogen, der ønsker at ændre på, at universiteterne skal have stor autonomi, og der skal ikke kunne stilles spørgsmål ved forskningsfriheden,« siger Agnete Gersing.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Snik-snak

Når man læser departementchefens svar igennem bliver det ganske klart, at den nuværende 'overstyring' kun tænkes erstattes med en 'over-overstyring', altså mere styring, men på et højere niveau. Universiteternes gamle formålsparagraf om et uddanne og forske "indtil højeste internationale niveau" er gradvis ved at blive fortrængt af et professionsskole-krav om "indtil opfyldelse af det danske arbejdsmarkeds krav". Når studieordninger udarbejdes og studieplaner lægges, når forskning planlægges og gennemføres - så skal universiteternes fremtidige ledere vide, at det er de målbare professionskrav, institutionerne vejes på. Dét der med "højeste internationale niveau" er allerede gjort til grin af forskningsminister Sanders, der introducerede modellen 'discount i verdensklasse'.

Jørn Andersen, Torben Skov, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

TIdens politikere og embedsmænd blander sig for meget - vi skal tilbage til gammeldags rammelovgivning, der favoriserer faglig ledelse i institutionerne.
Da jeg læste filosofi i Odense i 1980, var det en sensation, at den første humanist var blevet ansat hos Thrige-Titan, og ingen forstod rigtigt, hvad han eller de skulle med hinanden.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, de studerende har travlt med at kæmpe for deres SU. Meget kan man sige om regeringen, men den forstår at angribe simultant på flere fronter.

Kæmpe for deres SU? Hvis ikke de kæmper for noget andet - f.eks. en markant bedre verden for alle - er deres sag en tabersag.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, det kan vi godt være enige om, men kampen for dagen og vejen har tendens til at fylde ret meget i hverdagen, især for de studerende.

Og regeringen har travlt, den ved godt, at den måske ikke sidder tiden ud, så det gælder om af få mærkesagerne gennemført så hurtigt som muligt. Og kan man samtidig distrahere sine traditionelle modstandere og splitte dem, er sejren allerede halvt i hus.

Kampen mod smagsdommere er en hjertesag for regeringen - "Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne", som AFR formulerede det. Politikerne vil have frihed til at skabe deres egen virkelighed og deres egne kanoner, så DE kan bestemme på vore vegne. Og hvad er bedre egnet til denne kulturkamp end at kvæle vækstlaget og sikre, at fremtidens eksperter kommer fra ministerierne, og ikke fra universiteterne?

Viden om virkeligheden har gang på gang vist sig at være besværlig for magthaverne, så det er kun naturligt, at de forsøger at mørklægge universiteterne. Regeringen har læst Machiavelli - desværre kun "Fyrsten", for havde de læst hans "Diskurser" ville de vide, at der findes alternativer til despotisk magtudøvelse. Men det ønsker de jo nok ikke at vide.

Fyrsten "offends a minority only of the citizens from whom he takes lands and houses (arbejdsmarkeds- og kontanthjælpsreformer og nu universitetsreformer) to give them to the new inhabitants (i form af skattelettelser); and those whom he offends, remaining poor and scattered, are never able to injure him; whilst the rest being uninjured are easily kept quiet, and at the same time are anxious not to err for fear it should happen to them as it has to those who have been despoiled." (kap. 3, mine indskud).

Og så har politikerne tilsyneladende kun læst "Fyrsten" i uddrag, LLR har tydeligvis overset følgende passus i kap. 16:

"Therefore, any one wishing to maintain among men the name of LIBERAL is obliged to avoid no attribute of magnificence; so that a prince thus inclined will consume in such acts all his property, and will be compelled in the end, if he wish to maintain the name of liberal, to unduly weigh down his people, and tax them, and DO EVERYTHING HE CAN TO GET MONEY." (Mine fremhævelser)

Bill Atkins, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"tendens" - ifølge ordbogen betyder det "tilbøjelighed" og/eller "indre disposition eller trang".

Så hvad er din pointe, Mihail Larsen? Når jeg har svært ved at få pengene til at slå til, har jeg en tendens til at prioritere dette problem højere end andre problemer. Når jeg er sulten, har jeg ikke overskud til at analysere Machiavelli. Det gjaldt også, da jeg studerede.

Platon og Aristoteles fremhævede jo "leisure" (fritid) som en forudsætning for at kunne filosofere. Aristoteles gik så vidt, at han kun mente, at rige mennesker er har overskud til at filosofere. Så enten prioriterer vi at sikre, at de studerende ikke sulter, eller også accepterer vi, at forskning er en syssel for de udvalgte få, der er født med en guldske i røven.