Læsetid: 6 min.

Er etisk kodeks utidig indblanding i unges privatliv?

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har udarbejdet et etisk kodeks til ungdomsuddannelserne, der skal sætte en stopper for sexmobning. Mens en rektor er positiv, mener en forsker, at staten går for vidt i sin opdragelse af de unge
privatliv hævnporno deling af nøgenbilleder sexmobning seksualundervisning digital dannelse

Mia Mottelson

27. oktober 2016

»En af mine drengevenner, som jeg ofte taler med, sendte mig to billeder af min veninde i bh og trusser. De billeder har hun haft sendt til ham. Jeg syntes, at det var så klamt, at jeg blev nødt til at vise det til mine tre tætte veninder.«

Historien er fortalt af en 15-årig pige inde på sikkerchat.dk’s brevkasse. Et nyt etisk kodeks skal sikre, at unge som hende i fremtiden tænker sig bedre om, inden de deler krænkende billeder af hinanden.

For det bliver angiveligt mere og mere almindeligt blandt gymnasieelever at dele intime billeder og videoer. Sager fra gymnasier om nøgenbilleder og sexvideoer, der bliver delt uden de involveredes samtykke, og elevsladderblade, der udstiller detaljer om elevernes sexliv, har fyldt meget i medierne. Det har fået betegnelsen ’sexmobning’.

’Paradise Hotel’

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, mener, at der er sket et »normskred« i de unges seksuelle kultur, og at sagerne er udtryk for at ungdommen har en »Paradise Hotel-kultur«.

Det var på den baggrund, at hun nedsatte en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter for elever, lærere og ledere på ungdomsuddannelsesområdet, der skulle udarbejde et etisk kodeks, der kunne dæmme op for problemet. Nu ligger kodekset færdigt og består af syv principper, blandt andet ’Tænk dig om før du deler’ og ’Vis respekt for den enkeltes privatliv’. Ved offentliggørelsen af det etiske kodeks, sagde ministeren:

»Vi har arbejdet på at skabe et etisk kodeks, som kan blive forankret ude på de enkelte institutioner, og hvor eleverne, lederen og lærerne tager ansvar for at komme det her normskred til livs.«

Et af medlemmerne i den 15 mand store arbejdsgruppe er Anne Ekselund, der er næstforkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun blev selv student i sommer, og i løbet af hendes egen studietid har der ikke været nogen initiativer til at dæmme op for sexmobning.

»På mit gymnasium havde vi en facebookside, som hed ’Bananbilleder’. Den bestod af billeder af folk fra gymnasiet, der sad og spiste banan. Den side blev lukket ned af vores rektor, fordi der var nogen, som blev enormt stødt over det. Men derudover har der ikke været nogle konkrete tiltag overhovedet,« fortæller Anne Eskelund, der er glad for, at der nu findes et etisk kodeks, som hendes gamle rektor kan kigge i, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden.

Det etiske kodeks’ syv principper
Mia Mottelson

  • Vær tydelig om skolens værdier
  • Tag ansvar for jeres fællesskab – også uden for skolen
  • Tænk dig om, før du deler
  • Vær klar, når skaden er sket
  • Det er faktisk ulovligt
  • Vis respekt for den enkeltes privatliv
  • Stå fast på en lige netkultur

Kilde: ”Etisk kodeks – mod deling af krænkende materiale”

Famlende

Og der har været efterspørgsel efter sådan et redskab blandt rektorerne, fortæller Bjarne Thams, der er rektor på Solrød Gymnasium og en del af arbejdsgruppen.

»Jeg tror, at skolerne, ledelserne og lærerne har haft en periode, hvor de har været lidt famlende over for, hvad det her var for noget. Hvor udbredt er det? Og kan vi overhovedet blande os i det? Jeg tror, at det her etiske kodeks kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, fordi man her får man et fælles grundlag med nogle anbefalinger til, hvordan man kan komme i gang.«

For hver af de syv principper i det etiske kodeks, er der anvist konkrete handlinger til henholdsvis lærere, elever, ledelse og forældre. Under princippet ’Tænk dig om, før du deler’, gælder det således for eleverne, at de kun skal dele billeder, hvis de selv har lyst og aldrig under pres.

De skal desuden være ekstra opmærksomme på, hvad de deler, når de har indtaget alkohol. Forældre skal være gode rollemodeller og tale med deres børn om de risici, der er forbundet med at dele nøgenbilleder.

Lærerne skal undervise i delingsdynamikker i for eksempel matematik, så eleverne forstår, hvor hurtigt ting spredes, og hvor hurtigt de kan komme ud af kontrol.

Ledelsen skal sikre, at lærerne er klædt på til den opgave, og derudover skal de sørge for, at der er en konfliktmægler på skolen, som eleverne kan gå til, hvis de har delt noget, som de fortryder.

Det er ikke et krav, at skolerne skal implimentere det etiske kodeks, men de opfordres til det.

Grænsen mellem offentlig og privat er flydende

Deling af nøgenbilleder og offentligt tilgængeligt sladder om, hvem der har haft sex med hvem og hvordan, foregår oftest i elevernes fritid. Derfor er Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet, bekymret over, at skolerne i den grad vil blande sig i elevernes privatliv.

»Vi er vidne til en hidtil uset grænseløshed – både fra skolemæssigt og politisk hold – over for de unges privatliv. Gymnasiet har altid haft til formål at være normsættende i forhold til elevernes omgangsformer i skolemæssigt regi, men det har ikke tidligere været gymnasiets opgave også at opdrage dem i privat regi.«

Interessen for elevernes privatliv opstod ifølge Dion Rüsselbæk Hansen i 1990’erne, hvor man både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet fik interesse for ’det hele menneske’.

I takt med digitaliseringen er sammenblandingen mellem det private og offentlige liv kun blevet større. Derfor er ’digital dannelse’ nu også blevet skrevet ind som en del af den almene dannelse i den nye gymnasiereform.

Og der er god grund til, at elevernes liv på de sociale medier er et anliggende for uddannelsesinstitutionerne, mener rektor Bjarne Thams.

»Det er skoleledelsens ansvar, fordi det påvirker elevernes trivsel og dermed også deres læring. Elever der ikke trives, de lærer ikke noget. Derfor har det meget at gøre med det udbytte, som eleverne får af undervisningen,« siger han.

Elever på Niels Brocks Handels- gymnasium diskuterer samtykke og seksuelle grænser.
Læs også

Sociale medier medfører, at mobning ikke længere er begrænset til at foregå i skoletiden. Billeddeling og ubehagelige kommentarer på sociale medier kan forekomme nat og dag og strækker sig langt ud over gymnasiets mure.

Derfor kan det være svært at definere om sexmobning er et privat anliggende eller skolens ansvar. Men Dion Rüsselbæk Hansen frygter, at det kan skabe problemer, hvis ungdomsuddannelserne blander sig for meget i de studerenes privatliv.

»For hvornår kan eleverne så trække sig tilbage og være private, uden at skulle stå til regnskab over for uddannelsesstedet? Dermed ikke sagt, at den enkelte rektor ikke godt kan sætte ind, hvis han oplever, at det har betydning i forhold til elevernes skolegang. Men jeg synes, det er udtryk for en uhyggelig tendens, når politikerne på den her måde bruger uddannelsessystemet, som deres forlængede opdragende arm.«

De unge er ikke sociale analfabeter

Christian Graugaard, der er sexologiprofessor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, ser dog ikke umiddelbart noget problem i at staten blander sig i de unges seksuelle kultur. Dog mener han, at det er altafgørende at det etiske kodeks bliver brugt i samspil med eleverne.

For hvis ikke eleverne selv indgår aktivt i en dialog omkring sexmobning, så »bliver det bare et ministerielt diktat fra sædelighedspolitiet i København«. Og spørgsmålet er også, om voksne overhovedet selv er bedre til at navigere i den nye digitale virkelighed.

»I mange henseender er unge langt bedre til social navigation end deres forældre. Simpelthen fordi de er født ind i en digitaliseret virkelighed med skærpede behov for etiske og relationelle kompetencer. Unge har naturligvis brug for støtte og kritisk modspil – det er bare vigtigt, at vi ikke betragter dem som sociale analfabeter, der skal lære at begå sig af alvidende voksne. Faktisk er det ofte den anden vej rundt – at vi som voksne kan lære ganske meget om kommunikation og social pli af de unge.«

børn og unge deling af nøgenbilleder hævnporno samtykke
Læs også

Malte Sauerland-Paulsen er en af disse unge. Han går i 2. G på Hvidovre Gymnasium, og mener i høj grad, af seksuel etik er et anliggende for uddannelsesinstitutionerne.

»Gymnasiet er lige så meget en dannelsesinstitution, som det er en læringsinstitution. Derfor er det rigtig vigtigt, at du også får nogle gode værdier med dig derfra – også seksuelt.«

På Malte Sauerland-Paulsens gymnasium har de ikke haft nogen sager om sexmobning, men han kender godt til problemet, eftersom en af hans veninder har fået delt nøgenbilleder mod sin vilje. Det vigtigste man skal lære nutidens unge er, ifølge ham, om retten til egen krop. Med alt hvad det indebærer.

»Man skal sende alle de nøgenbilleder, som man har lyst til. Når folk siger, at ’de bare kunne lade være med at sende dem’, så tager de fejl. Nøgenbilleder er en moderne måde at vise tillid på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, de unge mennesker på gymnasiet! - De er nok også de værste - tænk, hvis de ikke bliver hårdtarbejdende, kloge akademikere, som dem i Folketinget f.eks.
De har selvfølgelig ikke lært det derhjemme...
Lad os nedlægge de sociale medier og reality-serierne og bandlyse alle nøgenbilleder i det offentlige!

Undskyld, jeg griner :)

Jeg er helt enig med Christian Graugaard. Et centralt dekret har ingen som helst effekt andet end at generere lidt stemmer i fordømmelsessegmentet.

Eleverne skal selvfølgelig diskutere problemet i klassen og definere deres eget sæt af etiske principper. Dette arbejde er med til, allerede halvvejs, at implementere dem og dermed det eneste, der har en chance for at have en effekt.

Et typisk indsigtsløst og dermed virkningsløst politikertiltag.

Søren Kristensen

For at være positiv vælger jeg at se det som et udtryk for solidaritet, at det unge deler hinandens seksualitet på nettet. Vi andre bollede jo også på kryds og tværs indtil vi faldt til ro.

Michael Kongstad Nielsen

De er jo konfirmerede og tæt på personligt myndige, valgret , kørekort og det hele. Så mon ikke de selv skal kunne finde ud af det sidste.

Søren Ferling

Man har i flere årtier vist børn og unge at seksualitet er et offentligt anliggende - og så undrer man sig over at de udlever deres seksualitet offentligt...

Troels Brøgger

Jeg er overhovedet ikke enig med den forsker! Der er tilsyneladende mange der får det dårligt af den der vilde ekshibitionisme på andres vegne ser det ud til, og det er s'gu da ret harmløst det der kodeks.
Hvis det så kan hjælpe at til at folk tænker sig lidt om ind de flasher kønsdele ind i et kamera så kan jeg overhovedet ikke se noget galt i det tiltag.

Dion Rüsselbæk Hansen

Lad mig understrege, at jeg selvfølgelig mener, at man som professionel leder og lærer skal reagere herpå, hvis det (sexmobning) gør sig gældende i skoletiden, eller hvis man oplever, at det har betydning for eleverne i skoletiden. Men finder det sted andetsteds - og ikke nødvendigvis er skolerelateret - så mener jeg, at det kræver mere omtanke at gå ind i sådanne sager. For hvornår er problemer, der hører privatsfæren til, også problemer offentligheden (her skolelederne og lærerene) skal tage sig af? Er det også en uddannelsesmæssig opgave at opdrage uden for skoletiden? Og er det rimeligt, at de unge skal stå til regnskab for noget i skolen, som de har gjort i fritiden? Ja, sådanne spørgsmål kan der ikke gives entydige svar på. Men jeg finder det vigtigt, at de diskuteres, ligesom vi bliver nødt til at diskutere, hvorfor det tilsyneladende er blevet trendy at sende nøgenbilleder til hinanden. For der vel næppe mange, der sender nøgenbilleder af sted, bare fordi det er blevet nemmere? Det små skyldes noget Mere og noget Andet. Ligeså er spørgsmålet, hvorfor der tilsyneladende er opstået en tendens til at videredistribuere, de billeder man har fået tilsendt eller erhvervet sig på den ene eller anden vis? For mig at se er sådanne spørgsmål yderst vigtige at undersøge og diskutere, før man giver sig i kast med den form for politisk moralisering, som vi er vidner til med det naive etiske kodeks, som for mig at se ikke kommer til at få en større betydning.

Michael Kongstad Nielsen

Dion Rüsselbæk Hansen,
- nøgenbillederne bliver næppe optaget i skoletiden, i så fald har skolen i hvert fald en opgave.

Troels Rasmussen

Da jeg læste det indledende citat, blev jeg lidt forvirret. Jeg forstod det først som, at det var klamt af drengen at dele billedet, og så var det jo sært, at den citerede pige gentog handlingen. Det siger vist en del om mig, at jeg først går ud fra, at drengen er den, som er klam, og at jeg ikke kan se, hvordan det, at en ung pige sender et billede af sig selv i undertøj, kan være klamt.

- - -

Ang. det Dion siger:

Det bør vel snarere blive en medmenneskelighedssag end en profressionel sag for en lærer eller rektor. At man forsøger at modvirke mistrivsel hos de mennesker, der er elever på gymnasiet. I så fald synes jeg heller ikke, at det skal ske på basis af statslige politikker eller regelsæt, på formanende eller formynderisk vis. Hvis man griber ind som medmenneske er det vel netop heller ikke professionelt.

Angående det med, om det er blevet et fænomen, simpelthen fordi det er blevet nemmere, så kan jeg ikke se, hvorfor der skulle mere til. Er det ellers fordi ungdommen er mere frigjort eller mindre frigjort? Og opstår det fordi sexting opfylder et behov fra en ungdom, der ikke er tæt nok på hinanden irl, eller et narcissistisk behov for bekræftelse?

- - -

Jeg tror, det mest virkningsfulde ville være, hvis der var nogen, der var 2-5 år ældre, der lod de unge vide, at det er temmelig fucking ufedt at dele private billeder af andre uden tilladelse. Men hvis man er 18-19 år og går på gymnasiet, så er der ikke nødvendigvis sådanne lidt ældre unge mennesker omkring een.

Søren Rehhoff

Jeg kan ikke se hvordan det, at opstille etisk kodeks omkring fildeling skulle være en større indblanding i elevers privatliv, end det f.eks. er, at lære dem om færdselsloven eller hensigtmæssige kostvaner, det er sikkert også noget der påbirker deres ageren i deeres privatliv udenfor skolen. Faktisk så er det vel nærmest meningen, at skolen skal ruste dem til livet udenfor skolen.